Tiden læger vel alle sår? (Privat)

Han smilede og svarede "Den handler om en teenage dreng, hvis bedsteven har begået selvmord, ca. 3 måneder inden filmen tager sted, og så har han været i krisehjælp og meget meget andet, og da han så skal begynde i skole, efter den lange sommerferie, er han noget af en enspænder og man ser ham så have en stor optur og han bliver forelsket for første gang og mange af hans 'første gangs oplevelser' og så også en af hans nedture. Det er en utrolig følsom og dybtgående film." Han smilede til hende og så på hende med et stort smil og let røde kinder.

hun sad roligt og tålmodigt og lyttede til hvad han sagde. "uhmmm jeg. jeg sys det lyder som en meget hård film.. jeg ikke sikker på jeg bør se den." hun smilede lidt og følte sig en smule ynkelig. hun kiggede op på ham og lagde mærke til hans kinder der havde fået en lettere rød farve.. hun overvejede om hun skulle sige noget men lod være

Noel så på hende og sagde tænksomt "Jeg .. Det tror jeg godt man kan sige.. Men jeg syntes det er en af de bedste film jeg længe har set, især fordi at den kommer så tæt på virkeligheden.." Han smilede lidt og kløede sig lidt i håret og smilede til hende, desuden grunden til at hans kinder var røde var fordi han var bange for at blive stemplet en tøs eller mærkelig ved at kunne lide en film som den.

Lily lænede sig tilbage i sofaen.. "Jeg tror på dig når du siger den er god" hun smilede venligt til ham. Hun sad lidt og kunne mærke hun begyndte at blive kold. Hun kiggede rundt efter et af de tæpper som altid lå i loungen. Hun blev lidt overrasket da hun så det ligge på armlænet i den stol noel sad i.. Hun overvejede kort og rejste sig så op og gik hen til ham.. "Uhmm Noel..." hun forstod ikke helt hvorfor hun var så nervøs... "Vil du, jeg mener.." hun bed sig i læben.. "må jeg ikke få det tæppe der er på stolen" hun følte sig virkelig dum over at være så nervøs over noget så simpelt og kunne mærke hun små rødmede, hun kiggede dog ikke væk

Han så overrasket på hende og svarede "Ja, selvfølgelig, må du det." Han rejste sig for at tage tæppet og give det til hende og han opdagede hvor meget højere end hende han egentlig var og han sagde "Sig mig lige.. Hvor høj er du?" Han smilede charmende, især fordi at han nu var tættere end på hende end før og hans smil blev lettere genert, da han lagde mærke til at hun rødmede og pludselig var det eneste han rogtig kunne fokusere på, Lily's røde kinder og hendes gyldenbrune øjne.

Hun kunne ikke helt lade være og føle sig lille da han rejste sig op, wow han var høj... Hun kunne mærke kinderne blev lidt mere røde da han spurgte til hende højde.. "uhmm 155, eller.. det var jeg sidst" hun kiggede lidt genert ned men rettede hurtigt sit blik op på ham igen. Hun ville kigger op for at tage tæppet, men hun faldt lidt i staver uden og ligge mærke til det. Hun stod bare og kiggede op på ham som han kiggede ned på hende og gik fuldstændig i stå. havde hun selv lagt mærke til det var hun nok løbet genert væk, men det gjorde hun ikke.

Noel opdagede at han stod og var fuldkommen betaget af hende, og lagde så en hånd over sit næse, kinder og mund og kiggede væk, mens han rødmede og han blev lidt pinligberørt og vidste ikke rgitig hvad han skulle sige så han sagde bare "Værsgo'.." og han rakte hende tæppet lidt mere og så tilbage på hende.

Lily vågnede lidt op af sin døsighed og kiggede op på ham. Hun tog imod tæppet "uhmm tak.." hun skyndte sig over og satte sig i sofaen godt gemt af tæppet. Hun følte hun havde gjort noget forkert.. det var ikke pænt det hun havde gjort. Hun følte hun havde gjort ham skidt tilpas, og mindet om afvisningen jog igennem hende igen men hun viste det ikke. Hun sad bare med sine ben trukket op og armene rundt om dem så hele hendes krop var dækket af tæppet. Hun turde ikke se over på ham igen

Han så på hende og blev dog lidt bekymret da hun ikke så op og bare sad klemt sammen under tæppet og han spurgte "Uhm.. Er du okay? Du må undskylde jeg.. ja, stirrede på dig lige før.." Hans kinder var stadig røde.

Lily der slet ikke havde lagt mærke til han kiggede på hende så overrasket op.. "hvad? jeg.. du... uhmm.." Hun bed sig i læben med let røde kinder og sænkede blikket for at samle tankerne.. "Det.. det i orden jeg.. jeg havde ikke set det. jeg troede bare.. altså... du virkede..." hvorfor var det så svært at sige. Hun trak vejret dybt en gang "jeg troede bare jeg havde forulempet dig eller lign" hun så ned i sofaen

Noel smilede let og sagde "Åårh det var da godt, jeg troede lige at det var fordi jeg havde stirret på dig og at du havde fundet det ubehageligt eller noget.." Han lænede sig så tilbage i stolen og sukkede let og sagde "Nej, du forulempede mig ikke eller noget.. så bare rolig."

Lily der sad godt puttet under sit tæppe mærkede at hun så småt begyndte og få varmen igen. Hun sad lidt før det gik op for hende hvad han havde sagt.. Stirret på hende ? hvorfor? Der måtte være et eller andet ved hende der ikke var så pænt, eller.. det var jo hende.. Hun blev revet ud af sine tanker da hun hørte ham snakke igen og kiggede hurtigt op på ham. Hun mærkede en lettelse.. Gudskelov, hun blev lige nervøs.
Hun trak tæppet lidt længere op og kiggede på ham "Hvorfor spurgte du egentlig hvor høj jeg er?" Hun så roligt på ham

Han så på hende og tænkte lidt, ja hvorfor ville han egentlig vide hvor høj hun var? Han så så på hende og svarede "Fordi at jeg så du var mindre end mig og.. jeg syntes det var lidt.. ja sødt.." han rødmede let og så så ned kort og så hen på hende igen med et lile smil.

sødt? hun så forundret på ham. Yndig, sødt.... Wow.. det var ord hun ikke var vandt til og hører nogen bruge om hende, og da slet ikke hende selv. Hun kløede sig lidt nervøst i håret.. "Jaa. jeg ved godt jeg ikke er så høj, eller kvindelig.." hun bed ordet af hurtigt.... Det skulle hun have holdt for sig selv. Hendes hjerne sagde hende hun burde skifte emne så hun kiggede op på ham "Har du nogle hobbyer?"

Han så på hende og skulle lige til at sige at hun da var kvindelig, bare ikke på samme måde som mange andre! Og han tænkte lidt og fortalte så "Jeg plejer somregl at lave nogle af mine lektier eller også går jeg ture i naturen. Jeg har ikke så mange andre hobbyer." Han smilede let til hende og spurgte "Hvad med dig?"

Hun sad langt mere afslappet nu igen og følte sig rimelig godt tilpas. Hun lyttede oprigtigt interesseret til hans svar.. "Jeg spiller lidt musik, eller meget.. plejede jeg. Har ikke haft lyst det sidste stykke tid." hun lød pludselig en smule mere trist.. "Normalt har jeg en masse musik timer, men lige nu er de lagt på hylden" hun så hen på tvet der stadig var slukket.

Han så overrasket på hende, ikke fordi han ikke havde troet at hun kunne være musikalsk, men mere fordi han aldrig havde mødt nogen der spillede musik før, han smilede dog og sagde "Wow, det er da rimelig vildt! Men hvorfor har du ikke haft lyst, hvis det ikke gør noget jeg spørger?" han så lettere undskyldene og usikker på hende.

Hun kunne ikke lade være og smile lidt over hans reaktion. Det var sødt han var så begejstret for hun spillede musik. Dog blev hendes ansigt hurtigt mere alvorligt. Hun så ned i sine hænder.. Burde hun sige det? Hun skammede sig jo ikke over det? eller gjorde hun? Hun bed sig nervøst i læben. Kunne hun fortælle en hun lige havde mødt at hun havde fået sit hjerte knust, at hun havde mistet al tro på sig selv, at hun følte hun intet var værd? Hun havde ikke engang sagt det til Lotus eller Nii-chan.. Hun havde kun sagt det til acher. Hun sad lidt og var optaget af sine egne tanker og kiggede så op på ham.. "det okay.." hun sendte ham et let smil der kun lige kunne anes, før hun igen kiggede ned..
"Jeg har ikke haft lyst, jeg har haft nogle ret hårde uger.. Ser du.." hun bed sig selv i læben og kunne mærke det ikke var nemt.. "Der var en der sårede mig, og jeg... jeg har bare ikke kunne få mig selv til det siden, som om glæden vil det lidt er væk" hun sukkede lidt. Ja det burde være nok.. Det var en fin måde og sige det på. var det ikke?

Noel så på hende med et alvorligt blik og uden at tænke sig om, for han op og over til hende og havde lagt sine arme om ende og sagde "Det jeg ked af at hører, den person må virkelig have været en nar! Men jeg håber, nej, jeg ved at glæden ved at spille nok skal komme tilbage!" Han opdagede så hvad han havde gang i og trak sig hurtigt væk og mumlede "Undskyld.." Inden han vendte sig om for at gå over til stolen igen.

Lily der blev fuldstændig overvældet af Noel der for over og lagde armene om hende blinkede et par gange. Hendes arme hang bare løst og inden hun nåede og reagere havde han trukket sig væk igen. Hun sad lidt og kiggede efter ham som han trak sig væk og gik den anden vej. Det.. Det havde været rart. Hun havde jo ikke snakket med nogen ud over acher, og at han lagde armene om hende, det... det føltes rart. Hun smilede lidt og fløj op af sofaen og smed sit tæppe til siden. Hun var hurtigt forbi ham og uden problemer da hun ikke var så høj. Hun stoppede foran ham og kiggede på ham før hun hurtigt stillede sig op af ham med armene rundt om ham og hovedet hvilende på siden på hans bryst.. "tak... det var sødt sagt" hun kunne mærke hendes kinder der blev røde, og hun havde mest lyst til at løbe væk fordi hun var genert, men han. han havde været sød ved hende og hun var lige nu dybt taknemmelig

Noel så ned på hende med et overrasket blik og vidste ikke hvordan han skulle reagere og lagde derfor bare armene omkring hende og smilede let, hun var dejlig varm, det lagde han mærke til, og spinkel i forhold til ham, men så alligevel var det som om hun varmede og fyldte meget mere, men det var nok bare indbildning, det kunne jo ikke passe, kunne det? Han mærkede at hans kinder tog farve til sig og drejede hoved til den ene side og kunne ikke lade være med at smile kort, da han følte sig glad og han rømmede sig og sagde "Det var da så lidt.." Han smilede så endnu større og var bange for at hun ville se op på ham og opdage hans lyserøde kinder og det store smil, hun ville sikkert tro det værste om ham hvis hun så det.

Hun tog sig selv i at stå med lukkede øjne. Men hun åbnede dem ikke, ikke nu. Det var egentlig rart det her.. Afslappende.. anderledes end hun var vandt til, men hun havde sikkert bare sovet for lidt, eller spist for lidt. Hun blev stående lidt og åbnede så øjnene og kiggede op på ham med et smil på læberne og let røde kinder.. "Ikke for mig, for mig.. s-så... så det en af de sødeste ting nogen har gjort ved mig.." hun kunne ikke helt komme i tanke om andet end det med acher lige nu.. da han havde passet på hende efter han fandt hende. Jo folk var da søde når de turde komme tæt på, men.. hun havde altid følt det var fordi de følte de var nødt til det.. Det her.. det var anderledes.

Noel så ned på hende og farven i hans kinder tog til da han opdagede hun kiggede op på ham og han sagde, så normalt han kunne "Det er da godt.. Er glad for jeg kan.. ehm.. Være sød ved dig.." Han så så væk igen og prøvede at fatte sig, han havde lyst til at slå sig selv, den her pige var simpelthen for nuttet! Han havde lyst til at blive ved med at kramme hende, selvom han ikke kendte hende synderlig godt og dette jo var deres første møde, havde han ikke lyst til at give slip på hende.. Han smilede let over tanken og begyndte at undre sig over hvor længe hun ville lade ham kramme hende.

Lily lagde mærke til hans let røde kinder og kunne mærke sine egne der blev mere rolige. Da han kiggede væk kiggede til ned og stod lidt.. Måske var det ubehageligt for ham at hun blev ved med at holde om ham. Hun havde jo trods alt bare kastet sig om livet på ham.. Hun havde virkelig ikke lyst til det men langsomt slippede hun og trak sig lidt væk fra ham.. hun smilede let til ham og kunne mærke hun var lidt sur på sig selv over hun havde sluppet. hvorfor var det sådan...? Hun var lidt fanget i sine egne tanker og kiggede bare ned i gulvet uden at tænke over det. hun smilede dog stadig

Noel så på hende, hvorfor havde hun trukket sig væk? Brød hun sig ikke om at holde om ham? Han så på hende med et uforstående blik og spurgte "Du er helt okay, ikke?" Han vidste ikke hvorfor han spurgte, men det var det eneste han kunne komme i tanke om, mens han bare stod der, med armene ned ad siderne og kiggede på hende, mens han mærkede en nervøsitet, som han aldrig rigtig havde følt, ikke i sådanne situationer ihvertfald.. Han forstod det ikke helt, men måske var det heller ikke meningen?