Skideballen

Acher så på Tyson som han kom nærmere, hvad ville han gøre? Og det stoppede næsten hans fingre, og da han mærkede Tysons mund omkring sit lem, stoppede han helt og kom med et halvkvalt støn, han havde ikke lyst til at give Tyson alt for meget selvtillid i den akt de havde gang i. Han lukkede dog øjnene og nød Tysons læber og tunge, samtidig med at han lod sine fingre bevæge sig stille og roligt, blot stadig for at holde sit blik på Tyson.

Tyson kørte gentagne gange sine læber ned langs Achers lem og op igen - han tog den også helt ud af munden et par gange, kun for sultent at putte den ind igen. Selvom han nød at se Acher, når han lagde stoltheden fra sig og mindre rapkæftet, irriterede det ham også, at han selv kunne blive hård af så lidt. Det var ikke engang, fordi han stønnede højlydt eller snakkede forførende til ham, og alligevel tændte det Tyson mere end noget andet.
Han strammede grebet om Achers ben med sin ene hånd og slap med den anden, kun for at føre den ned på hans hænder og selv tilføje en finger inde i Acher og samtidig tvinge hans egne fingre helt ind ind hver gang.

Acher kunne ikke holde sin stemme tilbage mere og kom med et støn der var højlydt, han mærkede hvordan han var ved at nå sit højdepunkt, men han prøvede ikke at tænke på det, han så ned på Tyson, mens han stønnede endnu en gang, han gispede dog også kort "K-kommer.." Hans øjne var tårefyldte, ja, hans krop havde virkelig haft brug for Tysons berøring, den havde længdes efter ham. Han mærkede hvordan hele hans krop spændtes og den himmelske følelse flød ud i hans krop og imens fik han stønnet "Nu."

Tyson nåede kun lige at flytte sit ansigt men fik det til gengæld ud over skjorten. I et kort sekund overvejede han at skælde Acher ud over det, men nej, så led var selv han ikke. Det var jo hans egen skyld, og han ville ikke ødelægge Achers humør, der kun virkede til at være godt under sex.
Han kunne nu endelig se på ham, hvilket ikke ligefrem hjalp hans allerede ret ekstreme lyst til ham og fik hurtigt trukket sin hånd til sig, rejst sig og bøjet sig ind mod Acher, indtil deres læber mødtes. Det føltes altid fantastisk at kysse ham, mens han stønnede, eller mens han var forpustet.

Acher fjernede selv sine fingre og så på Tyson som han kom tættere på, og da deres læber mødtes igen gengældte han det, også selvom han var forpustet. Hans rene håndgreb fat i Tysons hår og Acher trykkede sig op imod Tysons krop, det kunne ikke stoppe der, han ville have mere, han havde brug for at føle hele Tyson igen, efter to måneder uden ham. Acher trykkede let til med sin tunge og slikkede blidt Tysons ene læbe, nærmest som for at banke på, han ville smage ham igen.

Tyson havde lukket øjnene men åbnede dem på klem igen, da han mærkede Achers tunge mod sine læbe. Han vidste ikke helt, om det betød 'giv mig mere' eller 'tak, jeg er tilfreds'. Uanset hvad havde han ikke tænkt sig at stoppe, før han selv var tilfredsstillet.
Han pressede sin overkrop ind mod Achers, indtil han lå ned på skrivebordet og kæmpede så med at åbne sine bukser, der føltes som om, de var ved at springe. Han brød kontakten mellem deres læber og spurgte lavt, "hvordan vil du have det?". Han fortrød dog med det samme bagefter. Det var ligesom røget ud af ham. Nu ville Acher sikkert tro, han bestemte. Urgh... uanset hvad, måtte Tyson gøre det modsatte af, hvad han svarede for at holde lederpositionen.

Acher så overrasket op på Tyson da spurgte hvordan han ville have det, men så smilede han op til Tyson og lænede sig op til Tysons øre og hviskede "Du har føringen, så du bestemmer." Han lagde sig igen ned på bordet og så både forførende, men afventende på Tyson. Han havde jo sagt til Tyson at han kunne gøre lige det han ville, dog følte han lidt at det var underligt at Tyson spurgte for det gjorde han aldrig.

Tyson så lettere mopset ned på Acher. Møg... nu kunne han jo ikke gøre det omvendte af det, han sagde, med mindre han tvang ham til bestemme, og så ville det jo være ligegyldigt. Det hele var med i hans plan, var Tyson sikker på. Snedige fjols.
Uden at sige mere lod han bukserne falde ned omkring anklerne, trak Acher de sidste par centimeter hen mod ham, der var mellem dem og lænede sig så halvt forover, mens han med hjælp fra sin ene hånd trængte ind i ham. Det var lettere end det plejede - nok fordi Acher havde fået lov til at varme ham selv op. Tyson var som regel ikke så grundig på det punkt. Men alligevel langt strammere end hende tøsen... årh, nu kom han til at tænke på hende... fuck...

Acher så op på Tyson som han trængte ind i ham, han lukkede så øjnene kort lidt, dog åbnede han dem igen. Han kom med et stille støn, han var langt mere sensitiv nu, efter at han havde været kommet én gang, han lagde sin ene hånd på Tysons skulder og klemte en smule, ikke fordi det gjorde ondt, mere fordi at han ikke ville stønne igen, ikke alt for hurtigt i hvert fald, det ville bare betyde sejr for Tyson, han vidste ikke hvorfor han lige pludselig følte det var en konkurrence, men et eller andet var tændt inden i ham som hvis det havde været det. Den anden hånd, den der var smurt ind i glidecreme stadig, lå oppe ved siden af Achers hoved.

Tyson lukkede øjnene i et øjeblik for at få tankerne om hende ud, men da han åbnede dem, så han i et kort øjeblik hende liggende foran ham og ikke Acher. Nej... Nej, nej, nej, det var ikke rigtigt!
Han lænede sig helt ned mod Acher, indtil de ramte hinanden for at forsikre sig selv om og kunne mærke, at han var flad og begyndte samtidig at bevæge sit underliv for at kunne høre ham stønne.
Hvad skete der? Han havde aldrig fantaseret om en anden, mens han havde været sammen med Acher. Tænk nu hvis Acher gjorde det samme nu og da. Tanken fik Tyson til at bide tænderne sammen, gribe fat i begge hans håndled for derefter at holde dem ned mod bordoverfladen ved siden af hans hoved og kigge ham direkte i øjnene med krummede øjenbryn, mens han satte farten op.

Acher så på Tyson, hvad skete der lige? Men han nåede ikke at tænke meget over det, inden at Tyson havde sat farten op og gjorde det svært på Acher at koncentrer sig om andet end det de havde gang i, han kunne heller ikke holde sin stønnen tilbage, han så op på Tyson med lystne øjne, mens han gentagende gange kom med små lyde, ind imellem hver støn.
Han kæmpede ikke imod, men lod Tyson holde hans hænder fast, han så ingen grund til at kæmpe imod, for han ville gerne, og om mere, så gjorde det at Tyson rørte ham mere, og bare tanken tændte Acher.

Al Tysons vrede, der egentlig burde være rettet mod ham selv pga. de tanker, han havde, kørte direkte hen på Acher, udelukkende fordi tanken, om at han måske tænkte på en anden, strejfede ham. Bevægelserne blev mere og mere aggressive og grebet strammere og strammere.
Han kunne mærke, han desperat havde brug for at mærke, at han ejede Acher, mere end nogensinde. Det var en forfærdelig men uundgåelig følelse fra hans side.
Han lod sine læber røre Achers en smule; det kunne knapt nok kaldes for et kys, men han havde brug for at mærke hans ånde, mens han stønnede. Han var også uden at tænke over det selv begyndt at stønne lavt og fik kort efter mumlet et lavt, "Arkwright..." ind i hans mund.

Acher begyndte at få ondt i sine håndled, som Tysons greb strammedes, og det blev endnu svære at holde hans stemme tilbage, han så også ret overrasket ud, da han hørte sit navn blive sagt og han mærkede også en helt anden følelse indeni, og han så op på Tyson og kunne ikke holde et "Av.." tilbage. Hans hestehale, var også pænt gået op og hans halvlange hår lå ud på skrivebordet. Dog så han stadig på Tyson og havde mere end noget andet lyst til at afklære sin kærlighed for ham igen, men vidste ikke om Tyson ville stoppe, så han lod være, dog fik han selv stønnet Tysons navn.

Det hjalp lidt, da hans navn blev stønnet tilbage. Det var nærmest som om, det han prøvede at sige men aldrig rigtig sagde på en eller anden måde blev gengældt. Men han ville føle sig mere elsket. Acher havde kun sagt han elskede ham én gang, så han kunne fandme godt få tungen på gled og sige det igen snart
Tyson rykkede sig en lille smule væk fra Acher og så kort på hans håndled, der var blevet røde. Han nød sådanne ting; ikke fordi han var helt S&M manisk, men det føltes tilfredsstillende at sætte mærker på hans ejendele på den måde. Han var derfor også en stor fan af sugemærker, som han bøjede sig frem igen for at kunne fylde Achers hals med.
Men det blev kun til et enkelt, før han mærkede, han skulle til at komme, og lydniveauet på hans stønneri steg en del. Før han rigtig kunne nå at reagere på det, kom han indeni Acher med et sammenbidt, dog højt, støn.

Som Tysons læber rørte og at han mærkede hvordan Tyson sugede på hans hud, mærkede han igen den samme følelse han havde følt for ikke så længe før, han skulle til at komme igen, han vidste at han før var tæt på.
Og da han mærkede hvordan Tysons lem voksede let, inden at Tyson kom inde i Acher, og at Tyson stønnede gjorde det ikke bedre, og han mærkede hvordan han selv kom, kort efter at Tyson var kommet. Han stønnede højt og fik igen tårer i øjnene.
Og endnu en gang tog han sig i at tænke på at sige til Tyson at han elskede ham, men han ville ikke sige det igen, før Tyson havde sagt det mindst én gang først.

Tyson forsøgte at genfinde pusten, han fuldstændig havde mistet efter at være kommet. Hans læber rørte stadig Achers hals, mens han langsomt slap grebet om hans håndled.
Da hans åndedræt stille og rolig var ved at blive normalt igen, trak han sig langsomt ud af ham. Han rettede sig op og trak samtidig Acher med op at sidde og lagde armene stramt omkring ham, "næste gang du skal rejse så lad vær'..." sagde han lavt og strammede grebet en smule, fuldstændig ligeglad med om han kvaste ham.

Acher som også prøvede at få pusten tilbage, så op på Tyson, men nåede ikke at se på ham synderlig meget, da han selv blev trukket op og sidde og hans arme blev lagt om ham. Det var så anderledes end det de normalt gjorde, Tyson plejede som regel at være kold efter de havde haft sex og nærmest gå med det samme.
Men det der virkelig ramte Acher var det Tyson sagde, og efter at have hørt det mærkede Acher sine kinder tage farve, og det hurtigt. Han kunne dog ikke rigtig gøre noget andet end at sidde der, for Tyson holdt hans hænder nærmest tvunget ned af siderne på Acher. Og han vidste ærlig talt ikke hvad han skulle sige.

Tyson stod sådan lidt. Han havde ventet et eller andet svar og følte sig ærlig talt lidt stødt over stilheden. Der var ikke lang tid til, at hans skoletid på Mountain High var forbi, så Acher kunne i det mindste blive der det sidste stykke tid, han var der i stedet for at tage på latterlige kurser og spilde den tid, de havde samme. Det måtte selv den idiot forstå, uden Tyson behøvede at sige det.
Han tvang sig selv til at slippe, fik trukket sine bukser på og så nu endelig på Acher med det sædvanelige utilfredse og snobbede blik, før han gik hen til vindueskarmen og tændte en smøg, "har du ikke en ekstratrøje liggende? Det var trods alt dig, der plettede min skjorte til," sagde han koldt uden at se på ham, mens han bappede på smøgen.

Acher fik en normal farve i hoved igen og begyndte at tage sit egen tøj på og efter han havde fået sine bukser og sin trøje på, gik han hen til et skab og derinde lå der pænt tre trøjer, han tog den ene blå og smed over i baghoved på Tyson og stillede sig bag ham og sagde "Så er det godt jeg ikke skal på flere kurser, ikke imens jeg arbejder her, i hvert fald." Han så på ham med et lige så koldt blik som Tyson havde snakket med, dog bevægede han sig hen til bordet og tog sine smøger og tændte den sidste han havde, der kom et suk fra ham og han smed den tomme pakke ned i skraldespanden og tilføjede "Jeg stopper her."

Tyson rullede bare øjne af det første, han sagde. Selv hvis Acher tog afsted på et kursus igen, skulle han med glæde denne her gang rejse om på den anden side af kloden og slæbe ham tilbage hele vejen, hvis det var det, der skulle til.
Han lagde trøjen fra sig og lod smøgen hænge i hans mundvige, mens han knappede skjorten op, men blev så overrasket over, hvad Acher sagde, at smøgen gled ud af hans mund, fordi et vredt, "hvad?!" røg ud af munden på ham, plus han kom til at hive så hårdt i skjorten, at den nederste knapt faldt af.
Han gad ikke engang samle smøgen op. Stod bare og stirrede på Acher, først overrasket men det ændrede sig hurtigt til et rasende blik.

Acher blev stående og sagde blot "Jeg stopper efter det her skoleår." Han så ned på sin smøg som han havde imellem sine fingre og så op på Tyson igen og sagde "Saml lige din smøg op igen, jeg gider ikke du starter en brand." Han lænede sig så op af skrivebordet, mens han igen førte sin smøg op til til munden og ubevidst lod sine fingre løbe hen over sugemærket på hans hals, og i det gik det op for ham at det var synligt og han nærmest løb hen til spejlet der hang over vasken og kiggede og han vendte sig imod Tyson og spurgte "Hvorfor? Hvorfor lige dér?!"

Tyson havde en klump i halsen, som bare ikke ville forsvinde. Normalt ville han sige til Acher, han ikke skulle fortælle ham, hvad han skulle og ikke skulle gøre, men han var ikke interesseret i at skændes om det lige nu og trådte derfor hurtigt på smøgen uden at tage blikket fra Acher.
"...... Du skal ikke skifte emne," sagde han endelig efter lidt tid. Hans stemme var rimelig monoton, men den dirrede en smule, fordi han var så vred, "hvor... hvor tager du hen?"
Han fattede ikke, han gjorde det igen. Fortalte ikke han skulle på kursus - tog bare af sted uden at sige det til Tyson. Og nu ville han bare sådan stoppe uden at have sagt det til ham - han havde 100% vidst det i lang tid og bare ikke sagt det.

Acher så på ham og sukkede, ja, skænderiet om sugemærket måtte vente, han sukkede og så på Tyson og sagde "London, jeg skal til London. Fik det fortalt af min overordnede, at jeg skulle til London og begynde at arbejde fra dette skoleårs slut, i går." Han sukkede og lod sine fingre løbe igennem sit løse hår, mens han tog endnu et hvæs af sin smøg.

Tyson følte nu, han havde en klump i maven i stedet for, da Acher sagde, han skulle til London. London... England... han boede selv i England... han kunne måske endda besøge ham og sådan...
Han så hurtigt væk og tog en dyb indånding for at få det hele ind. Acher anede helt sikkert ikke, hvordan han havde det lige nu. Han vidste ikke, at Tyson havde forberedt sig på, at de skulle skilles på et tidspunkt, når Tyson nu engang stoppede, og nu kom der pludselig en mulighed op, han slet ikke havde haft med i alle sine tanker. Hvis Acher boede i England, kunne de, sådan... måske se til hinanden. Hvis han bare spillede kortene rigtigt.
Tyson forsøgte at tage sig sammen og så på Acher igen, "så... skal du stadig være på en skole?"

Acher så på ham, som Tyson stod der, og man kunne se hvordan han blev mere rolig, måske endda glad? Nej, sikkert ikke. For at være ærlig, var Acher utrolig glad for at han kom tilbage til England, især fordi han også kunne se sin nevø, men også fordi han måske, efter at dømme på Tysons spørgsmål, så stadig ses med Tyson og at de ikke skulle sige farvel med det samme.
Han rystede på hoved og sagde "Nej, jeg skal på Royal London hospital." Han var efterhånden færdig med sin smøg og gik hen ved siden af Tyson og skoddede den.