Skideballen

Tyson begyndte at tungekysse ham mere aggressivt, før han tvang sig selv til at stoppe, så han kunne hive Achers trøje af over hovedet på ham. Han smed den på gulvet ved siden af dem og hev også hurtigt sin egen skjorte af og smed den samme sted og fortsatte med det samme. Han havde sådan set altid lyst til Acher men denne her gang, efter så lang tid uden at have haft mulighed for at røre ved ham, toppede den vist på listen.
Han førte hænderne ned til Achers underliv og fik åbnet hans bukser, idet han hørte endnu en velkendt bib-lyd fra sygeplejerskens telefon. Han rykkede sit ansigt et par centimeter væk fra hans og sagde lavt og truende, "hvis det er ham igen, så smadrer jeg din mobil."
Det var fra Drake, der havde svaret med et 'ha ha, det virkede heller ikke helt som din skrivemåde. Vi ses snart. Drake <3'.

Acher tog sin mobil op af lommen og sagde "Du smadre den ikke, for så stopper vi her." Han kiggede på sin mobil og sukkede og smed den på bordet igen, efter at have sat den på lydløs, han så afventende på Tyson og spurgte irriteret "Nå? Hvad bliver det til? Forsætter vi eller stopper vi?"

Tyson vidste godt, hvad han helst ville, men Achers mobil lå der og fristede ham. Han så irriteret på Acher, så på mobilen og så på Acher igen, før han greb mobilen uden at rykke sig fra sin plads og på rekordtid fik gået ind i beskeder og læst den. Drake. Igen. Selvfølgelig. Han kunne mærke, hvordan varmen steg hele vejen op til hans ansigt og trykkede indefra. Han hadede den mand, og nu skulle han have et par sandheder at vide. Han begyndte at skrive en besked, han allerede vidste skulle omhandle, at Acher altså havde en kæreste og, at Drake derfor skulle lade være med at skrive alle de hjerter og lægge an på ham konstant.

Acher så på Tyson og fik møvet sig ned fra bordet, og gik igang med at lukke sine bukser og sagde "Fint, vi stopper altså." Han tog sin trøje og tog den på igen og smed Tysons skjorte over hoved på Tyson og fik pænt rettet sin trøje til og tørrede sig om munden og sagde "Og uanset hvad du skriver så kan jeg meget hurtigt overbevise ham om at det er løgn." Han så på Tyson, han gad ikke engang gøre et forsøg på at tage sin mobil tilbage og så blot på ham.

Tyson så på Acher, da han begyndte at tage tøjet på igen og blev irriteret - både på Acher og ham selv. Det var overhovedet ikke det værd at tage telefonen for. Han så ned på det, han havde skrevet, men sendte det ikke. For hvis han sendte det, og Acher så fortalte Drake, at det ikke var ham, der havde sendt det, ville Drake spørge ind til, hvem der så havde sendt det, og så ville Acher med garanti ikke kunne holde sin mund lukket.
Tyson gik ud af beskeden, greb sin skjorte, der var gledet ned at ligge på hans skulder og så så hen på Acher. Han ville have ham tilbage på bordet, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Måske ville det så blive tvang denne her gang, men sådan måtte det være. Det var Achers egen skyld.
Han gik roligt hen til ham, trak ham hen til skrivebordet og fik med nogle aggressive bevægelser og et meget utilfredst ansigtsudtryk lagt ham ned, idet det bankede på døren, og en stemme lød.

London havde vrikket foden om i gymnastik og havde fået besked på at gå (eller humpe, hvilket han nærmere gjorde) hen til sygeplejersken. Han havde ikke været der før og var derfor en smule nervøs for, hvordan han mon var. Han bankede på døren, "hr. Arkwright, må jeg komme ind?"

Acher så op på Tyson og sagde lavt "Giv slip, jeg skal hjælpe drengen." Hans blik var alvorligt og han blev ved med at kæmpe imod, dog uden at lave for meget larm, for det kunne få drengen til at åbne døren pludseligt og han sagde højt til ham "Vent lige lidt, så kommer jeg." Han så igen alvorligt på Tyson og sagde "Nu giver du slip ellers bliver vi opdaget!" Hans tone var skarp og alvorlig.

"Okay," svarede London tilbage. Han satte sig på hug i et par sekunder og ømmede sig og rettede sig så op igen. Det var egentlig ikke så slemt, men han vidste godt, det kunne betyde en mulig forstuvning, når man vrikkede om, så det var nok smartest lige at få det tjekket.

Tyson var sådan set bange for at blive opdaget. Han havde glemt at låse døren hvilket han normalt aldrig glemte, og sædvanligvis ville han stoppe, hvis der var den mindste chance for at blive opdaget, men så ville Acher vinde runden. Hvis han ikke blev taget indenfor den næste halve time, ville Tyson bare gå ud og finde hende tøsen igen, og det havde han ikke lyst til. Han havde lyst til Acher. Og hvis han slap ham nu, ville han aldrig lade ham gøre noget ved ham resten af dagen.
"Få ham til at skride," hviskede han beordrende, før han trak ham op at stå og med hen til døren, som han svang ham op af med ryggen til sig og låste så døren.

Acher så på Tyson og sagde "Lad mig se på drengen, og så kan du gøre det du vil, okay? Jeg gider ikke at få en advarsel på grund af dig." Acher så på ham med stædige øjne og tænkte sig kort om, hvis han måske kunne forfører sig til at kunne se på drengen.. Han lænede sig hen imod Tyson og sagde lavt, men forførerne "Og med det du vil, mener jeg lige hvad du har lyst." Han kyssede Tyson på siden af halsen og så så på ham, med forførende øjne.

London gik et skridt tilbage, da han hørte, der blev banket noget mod døren, der bagefter blev låst. Den sygeplejerske... han måtte sgu da være lidt mærkelig. London kiggede ned på sin skadede fod igen og overvejede om det var det værd. På den anden side så var han jo professionel... måske dømte London ham bare for hurtigt. Han slugte en klump, mens han ventede på, at døren blev låst op.

Tyson strammede grebet, og hans blik blev vredere. Som om han fik lov til, at gøre hvad han ville. Acher ville smide ham ud derfra så snart, han var færdig med at undersøge drengen, det vidste han!
Men da Acher brugte sin beskidte og meget forførende tricks, kunne Tyson ikke klare presset. Han slap med et hmpf, gik et par meter væk fra ham og fik taget sin skjorte på igen. Han havde bare at fortælle sandheden, ellers ville Tyson gøre ting ved ham, han ikke ville kunne forstille sig, "10 minutter..." mumlede han irriteret.

Acher rettede sit tøj til og låste døren op og åbnede den, sørgede for at alt så fint ud, han smilede til drengen og sagde "Bare kom ind, hvad er der sket med dig?" Han fulgte drengen ind og sagde "Som du nok ved er jeg Acher Arkwright. Hvad er dit navn?" Han smilede venligt og gjorde gestus til at drengen skulle sætte sig på den ene stol. Han ignorede Tyson, fuldstændigt.

Tyson stirrede vredt på drengen. Han var ret sikkert på, han hed London. Første årgang... ret ny... kom vist fra en ret god familie.
Men tanken om at sådan en lille møgunge havde ødelagt hans Acher-tid, gjorde ham så vred. Der var sikkert ikke engang noget alvorlig galt med ham! Han fnøs og satte sig hen i vindueskarmen.

London smilede let op til Acher, da døren blev åbnet. Han humpede indenfor, "jeg hedder London. London Hamlyn," det var så der han opdagede, at der var en anden person i rummet. Han så ikke særlig gammel ud, så han kunne da umuligt være assistent. Desuden havde han skoleuniform på. Men hvad var der med hans ondskabsfulde stirren?
London så nervøst væk fra ham, satte sig i stolen og pegede på sin venstre fod, "jo, ehm... jeg vrikkede om til gymnastik. Der er sikkert ikke sket noget, men læreren sagde, at jeg skulle tage herhen for en sikkerheds skyld."

Acher som ignorede Tyson, og satte sig selv ned og samlede Londons fod op og begyndte at trykke forskellige steder, bukke og bøge den, selv tæerne og da han var færdig, lod han Londons fod og ankel være og sagde "Gå hen i kantinen og bed om en pose is som du kan komme på, du vil føle noget ømhed, men det vil så også være det eneste, udover måske en smule hævelse." Han smilede til London og rejste sig, som i at han ville følge London hen til døren igen.
Dog sendte han også Tyson et kort hårdt blik.

"Pf..." mumlede Tyson lavt, da han fik blikket fra Acher. Han skulle bare være glad for, han ikke smed ham London ud. Han var så tæt på. Det hele var så frustrerende... han kunne stadig smage, lugte og mærke Acher og havde desperat brug for mere.

London gengældte smilet, "okay, det skal jeg nok," han tænkte det nok. Bare en hævelse, intet andet. Han rejste sig og gik lidt hen mod døren, men der var et spørgsmål, han virkelig gerne ville have svar på for tiden. Han havde overvejet at slå det op på nettet eller i en bog, men det virkede bare for mærkeligt... måske var det mere acceptabelt at spørge skolens sygeplejerske og sådan noget. Han måtte jo i hvert fald heller ikke sige det videre - sådan nogle havde vist tavshedspligt.
Han stoppede op og fumlede lidt med fingrene, "øhm, hr. Arkwright..." sagde han flovt, "hvis du har lidt tid, vil jeg gerne spørge dig om noget, som jeg tror, en med din stilling er egnet til at svare på."

Acher så på London og sagde "Ja, bare spørg løs, London." Han så lettere spørgende på drengen. Hvad var det han ville spørge om, forhåbentlig ikke om det store bank der havde været på døren, da London stod på den anden side. Dog røbede hans ansigt intet, og han smilede så voksent og tillidsfuldt til London.

London var ikke sikker på, hvorfor han ville vide det. Det kunne ikke være, fordi han havde kysset med Corey, det var han sikker på! Det... det var jo bare et lille kys! Ingenting! Det her spørgsmål var... ren nysgerrighed!
Han slugte en klump, så kort tilbage på Tyson, han ikke var helt glad for kunne lytte med, og så så tilbage på Acher med lettere røde kinder, han ellers kæmpede for at holde tilbage, "altså, det er bare... øhm... det er, fordi jeg er blevet undervist hjemme og har aldrig haft seksualundervisning. Jeg kender selvfølgelig godt til alle basistingene," forsikrede han hurtigt Acher om og sænkede så stemmen, da han fortsatte, "men jeg tænkte på, om... altså, når to hankøn de... ja... øhm... jeg kom bare til at tænke på det. Ren nysgerrighed, det er det hele."

Tyson kørte træt sine fingre gennem sit hår, idet hans opmærksomhed blev fanget af Londons spørgsmål. Han så hen på ham og så på Acher og smilede så koldt. Ja, kom så, Acher, fortæl det hele til den lille dreng. Det skulle nok blive sjovt, tænkte han, og lagde armene over kors.

Spørgsmålet kom bag på Acher og han så overrasket på London og sagde "Altså når to mænd skal have kønslig omgang?" Han så på London og sagde "Og du har ingen andre grunde end ren nysgerrighed?" Han så alvorligt på London og sagde "Og bare slap helt af, jeg bider ikke, så ingen grund til at være så anspændt." Han smilede varmt til London og sagde "Men det du spørger om er rent faktisk om hvordan to mænd har sex?"

London rystede hurtigt på hovedet, "nej, ingen andre," han forklarede hurtigt videre, så Acher forhåbentligt ville tro på ham, "altså, jeg kunne jo aldrig finde på at se den slags porno, og det er jo ikke noget, man normalt snakker om, og jeg har ingen drengevenner, der kan lide mænd, så... altså, jeg kom bare til at tænke på det," han begyndte igen at fumle med fingrene og nikkede så en enkelt gang, "altså, jeg har selvfølgelig en idé om det, men jeg er ikke helt sikker. Og så sådan noget med... du ved, beskyttelse og sådan. Jeg er ærlig talt meget uvidende, når det gælder to mænd..."

Tyson tænkte over det, da London nævnte beskyttelse. Han havde aldrig brugt det med Acher. Han så det mest som en ting, der gjorde, at tøser ikke blev gravide. Men, hm, måske gav det en vis nydelse til Acher... måske. På den anden side, kunne Tyson langt bedre lide ikke at bruge kondom. Han følte sig langt mere fri. Plus han fik lov til at komme indeni ham.

Acher så på ham og nikkede lidt og efter lidt tid sagde han blot "Tja, to mænd kan have sex på mange måder, rigtig mange bruger kun deres hænder til at røre hinanden, andre går skridtet videre og bruger deres anus, hvilket kræver en del mere." Han stod lidt og forsatte så "Men ved brugen af anus, skal der en del forberedelse til, altså der skal bruges glidecreme og fingre først, og senere hen kan man så, hvis man har mod på det, blive forbundet yderligere. Mange partnere kan godt lide at forberede den anden part, men man skal som regel prøve først selv, for at se om det er noget for én selv. Men beskyttelse er noget man helst skal bruge, da der er smittefarlige sygdomme, som for et eksempel HIV." Han så på London og sagde "Hvis der er mere du vil have at vide, må du komme tilbage, en anden gang." Han smilede venligt til London.

London lyttede, og han rødmen forsvandt næsten helt, fordi Acher svarede på en så professionel måde. Han stod lidt uden og sige noget men åbnede så munden for at spørge, hvordan man så fandt ud af som to drenge, hvem der var mest egnet til at være den, der modtog, og hvem der gav, ellers om det også var normalt at skiftes. Han lukkede dog munden igen, da Acher bad ham o at komme tilbage en anden gang. Han havde nok travlt. Måske var han ved at undersøge ham den anden dreng derinde. Han nikkede og smilede så forsigtigt, "ja, selvfølgelig. Okay. Mange tak. Jeg overvejer at lave et projekt om det, så det er godt med noget basisviden," løj han og smilede igen op til Acher, før han gik hen til døren, "farvel, hr. Arkwright," og ud.

Tyson så efter ham og så så på Acher. Han var normalt god til at holde sig rimelig følelseskold overfor ham, men nu kunne han ikke holde et lille grin tilbage. Det var nu morsomt at høre Acher stå at forklare sådan noget, selvom han nok havde gjort det masser af gange, mens han har arbejdet på skolen.
Han hoppede ned fra vindueskarmen med ordene, "hvor er du dygtig til at forklare ting," selvom det var et kompliment blev det alligevel sagt på en hånende måde.

Acher smilede let af London som han gik og vendte sig imod Tyson, som Tyson snakkede hånligt til ham og han gik hen til døren og lukkede den, hvorefter han låste den. Han vendte sig imod Tyson og gik hen imod ham og sagde intet til kommentaren, men sagde blot "Og hvad har du tænkt dig at gøre nu?" Han så på Tyson med et trådsigt blik og nægtede at vige fra hans løfte, selvom han mest af alt havde lyst til at smide Tyson ud igen, han havde sikkert nogen lektier eller sådan noget han skulle nå.

Tyson løftede et øjenbryn. Havde Acher virkelig tænkt sig at holde sit løfte? Han sendte ham elevatorblikket og fnøs lavt, "du skal sætte dig på skrivebordet og få dig selv til at komme," han lagde sin hånd på Achers lem, "uden at røre den hér."
Han gik hen og satte sig i Achers stol, så han havde god udsigt til skrivebordet og så så afventende på ham, "nå?"
Han havde ikke tænkt sig at lade ham gå efter det, og han ville uden tvivl blive fristet til at gå i gang med ham, når han sad på skrivebordet og rørte ved sig selv på den måde, men samtidig gjorde tanken om, at han kunne gøre ham pinligt berørt foran ham, ham meget tilfreds.

Acher så på ham og sukkede, det var en svær opgave, men skulle nok lykkes, han smed trøjen og satte sig op på bordet, hvor han begyndte at åbne sine støvler, han fik dem af og smed dem på gulvet, hvorefter han åbnede sine bukser og fik hevet det stramme sorte jeans af og nu kun sad i sine underbukser, dem fik han også smidt og han rakte straks hånden ned i skuffen og hev en tube med glidecreme, som kun var placeret der fordi at han vidste at Tyson ikke selv tænkte på det. Han så på Tyson tog noget af cremen ud i sin hånd og begyndte ellers at røre ved sig selv. Han holdt dog sit blik på Tyson, og der gik ikke længe før han småstønnede.

Tyson var tæt på at skynde på Acher, mens han tog tøjet af, men det gik op for ham, at han altid hev tøjet af ham og aldrig havde set ham strippe frivilligt og helt selv. Han måtte heller nyde øjeblikket.
Han fiskede en smøg frem, tændte den og lænede sig lidt tilbage, mens han pustede røgen ud. Han fjernede selvfølgelig ikke blikket fra Acher i et enkelt sekund. Men selvom det gik fint i starten, kunne han mærke, det blev sværere at blive siddende, da han begyndte at stønne. Han var ikke sikker på, om Acher gjorde det med vilje, eller om han forsøgte at holde det tilbage. Uanset hvad tændte det Tyson... meget.

Acher kom ind i mellem med et lidt højere støn og han kunne mærke sine kinder antage en farve, dog ignorede han dette. Han lukkede øjnene og blev lidt grovere med sine fingre og han stønnede højere end før.

Tyson forsøgte bare at nyde det, for det var jo hans egen idé, at Acher skulle gøre sådan noget, så han burde være tilfreds. Ja... han måtte ikke rejse sig. Han skulle blive siddende.
På den anden side, så havde han lyst, og han havde lov, så måske burde han bare glemme hans egne dumme regler og... komme i gang.
Han så endelig væk fra Acher, da han skoddede smøgen, rullede stolen helt hen til skrivebordet og spredte hans ben mere, end de allerede var. Og med et enkelt blik på Acher bøjede han sig lidt forover og tog hans lem i munden og brugte tungen omkring det. Det var kun anden gang, han havet givet ham et blowjob, og selvom tanken på et eller andet punkt frastødte ham, gjorde det alligevel ikke så meget, når det var Acher.