Rejsen~ (Privat)

Tyson kunne slet ikke få tørret smilet af sit ansigt, som han indåndede duften. Da han havde nydt kvalitetstiden sammen med den velkendte duft, så han endelig på Acher, der ikke just så glad ud.
Tyson løftede et øjenbryn, "styr dog det der sure ansigt," smed posen på et lavt, sort bord, der stod lige ved siden af døren, og gik så gennem entréen og den moderne indrettet stue, der var pyntet til randen med billeder, skulpturer og vaser med snørklede mønstre på, og til sidst ud i køkkenet, hvis tema tydeligvis var hvide farver, sorte farver, stål, samt skinnende sølvgenstande med skarpe kanter.
Han åbnede køleskabet og stirrede ind i det og blev mødt af det frygtelige tomme syn. Der var intet mad overhovedet. Hans forældre måtte have tømt ud, før de tog på forretningsrejse...

Acher sukkede, smed sine ting i gangen og tænkte at han nok ville få af vide hvad han skulle gøre med det hele, han fortsatte sig længere ind i huset, selvfølgelig fulgte han efter Tyson og kunne ikke lade være med at klukke lavt da Tyson opdagede at køleskabet var tomt.. Han stillede sig op ad det ene køkkenbord og spurgte "Mangler der noget?" hans tone var ikke sur eller irriteret, dog heller ikke drillende, bare spørgende.. Og det samme gjalt hans blik.

Der lød et smæld, da Tyson lukkede køleskabsdøren i. Han vendte sig om mod Acher, "det hele. Det er helt tomt," han sukkede og greb et æble fra den skinnende sølvskål, der stod på bardisken, "men jeg skal nok gå ud og købe ind om lidt. Skriver du ikke en seddel omkring, hvad du skal bruge, eller skal jeg bare købe en masse forskelligt?" Han tog en bid af æblet og løftede spørgende et øjenbryn.

Acher så på ham, skulle han lave mad allerede den førdte dag? hmm.. Det kunne han vel godt, han så på ham og sagde "Stik mig noget papir og en kuglepen, så skriver jeg seddelen.." han så direkte på Tyson og spurgte "Hvad vil egentlig have at spise?"

"Hmm..." mumlede Tyson tænkende, "det ved jeg ikke rigtig..." han fandt en kuglepen og rev en side ud af en lille blok af, og lagde de to ting på disken, Acher lænede sig op ad og blev så stående dér, kun få centimeter fra ham. Han sendte ham et kort elevatorblik, "hvad kan du lide? Så kan vi vel finde et kompromis."

Acher så på ham, de kunne gå på komprimis? Sikke moden Tyson dog kunne være.. Han svarede så "Hmm.. Hvad med noget med ris til?" han vendte sig om og stod bøjet ind over disken og samlede kuglepennen op og så igen op på Tyson igen og spurgte "Hvad for noget kød vil du have?"

Tyson så på Achers hals og skulle anstrenge sig for ikke at læne sig frem og kysse den. Mærke den.
Han rettede sig en smule mere op, da Acher igen snakkede til ham og svarede efter en kort tænkepause, "jeg kan godt lide en god oksemørbrad. Eller kalvemørbrad."

Han nikkede eftertænktsomt og sagde "Hmm.. Du køber bare den der ser ud til at være mindst fedt på, det er sådan set lige meget om det er okse eller kalv.." Han så ned på papiret og skrev, ris , oksemørbrad/kalvemørbrad, morgenbrød, mælk, juice og han så igen op på Tyson og spurgte "Hvad mangler vi ellers?"

"Altså, selvfølgelig de basale ting som mel og sådan noget..." Tyson så på sedlen og snuppede så kuglepennen fra Acher og tilføjede 'champagne', 'vodka', 'slik' og 'sodavand' på den, "så burde jeg kunne klare mig, hvis din mad er elendig," han sendte Acher et drillende blik og lagde så listen i lommen, imens han henkastet sagde, "ellers køber jeg bare en masse, udover det der står."

Acher så på ham, og smilede let, dog var det ikke det glade smil, men mere et.. Udfordrende, men indbydende smil og han kunne ikke ændre på det, soden han bare holdte sig tilbage for ikke at smide sog om halsen på Tyson og kysse ham.. Han lænede sig blot op ad disken igen og lagde armene over kors.

"Så jeg vil smutte," nåede Tyson lige at sige, før han så på Acher, og det begyndte at stramme i hans brystkasse. Hvorfor smilede han på den måde, når Tyson lige havde generet hans mulige madlavning?
Og selvom Tyson mest af alt havde lyst til at at bede ham om at tage med ham ud og købe ind eller i det mindste kysse ham farvel, tillod hans stolthed kun et "ses".
Han sendte Acher endnu et kort elevatorblik og gik ud af køkkenet, gennem stuen og ud i entréen, hvor han tog sine nøgler og gik ud med en tom følelse i maven - og det var ikke, fordi han var sulten.

Acher kunne fornemme at Tyson ikke kun ville have sagt farvel og stod lidt, inden han hørte døren åbnes og han skyndte sig ud af huset også.. Og da han stod udenfor og så på Tyson, sagde han "Jeg tager med, så jeg sikker på at alt bliver købt, desuden så er du for lille til at købe alkohol og sådan lignene ting.."

Tyson vendte sig om, da han hørte, endnu en person kom ud af hoveddøren. Han følte en simpel følelse af glæde i maven, da Acher sagde, han ville tage med, men sagde bare i et bedrevidende toneleje, "fint, så tag med, mor," han trådte et par skridt hen mod garagen og og vendte sig så om igen, "og bare så du ved det, så har jeg et falsk ID til sådan nogle ting."

Acher sukkede og så på ham, dog med et opgivende smil og ssgde "Jamen, det er dig der får en stor bøde hvis det bliver opdaget.." han smilede let til ham og fulgte med ham hen imod garagen.

Et kvarter efter var de i byens største indkøbscenter. Tyson havde taget sig en indkøbsvogn og kiggede som det første på et par vinflasker, der var sat op på en linje.
Han tog den krøllede seddel og af lommen og rakte den til Acher, "find det der står, så finder jeg... Resten," hvorefter han gik længere ind i butikken med vognen foran sig.

Acher så på ham og sukkede, dog tog han sedlen og gik afsted ind i butikken for at prøve at finde noget der stod på listen.. Men nåede at gå forkert en hel del gange, da han ikke kendte butikken synderlig godt.. Men det lykkeds ham at få fat i alt hvad der stod på listen, så skulle han bare finde Tyson, hvilket også hurtigt car gjort, han smed varerne ned i vognen og så på ham "Så.. Det skulle være alt.."

Tyson, der allerede havde fyldt vognen halvt op med en masse forskellige madvarer, værdigede ikke Acher er blik, "godt," han tog en plade chokolade i sin højre hånd og to i den venstre og kiggede på dem, før han endelig vendte sig imod Acher, "hvid med knas, lys med kiks eller mørk med nougat? Hvad synes du?"

Acher sukkede og sagde "Lys med kiks.. Bryder mig ikke meget om de andre.." Han så så rundt og sagde "Forresten skal vi snart ud herfra, jeg vil helst ikke blive alt for træt så jeg ikke kan lave mad.." Han vendte sig imod Tyson igen og så spørgende på ham.

Tyson smed et par plader af den lyse chokolade ned i vognen og stillede de andre tilbage på plads. Han så på Acher, "jaja, vi går nu," og gik så hen og stillede sig i køen, da en velkendt stemme pludselig snakkede til ham, "jamen, goddag Tyson!"
Tyson vendte sit ansigt mod stemmen og opdagede, at det var hans nabo, der stod i køen ved siden af. Han nikkede en enkelt gang og smilede til hende, "hej, fru Rogers. Du er også ude og shoppe, kan jeg se."
Hun gengældte smilet, hvilket afslørede et par kridhvide tænder, der tydeligvis var nyblegede, "det er jeg da. Hvor er det godt at se dig. Og sikke stor, du er blevet," hun skulle til at sige noget mere, da hun fik øje på Acher, "oh, og det er en af dine skolekammerater?"
Tyson kiggede på Acher ud af øjenkrogen og vidste ikke, om han skulle spille med. Ville hun ikke gennemskue Achers rigtige alder, når han først begyndte at snakke?

Acher nikkede til Tyson og fulgte med hen i køen, og da Tyson's nabo, Fru. Rogers, begyndte at snakke, så han blot hen imod hende og smilede sit ungdommelige smil og sagde "Yeah, det er jeg.. Mit navn er Daniel Klein. Rart at møde dig.." Hans stemme og tone var mere ungdommelig end han nogensinde havde ladet Tyson hører, faktisk nogen som helst, ikke siden han var omkring de 20 år.. Det gjorde nærmest helt ondt indeni at skulle lade som om han var Tysons ven, ikke fordi de var andet end bollevenner, da Tyson tydeligvis ikke så dem som mere end det, og selvom Acher gerne ville blive til noget mere, så kunne det ikke lade sig gøre, han turde simpelthen ikke fortælle ham at han faktisk elskede Tyson, nej, Tyson ville, nej, kunne umuligt elske Acher tilbage..
Han rakte hånden hen imod Fru. Rogers, for at give hende hånden.

"Daniel Klein? Åh, sikke en gentlemand," klukkede fru Rogers og trykkede hans hånd, hvorefter hun så på Tyson, "hvor er jeg dog glad for, at du har fået endnu en ven på skolen. Hvis altså han er derfra?"
Tyson nikkede, "ja, Daniel er... en rigtig guttermand," han så på Acher og så hurtigt tilbage på fru Rogers igen. Hvor var det mærkeligt... både at skulle tiltale ham som 'Daniel' og som en ven.
"For jeg kan godt sige dig; lige siden du startede på den skole, har din mor været så bekymret for dig. Du burde nu skrive til hende engang imellem. Hvad du går og laver, hvordan du har det... det ville hun værdsætte, det er jeg sikker på," plaprede hun løs til Tyson, der bare nikkede og smilede, mens han lagde varerne op på rullebåndet, stadig smånervøs over, om hun skulle opdage Acher sande identitet, selvom risikoen for det var meget lille.

Acher smilede blot til hende og hjalp til med at ligge tingene op på båndet og han vendte sig imod Fru. Rogers igen og tænkte at han egentlig syntes hun var rimelig irriterende, han kunne selv huske hvordan det var at få afvide at man skulle skrive hjem noget oftere, også selvom man ikke var i familie med den person der sagde det.. Han sukkede lydløst og rykkede længere frem da det, nu, næste gang var deres tur.
Han smilede blot videre, mens han bare ventede på at det ville blive deres tur, så de kunne komme væk fra den rædselsfulde dame..

Tyson rykkede sig frem og betalte for varerne med sit kreditkort, alt imens fru Rogers stadig plaprede løs. Han fik tingene presset ned i fire poser, og så så igen på sin nabo med et smil. Da hun endelig holdte mund, sagde han, "fru Rogers, jeg bliver nødt til at komme afsted nu. Vi skal lave en meget besværlig ret, der tager lang tid at lave. Jeg beklager. Men vi snakkes ved, okay?"
Fru Rogers, der lige havde fået lagt sine egne varer op på båndet løftede sine perfekt plukkede øjenbryn en smule, "oh. Jamen, mange gange held og lykke med det så. Lov nu at besøge mig."
"Det lover jeg. Og for resten, så er jeg vild med de blonde striber, du har fået dig i håret. Det går perfekt til dine blå øjne," charmerede Tyson sig frem og nikkede en enkelt gang som farvel, før han vendte sig mod Acher, "kom, Ar-- Daniel. Vi skal videre," han ville have grebet fat i hans håndled og trukket ham hele vejen ud, hvis ikke det var, fordi poserne spærrede begge hænder, så han gik selv hurtigt ud af butikken, så naturligt som muligt.

Acher så på fru Rogers og sagde "Det var rart at møde dem, Frue." Han smilede til hende som et farvel og skyndte sig efter Tyson, mens han mumlede noget om at det var derfor han ikke gad kvinder.. De snakkede for meget, eller de snakkede for meget om ingenting.. Selvom det jo var rart nogle gange, så havde kvinder det med at gøre det for meget.. Han sukkede og sagde, da de havde fået pakket bilen "Endelig, så skulle vi ikke hører på hendes plabren mere.."

Tyson ignorerede, hvad Acher sagde. I stedet så han bare en smule imponeret, nærmest stolt, på ham efter at have lukket bagagerummet, "du er noget af en skuespiller. Det anede jeg ikke."
Han satte sig ind i bilen og forsatte drillende, "jeg må hellere lytte lidt bedre efter, hvad du siger. Det kunne jo vise sig, at være skuespil," hvorefter han startede den.