En tom Kantine.. (PRIVAT)

Lily sad ved et bord i kantinen. Der var ingen andre derinde udover de kantinedamer som puslede rundt. Hun hørte et brag fra køkkenet efterfulgt af nogle som skældte ud. Hun kiggede op, hende den klosede måtte have smidt noget på gulvet igen, det var vist godt hun havde fået hentet sin mad. Hun kiggede ned i skålen foran sig. Ramen med kylling, det var nu ikke fordi det ikke smagte godt, men hun følte sig ikke så sulten. Men hun stak da lidt til det og fik spist lidt.
Hendes guitar lå ved siden af hende på bænken. Hun ville spille lidt når hun havde spist. Det var Noel's skyld hun var begyndt at spille lidt igen. Hun smilte ved tanken og tog en bid kylling i munden.

Lucas var lige nået ind i kantinen da braget og råbene kom ude fra køkkenet. Han var ikke rigtigt sulten, og regnede med bare at tage en frugt eller to, men viste ikke helt om han havde løst til at gå ud i køkkenet nu. Han kiggede rundt i kantinen, indtil videre var der kun en elev og kantinedamerne ude i køkkenet. Han overvejede at gå tilbage til sit værelse, men besluttede at gå over til pigen, han kunne ikke lige huske hvad hun hed, men han havde set hende til timerne.
Han gik over mod hende og stoppede ved bordet hun sad ved.
"Ikke sulten??"

Lily der sad og kiggede ned i sin mad, og i sit hoved komponerede på en sang blev overrasket da der pludselig blev snakket til hende. Hun kiggede overrasket op, hun var ikke så vandt til folk bare gik hen og snakkede til hende, vent.. gik hun ikke i klasse med ham? "ohh.. well.. joo.. eller..." hun sad lidt og fumlede over ordene... "Er jeg vel ikke rigtig" hun sendte ham et lille smil..
"Går vi ikke i klasse sammen?" hun vidste ikke helt hvordan hun ellers skulle spørger, men han så bekendt ud, han var en af de nyere var han ikke??

Han sendte hende et lille smil tilbage. "Jo, skulle jeg mene, er ny her og har ikke rigtigt sat mig ind i hvem der er hvem, er dårlig til at huske personer"
Lucas kiggede lidt rundt, der var kommet nogle enkle andre ind i kantinen, som satte sig omkring hvor de nu ville. Han kiggede tilbage på Lily. "Kan jeg sidde her?"

Lily der havde fået lidt nudler ind i munden, uden at ligne et fjols for en gangs skyld, kiggede op på Lucas. "Uhmm jo... men, er du sikker på du vil det?" hun nåede ikke rigtigt at tænke over hvad hun sagde, før det var sagt og hun kunne ikke lade være med at føle sig dum. Det lød jo RET dumt, seriøst... Kunne hun ik bare have sagt ja..? Hun sukkede opgivende.. Det var da klart hun altid rendte alene med den opførsel..

Lucas kiggede udtryksløs på hende og sagde sarkastisk "Nej, det var bare for sjov, havde tænkt mig at gå igen", hvorefter han smilede til hende og satte sat ned overfor hende. "Ej, jeg spørg fordi jeg ikke rigtigt kender nogen, og har da set dig i timerne, så tænkte at det var okay at sidde her".

Lily troede faktisk først at det bare var for sjov.. Hvorfor skulle det ik være det? Hun var så vandt til folk der sagde noget de ikke mente, og knuste hende.. Sårede hendes følelser, lod hende tro nogen faktisk kunne elske hende og så bare dolkede hende i hjertet... Hun blev afledt af sine egne tanker da Lucas snakkede igen. Var han seriøs?? Hun så overrasket op på ham.. "Undskyld jeg bare. Nej det lige meget" Hun valgte at skubbe det til side og sende ham et smil.
"Jeg hedder Lily, Lily Raine" hun rakte ham sin hånd.

Lucas gave hende hånden med et smil "Lucas Curtis".
Så lang så godt, nu havde han da navnet på en fra skolen, men hvad så nu? Han havde aldrig været specielt god til at kommunikere med andre, og var vandt til at bruge tiden alene. Han havde dog valgt da han startede på skolen at han i det mindste ville prøve at få nogle venner. Ikke at han havde noget imod at være alene, tværtimod nyder han det, men i længden ville det være rart at have nogen at hænge ud med engang i mellem, især med tre år hvor man ikke rigtigt forlader skolen med undtagelse af ferier. Men kommunikation, han anede ikke hvad han skulle snakke om, hvilket fik ham til at føle sig akavet. Han endte med at tage sin mobil frem og lade som om han tjekkede noget, mens han sad lænet afslappet tilbage i stolen, i håbet om ikke at virke akavet i stilheden.

Hun smilede venligt tilbage til ham.
Hun sad lidt og rodet i sin mad før hun rejste sig og tog skålen i hånden. "Jeg vil lige gå ud med det her, jeg kan alligevel ikke spise mere. Jeg er tilbage om lidt." Hun vendte sig og gik ud i køkkenet og kom tilbage kort efter og satte sig ned igen. Hun kørte hånden hen over sin guitars overflade da hun følte sig en smule akavet. Hun havde aldrig sagt meget til nye folk, og han sagde heller ikke rigtig meget. Hun hørte folk rundt omkring dem ved de andre borde snakke. Hun kiggede kort rundt, nope hverken Lotus eller Grimmjow i syne. Hun åbnede en smule lettet ud, måske hun rent faktisk kunne snakke normalt med ham så uden frygt for han pludselig skulle ha tæsk fordi nogen misforstod noget eller overfortolkede det. Hun rullede med øjnene ved tanken uden at tænke over det.
Hun kiggede op på Lucas igen som sad begravet i sin telefon. Hun var nødt til at bryde stilheden. "Hvor længe har du så været på skolen? Jeg har set dig et par gange af hvad jeg kan huske." Hun så afventende på ham

Lucas kiggede op fra sin mobil, og lagde den tilbage i sin lomme. "Eh, kom i sidste weekend, så har ikke haft så mange timer, og jeg ved ikke hvor over halvdelen af alle ting er rundt på skolen".
Yay kommunikation, okay spørg hende om noget, ikke gå tilbage til stilheden. Lucas prøvede at finde på noget at sige for at det ikke skulle blive akavet igen, men han vidste virkelig ikke hvad han skulle sige. Det var intet problem at svare på ting, men at spørger..men han måtte sige noget. "Øhm... Hvor længe har du selv været her?". Ej hvor kreativt, at spørger at samme som hun gjorde, han kunne mental facepalm ham selv, men han forsøgte at lade som ingenting.

Lily der sad og svingede lidt med benene kiggede op på ham. Well i det mindste spurgte han hende om noget, så han ville gerne snakke med hende. Hun smilede lidt. "Jeg kom i starten af skole-året, og må sige. Der sker en del på den her skole. Nok også derfor jeg holder mig mest for mig selv med min guitar" Hun kiggede ned på sin lyserøde guitar og smilte lidt, det var nu rart at spille på den igen.

"Har du nogle hobbyer, eller er du bare dig?" Hun havde stadig kigget på sin guitar, men da hun pludselig hørte hvor udhøflig hun lød kiggede hun hurtigt op på ham.. "altså det ikke fordi der noget i vejen med at være dig, jeg mener... altså.. det jo ikke..." hun kiggede skamfuldt ned "tror bare jeg holder mund nu,. undskyld" ... kunne hun være mere dum?? ihh altså

Lucas kiggede lidt overrasket på hende, men grinte lidt da hun begynde at fumle rundt med ordene. "Det er okay, tror jeg ved hvad du mener, eller prøver at sige". Han tænkte sig lidt om, før han svarede, "I første omgang er jeg bare mig, men kan godt lide at tegne og læse". Han kiggede på hendes guitar og gav hende et smil, "Spiller du?"

Hun blev lidt overrasket hvor pænt han tog det. Altså hun havde jo egentlig fornærmet ham. Hun var bare lykkelig over han ikke blev sur og smilede til ham. "Det jeg glad for, for var jo ikke ment på en ond måde"
Hun kiggede på sin guitar da han spurgte til den og nikkede stille "Ja. Har spillet så længe jeg kan huske, det giver mig en ro, en ro jeg ikke kan finde normalt. Men havde lige en pause hvor jeg ikke spillede. Så er blevet lidt rusten" hun smilede venligt til ham.
"Sagde du at du tegnede? hvad tegner du så? altså, mennesker, bygninger, anime?" hun lagde hovedet lidt på skrå og så nysgerrigt på ham

"Eh...." Han kiggede lidt omkring i kantinen og så tilbage på hende, "Bare lidt forskelligt, tegner kun blyants tegninger, og for det meste bliver det kun til skitser". Han kigge hen mod køkkenet, "Kommer tilbage om et øjeblik, skal lige have et eller andet at spise", så rejste han sagt for at hente noget, og kom tilbage med et par frugter og satte sig igen. "Laver du andet end at spille på guitar?"

Hun nikkede bare tavst da han rejste sig. Da han kom tilbage sad hun og fumlede med sit hår der var blevet filtret, forsøgte at skille det ad. Hun kiggede på hans mad, eller rettere frugt. "Og jeg troede jeg spiste lidt" Hun grinte lidt før hun igen samlede sig og trak vejret dybt en gang før hun svarede... "Uhmm.. well jeg har skrevet lidt sange, altså.. komponeret musikken og så skrevet nogle tekster.. men nej.. har ikke rigtig nogen hobbyer udover min musik.. Har altid været meget alene, så det bragte mig glæde..." Hun lod hænderne hvile i skødet nu hun endelig havde fået filtret sit hår ud og fortsatte så. "tror bare aldrig rigtig andet har sagt mig noget, og ærligt. Det lidt en udfordring og være på skolen. Her er altid så mange, og det svært og finde steder hvor man kan sidde bare alene, ikke engang værelserne har vi jo for os selv.. Det svært og vende sig til når man har været meget alene. Selvom jeg har været her i ½ års tid nu." hun kiggede ned i bordet.

Lucas smilede, han kunne godt lide hende, hun virke stille og rolig, og vidste hvordan det var at være alene, og det virkede som om hun ikke havde det helt store problem med at være alene, men alligevel følte sig ensom og søgte tilflugt i musik, det var i hvert fald hvad han fik ud af det, men han kunne tage fejl. Han kunne relatere til det, siden han selv søgte tilflugt i bøgerne eller ved at tegne, det kunne godt være at han var alene, men han var ikke ensom, og han tænkte at hun måske havde det på samme måde. Men tanken om at det ville bliver svært at være alene i fred nu, irriterede ham, han ville gerne have venner for en gangs skyld, men han havde brugt for sin tid alene, til bare være i fred og ro.
Hun havde ret, det ville blive svært at vende sig til at skulle være omkring mennesker hele tiden. Han lænede sig frem over bordet og hvilede hans hoved i hænderne. "Skønt, jeg ender med at få et kultur chok, er selv vandt til at være alene, og vil gerne beholde noget at min alene tid". Han sukkede og gav hende et smile, "men det vel bare noget man må vende sig til", det virkede allerede meget nemmere at snakke med hende, det føltes i det mindste ikke rigtigt akavet mere.

Hun havde bare siddet afslappet og kigget på ham, men da han lænede sig frem fik hun først et chok. Det var lige indtil han bare hvilede sit hoved i sine hænder. Hvorfor var hun så jumpy? Well... Han var jo stille og rolig og rigtig sød at snakke med. Der kunne vel ikke ske noget ved at hjælpe ham lidt..
"Der findes steder på skolen hvor man kan 'gemme' sig og få ro. Man skal bare lige hvor man skal hen" hun smilte lidt stolt. "Hvis det er vil jeg gerne vise dig rundt. Det tog mig en del tid at finde rundt på skolen." Hun vidste ikke helt hvorfor men han virkede oprigtigt interesseret i at lærer hende at kende, altså. Han snakkede med hende, og han lænte sig frem og så afslappet ud. Han virkede ikke som om der var nogle skumle eller onde bagtanker, men hun kunne ikke helt forstå hvorfor. Hun kiggede rundt, og nu sad der da nogle ret pæne piger omkring, piger som bestemt var mere værd end hun var. De havde... Hun kiggede ned i bordet en smule skamfuldt.

Lucas smilede igen, hun var virkelig rigtigt sød, stille og rolig, hvilket han kunne forholder sig til, så at bliver venner med hende kunne være dejligt, han følte jeg i hvert fald afslappet omkring hende indtil videre. Han blev glad for hendes tilbud om at vise ham rundt, "Det ville være dejligt hvis du gider det, er så dårlig til at finde vej, det kommer sikkert til at tage en evighed at huske hvor de forskellige gange føre hen, så håber ikke du har noget i mod at måske gå igennem det et bare gange?" Han havde sat sig lidt mere op igen, den ene arm lå på bordet og den anden kløede han sig i nakken med, han følte sig lidt akavet igen og fik sendt hende et akavede smil da han spurgte.

Lilys tanker fór rundt i hovedet på hende. Hun var slet ikke vandt til folk var så søde ved hende, og gad hende.. Eller jo. Der havde været en, men han havde i sidste ende bare ville såre hende som alle andre.. Men.. Det var vel ikke fair og dømme Lucas for det? han havde jo kun været sød. Hun rystede på hovedet uden at tænke sig om, da hun blev enig med sig selv om det ikke var okay.
Hun kiggede derefter op på Lucas med et smil og svarede "Det helt i orden. Må indrømme jeg godt kender det med at fare vild, og.. komme galt afsted.. altså... jeg nok lidt klodset." hun smilte lidt uskyldigt, hun var godt klar over hun ikke var en af de meste heldige.

Hun sad lidt og kiggede på ham, hun ville egentlig gerne vide mere om ham men vidste ikke helt hvordan hun skulle spørger.. "uhmm jeg tænkte på.. Du 1 års elev er du ikke? Hvor gammel er du så? jeg mener. du ligner ikke en på min alder.." hun rødmede lidt. Hun var virkelig ikke god til det her med at snakke med andre, og følte sig en smule flov over at spørger ham om noget så simpelt som hans alder

Lucas kiggede i stilhed på hende et øjeblik før han registrerede hvad hun havde spurgt om, "oh, øhm, jeg er 16". Han var 16 ikke? Jo han var. Han mentalt facepalmed sig selv igen, han gik ikke rigtigt meget op i alder og fødselsdage, så det var ikke lige noget han tænkte videre over. Men nu følte han sig bare endnu mere akavet end før, hvor dum kan man være, er ikke en gang sikker på sin egen alder, men forhåbentligt lå Lily ikke mærke til noget. "Øhm, hvor gammel er du da selv?", og nu gik han tilbage til at spørgere hende det samme som hun spurgte, skønt, men han ville gerne vide det, så hvad ellers kunne han gøre.

Hun kunne ikke helt lade være at grine.. "Undskyld, men.. Det var bare lidt sødt du ikke var sikker på din egen alder" hun sendte ham et venligt smil. Det var nu rart at snakke med ham, hun var ikke den eneste der var akavet mere. Det var rart til en forandring. Alle andre virkede som om de havde styr på alt og hun følte sig altid så underligt skidt tilpas omkring folk pga det. Men det var ikke sådan med Lucas.
"Jeg er kun 15 endnu, tror faktisk jeg en af de yngste på skolen." hun trak lidt på skuldrene, det gjorde hende nu egentlig ikke noget. "Nogle på skolen tror dog ikke på jeg er 15. De siger jeg ligner et barn, og at jeg bare snyder med min alder.." hun kiggede lidt ned og så hurtigt op igen "Du må ikke fortælle det til Nii-chan og Lotus.. Lov mig du ikke siger det! De vil bare.. well.. de har en vane med at overreagere.." hun så oprigtigt bekymret ud. Hun havde talt over sig. Hun skulle bare have holdt det for sig selv

Lucas blev først lidt rød i hoved da hun grinte og kiggede ned, nu følte han sig virkelig akavet og det hjalp ikke at han rødmede. Men da hun forsatter med at snakke, tog han sig sammen og kiggede op igen mens han lyttede.
"Du ser lidt yngre ud, men ikke så meget synes jeg. Øh... men jeg tror ikke at du snyder, kan ikke se hvorfor du skulle, og ville du overhoved kunne gå på skolen hvis du var yngre, skal man ikke mindst være 15?".
Overreagere, han vidste ikke helt hvad han skulle tænke, hun så bekymret ud, "jeg skal nok lade være med at sige noget til dem, på den anden side ved ikke engang hvem de er". Han sendte hende et lille smil igen.

Hun kiggede op da han ikke ligefrem gjorde grin med hende, eller kommenterede på hendes røde kinder. Hun smilte lidt over hans kommentar om hendes alder "nej det kan du ikke. men... de sagde nogle grimme ting" hun ville ikke sige mere om det.
Hun fumlede lidt med sine fingre. Hun bekymrede sig for om han ville sige noget til Lotus og Grimmjow, men så sagde han at det ville han ikke og hun kiggede op på ham med store øjne fulde af glæde.. "VIRKELIG?? vil du ikke sige noget til dem???" Hun nærmest fløj op af sin plads af glæde. Hun ville egentlig gå roligt om på den anden side og takke ham ordenligt, men.. Hun formåede at falde over sine egne ben. Det resulterede i at hun væltede ned om halsen på ham, hvilket fik stolen til at vakle og hun klamrede sig til ham i frygt for at den ville vælte med dem.

Lucas smilede på grund af hendes glæde, men blev lidt overrasket da hun pludselig stod og gik om til ham, og han fik et chok da hun derefter pludselig væltede ned over ham. Han havde i ren refleks forsøgt af rykke væk ved at læne sig tilbage, hvilket resulterede i at de fald bagover på stolen da hun væltede.
"Wagh!!!" Næste øjeblik lå de begge på gulvet, han havde slået armene omkring hende i faldet så der ikke skulle ske hende noget, dem fjernede han hurtigt igen. Nu lå han bare akavet på gulvet med Lily oven på sig, og andre i kantinen kiggede efter hvad der forkig.

Lily der på ingen måde nået at reagere havde udskudt et hvin da stolen væltede med dem og hun havde klamret sig til Lucas af ren panik.. "undskyld, jeg.. det var..." hun var knald rød i hovedet og forsøgte at rejse sig op da han havde sluppet hende. Hun nåede halvvejs op og så smuttede hendes ene hånd og hun væltede ned igen. Kunne det her da blive meget værre?? Hun forsøgte igen og denne gang prøvede hun ikke at rejse sig op, hun valgte i stedet bare at kravle væk fra ham og sad nu på gulvet med hovedet ned af.. "undskyld, jeg..." hun vidste slet ik hvad hun skulle sige. Nu kiggede alle på dem, altså ikke fordi hun ikke var vandt til folk kiggede underligt på hende, men var synd for ham. "Jeg.. jeg.." hun fik slet ik samlet nogle ord. Sad bare og kiggede ned i gulvet.