Endelig en uge fri! (Privat)

Acher som havde arbejdet hårdt på at færdig gøre nogle papirer og få ryddet op, inden at der var dømt ferie, var netop blevet færdig og undrede sig over hvad han skulle finde på at lave nu, han gad ikke tage hjem, men så alligevel ville han gerne hjem, dog han kunne jo se sin søster igen, hvilket han egentlig meget gerne ville, men havde han råd til at flyve til England? Nej, det mente han ikke at han havde, han sukkede og gøs lidt, for som altid havde det store tunge vindue stået åbent og han gik hen til det og begyndte at lukke det, selvom det tog en del af hans kræfter at lukke det, dog lykkedes det, det gjorde det altid. Han låste det og smilede lettere stolt over det, men vidste så igen ikke hvad han skulle, så han smed sig i sin stol for at slappe lidt af og lukkede så sine øjne i.. Det var nu meget rart at slappe lidt af.

Tyson smækkede døren op uden så meget som at banke på. Da han fik øje på Acher, gik han ind og smækkede igen døren i efter sig, og sagde med et hånligt løftet øjenbryn, "arbejder du bare altid eller hva'?"
Hans pilfingre havde allerede fået fat i et lille glaskrus med nogle små piller liggende i. Han begyndte at skrue låget af og så på, så af, så på...

Acher åbnede forskrækket øjnene da døren blev smækket op og han så Tyson, selvfølgelig.. Han sukkede og satte sig ordentligt op og svarede "Nej, jeg er faktisk færdig.. Og har ferie nu." Han så lettere irriteret på ham, men han følte sig ikke irriteret og da han opdagede pilleglasset sagde han "Nå, jeg vidste ikke du havde lange fingre, sådan at tage noget der ikke er dit.. Men altså hvis du har brug for piller imod klamydia, så kan du bare tage dem." Han kom til at klukke let, men ikke synderlig højt og hans mundviger røg også lidt opad, men det var snart nede på plads i den lettere sure mund.

Tyson så på glasset, mens Acher snakkede, indtil han hørte ordet 'klamydia' og hurtigt fik stillet glasset tilbage på plads, "hvis jeg havde klamydia, ville du vist efterhånden havde vidst det," sagde han efterfulgt af et lavt 'tsh'.
Han trak så en skammel med sig hen til Acher og satte sig på den lige foran ham med blikket rettet direkte på ham, "såeh... ferie," hans ansigtsudtryk ændrede sig fra at være koldt til spørgende, "... hvad skal du?"
Tyson var faktisk fuldstændig ligeglad med, hvad han skulle. For uanset hvad skulle planerne laves om. Uanset hvad.

Acher smilede lettere hævngærrigt da Tyson hurtigt fik stillett glasset efter ordet 'Klamydia' var blevet sagt, og blev lettere overrasket over at Tyson satte sig overfor ham og så lettere mistroisk på ham da han spurgte om hvad han skulle og især da hans ansigt ikke var koldt mere, men spørgende.. Hvad havde Tyson i tankerne nu? Dog svarede Acher "Jeg tænkte på at besøge min søster i nogle dage." Han lænede sig så tilbage i stolen igen og så stadig mistroisk på ham, dog var blikket blidere.

En søster. Tyson fik det i et kort øjeblik lidt dårligt ved tanken om, hvor lidt han egentlig vidste om Achers liv og baggrund.
"Hm," mumlede han kort og fik lyst til også at læne sig tilbage, da Acher gjorde det, men kunne ikke på grund af den manglende stoleryg. Han fortsatte med en lettere flabet tone, "lyder kedeligt."
Da han vidste, Acher nok ville blive lidt fornærmet over den kommentar, fortsatte han hurtigt, "jeg ville faktisk invitere dig med hjem til mig her i ferien. Men hvis du hellere vil hjem til din søster, er det selvfølgelig også okay."
Han kunne ikke lade være med at smile en lille smule ved tanken om Acher, der valgte ham over sin søster. Hvis han gjorde det. Og hvis ikke... så måtte Tyson jo bare være lidt mere... overbevisende. Det var ikke, fordi han havde tænkt sig at give ham et valg.

Acher så på ham og spurgte "Du vil ha' jeg skal vælge?" Hans blik blev meget utilfredst og han lænede sig frem og sagde "Jamen, så vælger jeg da min søster, hende har jeg ikke set i et halvt år.." Han så irriteret på Tyson og smed sig tilbage i stolen igen og lagde nu også benene over kors, så hans kropssprog var totalt lukket, men det var jo ikke fordi han ikke havde lyst til at tage med Tyson, men nu hvor Tyson tydeligvis pressede ham til at vælge, skulle Tyson ikke vinde!

Tysons blik blev med ét koldt. Sikke en idiot, sådan at afvise ham på den måde. Han rettede sig op og skulle til at skælde ham ud og sige, at han skulle med, idet han fik øje på en stak af Achers papirer, der lå på skrivebordet.
På få sekunder fik han rejst sig og taget fat bunken og holdte den over sig, "det ville godt nok være ærgeligt, hvis der var nogen, der rev de her papirer og alt dit hårde arbejde i stykker."
I virkeligheden anede han ikke, hvad det var. Om papirerne overhovedet var vigtige, eller om Acher havde kopirer af dem. Men hvor han dog håbede, at de var super vigtige.

Acher så på ham og sukkede, han spurgte så "Og du har virkelig tænkt dig at ødelægge dem, huh? Hmm.. Hvis jeg var dig ville jeg lægge dem fra mig." han lød som om han var ligeglad med papirerne, men han ville ikke have de skulle gå i stykker, han sad lidt og rejste sig så op og tog det ene skridt der var over til Tyson og så på ham "Giv mig de papirer.. Nu." Han rakte så hånden op og sagde "Desuden du vil da nødigt være grunden til at jeg bliver fyret, vel? Det er nemlig hvad der vil ske hvis de papirer ikke bliver sendt afsted i dag." Hvis Tyson ville afpresse ham, så ville Acher også forsøge sig.

Tyson slap med sin ene hånd, lagde den på Achers brystkasse og strakte armen ud, så han umuligt kunne nå papirerne. "Jeg er ligeglad med, om du bliver fyret," løj Tyson og smilede revanchistisk, idet han fortsatte, "men jeg er ikke ligeglad med at sidde i en bil i så mange timer uden selskab. Du tager med. Om du vil eller ej."

Acher så på ham og sukkede så, mens han lagde armene over kors og spurgte irriteret "Og hvordan vil du så tvinge mig med?" Han var meget utilfreds med at Tyson var så irritende! Hvorfor kunne han ikke bare blive voksen og flirte sig til at få ham med sig istedet for?

Tyson var ved at blive irriteret. Han truede med at rive nogle papirer over, der kunne få Acher fyret, og han skulle stadig overbevises?! Pf!
Han tog sig til hovedet med sin frie hånd, "vil du have, jeg skal tigge eller hvad?," han lod den glide ned af sin hals og lod den så hænge ned langs siden, hvorefter han så småirriteret på Acher, "søde, rare, dumme Arkwright, tag lige med. Jeg kommer til at røvkede mig alene," han så tænkende frem for sig og mumlede lidt lavere, "og så har vores husholderske ferie, så jeg skal bruge en, der kan finde ud af at rydde op."

Acher så på ham og kom med et lille "Hah!" han kunne ikke holde et hovent smil tilbage og spurgte "Så lille Tyson Tale kan ikke finde ud af at gøre rent?" Indeni var han ved at dø af grin.

Tyson smilede bedrevidende, "en Tale behøver ikke at lære sådan nogle ting. Sådan noget arbejde er for den..." han gav Acher et meget frastødt elevatorblik og smilede så igen, denne gang utrolig falsk, "lavere middelklasse."
Han vidste godt, han ikke ligefrem gjorde chancen for, at Acher ville tage med ham, større, men trangen til at jorde ham var simpelthen bare for stor til at kunne modstå.

Acher så irriteret på ham og satte sig så igen og sagde koldt "Jamen god tur alene så." Han så ud af vinduet han lige havde lukket og lagde armene overkors, mens han sad tilbagelænet i stolen.

Tysons smil svandt hen i takt med, at håbet forsvandt. Han så på den stædige læge foran sig, der ikke værdigede ham et eneste blik, og gik så hen til døren med en let rullen med øjnene.
Han nåede lige at tage fat i håndtaget, før han vendte sig om mod Acher igen og så på ham med en blanding af irritation og alvor, "er det virkelig, fordi du hellere vil hjem til din søster, eller er det, fordi du bare ikke kan lide at være sammen med mig?"

Acher så efter ham, da Tyson gik og han sukkede let og rejste sig og gik hen imod ham "Tal- nej, Tyson, det er ikke fordi jeg ikke kan lide at være sammen med dig, men din undskyldning for at hive mig med, var ikke synderlig god, desuden er det ikke alle der vil hoppe og springe for din skyld, bare fordi du er en rig Tale, men min søster kan vel vente til min næste ferie." Han overgav sig ikke, gjorde han? Nej, det ville han ikke selv kalde det, for han havde jo lyst til at tage med Tyson, faktisk mere det end at besøge sin søster, og hans søster ville vel kunne forstå det, ikke sandt?

Tysons hjerte begyndte at banke hurtigere, da Acher gik hen mod ham. Han blev utrolig glad, da han endelig gav efter og valgte at tage med ham, men fortrak som sædvanelig ikke en mine, "drop den der moralprædiken og kom," han tog fat i håndtaget og åbnede døren, da han fik øje på papirerne i sin hånd. Han havde glemt at lægge dem fra sig.
Med et suk vendte han sig endnu engang om mod Acher og viftede lidt med dem, "du sagde noget med at de skulle sendes. Skal jeg bare... ligge dem tilbage på bordet eller...?"

Han rakte ud efter dem og sagde "Jeg skal lige komme dem i en konvelut og så aflevere dem hos rektor.. Hvis hun da er der.." Han tog dem fra Tyson og vendte så om og gik hen til skrivebordet og smed dem ned i en stor konvelut og så gik han hen imod Tyson igen og spurgte "Tilfreds?" han hentydede til at han ville tage med Tyson.

Tyson havde lyst til at sige, at Acher selv valgte det og, at han var fuldstændig ligeglad med, om han ville tage med, men valgte for en gangs skyld at holde sin mund lukket og i stedet for bare nikke. Godt nok sendte han ham et lettere nedgørende blik imens, men stadig... ingen grimme kommentarer.
Han åbnede døren helt og lavede en gestus til Acher som for at sige 'damerne først' og sagde så derefter henkastet, "husk ikke at tage for tykt tøj på. Det er varmt i England, og jeg vil ikke have du sidder og sveder i min bil."

Acher så på ham med et blik der sagde tror du jeg er dum?! Han sukkede, gik ud af døren og sagde "Jeg ved sgu' da godt der er varmere i England end her! Min søster bor jo i England!" Han sukkede og gik surt, men alligevel på sin sexede måde at gå på, i retning af rektors kontor for at aflevere papirerne, men han vendte kort rundt og sagde "Desuden alle mine ting er allerede pakket!" og han drejede om et hjørne.

Tyson rystede bare på hovedet og gik med ham et lille stykke, indtil han blev råbt i hovedet for anden gang. Han stoppede op og råbte efter ham, "jeg skifter lige tøj og så mødes vi bare ved liften bagefter," hvorefter han med en lav, barnlig stemme, efterlignede møgfaldet, han lige fik af Acher. Sure dramaqueen... forhåbentlig ville han ikke opføre sig sådan hele vejen derhen.
Han smuttede så op på sit værelse, skiftede til et par hullede mørkeblå og hvide jeans og en enkel sort t-shirt med v-udskæring. Så tog han de vigtigste ting og gik så hen til liften for at vente på Acher.

//Fortsætter i 'uden for skolen'//