Romance. (Privat)

Det var onsdag eftermiddag. Klokken ringede højlydt og gav genlyd mod de billedbeklædte vægge i astronomi-lokalet. Hun klappede bogen sammen og rejste sig. Med selvsikre skridt bevægede hun sig mod udgangen af lokalet, fulgt af de andre på anstronomi-holdet. Hun børstede den hvide nederdel af og trak lidt ned i den lyserøde blazer, så hendes former blev tydelige. Man kunne høre de tunge militærstøvler slæbe sig tungt henover gangen. Hofterne vuggede selvsikkert fra side til side. Hun stoppede op da hun nåede sit skab og hun drejede på kodeknappen. Så åbnede hun døren ind til skabet og lagde sine bøger og noter derind. Hun strakte sig bag skabet og smækkede det i igen. Så åbnede hun blazeren og trak den af, trak skjorten op af nederdelen. Nederdelen blev også rykket lidt på så hun straks havde det meget mere behageligt. Hun vendte sig om og begyndte at gå mod sit værelse.

Hun ville se ham idag. Hun måtte se ham idag.

Først ville hun bare lige skifte tøj, så skulle hun nok gå derhen. Hun nægtede at møde op, ligne enhver anden. Det var ikke pænt. "Sikke en skam.." mumlede hun til sig selv, imens hun skubbede døren op ind til værelset. Altid havde hun skubbet følelser væk, men så havde hun været oppe og få det årlige tjek hos Archer. Og så havde han bare været dér.. set så smuk ud.. Hun kiggede sig i spejlet. Håret sad stadig perfekt ned om den hvide skjorte. Hun trak hurtigt tøjet af og hoppede i et par stramme, sorte jeans og en løs, blå skjorte istedet, som hun med vilje lod være lidt åben. Hun redte håret og tog lidt mascara på og så gik hun mod sygeplejerfløjen. Bare han stadig var der...

Hun stoppede op foran døren derindtil. Hun stod og stirrede ærefuldt på den i flere sekunder. Så løftede hun hånden og bankede kort to gange og straks gik et stød af forventning igennem hende.

Acher havde gået hele dagen, der var ikke rigtig nogen der var kommet til skade eller haft brug for hjælp, så han havde haft endnu en kedelig dag. Han kunne lige så godt være blevet væk. Men det kunne jo være at hans ynglings elev ville komme? Han håbede det.

Han havde sin lange hvide kittel, en langærmet mørkegrøn, og sorte stramme slidte jeans.
Han havde ikke rigtig gjort så meget ud af sig selv, men alligevel, så han godt ud.

Og da det var aften og hans ynglings elev var til astronomi, sad han blot, med sine cigeretter, og så på himmelen og glemte alt om tid og sted.

Og da han så hørte at det bankede på døren, vendte han sig blot og sagde "Kom ind.."