Rejsen~ (Privat)

Acher så blot på en af det andre biler, han prøvede at lade som ingenting men det var umuligt, så han så kort på Tyson og han syntes virkelig det var mærkeligt at Tyson havde undskyldt, ihvertfald som den første.. Han spurgte så pluddeligt "Er der lang tid endnu?" han havde lyst til at lukke sin øjne måske endda tage en lille lur.. men det lunne han ikke bilde sig ind..

"Mhm," svarede Tyson ærligt. Han så på Acher med et lettere bebrejdende blik, "så nej, du kan ikke komme på toilettet."
Han puttede sin hånd ned mellem Achers ben og fiskede isteen op fra posen, hvorefter han tog en tår af den. Som bollevenner de deles, som han plejede at sige.

Han så på Tyson og skulle til at sige noget, da han så Tysons læber ved flaskens åbning og så var Tyson færdig med den og han så på crossainten der stadig lå på Acher efter at Tyson havde kylet den efter ham og han spurgte "Vil du have din mad igen?" han samlede den op mellem to fingre og så på den.

"Nah," Tyson stillede flasken i en af de to kopholdere og fortsatte, "jeg må hellere gemme lidt appetit til senere," han sendte et lille drillende smil til Acher, "med mindre du æder det hele... Tykke."
Hans toneleje var ikke hånligt overhovedet. Han skruede en del ned for radioen og sagde så, "du må altså godt sove, hvis du vil."

Acher så på Tyson og rystede på hoved "Nej, jeg ikke træt.." faktisk var han træt, men han havde ikke lyst til at vise sit sovende ansigt til Tyson, selvom Tyson nok ville se det alligevel.. desuden han vidste selv hvor irritende det var når andre sov mens man kørte bil..

"Hm, gør hvad du vil," sagde Tyson kort for hovedet og skruede op for musikken igen.
Det gik op for ham hvor mærkeligt, det egentlig var. For få minutter siden havde de skændtes, råbt af hinanden og kaldt hinanden øgenavne, og nu snakkede de sammen, som om intet var hændt. Han vidste ikke engang selv hvorfor. Normalt ville han ikke give en diskussion op så let, men alt var anderledes, når det var med Acher. Han gav sig. Sagde undskyld. Bar ikke nag. Alt imens hans hjerte konstant bankede hurtigere, end det burde. Det var faktisk rimelig irriterende...

Acher sad bare og kiggede på bilerne der kørte forbi.. Og pludselig var der en anden, meget dyr lignede bil der kørte forbi, og der var nogle unge mennesker der kørte forbi, dyttende og råbende nogle ting på fransk til Tyson, Acher så irriteret på bilen og mumlede nogle ting om unge mennesker og alkohol og vist også noget om deres bil.. Han så så på Tyson, han forventede ikke at Tyson ville gøre noget igen, sådan dytte eller råbe tilbage, han forstod jo ikke hvad de sagde, gjorde han?

Tyson fik øje på bilen og skulede til drengene. Han forstod ikke en pind af, hvad de sagde, men det lød ikke ligefrem positivt. Han så på Acher, der så tilbage på ham og kunne ikke slippe tanken om at vise sig frem. At vise at han ikke ville tage noget pis fra nogen, der generede hverken ham selv eller Acher.
Tyson så tilbage og smilede skævt, fordi der ikke var en bil i syne. Han skiftede gear og trykkede sin fod længere ned på speederen, så de på få sekunder overhalede den anden bil med fuld fart.

Acher så strængere på Tyson og havde mest af alt lyst til at råbe til ham at han skulle sænke farten ellers ville ham få dem slået ihjel, men ham vidste godt at Tyson ikke ville lytte, så hvorfor prøve.. I stedet havde han bare godt fat i sin sikkerhedsselen og prøvede at tænke på noget andet, mens han rystede opgivende på hoved..

Tyson kørte hurtigt, indtil den anden bil var ude af syne og sænkede så farten igen. Han lod sine fingre køre igennem sit hår, der var blevet lidt vindblæst, "phew... sådan går det, når man råber af os."
Han smilede til Acher men så hurtigt væk igen, da han så, han ikke virkede specielt glad.
"..... De fortjente det," mumlede han, "hvem ved, hvad de sagde."

Achers hår lignte en høstak og han gik straks igang med at finde sin hårbørste, han sukkede og begyndte at rede sit hår.. Han så så irriteret på Tyson "De syntes din bil var fed! Kan godt være at jeg ikke kan meget fransk, men dét forstod jeg da!" han så så på hårbørsten og lagde den væk igen.. og så så han på Tyson og sagde "Sid lige helt stille.. Jeg retter lige på dit hår.." Den ene af Tysons totter var blevet uglet og Acher lænede sig over imod den og gik i gang med at glatte den ud.. Dog strjfede hans fingre nogle gange Tysons øre og kind, hvor var det dejligt at røre hans hud, sådan uden at skulle bekymre sig om at blive overfaldet og .. Ja, at en ting førte til en anden.. Og ved denne tanke smilede han let og en rosa farve stod let malet på hans kinder..

"...... Oh," sagde Tyson bare, da Acher fortalte, hvad drengene havde sagt, og tilføjede bedrevidende, "de kunne bare have ladet være med at snakke fransk til en person, der tydeligvis ikke er fransk."
Han udstødte et lille suk, da Acher igen snakkede til ham og... begyndte at rede hans hår? Hvad fanden? Tyson sukkede endnu engang, idet han mærkede de velkendte fingre mod sin hud, hvilket gav ham et brændende lyst til noget. Men han kunne ikke spørge direkte, kunne han? Men hvad nu, hvis Acher ikke kunne forstå det inddirekte? Hm... han kunne ligeså godt forsøge. På den ene eller den anden måde.
"Hey, Arkwright," begyndte Tyson, stadig med blikket på vejen, "jeg fik engang et blowjob i denne her bil, mens jeg kørte."

Acher så på ham med et irriteret blik, han vidste hvad Tyson prøvede på at opnå, han ville have et blowjob mens han kørte bil? Vent.. Der var en tøs der havde .. Nej, det var bare.. Acher brød sig ikke om at en eller anden dulle havde givet Tyson sådan en oplevelse.. Men nej, Acher ville fandme ikke udsætte sig selv for fare, bare for at overgå en eller anden tøs.. Han sukkede og så på ham og spurgte "Og nu vil du også have et af mig? Er du klar over hvor mange der bliver indlagt og dør af den årsag?" men okay han havde også lyst til at overgå den dulle, sådan utrolig meget..

"I det mindste får jeg en god sidste oplevelse, inden jeg dør," Tyson smilede kækt til Acher og så så tilbage på vejen igen. Han havde ikke regnet med, at han ville gøre det, men hvad fanden, i det mindste prøvede han. Han smilede lidt bredere og tilføjede hurtigt, "desuden vil jeg gerne tage din blowjob-i-bil-mødom."

Acher så på ham og sagde "Den kan du ikke få.. Den blev taget af min eks.." Han så kort ud af bilen og så på Tyson igen, han sukkede og rystede opgivende på hoved og mumlede noget med at det kun ville blive den ene gang så.. Der ville nok ikke ske noget ved det, ville der? Han åbnede sin sikkerhedssele, lænede imod Tyson og rakte hen og begyndte at åbne Tysons bukser.. Det mindede ham dog utrolig meget om deres første gang, den første, men også eneste gang han havde givet ham et blowjob.. hmm.. nu skulle det til at ske igen.. Gad vide om smagen havde ændret sig?

Tysons smil forsvandt og ændrede sig til i stedet til sammenpressede, mopsede læber samt krummede øjenbryn. Acher ville gøre det på sine latterlige eks, men ikke ham? Tsh, tumpe!
Han skulle til at komme med en flabet kommentar, da hans bukser overraskende nok blev åbnet. Tyson gloede først på Achers hænder, rømmede sig lavt og trykkede på en knap, der lukkede bilen til, så forbipasserende biler ikke kunne glo på dem.

Acher så op på ham med et smil, som om at han var 17 igen, og utrolig nok så fik smilet ham også til at se yngre ud, han så så ned på de åbne bukser og lukkede øjnene og gik lige så stille igang, dog åbnede han øjnene igen, dog kun på klem, og kærtegnede Tysons lem med hænder og mund.

Tyson lukkede også øjnene i nydelse i nogle få sekunder, før han indså, at han blev nødt til at holde dem åbne og holde bare en smule øje med, hvor han kørte. Han pressede igen sine læber sammen, men denne gang var det selvfølgelig af nydelse og tilfredshed og ikke, fordi han var sur. Og selvom han nød det, ville han bare ønske, at han kunne nyde det ordentligt i stedet for at skulle fokusere så meget på vejen. Men sådan var det; han havde jo selv valgt det.

Da Acher var færdig, og han havde fået tørt sig om munden og ordnet alting, havde han sagt at ham gerne ville prøve at sove lidt alligevel og han lænede sig tilbage og tog sin frakke over som en dyne og lukkede øjnene, dog kunne han ikke finde ro, men åbnede først øjnene igen da de var nået ud af tunnellen og så sit kære hjemland igen, det smukke England, med de dejlige accenter, fantastiske mad og dejlige kølige vejr, som dog også kunne blive varm, men ikke for varmt, og efter ikke så lang tid trillede bilen ind foran et stort palæ og Acher så på Tyson og spurgte "Og vi er her nu?" han tog hurtigt flasken med iste og tog en tår af den.

Tyson, der før var blevet helt træt efter at have set på Acher, der så så fredfyldt ud, lysnede nu op og mærkede energien komme tilbage, da han fik øje på palæet; hans hjem. Den hvide bygning lå gemt inde bag den gigantiske forhaves store, smukke kirsebærtræer.
Hans mund formede sig som et lille smil, da en stemme pludselig lød ved siden af ham, "jep," svarede han kort og kørte bilen ind i den tilhørende garage, der ligesom selve palæet havde hvide vægge og plads til ni biler, hvoraf tre pladser allerede var optaget.

Acher så på Tyson og nikkede, han havde en mærkelig følelse i kroppen, han følte sig spændt, men også nervøs, lidt ligesom når man for første gang skulle besøge en kæreste, eller da man skulle kysses første gang, det føltes som om at hans indre prøvede at bryde ud af ham; men han holdte det inde.
da bilen holdte stille ind i garagen, sad han lidt og tog så pludselig fat i Tysons trøje og hev ham hen i et længeønsket kys, hvor han kort efter trak sig tilbage og tog sine ting, og steg så ud af bilen og smækkede bil døren efter sig. Han bekymrede sig ikke rigtig om de tre biler der havde stået der i forvejen..

Tyson stoppede bilen og fik hurtigt taget sin sele af. Han kunne næsten ikke vente med at komme indenfor og indånde den velkendte duft af hjem. Pludselig blev han trukket hen i et kys, og da Acher bare slap og steg ud, sad han bare der i et par sekunder med en overrasket, nærmest foragret, grimasse.
Men han måtte tage sig sammen, det vidste han udemærket godt selv. Han slugte klumpen i halsen, tog posen med sine ting og steg så ud af bilen og så ud af garagen.
Han fik solens stråler i øjnene, hvilket normalt ville irritere ham, men når man boede på toppen af et bjerg det meste af tiden... var det himmel.

Acher skyggede sig for solen, og så på Tyson, han så ikke ud til at lade sig irritere af den, Acher brød sig ikke om at den skinnede, det ville bare betyde rød hud og svigen, det gad han ikke rigtig.. Han spurgte så "Skal vi gå indenfor?" han smed sin taske over skulderen og tog en dyb indånding af den friske luft.

Tyson nåede lige akkurat at lukke øjnene og nyde solens varme på sit ansigt, da Acher snakkede til ham. Han så på ham og sagde, en smule surere, end han egentig ville, "jojo, rolig."
Han havde virkelig lyst til en smøg efter så lang tid, men han måtte hellere vise en smule venlighed overfor sin gæst og gik derfor igennem de snørklede stenstier, forbi nytrimmede buske, et stort springvand og blomster i utallige farver, der var plantet professionelt på række, indtil han nåede et par kridhvide marmortrappetrin, han gik op af, hvorefter han åbnede den store, grå hoveddør, der var dobbelt så høj som Tyson selv og mindst fire gange så bred, og trådte så indenfor.

Acher så på Tyson som han åbnede hoveddøren, han trådte indenfor og blev straks mødt af et hjem der skreg 'Se os, vi har røven fuld af penge og vi forkæler vores sønner!' men det sagde Acher ikke noget om.. Han så blot på Tyson i stedet, han prøvede også på ikke at blive irriteret over at Tyson havde svaret ham surt, hvis han gerne ville være blevet udenfor kunne han bare have sagt det! Han så så på Tyson som for at spørge hvor han skulle gøre af sine ting..