Rejsen~ (Privat)

Acher som havde fået afleveret konvolutten til rektor og hentet sin taske med tøj og de andre vigtigste ting, kom gående hen imod liften, han håbede ikke at Tyson havde tænkt sig at være diva hele vejen eller bare være pisse sur på ham og irritere ham hele vejen. Han sukkede og opdagede at Tyson allerede var ankommet, men det fik ham ikke til at gå hurtigere, han gad egentlig ikke rigtig gå hurtigere, han gad ikke virke desperat eller som om han glædede sig helt vildt, istedet gik han stadig i sit eget tempo og så blot på Tyson hele vejen.
Og da han var nået derhen spurgte han "Så.. Skal vi komme afsted?"

Tyson stod lænet op af et gitter, der forhindrede folk i at prøve at gå ned fra bjerget i stedet for at tage liften. Han stod med en smøg i hånden og smed den først, da Acher var helt henne hos ham, "mhm..." han lød utrolig ligeglad men var i virkeligheden utrolig spændt, og det blev kun bedre, da han trådte ind i liften, der var helt tom for mennesker.
Han satte sig på et tilfældigt sæde og fulgte Achers bevægelser med sine øjne.

Acher så på ham og rystede så på hoved, men han trådte dog også ind i liften og satte sig på sædet overfor Tyson, og opdagede Tyson's blik og han spurgte "Er jeg virkelig så interessant at se på?" Han fortrød lidt den måde han sagde det på, men nu var det jo forsent, så hvad kunne han gøre? Han spillede kølig, hvilket var meget overbevisende, mens han inde i hoved sad og tænkte på at Tyson var en stor diva, nej, en primadonna, hvad bildte han sig ind at være så kold overfor ham og endda afpresse ham, endda at sige at han var ligeglad med at Acher ville blive fyret hvis der var sket papirene noget.. Havde Tyson mon ment nogle af de ting? Det håbede Acher inderligt ikke at han havde, men han ville nok aldrig få svar..

Tyson, der havde håbet, de ville være en smule sødere overfor hinanden, løftede et øjenbryn og svarede fladt, "måske," hvorefter han lænede sig tilbage og kiggede ud af vinduet, idet liften begyndte at køre nedad.
Stadig med blikket rettet stift mod landskabet førte han sin ene ben en smule ind mellem Achers, så de rørte hinanden. Han var ikke selv sikker på, om det var med vilje, eller om hans krop bare handlede af sig selv, som den efterhånden havde gjort så mange gange. Hm... Nej... Nej, det var med vilje.

Acher så på Tyson, hvor han dog egentlig godt kunne lide at se på Tyson når han så sur ud, men han håbede lidt at de egentlig ville holde op med at være så stramme overfor hinanden, og i det mærkede han Tyson's ben imod sit og han valgte at se ud af vinduet også, dog kunne han ikke lade være med at smile let for sig selv.. Han tænkte lidt på hvad han skulle sige og kunne ikke rigtig finde ud af hvad han skulle sige, så han spurgte ind til ferien "Nu hvor tjenestepigen har fri, skal vi så selvlave mad?" Han så så på Tyson med et spørgende blik.

Tyson følte sig af en eller anden grund en smule lettet, da Acher begyndte at snakke til ham. Ikke fordi stilheden mellem dem var akavet overhovedet, mere fordi han ikke kommenterede på benbevægelsen. Det var rart, at han kunne gøre sådan nogle små ting, uden at Acher skulle komme med drillende kommentarer.
Han så på ham med et roligt blik, "vi kan bare bestille eller tage på restaurant. Jeg er ikke så god til sådan noget, og du er der ikke for at lave mad."

Acher så på ham og sagde "Jeg ville ikke have noget imod at lave mad en enkelt gang.. Hvis det skulle være.." Han så på ham med et blik der fortalte at han ikke var meget for at bruge så mange penge på bestillingsmad eller restaurant besøg.. Han så så ud af vinduet igen og havde en mærkelig følelse i kroppen, det her var en af de få gamge hvor han havde set Tyson med et blidt ansigtsudtryk, han havde mest alt lyst til at sætte sig over ved siden af ham og tage hans hånd, men lod være, uden rigtig at vide hvorfor..

Tyson så studerende på Achers ansigt, fordi han kunne se, der var noget galt, og han regnede hurtigt ud, at det nok var penge, der var problemet. Igen så han ud af vinduet og svarede roligt men tydeligt, "jeg skal nok betale. Det er trods alt mig, der hiver dig derhen."
Normalt ville han blære sig med hvor mange penge, han havde, men denne gang sagde han det helt roligt af frygt for at Acher ville afslå eller få dårlig samvittighed, hvilket bare ville ødelægge hele ferien, de havde sammen.

Acher så på ham "Og du er sikker på at du hellere vil brødføde mig end at købe ting til dig selv?" hans blik var drilsk, men han havde det ikke godt med at Tyson ville betale det hele, men det holdte ham for sig selv og tilføjede "Hmm.. Fint nok, hvis jeg får love til at lave mad, bare en enkel dag!" Han så alvorligt på ham, han ville gerne gøre noget for Tyson tilgengæld for at han betalte for mad og gav ham tag over hoved og selskab. Han bevægede ubevidst sit ene ben, som om han nussede Tysons.

Tyson var glad for, at Acher gik med til det så hurtigt og smertefuldt, og at de hurtigt kunne komme videre med samtalen.
Han måtte bide sig i læben for ikke at smile, da han mærkede Achers ben nusse mod sit, "fint, én dag," svarede han og kunne ikke holde et lille drillende smil tilbage, da han tilføjede, "bare lad være med at lave sådan noget kaninføde til mig, okay?"

Acher smilede let og svarede "Vi får se~ Det kunne være du kunne lide det alligevel!" Han havde langt mærke til Tyson reaktion ved at han nussede hans ben og han kunne ikke lade være med at smile lidt.

"Du slår mig ihjel en dag," Tysons ene mundvige løftede sig en smule, og han kunne slet ikke kigge væk fra Acher. Det var mærkeligt, for han elskede at pisse ham af og se hans reaktioner på ting, men når de var bare den mindste søde ved hinanden, blev han nærmest en anden person. Det var jo også sådan, det hele startede. Han gjorde ting ved Acher, hver gang han havde vist ham noget venlighed, eller at de havde den mindste fysiske kontakt.

Acher smilede let, da han hørte Tysons kommentar og spurgte drilsk "Nåå.. Så det gør jeg?" han lænede sig så lidt frem og lagde sin ene hånd på Tysons knæ og så på ham, mem måden han så på ham på var anderledes, den virkede mere.. Ja, mere glad end han nogensinde havde været når han var i nærheden af Tyson.

"Mhm," Tyson følte, at Acher drillede ham og besluttede derfor at give igen. Han lænede sig også selv frem samt løftede sit hoved en smule, så deres læber var så tæt, at han kunne mærke Achers ånde. Han blev i den position i et par sekunder, før han rykkede sig tilbage i sædet, imens han viftede Achers hånd væk og smilede hoverende.

Da Tyson havde lænet sig frem havde Acher mærket et sug i maven og hans hjerte var begyndt at banke hurtigere, han flyttede så sin hånd og lænede sig, utrolig nok, tilbage og sukkede skuffende og kiggede ud af vinduet. Han håbede måske det ville provokere Tyson til at rent faktisk at gøre det han lige havde lagt op til, men ikke gjort..

Tyson blev overrasket over det suk, Acher kom med. Han havde regnet med en reaktion som 'pft!', en rullen med øjnene eller måske et lettere forvirret blik. Men et suk - et meget skuffet suk - havde han ikke regnet med.
Uden nogen overejelser, lænede Tyson sig lige så langt frem som før, tog fat i Achers trøje og hev ham nok hen mod sig til, at deres læber mødtes i et ømt kys. Hans øjne lukkede sig afslappet sammen i ren refleks, som de altid gjorde, mens blodet pumpede hurtigere og hurtigere rundt i kroppen.

Acher spærrede øjnene op som han blev hevet fremad og havde nærmest forventet en eller anden kommentar fra Tyson om at han ikke opførte sig som han plejede, men nej, istedet mærkede han Tysons læber imod sine egne og så på Tysons lukkede øjne kort inden han selv lukkede sine søjne og gengældte det ømme kys, mens hantog blidt fat om Tysons ene håndled.

Tyson nåede lige nøjagtigt at snige tungen ind, før en bippende lyd, der indikerede, at liften var nede, rungede i hans ører. Han slap Achers trøje og trak sig væk, og sagde så med et blik og tone som om, intet var hændt, "kom," han rejste sig, trykkede på knappen, der åbnede døren, og trådte udenfor i vejret, der var langt bedre end oppe på skolen.

Acher som ikke var så glad ved at loftturen stoppede, rejste sig blot og fulgte med ud, da han trådte udenfor så han op imod himmelen og så lidt rundt, han var jo ikke dernede så ofte, men alligebel virkede alting så bekendt.. Han så så på Tyson og spurgte "Og hvad nu?"

"Vi skal hen til min bil. Den står parkeret 5 minutter herfra," Tyson skulle til at tage Achers hånd men stoppede sig selv. Hvad tænkte han på? De var i offentligheden, og... Og det var Acher! Tsh...
Han puttede sine hænder i lommen og gik så afsted mod parkeringshuset, stadig lidt foragret over sig selv.

Acher havde lagt mærke til at Tyson skulle til at tage hams hånd, dog ignorede han dette da han vidste at Tyson aldrig kunne finde på det, ikke i offentligheden ihvertfald.
Han så ligefrem for sig og sagde "Jamen, så fører du bare an." mens han fulgte med Tyson i retning af parkeringshuset.

Et lille kvarter efter (fordi Tyson lige skulle ind og købe en pakke smøger samt noget mad til turen) var de fremme ved parkeringshuset. Tyson låste sin egen garage op og gik så ind til sin bil; en højrød sportsvogn med to sæder og automatisk tag.
Han hoppede ind på førersædet og lagde posen med maden i et lille rum, der var foran det andet sæde.

Acher som også havde købt en pakke smøger og noget at drikke til turen og da han så så den højrøde sportsvogn, sukkede han og gik hen til passagersødet og satte sig ind på det, han smækkede døren efter sig og rystede opgivende på hoved og sagde "Og nu forventer du vel at jeg skal være meget imponeret over din bil, ikke? Hmm.. På det punkt må jeg desværre skuffe dig.." han smilede til Tyson, mens han stillede sin taske tilrette mellem sine ben på gulvet i sportsvognen, sammen med posen fra butikken.

Tyson så på Acher og fnyste så, fast besluttet på ikke at komme med en led kommentar, men da han startede bilen, kunne han selvfølgelig ikke holde sig tilbage, "jeg bruger den kun til at imponere folk, der har stil. Ikke desperate tabere," han bakkede bilen ud af garagen og parkeringshuset.

Acher så på ham med et irriteret blik, troede Tyson virkelig det var sejt at have en sportsvogn? Pfft! Han så så ud af bilen og sagde "Ja, sagde den desperate teenager, til den voksne og modne mand." Han lagde armene over kors og sukkede lavt, mens han træt lukkede øjnene.