Rejsen~ (Privat)

"Snart..." sagde Tyson med et suk og satte sig ned ved siden af Acher. Han lagde sin hånd i hans skød men fjernede den hurtigt igen, da fru. Rogers og Alexander kom ind i rummet.
Fru. Rogers smilede til Tyson og Acher, "her er han så. Han skal nok lave noget dejligt mad til jer. Jeg må hellere tage hjemad nu. I må have det godt. Og husk at spis brownies'ne," hun kyssede sin søn på kinden og smilede igen til de to, "og bliv nu lidt oppe, ikke? Se nogle film med Alexander, hyg jer... og ring hvis der er noget." Med de ord gik hun ud af spisestuen og ud af huset.
Stilhed. Alexander, der var en flot, blond fyr på 19 år, brød stilheden med et højt suk, ".... jeg beklager min mor."

Archer lagde armene over kors og sagde "Ja, hun var lidt.. Uforstående. Men det er helt fint, hun kommer forhåbentlig ikke tilbage liiiiige med det samme.." Han smilede charmende til Alexander og sagde "Og rart at møde dig, jeg er Daniel." Han smilede blot, mens han blev siddende med armene over kors, og så så han på Tyson, han kendte jo Alexander, som nu var rimelig pæn, men ikke nær så tiltrækkende som Tyson, ifølge Archer.

Alexander smilede til Acher, "Alexander," han satte sig overfor dem, strakte sine arme og tog en af sin mors brownies.
Tyson lagde sine arme over kors og smilede skævt til sin ven, "så... der er noget i gære, er der ikke? Jeg gætter på, du ikke er her, fordi du har lyst."
Alexander sukkede lavt men smilede så, "ikke at her ikke er hyggeligt, men jeg kunne godt bruge min fredag aften på noget andet, og I har det nok på samme måde," han smilede med en let hovedrysten og tog så en bid, "dine forældre sagde til min mor, at du brugte huset i denne her weekend, men du nævnte åbenbart ikke en gæst, så nu går min mor helt agurk over det," han så på Acher med et varmt smil, "tror sikkert du er en eller anden, der sælger stoffer eller noget i den retning. Hun overdriver altid."
"Og elsker en god sladderhistorie," tilføjede Tyson med et kort grin.

Archer sukkede og rystede på hoved "Næsten alle mødre er jo sådan, men seriøst en albino der sælger stoffer? Næppe, vi er for nemme at spotte!" Han smilede lidt, men stoppede dog hurtigt og sagde "Undskyld mig.." Han rejste sig og gik ud af spisestuen og ud på gangen, hvorefter hans retning gik imod toilettet, han havde brug for at få noget vand i ansigtet inden han blev hysterisk. Han gad virkelig ikke at være sammen med hverken fru. Rogers eller hendes søn.. Han sukkede da han låste døren ud til toilettet og tændte for vandet, der begyndte at løbe..

Kommentaren om albinoer fik Alexander til at klukke. Han så efter Acher, da han gik ud, og så på Tyson, "er han okay?"
"Ja, ja, han er altid lidt mærkelig," svarede Tyson med et enkelt løft med skulderen og et drenget smil. Han skiftede hurtigt emne, "du, hvornår tror du, du kan smutte? Jeg vil sgu ikke smide dig ud, men jeg har lovet at tilbringe weekenden med Daniel, så... ja."
"Selvfølgelig, det kan jeg godt forstå. Men min mor var meget insisterende på, at jeg skulle sove her en enkelt nat. Bare for at sikre mig, at din ven ikke er en morder eller... noget," han rystede på hovedet af sin mors tankegang og spiste resten af brownie'en, hvorefter han fortsatte med munden fuld af mad, "og jeg kan ikke engang smutte i byen, for hun truede med at komme herhen og tjekke og sådan. Og så kan man jo se ind i jeres hus inde fra vores," han fik tygget færdig og slugt og sendte så Tyson et undskyldende smil, "bare én nat, okay? Så holder hun mund og så får vi alle sammen fred."
Tyson nikkede stille, "jeg kan godt se, hvad du mener..." han sukkede men smilede så, "hvad fanden, det er én dag. Jeg har otte dage tilbage sammen med Daniel, så det går nok."

Archer som havde været ude at komme en smule vand i ansigtet, kom ind i rummet igen, hans pandehår var fugtigt og han havde overhørt det sidste af samtalen og sagde "Er jeg virkelig så mistænksom?" Han sukkede og kørte hånden igennem sit hår, så det nærmest lagde sig trukket tilbage, det afslørede hans elegante træk i ansigtet og de helt fine detaljer, han smed sig ned på stolen ved siden af Tyson igen og krydsede benene, som han smilede til Alexander og så på Tyson, mens han tænkte om hvad fanden de gjorde med sovepladser? Archer blev sikkert smidt ind på et gæsteværelse, men det var lige meget.. Som sagt det var jo kun en enkelt nat.

Alexander så på Acher, mens han satte sig ned, og kunne ikke lade være med at finde ham lidt køn. Af en dreng og være. Han gengældte smilet og svarede tænksomt, "bortset fra din hårfarve så virker du som en helt normal fyr. Min mor overdriver som sagt alting; du skal ikke tage dig af det," han sukkede og så i et stykke tid på sushien og sagde så, "skal I spise det der...?"
Det fik Tyson til at grine lidt, "jeg tænkte det nok; du er en ligeså stor grovæder, som du altid har været!" han rystede på hovedet, stadig smilende, "du tager bare."
Alexander trak på sine skuldre med et smil og greb et par spisepinde, "hey, jeg tager ikke på af det," han tog et stykke sushi op og skulle til at putte det i munden, da han kom i tanke om Acher, "oh, undskyld, skal du have noget, Daniel?"

Archer så på sushien og tænkte så kort over om han overhoved var sulten, men rystede så på hoved "Nej, det.. Du tager bare for dig." Han smilede let ad ham og lod så sit blik søge kort hen imod Tyson, håbede ikke at Alexander ville opdage det, men det var et blik der ikke kunne gemme den længsel Archer følte, men ignorede, hvorfor lod han sig egentlig være så afhængig af en enkelt person? Tjo, svaret var simpelt, men det fik ham blot til at stille et endnu bedre spørgsmål.. Hvis han elskede Tyson så højt som han gjorde, og at Tyson sikkert ikke gengældte de følelser, hvorfor lod han så Tyson bruge ham, men så igen, den utrolig homophobiske Tyson Tale, havde gentagende sex med en af samme køn, det virkede lidt mærkeligt, men måske.. Måske elskede Tyson også Archer? Archer rødmede let ved tanken, men prøvede at ignorere det og tænke at det ikke var derfor...

"Super," Alexander smilede endnu engang varmt til ham og begyndte så at tage for sig af de forskellige slags sushi, der lå i æskerne. Da han havde slugt sin tiende stykke, løftede han hovedet og smilede til Tyson, "hey, jeg ved godt, I nok bare vil have overstået denne her aften, så I kan nyde jeres ferie, så I må altså godt bare gå op og sove. Jeg kan bare sidde i stuen og se tv."
Tyson tyggede lidt på den. Han ville gerne have dagen overstået, så han kunne få noget velfortjent alenetid sammen Acher, men samtidig var det så sjældent, at han så Alexander pga. hans ophold på Mountain High.
Han så tænkende ned i bordpladen i et stykke tid men smilede så drenget til Alexander, "... jeg har vodka."
Samme drengede smil malede sig hurtigt på Alexanders ansigt, "du er sgu stadig den samme, Tyson," han lagde spisepindene fra sig og lagde hovedet en smule på skrå, "jeg er glad for, at den skole ikke har gjort dig til en eller anden sinke ligesom din bror."

Archer smilede let, da han så ned i sit skød og rystede opgivende på hoved af Tyson, selvfølgelig var der vodka i dette store hus, men at Tyson ville drikke, jo, Archer vidste jo godt at Tyson drak, men han troede kun at det var til fester og ikke sådanne små ting som de var nu, altså de var tre mennesker og det ville meget muligvis kun være Tyson og Alexander der ville drikke, Archer ville være for .. Ja, for bange for at sige eller gøre nogle ting han ikke skulle hvis han fik nok at drikke, hvilket der jo ikke skulle så meget til for, da det var begyndt at blive 12 timer siden han sidste havde indtaget nogen form for mad, overhoved.. Han lænede sig tilbage på stolen og så blot på som de to, han gik udfra at de var gamle venner siden de kunne snakke sådan sammen, sad og snakkede videre.

Tyson grinede, "bare rolig, ingen alarm der. Jeg bliver aldrig nogensinde som Will," han rejste sig og rodede kort Acher i håret, da han gik forbi ham, "du må godt drikke med, hvis du vil," og gik så videre ud i køkkenet og ned ad en vindeltrappe, der førte ned til et rum, hvor familien havde alt sit alkohol. Lige fra Tysons vodka og øl til familiens finere vine. Han greb nogle forskellige flasker og gik op i stuen og stillede det frem på bordet. Han skulle være fuld - så ville alting blive lidt sjovere.
Alexander rejste sig og gik også mod stuen. Han stoppede op i dørindgangen og vendte sig om mod Acher, "jeg har virkelig svært ved at bestemme din alder. En del af mig siger 15 og en anden siger 25, så... hvilken side af mig er tættest på?"

Archer rejste sig blot også og svarede smilende "Tja, 15 ville jeg sige er tætteste på." Han smilede og sagde "Jeg er 17 og fylder 18 i næste måned." Han smilede, alderen var jo en løgn, men det med fødselsdagen var ikke, det var snart hans fødselsdag, så ville han fylde 32, men han gad ikke at lade nogen holde noget for ham, det var simpelthen for besværligt, selv gaver gad han ikke rigtig. Han gik dog hen imod Alexander, hen imod stuen.
Og pludselig kunne han mærke hvordan hans hjerte begyndte at banke, da han kom til at tænke på hvordan Tyson havde rodet i Archers hår og hans kinder antog en meget let rosa farve, men han skubbede det fra sig som sædvanligt.

Alexander blev stående og kiggede lidt frem for sig efter, Acher var gået forbi, "17, hm?" Han vendte sig omkring og fik hurtigt overhalet Acher og samtidig rodet ham i håret, ligesom Tyson gjorde før, hvorefter han smed sig i sofaen, "Tyson, din alkoholiker, sæt dig ned!"
Tyson stod og zappede, indtil han fandt en serie, der handlede om utroskab. Han satte sig ved siden af Alexander og fyldte et shotglas op til dem hver, "okay, her er reglerne! Hver gang der er nogen, der tuder i programmet, så skal vi drikke et shot."
Alexander grinede, "dig og dine regler," han så på fladskærmen og pegede, "altså, hun snøfter. Gælder det?"
"Ja, for helvede!" sagde Tyson og tog hurtigt sit glas.
Og sådan var det første shot allerede nede.

Archer sukkede og vidste at han helt sikkert ville fortryde det valgt han var ved at tage, men hvorfor dog ikke bare lade sig rive med, det var jo så længe siden han sidst havde drukket, så.. Denne ene gang ville vel være okay? Han rystede på hoved af sig selv og tog sit shot, det var hurtigt nede, og han skar en grimasse, han havde glemt hvor ulækkert han førhen havde syntes det var, men hvad fanden, det kunne være lige meget, det hele skulle nok ende sjovt alligevel.

Et par timer og en del shots og drinks senere, så stuen pludselig meget mindre fin og indbydende ud, end den egentlig var. Halvtomme flasker lå spredt ud nogle forskellige steder. Et ødelagt glas, Tyson havde væltet tidligere, samt glasskår lå spredt under bordet. En stor plante, der bestod af tre store, grønne blade, var blevet sparket til, og den lå nu midt ude på gulvet sammen med en masse jord fra selve potten, den stod i. Wii-controllere og brætspil, de havde hygget sig med, lå også spredt rundt omkring. Selvom de kun var tre mennesker, havde de gjort det imponerende godt.
Tyson havde lige taget endnu et shot efter maleriet (i følge ham selv) havde grædt, så han skulle jo. Han stillede glasset fra sig på gulvtæppet, han sad på, og lagde sig ned, "årh, fuck, det kører rundt..."
Alexander stod oppe ved anlægget og skruede skiftende ekstremt højt op for lyden, så helt ned, så helt op igen, så helt ned... det morede han sig virkelig med.

Archer som ikke længere var vant til at drikke så meget, da det var mindst 10 år siden han for alvor havde drukket, især når der var drukspil involveret, plus hans mave havde nærmest været tom da de begyndte, han havde lagt mærke til en kvalmen der havde fundet sted en, nej halvanden time inde i deres lille 'vi drikker for at blive fulde', men han havde blot holdt det inde, selvom det nærmest var en umulighed, men nu var grænsen nået, han rejste sig og gik fordrukkent ud på gangen og havde fuldstændig glemt hvor toilettet var, så han gik ind i stuen igen, lænet op imod dørkarmen halv råbte han til Tyson "Oi! Tyson, hvor var det toilettet var?" Og han mærkede den voldsomme kvalme løbe igennem hans krop igen og han tog sin ene hånd op foran munden og tog et skridt tilbage ud på gangen, men var stadig synlig fra stuen.

"Mhhh..." mumlede Tyson, da han hørte sit navn blive nævnt. Han satte sig op med et par beklagende lyde og så på Acher, der lignede en, der skulle til at kaste op. Han fik et smil på læben og fik med lidt besvær rejst sig op og flyttet sig hen til ham. "Kom, Arkwright~" sagde han, lagde sin hånd på hans ryg og førte ham ud på husets største badeværelse.
Han kunne godt se, Acher havde det skidt og nok skulle kaste op, men Tyson kunne ikke lade være med at stirre på hans hals, der så mere smuk, glansfuld og perfekt ud, end den nogensinde havde gjort, og rykkede derfor sit ansigt ind til den og lod sine læber kører op af den.

Acher så ikke rigtig på Tyson, men da Tyson's hoved lige pludselig nærmede sig hans hals, og da hans læber ramte hans bløde hud, gøs det let igennem Acher's krop, glemte helt kvalmen og han kunne ikke holde et støn tilbage og de skulle prise sig lykkelige for at det var lige der hvor musikken var blevet skruet op, ellers ville deres gæst sikkert komme rendende og undersøge hvad der skete, men inden Acher nåede gøre noget, så som at vende sig imod Tyson og kysse ham, eller bare så meget som at holde om Tyson, blev han nødt til at smide sig på knæ foran det åbne toilet og kastede op, og heldigt for ham, blev hans hår væk fra hans ansigt, i hvert fald hans mund.

Tyson blev overrasket, da Acher kastede op så pludseligt, og rykkede sig hurtigt et skridt tilbage. Han stirrede tomt ned på ham og sagde så efter lidt tid, ".... hvor ulækkert."
Han strakte derefter sine arme op i vejret, mens han udstødte et beklagende gab, idet hans blik faldt på den lille hjørnejacuzzi. Han så kort på Acher og så på jacuzzien igen, og et lusket smil bredte sig på hans læber.
Han gik hen og tændte for vandet samt fyldte godt i med sæbe, der gjorde, at et dybt lag af bobler og skum lagde sig på vandoverfladen.

Acher kiggede op på Tyson, med et smil, dog var hans blik en blanding af rigtig mange forskellige følelser, det var fyldt med glæde, vrede og også hans blik bar også en smule trist, han rejste sig op, det føltes ikke som om hans ben var de sikreste at stå på, men han kom da hen til vasken og kunne bare mærke kvalmen stadig, den ulmede i hans mave og han frygtede at han skulle kaste op igen, men han tændte for vandet i vandhanen og lod sin mund fyldes med det rene kølige vand, og han skyldede munden godt og grundigt, drak en smule da han ikke ville give sin mave shock, og selvfølgelig vaskede han sig også om munden, og da han var færdig rettede han sig op og tørrede sint ansigt af i sit ærme, mens han vendte sig imod Tyson og jacuzzien, han sukkede let og rystede på hoved, mens han stod lænet op af vasken og spurgte "Hvad skulle det der gøre godt for?".

Tyson slukkede for det varme vand, da han hørte Achers stemme. Han vendte sig om mod ham og løftede sin ene mundvige en smule, "jo, ser du, vi rige mennesker har de her store," han hikkede og fortsatte, "store, store bade... de bliver kaldt for jacuzzier," han så på Acher med et lettere slørret blik i næsten et halvt minut og smilede så lidt større, "og der vasker vi os. Ik'?" endnu et langt stykke tid med stilhed, hvor han bare stirrede på Acher med det fordrukne blik, før han endelig fortsatte, "og jeg synes, vi skal vaske os. For du har lige kastet op, og det er ulækkert, og man skal vaske sig, når man er ulækker. Kom, kom..." han tog et enkelt skridt hen mod Acher, greb fat om hans håndled og trak ham så hen til sig i en omfavnelse. Sådan stod han lidt, før han endelig slap med sin ene arm og forsøgte at åbne Achers bukser, hvilket gik elendigt.

Acher kiggede ned på ham, efter at han havde kastet op var hans tanke gang lidt mere frisk, men han reagerede stadig langsomt og han kiggede på Tyson som prøvede at åbne hans bukser og begyndte selv at åbne Tyson's bukser, hvilket gik lidt bedre end Tyson, dog var hans fingre klodsede, så det gik ikke så hurtigt, men da Tyson's bukser var blevet åbnet tog han fat i Tyson's t-shirt og lod sine hænder glide op under den, kun for at mærke den bløde varme hud og et lettere dumt smil stod frem på hans læber og han kiggede atter op på Tyson igen, uden at sige noget, overhoved.