Hvad er der at gøre?

"Absolut! Blomster og chokolade og hele svineriet, du skal bare ikke lade ham slippe for let! Kærligheden - den er værd at kæmpe for, og det vil han indse!" Jiraiya fægtede med armene, totalt optaget af sin egen fantastiskhed.

Hun kastede et blik derover, grinede let da hun så armbevægelserne. Typisk Jiraiya... En let rysten på hovedet, og hun vendte tilbage til sine lektier - eller, prøvede.

Hun fjernede nogle totter fra hendes ansigt om bag øret "Jeg vil bare ikke forlange så meget, jeg vil bare have han holder af mig for den jeg er..."

"Helt ærligt, har du set dig selv i et spejl for nylig? Det er da umuligt ikke at holde af sådan en smuk pige som dig. En rose blandt mælkebøtter!" roste han poetisk. "Og ukrudt!"

Den her gang grinede hun rigtigt, kunne simpelthen ikke lade være. "Som du dog kan sige det, Jiraiya." kommenterede hun, så over på dem.

Hun kiggede på ham "Det har intet med udseende at gøre, jeg vil have han skal acceptere mig som den jeg er personligheds mæssigt og ikke udseende. Det jeg ønsker allemest det er at han viser han elsker mig...når han har sagt det." Hendes smil forsvandt lidt igenoghun kiggede kort over på Kushina.

"Jaeh," han lagde sig tilbage og lagde benene over kors. "Men hvordan skal han gøre det? Hvordan skal han gøre sig fortjent til at du vil nedlade dig til at skænke ham dit skønne selvskab igen?"
Han kiggede over på Kushina - hm, det hår var da ikke til at overse, men frækt grin...
Ah, spørgsmålet som han havde viet sit liv til at finde svaret på. "Hvad siger du, smukke? Hvad vil kvinder have?"

Hun blinkede let da han stillede hende spørgsmålet. "... Måske er jeg ikke lige den bedste at spørge om det. Jeg er jo ikke ligefrem... Ja. Tøset." grinede hun dog. "... Ikke at det lader til at gå Minato på..." hun sagde det sidste mere stille, mest for sig selv, og smilede et lille, privat smil. Og måske rødmede hun. Bare en lille smule.

"Jeg vil have han viser sin kærlighed over for mig og at jeg betyder noget for ham. Og jeg vil have han virkelig vil vise mig han vil gøre det gódt igen og han aldrig vil begå den fejl igen overfor mig" Hun vidste godt det var meget at forlange,når det angår drenge, men det hun ønskede mest var hans kærlighed og at han kun var hendes.

Jiraiya tyggede lidt på den. "Hm, Frk. Tamako.. Tror du han kan finde ud af det? Eller skal du måske sige det til ham, så han fanger det helt? Mænd kan godt have brug for at vi får præcis at vide, hvad det egentlig er vi skal gøre," han blinkede til Kushina - "eller ham der får dig til at rødme sådan, han gør bare alting helt rigtigt?"

Et lille nik, et svagt grin, da det registrerede at det sidste havde været til hende. Hendes tanker havde kort været fokuseret kun på Minato.

Hun kiggede lidt fortabt på ham "Det ved jeg ærlig talt ikke om han kan, måske jeg burde snakke med ham, jeg ved bare ikke hvad jeg skal sige til ham. Jeg er bange for jeg siger noget forkert..." hun kiggede ned påsine lårog tænkte lidt over tingene.

"Du kan vel starte med at skælde ham lidt ud, hvis du ikke synes han bebrejder sig selv rigeligt. Men tro mig, han har godt af at stege lidt i sit eget fedt, så han kommer i tanker om hvorfor det er dig han er sammen med, og ikke den trunte han ellers har pjattet rundt med," brummede Jiraiya. Hende Uzumaki-tøsen var vist helt håbløst væk i hvem det nu var. Nå, hun fik nok at se på et tidspunkt, tænkte han lidt trist.

Med en kraftanstrengelse fik hun koncentrationen tilbage på sine matematik lektier.

Hun kiggede lidt forvirret påham"Problemet er at jeg har svært ved at være sur på ham forlænge, han erfor dejlig, jeg ved jeg er en svag tøs på det område og drengene faktisk har nemt ved lege med mig fordi jeg er sådan. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal forklarer ham det´" Hun sukkede lidt og følte sig lidt håbløs.

"Tja, det går da meget godt med at forklare mig det. Måske skulle du skrive ham et brev, eller en mail eller sms, hvad der nu fungerer nu om dage," Jiraiya, som stadig skrev alt i hånden og kun beherskede to-finger-system, var ikke så optimistisk omkring moderne teknologi. "Så du får det ud, uden at han står og ligner en hængt kat, så du får ondt af ham og bare tager ham tilbage. Ja, du kan godt høre efter, Frk. Rødtop, det er visdomsord dether!" halv-råbte han til Kushinas ryg. Så lænede han sig tilbage og bakkede veltilfreds på snadden.

"Du siger det som om jeg ikke selv har været igennem sådan noget før." hun kastede et blik på ham over skulderen.

hun kiggede ned i skødet på sig selv "Jeg er ikke så god til det med at udtrykke mig via tekst..."Hun múmlede lidt og ville allermest håbe det ikke var sket, hun føltesig lidt fortabt uden ham.

"Har du deeeeeet," spurgte han lidt spottende Kushina. "Og hvad gjorde du så, da dit hjerte blev trådt på? Trampet i sølet og forladt?"

"Bankede ham." hun trak på skuldrene. "Og gik."

Hun kiggede overrasket på Kushina "Bankede ham? Det må jeg sige, det eneste jeg kunne give var en lussing og nogle sure ord." Hun var dog heller ikke særlig stolt over at have slået Kira, hun fortrød det faktisk en smule, hun havde ikke troet hun kunne gøre det, men hun var så sur over det.

En lille sveddråbe trillede ned af Jiraiyas tinding. De var sandelig ikke ... jo, faktisk var de præcis som i hans unge dage. Hæhæhæ. "Det... må jeg nok sige," han grinede lidt. "Tja.. det er vel også terapeutisk, på sin vis."

Et skævt, måske lettere flovt smil. "Jeg har lidt af et ry for at banke drengene i forvejen. Det var bare naturligt at banke ham for at have været så stor en idiot som han var."

Hun kiggede på dem begge to og sukkede lidt "Det var ikke ligefrem en venlig samtale som sådan, men hvad var der at gøre,hvad fortjente hun...Hvad skulle hun stille op. De spørgsmål gik hun også med inde i hovedet.

"Såeh. Al den der tæven løs.. Den hjælper vel ikke hvis man gerne vil have stodderen tilbage," Jiraiya bemærkede at Lacus hang med næbbet. "Kan det tænkes at det er muligt bare at sige til ham, hvordan det står til?"