Hvad er valget (Privat)

Lacus gik traskende ud fra sit værelse efter at hun havde ligget i sin seng og har tænkt over en masse ting. Hun gik hen foran kiras dør og tog en dyb indånding hvor hun derefter bankede på døren.

Kira lå i sin seng og kiggede op i loftet. Han vidste ikke længere hvor han stod og hvad han ville. Han måtte indrømme overfor sig selv det havde slået ham lidt ud.. Han sukkede og i samme øjeblik bankede det på dagen.. Han rejste sig iført et par afslappende bukser og en t-shirt der sad lidt til. Han åbnede døren og fik øje på Lacus, men han sagde ikke noget

Lacus så døren åbne og det var Kira der åbnede. Hun kiggede på ham "Jeg har tænkt over tingene og jeg vil gerne snakke med dig, hvis du altså har lyst."

Han rykkede sig så hun kunne komme ind "Kom indenfor så"

Hun gik indenfor og stillede sig midt på gulvet, Hun tog en dyb indånding og kiggede på ham "Hør her, jeg er virkelig ked af det hele og det jeg kom for at sige var, jo jeg har været forvirret over alt der er sket, jeg var meget hurtig ude fordi jeg blev så glad for dig. Og alt det med Tyson gjorde det hele værre, da han ikke gjorde det meget lettere for mig. Men jo jeg skulle ikke have ladet det gå mig så meget på når det ikke er en person der betyder særlig meget for mig mere. Jeg skulle have brugt min energi på en jeg holdte meget mere af. og den fejl har nok gjort jeg har mistet ham lige nu og det fortryder jeg. Kira jeg er virkelig ked af det, det er dig der betyder meget for mig og jeg vil ikke miste dig, fordi jeg har været en idiot, det vil jeg virkelig ikke. Jeg burde ikke have taget ordene der kom fra Tyson til mig, jeg burde have lyttet til dig. Undskyld" hun fællede en lille tårer men skyndte sig at tørre den væk igen.

Han lukkede døren og kiggede på hende. Han viste ingen reaktion imens hun snakkede, han lyttede bare til hvad hun sagde imens han kiggede på hende. Da hun var færdig gik han forbi hende hen til vinduet og stod og kiggede ud "Betyder det du nu kan huske hvad der skete i kantinen? Eller er det der udfra hvad jeg har sagt?"
Han stod lidt før han fortsatte "jeg synes du træffer dine valg meget hurtigt, som om du ikke tænker det igennem"

Lacus kiggede på ham "Jeg kom i tanke om det, i nat...og jeg har virkeliig ikke været sød imod dig, og ja jeg har det med at kører det op i et felt. hvor jeg bare kommer med hurtige beslutninger. Og jeg er ked af jeg har ødelagt det mellem os, det er jeg virkelig, men jeg mente det jeg har sagt til dig, om at jeg kan lide dig, det er ikke falske ord"

Han blev stående og kiggede ud, han placerede hænderne på vindueskarmen og lænede sig lidt frem imens han sukkede.. "Når jeg siger du træffer dine valg hurtigt handler det om dine valg omkring kærlighed, ikke din reaktion i kantinen..." han sagde ikke noget lidt tid men fortsatte så "Du siger du har bestemt dig på en nat om hvad du vil, selvom du gik fra, fra en dag at elske ham til at elske mig... jeg ikke så sikker på du ved hvad du vil. og da jeg bad dig tænke over tingene mente jeg mere end en nat... Kærlighed er ikke noget man bare lige føler og kaster rundt med som det passer ind. Det min holdning.. Det noget man skaber sammen over længere tid.. Jeg har svært ved at se hvordan du bare sådan uden videre på en nat kan finde ud af hvad du vil"

Hun kiggede ned i gulvet over det Kira sagde til hende "Jeg forstår dig udemærket, men lige nu siger jeg bare hvad jeg mener også kan du vælge at tro eller lade vær. Men jeg ved hvad jeg vil have og jeg har valgt, om du vil tro det, er jo dit valg. Nu ved du det og det var det jeg kom for at fortælle. Du sagde jeg kunne fortælle dig det, da når jeg vidste svar og det har jeg nu, jeg er selvfølgelig ked af du ikke tror mig, men det er der ikke meget at sige til efter, hvad jeg har gjort imod dig."

"Jeg ved jeg bad dig sige når du havde tænkt, men jeg regnede ikke med det var noget du tog så let på.. Du siger du har valgt, men jeg synes det virker useriøst at du kan bestemme dig over en nats søvn, som om det er ligesom at vælge hvad tøj du vil have på.." han blev stående hele tiden uden at kigge på hende, og han virkede en smule kold i stemmen

Hun kiggede over på ham "Jeg tager det hele temmelig seriøst, jeg kom ikke herhen for at lave sjov med det, jeg kom herhen fordi du betyder noget for mig, og jeg vil have det her løst. jeg har lavet en fejl og jeg rode bod det igen. jeg gør alt for at det her løser sig og at du vil tale med mig igen"

Han kunne mærke han begyndte og blive irriteret "Jeg har hørt hvad du har sagt, men jeg synes stadig det useriøst du kan bestemme dig for alt det på en nat...." han stod længe uden at sige noget før han vendte sig om og kiggede på hende "Jeg har ikke bestemt mig for hvad jeg vil.... Jeg tager ikke så let på tingene jeg beslutter sådan noget på en nat.."

Hun kiggede på ham "Jeg kom ikke for at gøre dig sur, jeg kom for at løse det her, jeg kan ikke lide at være uvenner med dig. Og jeg kan ikke lide at se dig sådan der heller, men hvis du ikke selv har tænkt, kan jeg godt se det måske ikke var en god ide afligevel," hun vendte sig om "Jeg er på mit værelse indtil, du ved hvad du vil, for hvis du ikke ved det i nu, kan det her ikke løses og jeg vil ikke gøre det til en diskuttion" hun begyndte at gå men stoppede så "Jeg ved hvad jeg vil nu, og jeg er sikker på det, så ved du det" Hun gik videre.

Han kiggede på hende "lad være og sid låst fast på værelset. jeg garantere intet om hvor lang tid det tager.." han vendte sig om igen og lænede sine hænder imod vindueskarmen og kiggede ud.

Hun stoppede "Jeg venter gerne på dig, lige meget hvor lang tid det taget" hun gik ud af døren og ind på sit værelse.

// Lacus ude //

Han hørte døren lukke bag sig men rykkede sig ikke...

//Kira er ude/