Og hvad vil DU så?! *PRIVAT* (mulig kakaomælk~)

Acher var, som en nu sjælden gang, i svømmehallen.
Det var aften og han var indenfor og øve sig i at svømme, eller rettere at træne sig op igen efter at have gået til svømning og haft en skade i sin ene skulder.
Han var iført sine røde badebukser og var på vej i vandet for at varme ordenligt op.
Acher dykkede som det første helt ned under vandet og da han kom op igen efter kort tid, kørte han hænderne igennem sit hår og det blev liggende tilbage, væk fra hans ansigt.
Og igen nød han stilheden og den rolige dryppen fra sit hår.

Tysons næse gjorde stadig ondt. Han havde brugt det meste af tiden på at holde isterninger mod den, men det havde ikke hjulpet synderligt meget. Derfor ville han bare beskæftiges - tænke på noget andet. Og hvad var mere forfriskende end en dukkert?
Han gik ud fra omklædningsrummet, hvor han havde iført sig et par dybblå badebukser, og ind i hallen. Han tog en dyb indånding. Lugten af klor; han elskede den.
Først efter et par sekunder fik han øje på en person i vandet, der var med ryggen til ham. Tyson kiggede undrende på ham; var det en dreng eller pige? Oh, badebukser uden top. Det måtte være en dreng.

Acher vendte sig og så på Tyson.
Hans blik der før havde været fyldt med nydelse af stilheden, havde nu ændret sig til de irriterede øjne og en spydig kommentar kom over hans løber "Så er freden brudt.. Hvad vil du så her?" Han vendte sig så imod kanten og satte sig op, han viste sin hvide brystkasse, der havde feminine træk, dog alligevel lidt maskulinintet.

Åh nej, alle andre end ham...
Tyson kiggede fornærmet på Acher og fnøs lavt, hvilket resulterede i en heftig smerte i næsen, som han var nødt til at ignorere, så godt han kunne, for ikke at tabe ansigt.
Han lagde sine arme over kors, "jeg er tilfældigvis en elev, der kan bruge poolen, når jeg vil. Men hvad laver du her? Burde du ikke arbejde... Gamle mand?"
Tyson lagde med vilje lidt mere tryk på de sidste to ord. Han løftede lettere flabet sit ene øjenbryn.

Acher ignorede fornæemelsen og flabetheden.
Han svarede blot "Hvid du kendte skolen godt nok, ville du vide at der er to sygeplejer. Og jeg har tilfældigvis ikke vagt her til aften."
Han så nedladende på Tyson og sagde "Du ved godt at alle elever skal befinde sig på deres værelser om en alv time, ikke Tale?"

"Jeg ved godt der er to sygeplejesker. En lækker én og så... Ja, dig. Den mindre lækre," Tyson havde, uden han selv havde lagt mærke til det, sænket sit øjenbryn igen.
Han smilede selvsikkert over Achers sidste sætning, "nu hvor du er i poolen, får jeg ingen problemer med at komme ud af den hurtigt igen. Vandet er jo fuldstændig befængt af Arkwright-bakterier. Så tak for omsorgen, men jeg skal nok nå tilbage til mit værelse."

Acher rejste sig og gik over til indgangen af drengenes omklædning og så irriteret på ham "Nå virkelig? Burde jeg så blive stående her, så bliver luften også fyldt med mine bakterier, Tale?" Han så nærmest flabet på Tyson og lænede sig op af væggen med krydsede arme, hvor der forresten var nogle mærker omkring hans håndled.

Tysons blik fulgte Acher. Måden han gik på. Måden han talte på. Måden han stod på. Alt ved ham irriterede Tyson, og han havde mest af alt lyst til at brække samtlige knogler i Achers krop. Men alligevel var der denne her følelse, han ikke kunne ryste af sig...
Tyson fik en lille klump i halsen, da Acher stillede sig ved siden af ham. Hans blik var stadig rettet stift mod ham, ".... jeg synes, du burde skride. Det ville være det bedste for os begge to."

Acher så på ham og sagde blot "jeg var her desværre først."
Han mærkede en prikken i sine blå mærker og vidste at det skyldes Tyson, han vidste stortset alt om alle eleverne og utrolig meget om 'de populære'.
"Hvofor kyssede du mig på kontoret? Var det en mærkelig måde at 'stjæle' kysset tilbage eller..?" han så hårdt på ham.

Tyson undertrykte en svag rødmen og svaret mumlende, "det var det vel."
Han fik øje på mærkerne på Achers håndled og mærkede en snert af skyldfølelse i maven. Han burde undskylde. Men Acher kyssede ham først, så det var vel kun fair... Var det ikke?

Acher så på ham og mærkede at den prikkende følelse spredte sig og var lige ved at udbryde at Tyson skulle holde sig så langt væk som muligt, men nej, det gjorde han ikke fordi at det er et tegn på svaghed.
Istedet så han direkte på Tyson med et ansigt der var som malet i sten.
Han kunne næsten se hvad Tyson tænkte, men sagde intet.
Istedet sagde han blot "Det kan jeg godt forstå, men dit kys var... Dybere end det du fik af mig, jeg vil gerne bede om en forklaring, Tale."

Tyson kiggede på vandet, mens han prøvede at lave et så ligeglad ansigtsudtryk som muligt, "det var ren refleks, tror jeg."
Han kiggede på Acher og smilede med rolige øjne, "du er bare mopset, fordi du kunne lide det, ikke, Arkwright?"

Nu var det Acher tur til at undertrykke en rødmen og sagde "Jeg kunne bestemt ikke lide det!" Han så på det og sagde "Desuden det var dig der levede dig mest ind i det." Han så irriteret på ham med sine røde øjne.

Tyson kunne mærke vreden stige i sig. Ikke pga. hvad Acher sagde, det var måden, han sagde det på. Han havde lyst til at slå ham. Han måtte ikke slå ham. Slå ham! Lad være!
Uden at tænke over det, tog Tyson fat i Achers arm, trak ham hen til poolkanten og smed ham i.

Acher greb fat i Tysons arm og som han blev smidt i, hev han Tyson med ned i vandet og de røg begge to i, med et stort plask og det sidste luft røg ud af hans lunger som han gispede ud under vandet og han lukkede sine øjne tæt i.

Selvom Tyson blev forskrækket, nåede han alligevel at samle lidt luft til sig, før han faldt ned undervandoverfladen.
Han åbnede øjnene og kiggede på Achers slørede skikkelse. Han så anderledes ud under vandet. Lignede slet ikke den sædvanelige sure Acher. I et svuptag, tog Tyson fat i hans underarme, trak ham ind til sig og kyssede ham.

Acher spærrede øjnene op, da han mærkede Tysons læber imod sine og han fik på en måde vredet sig løs fra Tysons greb og lagde sine arme om hans hals og pressede sig ind til ham, og blev svimmel, dog vidste han ikke om det var Tysons skyld eller iltmanglen, men han håbede på at det var iltmanglen, men vidste inderst inde at det nok var en blanding af de to kraftfulde ting.

Tyson lukkede sine øjne i, da han mærkede Achers arme om sin hals og hans brystkasse mod sin. Der var en underlig larmende stilhed under vandet.
Hans tanker kørte i ring. Når han slap og svømmede op til overfladen, ville alt blive kaotisk. Han ville nok aldrig mærke Achers læber igen. Hans hud mod sin.
Men iltmanglen tog over, og hans krop fik hurtigt fjernet sig fra Acher og svømmet op til overfladen, hvor han gispede højt efter luft.

Acher svømmede hen imod kanten og lagde sig halvt op på kanten og gispede efter luft og var rigelig rød i kinderne. Han prøvede at ryste det af sig, men det gik ikke så godt og han gispede lavt til Tyson "Hvorfor kyssede du mig nu igen..?" Han rødmede lidt mere da han tænkte tilbage på følelsen i kroppen og at deres læber havde mødtes igen, det ville sige at det måske nok var hans tur til at stjæle sit kys tilbage.

Tyson svømmede langsomt ind til den modsatte kant. Han hostede lavt. Turde ikke kigge på Acher, "det rager ikke dig!!"
Han trak sig selv op af vandet, stadig let gispende.

Acher trak sig op af vandet og lå på alle fire og gispede stadig let efter vejret. Han rejste sig vaklende og han sagde "Gu' rager det mig, det var mine læber der blev kysset! Og nu vil du ikke engang se på mig!" Han gik vaklende langs kanten af poolen og pludselig lød der et stort plask og Acher var faldet i vandet igen.

Tyson hørte plasket og vendte sig om, ".. Acher?"
Han gik om på den anden side, hvor Acher havde stået før, lod sig falde ned på sine knæ og kiggede ned i vandet.

Acher fik kontrol over sine bevægelser og nærmest sprang op af vandet, som en elegant havfrue, med halvkort sølv farvet hår og fin hus og halvt åbne røde øjne og greb fat om Tysons skuldre igen og fik hans hoved ned imod hans og lige inden deres læber ville mødes i endnu et kys, hviskede han tempterende "Ja, Tyson?" Og han lod deres læber mødes i endnu et kys.

Tyson spærrede sine øjne op i overraskelse. Han trak sig væk og tørrede sig om munden, "hvorfor skal du hele tiden--"
Men han fik ikke færdiggjort sætningen, før han så en bloddråbe falde ned i vandet foran Acher. Han rørte blidt ved huden under sin næse, hvorefter han kiggede på sin finger, der nu dryppede af blod.
"Fuck, fuck, fuck..."

Acher farede op af vandet og hev Tyson med ud i omklædningsrummet og han sagde så "Har jeg ikke sagt at du skulle passe på med den næse?!" Han stoppede kort inden omklædningen og så på Tyson og sagde også "Hør, jeg stjal bare mit kys gilbage, præcis dom du gjorde! Og kom så med her så vi kan få stoppet den blodtud!"


//Flyttet til omklædning!!<3//