Stille gåtur udenfor

Det var en smule koldt. Det gjorde ham nu ikke så meget. Kakashi stak hænderne i lommen på sin hættetrøje, og sjoskede videre af stierne. Han havde været til sin terapi tidligere idag, det var derfor han var her udenfor, for at være lidt alene med sine tanker i bare et lille stykke tid.

Kyoko lukkede døren til pigernes sovesal, efter hun havde pakket ud og vente sig om, imens hun betragtede sneen. hun træk sin korte nederdel lidt ned og sine knæ sokket lidt op. hun så sig lidt om igen efter hun begyndte at gå hvor hun hurtigt fik øje på en dreng der kom gående "hej" hun sagde det meget udadvent og med et stort smil på læben. vinden tog fat i hendes hår så det blæste lidt op, men hun fik hurtigt sat det på plads igen.

Han så op da han hørte nogen snakke til ham, og hans forskelligtfarvede øjne - venstre rødt, højre gråt - landede på hende. Hendes smil smittede over til ham, og et lille smil spredte sig på hans læber. "Yo." hilste han igen. "Synes ikke jeg har set dig før?"

Kyoko smilte glad til ham "se det ville være mærkeligt hvis du havde set mig før for jeg et lige kommet her til morgen... Kyoko" sagde hun glad og rakte sin lille feminine hånd frem. hun så direkte ind i hans forskallige farvede øjne, men sine grønblå øjne med et charmerene blik. hun lignede lidt en lille uskyldig pige der aldrig havde lavet noget uartigt. hendes smil var lige så charmerende som hende øjne og en fin rød farve over hendes kinder gjorde det ikke ligefrem mindre charmerende-

"Jamen velkommen hertil, så. Kakashi," introducerede han sig selv og gav som altid et fast håndtryk.

Kyoko smilte til ham og istedet for at slippe hans hånd betragtede hun den bare med et stort smil "nøj.. du har en stor hånd.." sagde hun fascineret og betragtede den nøje og fortsatte med at betragte længere op af hans arm

"Tja... Det har jeg vel nok. Nu ikke lig fordi jeg selv lægger mærke til det," han smilede skævt, men lagde nu godt mærke til det blik.

"du har også nogle stærke arme" sagde hun med et lille grin og så op på ham "og hold da helt op du er høj" sagde hun med et sødt smil til ham og slap så hans arm.

"Narh, der er dem der er højere her på skolen." han smilede let. "Og njah... stærk er jeg vel nok også. Har gået til kampsport så længe jeg kan huske, trods alt."

Kyoko grinte bare lidt "ja okay... så kommer jeg da til at forsvinde helt med min højte" sagde hun stadig idt grinene og så op på ham med et sødt smil "kampsport? så må du kunne slå fra dig..." sagde hun og så lidt ned, men stadig smilene "hvorfor er du herude i det kolde vejr sp?" spurgte hun stadig med et smil og så op på hende igen.

"Tja... For at være lidt alene med mine tanker. Selvom det ikke altid er en god idé..." hans ansigt mørknedes nogle få sekunder.

kyokos smil forsvandt da hans humør ændrede sig. hun stilte sig foran ham rimelig tæt på "er du okay?..." spurgte hun med et lille bekymring i stemmen og lagde forsigtigt sin hånd på hans kind og smilte bldt til ham

Han stivnede let og trådte i refleks et skridt tilbage da hun rørte ham. "Uhm... Ah, det er ikke noget. Har bare været til terapi. Mit hoved er måske en smule rodet."

Kyoko så lidt undrende på ham da han gik tilbage og lagde hovedet på skrå "terapi?.. oh.. det er jeg da ked af..." sagde hun og synes det var oprigtigt synd for ham. hvis man gik til terapi måtte han vel have haft det svært. hun undrede sig så lidt over hvorfor han havde trådt tilbage, det var hun ikke rigtig van til.

Han kunne godt se hun undrede sig. "Ah... Ehm, det, jeg er ikke lige sådan en... kontakt-person, hvis du forstår. Ikke når det er folk jeg kun liige har mødt." forklarede han hurtigt, og smilede.

Kyoko undrede sig blot mere over det han sagde nu, for hun havde aldrig mødt en dreng der havde det på den måde. hun var bare van til drenge toghende til dem. hun så lidt ned i jorden "det lyder underligt... du er en lidt mærkelig dreng" sagde hun så og træk stille på skuldrene, hvorefter hun så op på ham igen og smilede til ham

"Ehm... Det skulle jeg da ikke mene. Jeg, og mange af dem jeg kender, ville aldrig sådan bare... Tage fat i en vi ikke kender ordenligt."

Kyoko så nu virkelig underligt på ham og rystede lidt på hovedet "der jeg kommer far gør drenge lige hvad de har lyst til med hvem de har lyst til.. og de har aldrig flyttet sig fra mig før" sagde hun bare med et lille skuder træk og grinte lidt. for hende var det underligt han trådte væk

"... Så har de vist aldrig lært at vise respekt for andre." sagde han stille.

Kyoko undrede sig over hvad han sagde "hvad mener du?" sagde hun forvirret, hun havde altid været van til drenge gjorde hvad de havde lyst til, det var normalt for hende

"Vise respekt. Respektere dine grænser og kun gøre det du også selv går med til. Det er normalt at forvente fra alle og enhver. Ikke at gøre noget mod din vilje." han rynkede brynene. Han var ved at blive lidt nervøs for tøsen. Havde fyre kostet rundt med hende før i tiden uden hun sagde en fløjtende fis til det?

Kyoko rystede stille på hovedet "det forstår jeg ikke... altså hvor jeg kommer fra der er det meget normalt... altså min mor sagde selv at de vigtigste var hvis manden var tilfreds" sagde hun med et lille skulder træk og legede lidt med sit hår imens hun så på ham med et spørgene blik

"Der er da ikke nogen der er vigtigst... Alles meninger og velbefindende er lige vigtigt." hans ansigtsudtryk ændrede sig blot en smule.... Til et lettere bekymret et. "Har hun altid sagt det til dig?"

Kyoko løftede let det ene øjenbryn og slap sit hår, imens hendes blik blev mere forvirret og det virkede ikke rigtig som om hun helt kunne forstå det han sagde. for hendes mening var da ikke vigtig? "hun sagde det indtil jeg var 8 hvor min skole blev så træt af hende at de sørgede for jeg blev sendt til en anden familie... og der sagde min storebror det vigtigste var at gøre manden glad.. helt ligesom min mor sagde det" sagde hun med et lille skulder træk og det var tideligt hun ikke anede der var noget forkert idet.

"Det er... Ikke ligefrem normalt." sagde han stille. "Tværtimod. Mænd bestemmer ikke. Kvinder bestemmer heller ikke, men man kommer til overenskomster for at begge parter bliver glade. Den ene part skal ikke bestemme alt."