min Lille ven skal have mad

hun kiggede på ham med et smilende blik "Det gør ikke noget, nu skal jeg bare finde en måde at skjule det på så ingen finder ud af det." Hun måtte sørge for Kira ikke så det, for hun anede ikke om hvordan han vil reagerer på det. Hun smilede til ham "Du er tilgivet, men du må nok hellere temme din ven, så det ikke sker igen, vil helst ikke have en anden omgang, den først gjorde ondt nok. Hun smilede akavetog tog noget papir, for at få det til at stoppe med at bløde, men såret var okay dybt, det kunne man tydeligt se.

Kenji blev helt lettet over at han var tilgivet og et lille smil kom frem på hans læber igen, men hans ellers så smilene ansigt var der stadig langt fra endnu. han rejste sig op "jeg skal nok få styr på ham..." sagde han bestemt og så så på såren. dybt. han havde virkelig bidt hårdt "uhm.. du skal havde renset det godt og grundt og så skal du nok havde en form for forbinding på.. kan vi finde rense middel til sår og forbindeing et sted?" spurgte han så. han havde gjort denne ellers så søde og flinke pige fortræd så det mindste han kunne gøre var da at hjælpe hende med det sår.

Hun kiggede på kenji da han snakkede om rense middel og om der var et sted. "Det eneste sted jeg kender til hvor de har det henne, det er hos sygeplejersken og der skal vi ikke hen, der har jeg været for tit og han vil bare sætte spørgsmåls tegn ved det, og det syntes jeg ikke lige er den bedste ide. Jeg har sikkert en forbinding på mit værelse jeg kan bruge, jeg er afligevel så klodset."Hun smilede lidt akavet til ham "Jeg klarer mig nok, det plejer jeg at gøre"

Kenji overvejede lidt det huns agde og det vvar da også lidt rigtigt, for han havde virkelig ikke lyst til at fortælle om hans ven igen. han nikke kort "okay, men du skal have det renset, for der kan nemt gå betændelse i sådan noget, mennesker spyt er jo trods alt meget baktterierigt så det skal altså rensen grundtig" sagde han meget bestemt, for hun skulle ikke til at have betændelse i det.

Great...nu skulle hun have det renset, ellers havde hun ham på nakken, fordi hun ikke kunne passe det ordentligt. Hvad skulle hun sige til Kira, hvis han fandt ud af det..jaaa det ville hun ikke engang tænke på. Men han vidste sikkert hvad man kunne rense det med, uden at gå forbi sygeplejersken, ellers kunne han måske skaffe noget til hende....åh man....hvad skulle hun dog gøre... "Jeg aner ikke hvad man kan bruge som rense middel, men nogen skal jeg jo spørge, må bare sige jeg rev mig på et eller andet, men det kan de nok se ikke er sandt....aner ikke hvad jeg skal gøre...lige meget hvad bliver jeg fanget..." hun kunne mærke hun blev lidt frustreret, men noget måtte hun jo finde på.

Kenji stod og tænkte sig rigtig godt om næsten så det knagede "vi kan jo bare tag noget... vi skal bare distrahere dem der nu er der også den anden os går ind og tager rense midlet også ja renser vi det og forbindelse på... det burde ikke være så svært" sagde han smilte en smule mere igen. det var da n plan der sådan kunne bruges bare lidt. det var hvertfald den eneste plan han kunne komme på. han så lidt på såret igen. det var tydeligvis generet, det skulle altså bare rensen med det samme ellers kunne det bliver forfærdelig betændt og det er aldrig sjovt og så er der også en del mere der skal forklares.

Hun sukkede lidt "Det er tyveri, det vil jeg ikke blandes ind i, jeg har ikke andet valg end at fortælle det til mig kæreste og hører ham om han kan skaffe noget istedet, Men jeg aner ikke hvordan han vil reagerer når han får det at vide, bare så du ved det. Men han ville jo nok finde ud af det om jeg fortalte ham eller ej" Hun kigggede undskyldende på ham, men ´hun ville ikke være med til tage nogle ting som ikke tilhørte hende selv.

Kenji stirrede lidt på hende "kæreste?... han er ikke tilfældigvis sådan en stor og stærk en der sådan kan slå mig ihjel bare ved at kigge på mig?" spurgte han lidt for sjov, for han vidste godt han vil få skideren på efter dette, så ja han ville hellere lave lidt sjov. han rystede lidt p åhovedet af sig selv "du må gerne sige til ham det var mig, men du må helst ikke fortælle om ja stemmen... for.. jeg vil ikke have det ud på skolen, så hellere få bank" sagde han så lidt mere alvorligt, men hans smil der dog ved at komme mere og mere frem.

Hun kiggede lidt på ham og sagde så "Okay, hvis du mener det er det bedste, men jeg skal nok prøve at få ham til at skåne dig, han er en sød fyr" Hun smilede til ham "Men jeg kan dog ikke love noget, da jeg ikke ved hvordan han vil reagerer"

Kenji grinte lidt "jeg er parat på det værste.. jeg ved nogle kan blive meget sur over det og hvis han virkelig holder af dig osv. så er jeg ret sikker på jeg få hvertfald et slag, men det er okay.. det er en kot varig smerte.. hellere det en, ja at min hemmelighed kommer ud" sagde han meget beslutsom. han havde fået tæsk før, så det skulle nok gå. hans store smil var ved at komme tilbage igen.

Hun havde lidt svært ved at forstå hvorfor han hellere ville have tæsk. Men han tænkte åbentbart meget på hvad folk syntes om ham. Hun syntes det var lidt synd han havde det sådan. Men hun kunne ikke gøre andet end at accepterer det og og vise at hans undskyldning var godtaget. "Jeg har lidt svært ved at følge dig, at du hellere vil have tæv, men jeg accepterer og så må vi se hvad der sker"

et lille grin undslap hans læber og han rystede lidt på hovedet imens "grunden... fordi min famillie er perfekt.. mit liv var perfekt og det skal stadig virke som om mit liv er perfekt.." sagde han med et skævt usikkert smil. det var egentlig mest fordi hans familie ikke måtte vide han ikke var deres perfekte søn længere, men at han var en freak der hørte stemmer. han sank en klump "men så længe du bliver okay igen så er jeg glad" sagde han og fik et oprgtigt stort smil frem.

Lacus smilede til ham "okay jeg forstår godt hvorfor du ikke vil have det kommer ud, du må sige til hvis der er noget du skal have hjælp til" hun tog sig midt til armen og kunne mærke smerten stadig var der. "Jeg må nok også se at komme videre, hvis jeg skal finde noget til det sår, før den næste time starter"

Kenji smilte til hende "tak fordi du forstår.. det..er jeg glad for" sagde han mere roligt og prøvede at finde den glad dreng tilbage. han så lidt p åsåret og nikkede "ja du må hellere finde noget til det sår, og så håber jeg din kæreste kan tilgive mig også, men pas nu på såret" sagde han med et smil og tog æsken med mussen i.

Lacus noget papir og satte det på såret for at få det til at stoppe med at bløde og for at skjule det. Hun vinkede til og begyndte at gå "vi ses jo nok" hun smilede til ham og gik ud af kantinen.

// lacus ude //

Kenji så efter hende og vinkede "ja vi ses" sagde han med det store smil og grinte lidt. han så lidt på æaksen og forld lid efter kantinen.


//ude//