min Lille ven skal have mad

Kenji gik med en skotøjsæske i hænderne, hvr der var en masse huler i "ja så musse ven nu skal vi finde noget mad til lille du.." sagde han til æsken og grinte lidt. sidst kunne han godt finde mad, men kunne han finde mad til en mus? Kenji satte sig ned ved en af bordene og åbnede låget på æsken og så ned på den lille fine hvide mus "hej lille ven.. hvad kan du så lide?" han sad og snakkede lidt til mussen i æsken. den var tydeligvis utrolig bange, men han sad bare og smilte. Kenji prøvede at stikke sin finger ned i æsken og prøvede at få mussen til at snuse til den.

Lacus kom gående ind i kantinen, for at få noget at spise. Hun gik hen til skranten og tog lidt brød og noget cola. Hun var afligevel ikke så sulten. HUn kiggede rundt og gik stadig tanken om de kæreste eller trussels breve hun havde fået. Hun endnu engang rundt og så en fyr hun mener hun havde set før, mener nok det var i den kaos time, men hun var ikke helt sikker.

Kenji sad i sin egen lille verden og opdgede slet ikke en kom ind. han sad bare der og snakkede med mussen i æsken som var blevet mere tryg ved ham. efter lidt små sludren med mussen der ikke svarede, lagde han låget på æsken igen og rejste sig op "okay så finder jeg noget mad" sagde han og vente sig om og med det samme fik han øje på en pige, som vidst noik var en af dem fra den kaotiske time han havde fået mussen fra "jamen hej" sagde han venligt og smilte stort til hende. han var altd så utrolig ud advent. æsken stod stadig på bordet.

Lacus som stod og kiggede på Kenji, blev overrasket over hans pludselige fremtræden. "Jamen hej, du var med i den fællestime som var tidligere ikke sandt" Hun kikkede spørgende på ham og smilede "Når ja forresten, jeg er Lacus Tamako og hvad var det nu dit navn var?"

et lille grin forlod ham og et stort smil tegnede sig på hans ansigt "det skal nok passe, jeg tror jeg kom til det endelig brag" sagde han med et lille grin. med roliig lette skridt gik han hen til hende og rakte sin hånd frem "davs Lacus.. jeg er Kenji..Kenji Shumaki" sagde han med et smil og virkede egentlig bare som en dreng der ikke ejede andet en godt humør "du var der også da mussene blev sluppet løs ik? jeg har en over i æsken som skal have mad..hvorfor sige det? shh!" Kenji rystede hurtigt på hovedet og det store smil blev godt lidt akavet men fandt hurtigt det rigtig tilbage igen. han lod som om intet rigtig var hent.

Lacus rakte sin hånd frem og grinede akavet, da han nævnte musen "Ja jeg var der, det var noget af et chok fik da der var muc over det hele, og de fleste af pigerne reagerede vidst ligesom mig, så det ud til"

Kenji tog hendes hånd og trykkede den som hilsen og slap roligt igen. han nikkede kort "hvorfor ikke i er bange, de er jo søde" sagde han med et stort smil og gik hen og hentede æsken, hvorefter han gik tilbage til hende "se selv" sagde han spænd imens han åbnede for låget. han så lidt ned på mussen der sad i det ene hjørne og kiggede op med de røde øjne. Kenji elskede atså bare sådan mus.

Lacus så ned i æsken og kiggede på musen med røde øjne. "eh.... jeg har det nu bedst med de ikke overrasker mig, normalt ka jeg godt lide dyr, men hvis de overrasker mig bliver jeg bange, også skal jeg bare væk og mus er små og hurtige og bider i alt ting" HUn kiggede på med et smil, "Men det er da rart du vil tage dig af den"

Kenji så på hendes læber imens hun snakkede og grinte så lidt "rigtig nok.. det forstår jeg så også godt, men lige dne har bide vidst ikke.. den er sulten men har ikke ødelagt kassen" sagde han venligt og så ned p åmussen igen "tja.. jeg vil finde noget mad til den også skal den have et navn" sagde han med et lille skulder træk og så på Lacus igen med et stort smil

lacus kiggede på ham "Vi kan da bare finde noget mad til musen sammen så, jeg har afligevel ikke andet og lave" Hun smilede til ham og kiggede lidt rundt.

han grinte lidt "ja endelig, det må du rigtig gerne.. måske noget ost? og brød" sagde han glad og lage æsken på et bord. så skulle den mus have et fest måltid "hvad synes du den skal hedde?" spurgte han så om, da han gik hen mod disken med alt maden.

"Noget ost ville nok være godt for den" Hun smilede til ham og tæntke lidt "hmm... det ville være nemmere hvis vi vidste om det var en dreng eller en pige?" hun fjernede noget går fra ansigtet og placerede sine hænder på sin hofte.

Kenji kiggede lidt rundt på maden "ost ost ost osssst" mumlede han lidt for sig selv og så så hen på hende "hmm du kan j tjekke?" sagde han med et smil og tænkte slet ikke over om det ville være mærkeligt for Lacus. det var meget normalt for ham, menhan var nok også lidt sær på det punkt.

Lacus smilede til ham "Jeg kan finde noget" Hun gik imod disken og fandt noget brød og noget ost og kom tilbage med det efter nogle få minutter "Her er der noget, men du skal vist ikke vise dem formeget frem, jeg kan ikke huske reglerne om man må have dyr på skolen, mener jeg vidst ikke man må, så pas på den"

Kenji tog imod maden og satte sig ved bordet. han åbnede æsken og lagde maden derned. lige med det samme begyndte mussen at guffe osten i sig. Kenji grinte lidt "perfelt" sagde han og kiggede på Lacus med et smil "jeg skal nok passe på, de vil aldrig opdage jeg har den" sagde han med et lille grin og så lidt på mussen "se hvor han guffer i sig" sagde han meed et smil, men så forsvadt smilet pludselig og han stirrede bare tomt ud i luften. han mund bevægede sig lidt som om han sagde noget, men det var ikke rigtig til at høre.

Lacus smilede da hun så musen guffe i sig. Hendes smil forsvandt da hun så på Kenji. Hun så lidt bekymret på ham og viftede hånden op foran ansigtet på ham "Hey Kenji, er du helt okay?"

Kenji reagerede ikke først men greb pludseligt fat i hendes hånd og strammede godt til, hvorefter han bed hendes i armen. det gik ikke mere en få sekunder og Kenji slap hende og rystede voldsomt på hovedet og så forvirret på Lacus "uhm orh nej altså...undskyld" sagde han hurtigt og rejste sig op. han så på bide mærket på hendes arm. pis osse.

HUn blev lidt shokeret og mærkede en smerte i armen, hun trak hurtigt sin arm til sig og vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre, det gjorde rimelig ondt på hende og hun skar en grimasse, det begyndte at bløde en smule og hun kiggede bare på ham "øhm...hvad skete der lige der"

Kenji stirrede lidt på hende og sank en klump. han så lidt ned og kløede sig i nakken "det er barre... jeg det... orh det må du altså virkelig undskyld" sagde han med en nervøs tone i stemmen. det er tydeligt han ikke er glad for at skulle snakke om det. nu plejede det også være noget havde havde styr over. hvorfor skete dette nu. hun så undskyldene på hende og prøvede lidt at smile, men det blev ikke til ret meget.

Hun kiggede lidt forvirret på ham "Jeg kunne godt tænke mig en forklaring, hvorfor gjorde du det, jeg har jo ikke gjort dig noget og det gør faktisk meget ondt, og nnu bløder det også..." Hun sukkede lidt og holdte om såret.

Kenji bed tænderne hårdt sammen og tog sig til hovedet. det var tydeligt at havde en indre krig og det virkede ikke som om han var glad for noget af det her overhoved "du må altså virkelig undskyld det er bare... det er noget jeg plejer at... kunne kontrollere jeg.. det er ikke noge jeg er glad for at snakke om" sagde han og prøvede virkelig at komme udenom at skulle forklare hvorfor det skete. han bed sig hårdt i læben og gik tættere på hende. helt forsigtigt tog han fat om hendes hånd og kiggede lidt på såret. damn det blødte. han så lidt på hende og vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv.

Hun kiggede lidt forvirret på ham "Jamen jeg aner ikke hvad jeg skal tænke, his du ikke kan fortælle mig årsagen, til at du gjorde det" Da han tog fat i hendes arm, blev hun lidt usikker på det, ville han nu bide hende igen, eller hvad ville der ske. Da hun så han kiggede på det og hun kunne se på hans ansigt udtryk han ikke var glad ofr hvad der var sket, tog hun det mere roligt. "Bare fortæl mig, hvad det er jeg lytter gerne og jeg vil helst gerne have en grund"

Kenji så på hende i noget tid og sagde ikke til noget af det hun sagde i lang tid. selvfølgellig skulle hun vide hvad der foregik.. andet ville ikke være fair, men det var ikke noget han var stolt af. han dumbede med et suk ned på stolen ved bordet "ja... det vil ikke være fair hvis du ikke ved hvorfor..." sagde han stille og den ellers så glade dreng var helt væk. stille træk han benene op til sig og lagde sin hage mod sine knæ med endnu et suk "ser du.. jeg kommer fra en normal familie og jeg har levet et godt og normal liv uden nogen problemer... men.. ser du inden for det sidste to års tid har jeg den her stemme i hovedet... jeg er venner med ham det meste af tiden og jeg er den der bestemmer og jeg har kontrol over ham, men... jeg ved ikke.. han sagde jeg skulle bide dig.. ellers ville du slå mig ihjel..." han stoppede sig selv og så op på hende. hun måtte da tænke han var syg i hovedet.. mpske var han også det "jeg mistede kontrollen.. og jeg gjorde hvad han bad mig om" sagde han meget stille og så ned i bordet. dette var første gang han fortalte om sin ven i sit hoved og det var ikke behageligt.

Lacus kiggede på ham og kunne godt se på ham at han mente det "Jeg er da ked af at hører du har det så skidt med det, syntes bare det er lidt underlig at din ven syntes det skulle gå ud over mig, jeg kunne aldrig nogen sinde finde på at slå dig ihjel, gad vide hvad der fik ham til at sige sådan, ved du det?" Hun syntes ikke han var underlig, men at han havde et problem han skulle have under kontrol og om det svært fordi lacus var der vidste hun ikke. Men tilgive ham kunne hun godt, selvom smerten var ond imod hende.

Kenji så lidt op på hende og bed sig i læben "han... han bliver tit sur når jeg snakker med andre.. og jeg ved ikke hvorfor han troede du ville slå mig ihjel... jeg har ikke prøvet at han har sagt noget så slemt før" forklarede Kenji mere åben omkring det, men det var stadig ubehageligt at han måtte sige dette til hende og at det skulle gå udover hende "du må altså virkelig undskyld, jeg har altid kunne kontrollere det, jeg ved ikke hvad der gik galt" sagde han med en tydelig unskyldede stemme.