Hvorfor.. Bare hvorfor skal DU altid komme tilskade?! *privat* KAKAOMÆLK

Acher sad ved sit skrivebord, som sædvanlig sad han med en smøg i mundvigen og han smilede let over at han endelig var alene, ingen elever eller noget, der kom rendende, endelig var der en smule stilhed for en gangs skyld.
Han strøg en hånd igennem sit hvide hår og lukkede øjnene for at slappe lidt af.

Tyson havde nu rendt rundt med et stort blåt øje i en hel dag. Alle de elever, der havde spurgt ind til det, havde allesammen endt med at foreslå, at han tog til sygeplejesken og fik kigget på det. Nu havde han fået nok.
Klokken var halv 8 om aftenen. Han var lige blevet færdig med at slå mave efter en god omgang nuddelret, og var på vej ned til sygestuen, så han kunne få undersøgt det øje. Ikke fordi, han troede, det ville hjælpe. Bare for at få det gjort.
Han lagde sin hånd på håndtaget, svang døren op og fik øje på Acher. Et udmattet suk lød fra ham, "ikke dig igen."

Acher åbnede langsomt øjnene og sukkede så da han hørte Tyson's stemme og så ham. Men spurgte alligevel "Det er øjet, er det ikke? Hvordan kan det være du altid kommer til skade sådan der?" Han sukkede og fortsatte "Kom så, sæt dig så jeg kan se på det." Han sukkede igen og så træt på Tyson.

"Åh, gud..." Tyson satte sig udmattet på den hårde stol, han også sad på sidste gang. Han kiggede afventende på Acher, og mærkede pludselig minderne skylle ind over ham. Det var her, de kyssede for første gang. Det var her, han for første gang havde lavet en bommert med en af samme køn. Det var ubehageligt at tænke tilbage på.

Acher lagde roligt sine fingre på Tysons kind og kiggede nøje på øjet, han lænede sig hen imod ham for at se nærmere på det og tog en lille lygte frem og spurgte "Hvordan fik du det her?" Og han tændte lygten og lyste ind i øjet på Tyson for at se efter om der skulle være sket nogen skade på selve øjeæblet.

Tyson stirrede direkte på Acher med rolige øjne. "Slåskamp," sagde han kort og forventede en sædvanelig flabet kommentar fra Acher om hvor dum, ynkelig eller latterlig, han var.

Acher sukkede og rystede opgivent på hoved og spurgte "Og slaget kom lige på, så vidt jeg kan regne ud?" Han kommenterede velvidende ikke på Tysons grund, da de jo endelig ikke var så sure på hinanden, det fik ham næsten til at rødme at de ikke var så krigeriske som de plejede at være, men han rystede det af sig.

"Det gjorde det," Tyson prøvede at lyde så voksen og ligeglad som muligt, men gav alligevel efter, da han sukkede lavt og tilføjede, "vær helt ærlig... ser det meget slemt ud?"

Acher så på Tyson og trak sig så lidt tilbage og sagde "Det vil nok være der i omkring en uges til to ugers tid. Men det er langt fra det slemmeste jeg har set." Han tænkte ikke videre over det og smiledelet af Tyson.
Vent... smilede han til Tyson..? Nej, nej det var o bare stemningen der fik ham til at smile., var det ikke?
Acher trak sig yderligere væk og rejste sig fra sin stol og gik hen efter en klud og så hen til vasken.

Tyson kiggede på Acher, og undrede sig. Hvad var det for et smil? Hvor var de flabede undertoner? Hvor var kommentarerne?
Han rettede sig lidt op på stolen, da Acher rejste sig, og fortsatte, "folk stirrer bare så meget, og jeg kan høre, de taler om mig bag min ryg. De opfører sig som om, de aldrig har set en person med et blåt øje før."

Acher nikkede og sagde "Det aldrig nem med sådanne ting, men prøv og hold det køligt, det skulle hjælpe med at dæmpe både hævelse og farven." Han gik hen til Tyson med en klud, der var vrædet op i koldt vand og lagde forsigtigt på det blå øje.

Tyson sukkede lavt, da kluden blev lagt på. Han havde overhovedet ikke gjort noget for det blå øje, siden han fik det, så det var føltes utrolig rart at få dæmpet smerten lidt.
Hans øjne var lukkede, og hans vejrtrækning rolig, "kan man virkelig ikke gøre noget, der kan få det væk hurtigere?"

Acher tænkte kort og sagde "Nej, ellers havde jeg givet dig det.." Han så væk fra Tysons ansigt, og mens han stadig holdt på kluden, rejste han sig ordenligt op og vidste at hvis han var så tæt på Tyson og at de ikke var så spydige imod hinanden, ville han sikkert rødme..

Tyson fornemmede Acher bevægede sig og åbnede sit raske øje for at kigge på ham. Han så nu ikke så slem ud, når bare han ikke havde sit sædvanelige sure ansigt på.
Han opdagede, at han stirrede, og vendte hurtigt sit blik nedad, "jeg blev også skubbet ind i væggen flere gange, så jeg har lidt ondt i ryggen. Kan man gøre noget specielt ved det...?"

Acher så på ham igen og nikkede blot, og sagde "Tag trøjen af og læg dig på briksen." Han nikkede hen imod den og fjernede kluden fra Tysons øje og gik hen imod briksen, mens han hev sin kittel af og smed den over på en stol, den sorte t-shirt Acher havde på viste Achers former uden af vise dem for meget alligevel.
Han så hen på Tyson igen og så på briksen.

Tyson havde i nogle få sekunder meget forkerte billeder i hovedet, både på grund af det, Acher sagde, og fordi han smed sin kittel. Da han fik taget sig sammen til at tage sin dybblå skjorte og sorte t-shirt af, var han utrolig pinlig berørt over sig selv, så han besluttede sig for at lade som om, han nogensinde havde tænkt de tanker.
Han smed tøjet over stoleryggen, gik hen til briksen og lagde sig på maven med sine arme krydset ind over hinanden som hovedstøtte.

Acher så på hans bare ryg, hvor var den dog smuk, så muskuløs uden at være alt for muskuløs, Acher lagde blidt en hånd på Tysons ryg og så kom dem anden hånd, det føltes som om hans fingre brændte, og han trykkede let på ryggen og spurgte "Du siger bare til, hvis det gør for ondt." Han bevægede sine hænder hen over Tysons bløde hud og pressede let med fingre spidserne.

"Mhm..." mumlede Tyson som svar. Hans øjne havde lukket sig i, ligeså snart han havde mærket Achers hænder mod sin ryg.
Han nød det utrolig meget. Han kunne dog ikke lade være med at smile lidt over tanken om sidste gang, Acher gav ham massage, da Tyson havde vundet ham som slave. Han havde med vilje presset hårdt og skævt alle de forkerte steder, så Tyson var blevet nødt til at slå og skubbe til ham utallige gange. Selvom det havde gjort ondt, morede det Tyson lidt at tænke tilbage på det.

Acher bevægede sine hænder lettere hurtigere og prøvede for alt i verdenen om ikke at tænke på sidste gang han havde givet Tyson massage.
Han gad ikke tænke på den ydmygende straf at skulle være Tysons slave.
Dog alligevel blev han let lyserød i kinderne, men ignorede det og masserede videre.

Selvom briksen var hård, lå han overraskende komfortabelt. Ingen af dem sagde noget, og Tyson kunne pludselig mærke en irritation over sig selv, over at han talte så pænt til Acher, bare fordi han havde haft nogle dårlige oplevelser. Han vidste, at han måtte finde på nogle fornærmelser, hvis han ikke ville blive sat i boks som 'den svage unge, der ikke kan klare lidt modstand i livet', og sagde så, "du er god til at give massage i forhold til sidste gang. Jeg gætter på, at du har øvet dig for min skyld. Kært, men jeg kan ikke lide dig bedre af den grund, så du kan godt droppe at prøve at imponere mig."

Acher pressede ekstra hårdt og spurgte "Hvorfor fanden i helvede skulle jeg have lyst til at imponere en møgunge?" Hans blin lynede igen og han begyndte at massere hårdere end før og kunne mørke vreden der kogede i hans hoved igen.

Tyson kunne tydeligt mærke, Acher pressede hårdere, og selvom det gjorde lidt ondt, nød han alligevel at have pisset Acher af så hurtigt.
"Fordi du kan lide mig," svarede han, som om det var indlysende, "du lader som om, du hader mig, men jeg kan se på dig, at du konstant er liderlig efter mere Tyson. Og du gør skade på mig nu. Det er ligesom i børnehaven, hvor man drillede den, man kunne lide. Du må virkelig kunne lide mig, lille Arkwright."

Acher smilede irriteret og sagde "Hmm..? Jamen så beviser det jo bare at du er helt syg med mig, så meget som du altid skal være så pisse flabet." Han pressede hårdere end før og stoppede så og gik hen til vasken for at vaske sine hænder og sagde "Desuden hvem gider overhoved være sammen med en 18 årig knægt?" Han rystede opgivende på hoved.

Tyson ignorerede det første, Acher sagde, og satte sig langsomt op, "dig åbenbart. Du har vist glemt, hvordan du næsten bedte mig om, at misbruge din krop i omklædningsrummet. Men jeg forstår dig godt. Jeg ville nok også prøve at glemme det, hvis jeg havde haft sådan en pinlig opførsel."
Han rettede sine ryg ordentligt op og ømmede sig lidt.

Acher sukkede irriteret og sagde "Jamen, hvorfor er du ikke bare ligeglad?! Sket er slet, jeg syntes mere at du burde få styr på dine teenage hormoner!" Han vendte sig vredt imod Tyson og sagde "Jeg håber så sandeæig at dit øje og din ryg kun vil få det værre!" Han vendte sig så igen og vaskede sine hænder igen.