Mente du det virkelig? (PRIVAT)

"...a hva' er du??" Han nægtede stadig at tro på det. "Men.. men jeg.. Kushina jeg.. Jeg har en kæreste!" stammede han desperat. Fuck det var noget lort det her. Nu kom han igen til at gøre hende ked af det!!

Hun kiggede ned på gulvet.. "Jeg.. jeg ved det godt.. men.. jeg .. jeg kan ikke gøre for det.." hun vendte sig om og gik over til vinduet og så ud. Hun lod sin hånd kører henover vindueskarmen... "jeg.. jeg får hjertebanken når jeg ser dig, jeg.. jeg kan ikke sove, og jeg spiser ikke jeg... jeg ikke i tvivl om jeg.. jeg forelsket.. ikke mere..." hun rødmede let igen og trak vejret dybt et par gange.. Måske skulle hun bare ha holdt sin mund.

"Øh.. nå. Ja. Okay," sagde han. Utroligt begavet. Sad bare der og gloede på hendes ryg. Jo.. hun var da sød, men.. Det var mest for at være flink han havde sagt de ting der. "...jeg troede ikke det var mig du mente.."

HUn trak lidt på skuldrene og vidste ikke hvad hun skulle sige.. Hun ventede egentlig stadig på hans reaktion og det gjorde det ikke nemmere for hende... Hun hvilede hånden på vinduet og kiggede på den.. "Jeg.. jeg vidste det ikke før for et par uger siden. eller.. j-jeg begyndte og få en ide om det der" hun smilede lidt for sig selv men rykkede sig ikke

Minato svedte. Hvordan fanden tacklede han det her? "Altså. Hør her. Jeg vil ikke.. Du er sød, men. Og køn! Køn er du også, men.. Kushina.. jeg.. Jeg elsker hende," forklarede han hjælpeløst. "Jeg kan ikke.."

Hun mærkede et stik i hjertet.. et stik hvor hvert ord han sagde... Hun havde nok inderst inde vidst det. At hun ikke var god nok.. Hun kunne på ingen måde leve op til Kushina.. Hvorfor havde hun overhovedet haft et håb om det? Hun vendte sig roligt og gik imod døren.. "det.. det okay.. jeg forstår dig godt.." hun kunne mærke tårene presse på.. Hun skulle bare ud nu...

"Jeg.. jeg er ked af det," stammede han forvirret. Han så hende jo slet ikke på den måde. "Det er ikke.. Det er bare fordi altså.." Han sank noget og holdt endelig bare sin kæft mens han så fortvivlet på hende.

Hun stoppede foran døren og kiggede på ham en sidste gang og brugte al sin energi på at sende ham et smil.. "det okay... Sagde jo til dig jeg ikke var god nok, og ikke havde en chance.. jeg vidste det godt.." en tårer trillede ned af hendes ene kind og hun vendte sig imod døren og bed sig i læben for at holde gråden tilbage... Hun åbnede den og gik med rolige skridt ud af den. Hun kunne ikke løbe det var for tydeligt.. Hun var bestemt ikke okay, og det var ikke okay...

Minato bandede og løb efter hende. "Lily for fanden! Det er jo slet ikke på grund af dig!" ...midt på gangen... Flot idiot. Han blev ubeslutsomt stående midt i sin dør og så efter hende.

Hun tøvede og stoppede op midt på gangen... "Minato.. du vil ikke have mig, du vil have Kushina.. Hvordan kan du sige det ikke er mig?" hendes stemme var begyndt og blive påvirket af den gråd hun holdt tilbage og den rystede. Tårene var også begyndt at trille mere. Hun lagde armene om sig selv for at prøve og få mere styr på sig selv men det virkede ikke.

Årh, fuck den gang. Han gik et par skridt over mod hende, ville lægge armene om hende men stoppede. Det ville ikke gøre noget bedre overhovedet. "Det er jo ikke fordi du ikke er god nok! Det er jo... altså, jeg elsker hende bare. Det betyder ikke at du er dårligere end hende.."

Hun lagde ikke mærke til han var kommet tættere på... "Lad være med at lyv for mig.. Jeg ved udemærket godt jeg ikke er noget særligt.. Har jeg aldrig været..." hun sank en klump.. "Jeg er ikke en rigtig pige, for jeg ligner ikke en... Og jeg.. jeg har ikke noget specielt flot rødt hår eller lign.. Jeg bare.. mig.." hun havde en smule afsky i stemmen da hun sagde det sidste... "T-tak f-fordi. du.. du lyttede" hun kunne næsten ikke holde sin gråd tilbage mere og hulkede lidt ind imellem.. Hun havde aldrig haft det så skidt før.. Måske skulle hun bare komme væk. gemme sig væk et sted hvor ingen fandt hende lige nu.. Hun ville være alene

"Du kan virkelig ikke særlig godt lide dig selv, vel?" spurgte han bare stille. Han kunne ikke lade hende stå der når hun havde det sådan. Men han vidste ikke om han kunne gøre noget bedre, eller om han bare ville gøre alting værre lige meget hvad han sagde eller gjorde.. "Jeg mente altså de ting. Med at du er sød og køn. Jeg er bare.. bare ikke forelsket i dig."

Hun rystede på hovedet.. "du behøver ikke lyve... jeg kender sandheden..." hun kiggede sig over skulderen og viste de gennemblødte kinder og røde øjne. Hun sendte ham et ynkeligt smil, men det var det bedste hun kunne præstere før hun igen kiggede lige frem og gik videre på usikre ben.. Hun følte hun kunne falde om lige der og nu men det gik ikke. Hun skulle ned på sit værelse først. I den anden ende af gangen. Hun håbede bare ikke hun rendte ind i nogen

"Jeg lyver ikke," sagde han så overbevisende han kunne. Det passede i hvert fald at hun var sød. Køn.. tja, han så hende ikke på den måde, det var svært at sige. Men nok til at han ikke behøvede lyve. Han stak hænderne i lommen og så efter hende.

Hun hørte godt det sidste han sagde, men hun troede ikke på det. Hvordan kunne hun? Hun havde lige gjort noget hun aldrig havde gjort før. Hun havde fortalt nogen hvad hun følte og hun.. hun.. Hun tog en hånd op til munden. Hun havde kysset nogen.. Hun rødmede helt ved tanken men følelsen blev hurtig overtaget af sorg. Hun havde fået bekræftet det hun altid havde troet om sig selv. Hun var ikke god nok.. Måske havde Lotus og Nii-chan passet på hende pga det. Måske ville de ikke have hun indså det... Hun kunne ikke længere holde sin gråd tilbage og brød ud i højlydt gråd. Det gjorde så hun hurtigt satte tempoet op og da hun ville løbe ind på sit værelse nåede hun ikke at åbne den og hun løb i stedet ind i den og faldt sammen grædende på gulvet foran døren. Det var ikke det at hun løb ind i døren, men at hendes hjerte var knust, at alt det hun havde troet om sig selv havde hun netop fået bekræftet

Årh for fanden. Hurtigt løb han derhen. "Slog du dig?" Knælede ned ved siden af hende og så bekymret på hende. Han ville gerne bare give hende et knus eller noget, men han troede stadig ikke det var en god ide...

Genma var kommet gående ned fra trappen fra anden sal og hørte nogen græde og undrede sig over hvem det dog kunne være.. Så han gik ud på gangen for første års elever og så Lily ligge foran en dør og lidt mere end græde.. Han skyndte sig over til hende og satte sig på hug ved siden af hende og lagde forsigtig hånden på skulderen af hende "Lily er du okay? har du slået dig?" han havde ikke set Minato længere nede af gangen da han kun havde gået efter lyden..

Lily fik et chok da nogen lagde armen om hende. Hun fik øje på Genma og hendes tårer blev endnu værre, det var nu hun hørte Minato på den anden side.. Hun kiggede ikke på ham.. "J.. jeg.. jeg har... det ... fi.. fin.. fint..." hun var halv kvalt i gråd og kunne næsten ikke snakke... Hun ville normalt ikke gøre sådan noget men var desperat lige nu og kastede sig om halsen på genma og gemte sit hoved i hans bluse og græd og græd. Hun kunne ikke stoppe. Hun følte hun var slået i 1000 stykker og det aldrig ville holde op...

"...hun løb ind i døren," mumlede Minato lavt. Godt.. så var der en der kunne trøste hende.. hvorfor følte han at det burde være ham der trøstede hende? Det var fucked up.. "Og slog sig."

Genma lagde den ene arm om livet på Lily imens han kørte den anden op og ned ad ryggen på hende "Shh Lily det er okay.. Lad os komme væk fra gangen så vi kan få orden på det hele uden for mange øje.." Han kikkede lidt skævtisk på Minato og var ikke helt sikker på at han fortalte hele sandheden men lod det ligge.. Han tog den anden arm ind under numsen på Lily og rejste sig op imens han bar hende.. "Jeg tager hende med op ovenpå til Lotus.. hun er vist sammen med Grimm.." Han kikkede på Minato og begyndte så stille og roligt at gå mod trappen ovenpå.. Det han skulle før havde han skudt ud af hovedet..

Lily der stadig klamrede sig til Genma fik fremhulket lidt... "je.. jeg ... jeg slog.. mi.. mi. mig .. i.i.ikke på d..døren.." hun kunne næsten ikke få vejeret fordi hun græd så meget. Hun følte sig dum.. Hvordan havde hun nogensinde troet at en som ham ville have en som hende.... Hvordan havde hun kunne tro det? Hun så sit eget spejlbillede i hovedet. Ingen ville have en som hende... "J..jeg.. jeg i.. ikke.. god.. n.nok..." hun hulkede lavt for sig selv, men højt nok til de andre kunne hører det... Hun tænkte slet ikke klart nu. alt der var i hendes hoved var sorg og at føle sig utilstrækkelig..

Det var nu han skulle gøre et eller andet! Smart og heltemodigt og.. og noget der fik det hele til at blive godt igen.. Men hvordan kunne han gøre noget godt for hende, når det var hans skyld at hun græd. "Ja," sagde han tonløst til Genma. "Du må hellere få hende væk herfra." Hvis hun fortalte det til de andre... fik han tæsk. Det var måske også det bedste. Hvordan kunne det være at han ødelagde alle de ting han rørte ved?

Da Genma hørte hvad Lily sagde stoppede han brat op og vendte sig på siden og kikkede en smule uroligt på Minato "Ehm Minato.. Jeg tror du burde løbe, gemme dig eller ja alt andet end blive på denne sal.. Grimmjow går amok når jeg kommer op til dem og han høre Lily sige at hun ikke er god nok..." Genma var faktisk lidt urolig for Minato lige nu.. Han sendte Minato et uroligt blik mere før han fortsatte hen til trappen og gik op ad den "Hvis jeg var dig ville jeg finde Kensei.. Bare et råd.. Han er nok den eneste som faktisk kan stoppe Grimmjow fra at slå dig ihjel for det du har gjort mod Lily.." Han stoppede igen og kikkede tilbage på Minato "Jeg ved det nok ikke er din skyld men Grimmjow tænker ikke sådan når det er Lily og Lotus.." er kort svagt smil og en lille trækken på skulderne og Genma fortsatte helt op ad trappen og op på anden sal..

Lily hørte ikke rigtig hvad de sagde mere. Alle hendes tanker overdøvede hende og hun holdt sig bare tæt ind til Genma... Alle hendes tanker, al hendes frygt, al den negativtet hun havde haft om sig selv hele sit liv.. Alt det, det blive så meget værre nu.. Hun kunne slet ikke trække vejret for al gråden og hulkede løst... Alt hun kunne tænke på var at hun ikke var god nok. Hun ville aldrig blive god nok...