Mente du det virkelig? (PRIVAT)

Lily sad på gulvet foran et værelse.. Hun kiggede nervøst rundt.. Måske var det her ikke så god en ide alligevel... Hun ville snakke med Minato men han var ikke på værelset, faktisk var der ingen.. Måske skulle hun ikke vente.. Måske skulle hun bare gå.. Hun sukkede lidt og formåede at få sig selv til at blive siddende endnu.. Måske var det bedre og snakke om det, og han.. han havde jo sagt han ville.. Hun bed sig nervøst i læben og kiggede ned i gulvet

Minato kom fra træning i samme øjeblik. Han gik lidt langsomt og ømmede sig. Kensei havde ladet ham mærke at det med at lyve for sensei, det fungerede ikke.. 200 armbøjninger oveni almindelig træning kunne mærkes. Han var heldig hvis han kunne løfte armene i morgen. Og han manglede stadig at lave lektier og læse videre i kapitlet om graviditet... Fuck.
.. "Hej, Lily!" sagde han overrasket, da han fik øje på hende.

Lily kiggede op og selvom det var ham hun ventede på fik hun et chok. Hun rejste sig op og fik med det samme røde kinder... "Uhmm hej Minato..." hun fumlede lidt med fødderne på gulvet... "Du sagde jeg skulle sige til hvis jeg ville snakke, og jeg.. jeg vil godt spørger dig om et råd.. hvis det okay?" hun så spørgende på ham og opdagede han var i træningstøj.. "Men hvis det er ubelejligt kan jeg bare komme en anden dag" hun snakkede en smule hurtigt og viftede lidt nervøst med hænderne foran sig

"...Nej! Det er fint nu," skyndte han sig at sige efter en lille overrasket pause. Smilede til hende - så havde han ikke helt ødelagt tingene. Det lod til at hun faktisk stolede på ham.. bare han nu kunne hjælpe hende... "Gider du åbne døren? Jeg har vildt ondt i armene," jokede han.

Hun så overrasket på ham.. Måske var det ikke et godt tidspunkt.. Hun stod lidt og skyndte sig så at åbne den.. "Jo undskyld.. måske var det et dumt tidspunkt.. Sikker på jeg ikke skal komme igen?" hun kunne mærke hun selv begyndte at trække i land... Hun var ikke god til at snakke med folk om sine problemer eller tanker

"Nej, det er helt fint. Virkelig. Jeg har bare taget armbøjinger," han skyndte sig ubevidst at stille sig bag hende så hun ikke kunne stikke af. "Vil da gerne snakke. Bare kom indenfor. Der roder sikkert," han grinede lidt genert.

Hun blev en smule overrasket da han pludselig stod bagved hende og rødmede let inden hun gik ind på værelset.. "uhmm okay.. hvis du sikker.." hun stoppede midt på gulvet og ventede om og kiggede på ham. Hun kunne ikke lide bare at sætte sig ned, hun havde heller ingen ide om hvilken der var hans... Hvorfor var det hun følte sig underligt tilpas? Hun tog nervøst den ene arm op på den anden

"Jep. Helt sikker." Han forsøgte at se faderlig/storebror... -lig (?) beroligende ud mens han lukkede døren efter dem. "Øh, det der er min seng..." han pegede. Bogen om forplantning lå åben på et billede af de kvindelige kønsorganer.
"...og det der er mit skrivebord!" Han hoppede hen og trak stolen ud til hende. Fjernede et par boksershorts så hun kunne sidde ned.

Hun så ned på sengen og lagde med det samme mærke til bogen og rødmede igen, hun sagde dog ikke noget.. Hun så taknemmeligt imod ham da det så ud til hun fik stolen, men tøvede da han skulle fjerne boxershorts.. Hun valgte i stedet og sætte sig på sengenkante.. Hun tog bogen og lagde den åben med bagsiden op af på natbordet.. "jeg.. jeg kan se du nået til alt det tekniske..." hun havde svært ved at sige det men hun kunne jo ikke bare tie stille om det jo

"Hehe.. ja.." han prøvede at smågrine lidt, men det lød hysterisk. Lily og sex/børn.. de to ting fungerede bare ikke sammen. "Der er.. rimeligt meget at læse." Hvorfor fanden kunne han ikke bare have lagt den åndssvage bog væk! "Men jeg tror jeg forstår det meste.."

Hun smilede lidt... "Yeah... Den er ikke så lang og læse hvis du bare sørger for at fokusere. Tog mig et par dage.." hun kiggede lidt genert op på ham.. "Uhmm Minato... Jeg..." hun bed sig selv i læben for at prøve og styrke hendes stemme hvilket ikke virkede. "Sy-synes du.. at man.. altså.. hvis du..." hun kløede sig nervøst i håret. Det her var ikke nemt... "Hvis man.. hvis man er forelsket i nogen.." hun rødmede helt bare at sige ordet.. "Skal man så... jeg mener... bør man sige det til vedkommende?" hun kiggede genert ned

"Øh.." han rømmede sig og rødmede let. "Det.. Det skal man vel helst. Altså, ellers bliver det jo kun til noget hvis, hvis den anden siger noget, ikke?" Hvorfor var det lige ham hun spurgte... nårh, ja. Ikke den ting man spørger overbeskyttende storesøster om.

Hun sad lidt og fumlede med hænderne i skødet... Det var virkelig ikke nemt for hende.. "Og hvad så.. Hvad hvis man er bange for at blive afvist? Jeg.." hun kiggede på sig selv og lavede en bevægelse med hånden "Jeg. Jeg er ikke ligefrem noget særligt.. Jeg.. jeg kan bare ikke tro han vil mig..." hun kæmpede virkelig for at holde ro på sig selv

"Altså... jeg tror lidt man bliver nødt til at gøre det alligevel. Selv om man kan blive afvist.. fordi man ikke kan lade være?" Det var lidt svært når han ikke vidste hvem hun var vild med - sikkert en type som Grimmjow... "Men.. ved du slet ikke om han kan lide dig eller.. eller sådan?"

Hun rystede let på hovedet.. "Nej.. det... kompliceret.." hun bed sig igen i læben og rødmede let... "jeg.. Jeg ved kun hvad jeg føler.. men.. jeg føler mig ikke god nok. han.. han kan få hvem som helst, så hvorfor.. hvorfor skulle han vælge mig?" hun sukkede en smule opgivende.. Måske hun bare skulle droppe det helt

"Sådan tror jeg alle har det når de er forelskede," han prøvede at smile opmuntrende. "Du er da både sød og dygtig til musik, hvorfor skulle han ikke ville have dig?"... ret weird at sige de her ting til en pige. Havde hun ikke nogle veninder? --- nej, det havde hun vel ikke...

Hun så op på ham og forsøgte at smile men formåede det ikke, og kiggede ned igen. "Jeg.. jeg har aldrig troet jeg kunne få nogen.. at jeg var god nok til det.. Ja jeg kan musik men... men jeg ikke køn... og jeg.. jeg ligner mest en dreng" hendes stemme var tydeligt præget af sorg

"Nårh... du er da køn. Har du aldrig fået at vide du er køn? Du ligner heller ikke en dreng." Okay, hun var ret spinkel og sådan, men ikke ligefrem drenget.

Hun rødmede over hans kommentar og sad lidt uroligt i sengen. Nej det havde hun ikke fået at vide før. "nej.. jeg.. jeg har aldrig fået det at vide" hun smilede lidt.. "tak.."
Hun kiggede ud af vinduet lidt og så op på ham.. "Så du synes jeg skal sige det? selvom det er kompliceret?" hun så afventende på ham..

"Okay, men det er du altså. Helt sikkert. Køn." Han kløede sig lidt genert i nakken. Gad vide hvor tykt han skulle smøre på for at hun fattede det, men ikke troede han var vild med hende eller noget? Cirka dertil, nok.
"Ja.. synes du skal sige det.. Hvor længe har du kunnet lide ham?"

Hun smilede lidt... Måske skulle hun sige det.. det var bare ikke nemt... "Noget tid... Nok længere end jeg selv har været klar over.. Jeg.. jeg ikke så vandt til sådan noget" Hun rødmede let... Okay det var ikke helt nemt og snakke om. men virkede på en måde rart

"Næ.. var jeg heller ikke. Det er jeg stadig ikke," Minato grinede lidt nervøst igen. "Kushina er min første kæreste."

Lily rejste sig langsomt op. Hun kiggede på Minato og så ud af vinduet. Hun bed sig nervøst i læben... Hun kunne mærke tankerne der kørte rundt i hovedet og hun kiggede over på ham... "Du.. du siger jeg skal sige det.. Jeg.. jeg håber bare..." hun stoppede sig selv og gik roligt hen imod ham og så på ham med røde kinder. "Jeg.. jeg vil stole på dig.. Når du siger det bedst jeg siger det.." hun blev stående og kiggede ned i gulvet.. Hun bed sig i læben igen før hun kiggede op.. Hun rejste sig lidt op på tæerne og lukkede øjnene og gav ham et kys på munden. Hun kom hurtigt ned på flad fod igen og kigggede nervøst på ham med knald røde kinder.. Hjertet hamrede i brystet på ham.. Hun havde aldrig troet hun ville have mod til det. Måske.. måske var det fordi hun stolede på ham, eller at hun kaldte ham køn.. Eller han var så sød ved hende. Hun vidste det ikke, men nu. Nu havde hun sagt, eller rettere vist det. Hun ville været løbet ud, men hendes ben ville ikke lade hende rykke sig

....
....
"Hvad?" fløj det ud af ham. Han havde ikke nået at bevæge sig overhovedet. Havde bare stået stille mens hun kyssede ham. Lily. Havde. Kysset. Ham. Hvorfor kyssede Lily ham? Vågn op hjerne??! "...hvor..hvorfor.. hvad?!"

Lily stod stadig stille helt stivnet og forsøgte at få sit hjerte til at falde til ro.. "du.. du bad mig sige det til vedkommende... og.." hun så op på ham med helt røde kinder og generte øjne.. "Og det... jeg.. jeg forelsket i dig Minato.." hun fumlede lidt og hendes stemme små rystede på grund af nerverne