En stille time

Hun smilede lidt... "vil overveje det, men lige nu... lige nu der skal jeg ikke..." hun rødmede lidt "tak.. tak fordi du respektere det.. Betyder meget for mig" hun lagde pludselig mærke til hendes hjerte slog hurtigt og hun trak vejret dybt et par gange.. Havde hun været nervøs? Hun havde ikke rigtig opfanget det, men måtte hun vel have været?

"Det er okay," sagde han stille. "Vil ikke gøre noget værre eller noget."

Hun fumlede lidt nervøst med sin nederdel igen... "Det betyder meget for mig.." hun ville gerne ha han forstod hun var glad for han respekterede det og tøvede lidt over om han egentlig gjorde, så nu ville hun være sikker

"Altså.. jeg tror godt du kan klare dig selv og sådan. Så. Så hvis du siger noget så, så respekterer jeg det selvfølgelig." Han rødmede lidt og så op i loftet.

Hun kiggede op på ham en smule overrasket. Hun var ikke vandt til folk respekterede at hun godt kunne klarer nogle ting selv. Hun havde jo levet som om hun var en porcelæns dukke og hun blev helt overvældet af glæde.. Hun så bare på ham som han sad der og så op i loftet og smilede lidt inden hun kastede sig om halsen på ham og krammede sig ind til ham.. "Tak... tak fordi du forstår..." hun fik en smule tårer i øjnene men ikke fordi hun var ked af det. fordi der rent faktisk var nogen der lod hende vælge noget selv

Minato spærrede overrasket øjnene op da hun faldt ham om halsen. Så gengældte han forsigtigt krammet. "Detøh. Var så lidt?" Han rødmede. Piger altså. Nå.. i det mindste havde han vist klaret det her nogenlunde okay.

Hun krammede sig stadig ind til ham og viste ikke tegn på at give slip. Hun var overvældet af glæde lige nu.. og alt der kørte i hendes hoved var hun ville kramme ham af glæde.. Hun vidste ikke hvorfor det ville hun bare.

Mens Minato bare klappede hende lidt på ryggen og ikke lige vidste hvad han skulle gøre af sig selv...

Hun slap ham lidt efter og tørrede en tårrer væk da hun sad op... "Undskyld jeg.." hun rødmede lidt... "jeg ikke vandt til folk respektere hvad jeg siger.." hun smilede lidt undskyldende til ham

"Nej.. kan jeg godt mærke," han smilede lidt genert til hende. Pillede ved kanten af sine shorts. "Det.. burde de altså."

Hun rødmede igen og fumlede lidt med sit hår imellem fingrene og kiggede væk.. Hvordan var det pludselig blevet så akavet... Hun smilede lidt "Tak... men tror ikke de vil. ikke nii-chan og lotus" hun kiggede på ham og rejste så roligt op. Jeg må hellere gå op med min fløjte inden næste time. Jeg har en ekstra lektion her i eftermiddag.." hun smilede lidt...

"Nej.. måske hvis du viser dem at du selv kan?" foreslog han. Vidste ikke lige hvad man gjorde ved beskyttende søskende, det var jo ikke noget han havde oplevet. Heller ikke beskyttende forældre. "Ja.. okay. Pas - pas godt på dig selv," sagde han og rømmede sig.

Hun smilede sødt.. "tak men tror aldrig de lærer det... jeg har lært og omgåes det.." hun tog sin fløjte og gik imod døren... Hun kiggede tilbage på ham lige inden hun nåede den hvilket resulterede hun gik ind i den og rødmede vildt.. "Uhmmm jeg okay.. jeg... jeg har det fint!" hun lød vildt flov og skyndte sig ud af døren... Typisk hende og lave sådan et stunt..

//Lily er ude//

Minato vinkede til hende, lavede så en grimasse da hun gik ind i døren, og vinkede videre. Råbte "God time!" da hun gik ud af døren.
Han rystede lidt på hovedet da han ikke kunne se hende længere. Hun var ret sød. Han håbede bare hun kunne klare hvad det så end var, selv. Med endnu en hovedrysten begyndte han forfra med at løbe rundt i gymnastiksalen.. I det mindste havde den snak fået ham til at glemme sine egne problemer lidt.