Lektie-date-tror-jeg-nok-det-hedder-waaaaaaah>__< *PRIVAT*

Raku åbnede døren ind til det gigantiske bibliotek, smilede til William og trak ham med ind og over til et ledigt bord, der var lidt væk fra de andres og hun satte sig og spurgte så "Hvilke sidder og opgaver er det du skal se på?"

William lagde sine tre bøger på bordet og skubbede den ene, der ikke havde noget med skole at gøre, lidt væk fra sig, hvorefter han satte sig, "øhm, jeg har vist skrevet det ned. Undskyld mig."
Han tog en lillebitte, tynd notesbog op af lommen og slog op på en af de første sider, mens han mumlede, "lad mig se... jeg skal skrive tre siders genfortælling om den russiske borgerkrig i 1918, hvor jeg skal fokusere på Den Røde Hær. Og i matematik skal jeg lave opgaverne på side 21 til 25 og skrive en forklaring på mindst en halv side om nogle formler på side 8."
Han lagde notesbogen i lommen igen. Det lød lidt overskueligt, men han skulle nok få det lavet. Som sædvanelig.

Raku smilede og rejste sig og sagde "Jamen, hvis du går i gang med matematikken, så henter jeg nogle bøger som med garanti, giver dig oplysninger nok til et tolvtal!"
Og inden han nåede at svare var hun smuttet ind i mellem de høje og brede reoler, der var fyldt med et utal af bøger, om alle emner.

William kiggede efter Raku med let åben mund. Hun var nu sød... virkelig sød. Og utrolig køn. Hm...
Han tog sig hurtigt sammen og fulgte hendes instrukser. Andet kunne han ikke være bekendt, nu hvor hun var så venlig at hjælpe ham.
Han åbnede sine matematikbog og hæftet, han havde lagt indeni bogen mellem siderne, og gik igang med opgaverne.

Efter noget tid kom Raku slævende med nogle bøger og det var ikke kun få eller lette. Der var 12 store tunge tykke bøger.
Hun så smilende på ham og sagde lavt, for ikke at forstyrre de andre elever, der sad og læste; "Her er der nogle bøger som ihvertfald hjalp mig." Hun smilede og placerede dem på bordet og satte sig overfor ham.

William løftede sit blik og kiggede med store øjne på bøgerne, "wow, erh... det ser godt ud. Er det kun til historieopgaven?"
Han kiggede på Raku og smilede lettere nervøst til hende. Han ville aldrig komme igennem dem. Han havde trods alt kun 4 dage til, at opgaven skulle afleveres. Men han turde ikke sige det til hende. Hun sad der og så så sød ud og var så hjælpzom.

Hun smilede og nikkede og sagde "Men mange af oplysningerne ligger her," hun pegede på sin tinding for at indikere at hun kunne huske dem, "Så du behøver næsten ikke læse." Hun smilede og fandt to bøger frem og fortsatte "De her to er de vigtigste, da jeg ikke kan huske så meget fra dem og da de primært kun handler omkring og de andre om forskellen på livet før og efter krigen." Hun skubbede de to bøger over imod ham og smilede til ham.

"Tusind tak, Raku. Det er virkelig alt for meget," sagde William smilende. Han nikkede taknemmeligt til hende, "det ville have taget mig det halve af dagen bare at finde bøger."
Han tog en pause fra matematikken og lukkede hæftet sammen, hvorefter han åbnede en af de to bøger, Raku havde skubbet over til ham. Han kiggede lidt i den og så på Raku, "man må ikke skrive i de her bøger, vel?"

Raku rødmede let og mumlede "Det.. Det var da så lidt." Hun var ikke vant til ros eller smigrer fra folk som ikke bare ville i seng med hende.. Hun så ned i bordet, med let røde kinder og svarede da han spurgte hende om man måtte skrive i bøgerne "Nej, må man ikke.. Det er skolens bøger og de er vist meget gamle.." Hun smilede undskyldende til ham.

Tyson kom slentrende ind på biblioteket efter at have spurgt lidt rundt efter William. Han så sig lidt omkring, smilede flirtende til nogle piger, der sad og fniste ved et bord og så ham så. Han rakte sin hånd lidt i vejret, "hey, Will!"
Et par elever tyssede på ham. Han sendte dem et truende blik og gik så hen til sin bror og skulle til at sige noget, da han fik øje på Raku, "og... Hej Raku?"

"Åh," sagde William og fortsatte smilende, "det tænkte jeg nok. Jeg gik bare ikke på sådan en fin skole før, så jeg skal lige vænne mig til det her. Jeg har heller aldrig syntes, det er okay at skrive i bøger, selvom det er til hjælp til lektierne. Jeg kan godt lide at passe på mine bø--"
Han nåede ikke at afslutte sætningen, før hans navn blev råbt. Han kiggede hen mod den velkendte stemme og fik øje på sin bror, der kom helt hen til dem, "hej Tyson.". Han smilede lettere overrasket op til ham. Tyson havde næsten ikke snakket med ham i den tid, han havde gået på skolen. Det føltes rart at blive interesseret for til en forandring.

Raku vidste ikke hvordan hun skulle håndtere denne situation, Tyson kendte hende som den energiske unge, og William havde lært hende at kende som den stille kloge pige, og hun gik nærmest i panik, da Tyson kom hen til dem og hun reagerede som hun plejede overfor ham og nærmest sprang op og krammede ham og sagde "Heeeej Ty-chan!" Hun smilede og så på ham, og gav så slip på ham og satte sig igen.

"Din skøre tøs," sagde Tyson og smilede. Han kiggede på William og så på Raku igen, "hvad laver min søde, lille Raku sammen med min nørdede lillebror, hm?"
Han satte sig ved siden af hende og lod sine arme hvile på bordet.

William blev overrasket over Rakus hilsen på Tyson, men kom så i tanke om måden, de mødtes på. Hun gjorde præcis det samme. Spillede hun skuespil overfor Tyson? Eller overfor ham selv? Eller var det bare noget internt de havde? Måske havde hun spaltet personlighed?
Han rømmede sig lavt og rystede smilende på hovedet, da Tyson nævnte ham, men det blegnede hurtigt, da han satte sig ved siden af Raku, og hans tanker igen begyndte at køre. Havde de to mon noget sammen? De var på god fod, og Tyson kaldte hende for hans Raku. De passede godt sammen udseendesmæssigt. Hm... hvorfor var han overhovedet så interesseret i det? Det betød jo ikke noget som sådan.

Raku så på Tyson og sagde bare stort smilende "Jeg er altså ikke din Raku, Ty-chan!" Hun skubbede lidt til ham for sjov og sagde så "Jeg fandt bare de bøger jeg så du brugte sidste år, da vi skulle skrive om den russiske krig, du ved den hvor du kedede dig utrolig meget, og var vildt sjusket, men alligevel fik top karaktere?" Hun smilede til ham og så så på William. Hvorfor så han så bleg ud og hun rakte hånden ud og lagde den på hans og spurgte "William, er der noget i vejen?" Hun så bekymret på ham.

Tyson kiggede drømmende frem for sig, "det var tider. Jeg elsker at kende kloge personer, der kan lave mine opgaver."
Da Williams navn blev nævnt, kiggede han på ham og løftede et øjenbryn, "har du set et spøgelse eller hvad?"

"Hvad?" William rødmede lidt, da hans pludselig mærkede Rakus hånd ovenpå sin. Han kiggede fra hende til Tyson til hende igen, "det må I undskylde. Jeg gik vist lidt i sort."
Han trak forsigtigt sin hånd til sig og kiggede ned i bogen, pinlig berørt.

Raku smilede til ham og sagde "Virkelig?" Hun tvivlede lidt, men tænkte så at hun nok bare bildte sig det ind ogvendte sig imod Tyson og spurgte "Hey Ty-chan~ Hvorfor er du egentlig her på biblioteket?" Hun så nysgerrigt på ham.

"Nåh ja," sagde Tyson og rettede sig lidt op, hvorefter han kiggede på William igen, "Will, jeg skal have din mobil, indtil jeg får en ny. Min er gået i stykker, og det er ærlig talt lidt vigtigere, at jeg jeg har en mobil, end du har. Ingen ringer til dig alligevel."
Han smilede overbevisende til ham og førte sin hen på midten af bordet, "så hit med den."

William lyttede til Tyson. Han åbnede munden for at sige noget men lukkede den hurtigt igen. Han havde jo ret i, at der sjældent var nogen, der ville have fat i ham.
Med en elegant bevægelse trak William sin mobil op af lommen, lagde den i Tysons hånd og kiggede alvorligt på ham, "pas nu på den, okay? Den har været dyr."

Raku så på Tyson og gav ham et lille dask i baghoved og sagde "Ty-chan! Nu må du altså være voksen! Der er ikke andre end de tøser der vil i seng med dig der ringer til dig!" Hun så bestemt på ham og snuppede Williams mobil og låste den op og trykkede på et par taster "Desuden skal han bruge den, til når jeg ringer til ham!" Hun låste den igen og rakte den over til William igen, hun smilede så lidt til William, men ansigts udtrykket ændrede sig meget, da hun så på Tyson igen og hun sagde "Du kan få min gamle, jeg bruger den ikke og den er så god som ny, og så er den sort, så den kan gå til hvilket som helst køn."

Tyson kiggede målløst på Raku og sagde med et overrasket toneleje, "du... jeg vil ikke have din gamle mobil. Jeg bruger kun de nyeste, der lige er kommet på markedet. Og sådan en har Will."
Han snuppede mobilen igen og stak den ned i bukserne, "sådan. Hvis du vil ha' den, må du rage for at få den."

William smilede, da Raku hjalp ham, og selvom Tyson ødelagde det, kunne han alligevel ikke få tørret smilet væk fra sit ansigt, "Raku, det er okay. Han har ret, jeg har ikke brug for min mobil. Jeg tror godt, jeg kan låne et opkald eller to fra mine medelever, hvis det bliver nødvendigt."
Han mente det, han sagde. Jo, okay, han følte sig selvfølgelig lidt mere tryg med en mobil på sig, men værre var det heller ikke.

Raku så på Tyson og sagde "Du ved at jeg ikke er bange for at gøre det!" Hun så alvorligt på ham og sagde "Så kan du låne min nye, min er alligevel nyere end hans, så kan jeg bruge min gamle, og få den her," hun fiskede en splinter ny mobil op ad sin lomme og viste den til ham "tilbage når du engang har fået din egen." Hun så på ham og der gik lidt tid, før hun stak hånden ned i bukserne på Tyson og fiskede mobilen på og skubbede den hen over bordet til William og slukkede sin egen og pillede simkortet ud af den og lagde den på bordet foran Tyson.

Tyson skulle til at afslå, idet Raku førte hånden ned i hans bukser. Hans krop stivnede i overraskelse, og han stirrede på hende, da hun tog hånden op igen, "din... luskede tøs."
Han smilede og kunne ikke lade være med at grine lidt, "og så på et bibliotek. Er jeg virkelig så attraktiv?"