Hvad har jeg dog gjort? (Privat)

Hun kiggede på ham og prøvede at smile lidt "lige meget hvad du gør så hjælper det ikke, lige meget hvor mange gange du slår ham holder han ikke kæft, det er han for stolt til" hun holdte på hans hånd og trykkede den ind mod sin kind. "bare du ikke kommer i problemer, så jeg lige glad hvad du gør," jeg savner dog bare og er utrolig ked af alt det der er sket.... Jeg er knust og jeg vil ikke have det sker igen for du sagde til mig i svømmehallen du ikke ville sårer mig og det gjorde du selv samme dag, men jeg er en large person og tilgiver folk især dem jeg holder af og det må du respekterer for det er mig"

Han mærkede et slag imod sin dårlige selvtillid da hun sagde det han allerede vidste.. At han havde såret hende. han sukkede lidt "jeg godt klar over jeg har såret dig, har det af helvede til med det, og jeg vil gøre hvad som helst for dig for at gøre det godt igen.. Du bare nødt til og sige hvad" han kiggede på hende med blide øjne og forsøgte at ignorer sin kvalme og hovedpine

Hun kiggede på hans hånd "jeg vil bare gerne have du bliver hos mig, jeg har brug for dig lige nu, men kun hvis du selv kan magte det" hun kiggede ham dybt i øjnene "bare du ikke forlader mig, begrund af det her"

Han blev stående og kiggede på hende et forvirret udtryk "Mig forlade dig? Det mig der ikke har behandlet dig ordenligt.. Hvis nogen skulle gå er det dig... Jeg forstår ikke hvorfor du ikke gør, men det gør mig glad" han gav hende et kys i panden og lagde armene om hende og holdt hende ind til sig

Hun kiggede på ham "men det gør jeg ikke" hun trykkede sig ind til ham og holdte rundt om ham. Hun kunne mærke hun havdr svært ved at trække vejret og lukkede sine øjne.

han mærkede igen den voldsomme hovedpine og svimmelhed. Han var nødt til og få kigget på det.. Senere... Lige nu var det ikke det vigtigste.. Han blev stående og holdt om hende og nussede hende blidt på ryggen.. Det hele virkede stadig uvirkeligt for ham, men det var sket.. Han lagde sit hoved ned på hendes og gav hende et kys i håret

Hun kunne mærke hun begyndte at få det dårligt og valgte at bakke lidt ud "jeg skal lige noget" hun bakkede sig lidt væk og gik lidt hurtigt ud på toilettet og låste døren. Hun kiggede sig i spejlet og rystede lidt på hovedet. Hun tændte for vandet og skyllede dit ansigt lidt. Og tørrede sit ansigt med et håndklæde. Hun lændede sig op af døren og gled langsomt ned på gulvet og tårerne trillede ned af kinderne på hende igen. Der kom ikke en lud fra hende. Hun prøvede at være så stille som muligt. Hun kunne ikke lade være med at tænke hvorfor og hvorfor han ikke kunne svarer på det.

Kira kiggede på hende da hun gik ud på badeværelset og ville følge efter hende, men mærkede så svimmelheden igen så han bakkede ind imod væggen og gled ned af den til han sad på gulvet. Hans ene ben var trukket op så han kunne hvile en arm og hovedet på det. Han havde det virkelig dårligt. Han blev siddende lidt og kæmpede med det hele. Lidt efter fortog svimmelheden sig så han rejste sig langsomt og gik hen til døren og bankede på den "Lacus.. Vil du have jeg går?" han vidste ikke helt hvad han skulle gøre på nuværende tidspunkt, og han kunne heller ikke tænke klart pga hovedpinen

Lacus hørte det bankede på døren og rejste sig op og låste døren op og åbnede den. "nej det skal du ikke" hun gik ud fra badeværelset og gik hen mod vindueskammen og havde stadig røde øjne. Hun tårede de sidste tårer væk og kiggede ud af vinduet. "hvordan har du det lige nu, er der noget jeg kan gøre for at du få det bedre?"

Var hun seriøs? han kiggede på hende da hun gik forbi. Spurgte hun helt seriøst om hun kunne gøre noget for at han fik det bedre??? Han fik det om muligt endnu værre, hun skulle ikke bekymre sig om ham. Hun skulle tænke på sig selv.. Han lænede sig op af væggen og kiggede på hende "Lacus lad være og bekymre dig om hvad du kan gøre for jeg får det bedre... Du skal ikke prøve og behage mig.. Det burde være omvendt. det mig der har været en idiot og ikke dig" han kiggede bestemt på hende da han gik derhen og tørrede nogle tårer af hendes kind "Vil du ikke godt holde op med at prøve og behage mig?"

Hun kiggede på ham "fint så lader jeg vær med at tænke på dig, hvis det er det du vil have." hun kiggede kort væk "men det gør stadig ikke nogen forskel, jeg får det dårligt fordi du har det skidt og det kan jeg ikke gøre noget ved, jeg har sagt min mening jeg syntes ikke det er iorden at du var mic utro, men jeg prøver at komme videre og det burde du også. Jeg får det bare dårligere hvis jeg ikke kommer videre og jeg er træt af hele tiden af være nede over ting. Du er her endnu og det er det der betyder noget for mig" hun kiggede stadig væk.

Han kunne mærke han blev irriteret.. Der var det igen. den der med hun havde så travlt med at tilgive ham, og tralvt med alting.. Hun kunne ikke rigtig lade sig selv føle efter og tillade sig selv at have de følelser. Han sukkede og gik ud på badeværelset og tog noget vand i hovedet som han tørrede af inden han gik ind på værelset igen. "Jeg lærer aldrig at forstå hvordan du kan mene du er så lidt hver. Jeg fortæller dig jeg har været dig utro, og jeg har det af helvede til med det. og det tydeligt du bliver ked af det, og gør det bare værre for mig. Men så ikke engang 30min efter har du pludselig besluttet og glemme det og komme videre?" han kiggede spørgende på hende

Hun kunne selv mærke hun var begyndt at blive lidt irreteret over de snakkede forbi hinanden "jeg ved det undskyld, jeg blev irreteret og kan ikke rigtig tænke klart lige nu. Jeg vil tænke over hele situationen og når jeg føler jeg er klar igen får du det at vide, jeg kan godt mærke det her har taget hårdt på mig og før jeg siger noget forkert eller der sker misforståelser. Vil jeg gerne lige tage det med ro. Det betyder ikke at jeg beder dig om at gå for det gør jeg ikke og det ønsker jeg heller ikke. Du skal bare vide jeg ikke er så glad for det der er sket" hun kiggede på ham og man kunne tydelig se hun ikke havde det så godt

Han sukkede lidt.. "Jeg tror det bedre du får ro til at tænke i fred. Det tydeligt jeg har såret dig, og du vil ikke kunne tænke klart når jeg er her.." han gik hen imod døren og tøvede.. Hvis han ikke kunne overskue tingene hvordan skulle hun så kunne? Det her det gik bare endnu mere galt hvis han blev. gjorde det ik?

Hun svarede ikke og kiggede bare ud af vinduet. Hun stadig sur og ked af det på samme tid og ville ikke gøre det værre end det allerede var. Hun satte sig i vindueskarmen og kiggede kort på ham da han gik hen imod døren. Hun havde aldrig troet han kunne finde på at sårer hende så meget og det var hun stadig i shok over.

han kiggede over skulderen en gang på hende og fortsatte ud af døren som han lukkede efter sig. Han sukkede lidt tungt da han kom ud på den anden side, og han gik ned på sit værelse og lukkede døren //Kira er ude//

Hun hørte døren lukke efter sig og hun røg ind i sine egne tanker. Hun fik lidt tårer i øjnene og kunne stadig mærke hun havde ondt i sit bryst. Hun havde svært ved at lade vær med at tænke over det hele og håbede inderligt på det hele bare en deøm. Det var ikke første det var sket for hende. Hun sad og græd lidt for sig selv. Hun håbede virkelig at tingene ville blive godt igen.