Hvad har jeg dog gjort? (Privat)

Kira lå i sengen nærmest paralyseret. Han stirrede bare op i loftet som han havde gjort de sidste 2 timer. hans hår var stadig små fugtigt, han havde været i bad 3 gange i løbet af natten. Han havde det elendigt. Det var som om en del af ham var ødelagt. Han registrerede ikke helt solens stråler der ramte ham, og det var først da de nåede hans øjne han indså det var morgen.
Han satte sig op i sengen og lagde hovedet i hænderne. Han havde stadig kvalme, men hans dårlige samvittighed var nok det værste. Han vidste hun ville blive ked af det, men han kunne heller ik holde det hemmeligt, så var han da først en idiot.
Han rejste sig op og gik med rolig skridt imod sin dør. Han havde sine trænings bukser og top på, da det virkede mere overskueligt for ham. Bukserne var lidt løse mens blusen sad mere tæt. Han gik ud og hen af gangen til Lacus værelse. Han tøvede lidt men bankede så på og håbede hun var vågen. Han havde slet ikke sovet og det kunne tydeligt ses på ham ikke havde det godt.

Lacus sad inde på værelset og kiggede ned i en bog og hørte nogen banke på døren. Hun gik hen til døren, hun havde stadig nattøj på, en kort lidt tæt siddende kjole, som var en smule nedringet. Hun åbnede døren og så Kira i døren. Han så ikke for rask ud og hun blev en smule bekymret.
"Uhm Hey Kira, du ligner en der er udkørt, hvad sker der?"

Han kiggede op da døren blev åbnet og fik øje på Lacus der stod i en natkjole og hvilken natkjole. Det her gjorde det ikke nemmere for ham. Hun var så dejlig, og hun så brand godt ud, selv i nattøj. Han sukkede lidt "yeah.. jeg har ikke rigtig sovet.. Må jeg komme ind? Er nødt til og snakke med dig" han afventede hendes svar og kunne mærke hans vrede på sig selv voksede en smule igen.

Lacus kiggede op på ham og kunne mærke der var noget der ikke var helt rigtigt. "uhm jo, selvfølgelig kan du det" Hun gik lidt til siden så han kunne komme ind og smilede lidt til ham. Hun lukkede døren og lændede sig op af døren og låste den så de ikke blev forstyrret. "Hvad foregår der skat, hvad er det du vil snakke med mig om?"

Han gik ind og satte sig på sengen med et bump. Han kunne mærke hele hans krop var opgivende og han havde det elendigt. Hans næse gjorde ondt, hans skulder gjorde ondt. Men det var intet imod det han følte inden i. Han havde mest lyst til at tæske sig selv, men det var ik ligefrem fordi det kunne lade sig gøre.
Han kiggede op på hende med et blik der var fuld af fortrydelse og skuldfølelse. Han kunne ikke skjule det om han så ville. "Jeg.. Jeg har gjort noget slemt, og jeg.. jeg ville ønske jeg kan lave det om men det kan jeg ikke. Jeg kan ikke forklarer hvorfor, jeg ved det virkelig ikke selv. Det.. det skete bare." han kiggede ned og mærkede at det var en kamp for ham "jeg har gjort noget forfærdeligt imod dig.. Jeg har misbrugt din tillid" Han kiggede igen op på hende og man kunne tydeligt hører i hans stemme det ikke var nemt.. "Jeg endte næsten sammen med en anden". Joo han var jo sammen med tyson men ikke helt, bare tanken gav ham kvalme igen

Lacus kiggede bekymret på ham da han satte sig ned. Hun fik en dårlig følelse i maven og da han så fortalte hende hvad det var, stivnede hun. Blikket i hendes øjne blev koldt og hun stod og var helt hjælpeløs på en måde. "Du har hvad....? Det mener du ikke seriøst vel..? Men...men det kan ikke passe, jeg troede du sagde du ikke var som andre fyre...JEG STOLEDE PÅ DIG!" Hun kiggede væk, hun kunne ikke engang kigge ham i øjnene, så meget væmmes hun ved tanken om havde været sammen med en anden.

"Hvordan kunne du gøre det mod mig! Du er ligésom alle de andre fyre, i er alle de samme. Sheena havde ret, hun stod og fortalte at du var ligesom alle de andre og jeg var overbevist om at du var noget helt specielt og jeg havde fundet en der faktisk holdt af mig for den jeg er og så står du og fortæller mig du har været sammen med en anden, du er ikke en skid bedre selv" hun kunne mærke tårerne der trillede ned af kinderne på hende og hun blev ved med at tørre dem væk men de fortsatte med at trille ned af kinderne på hende. Hun kunne mærke en smerte i hendes bryst og hun følte sig efterladt. "jeg har altid haft svært ved at stole på fyre, og de slog op med mig fordi jeg ikke ville have sex dem og nu kommer der seriøst en ny. Hvad fuck er det jeg gør forkert, er jeg ikke god nok er det, det, og jeg gik endda i seng med dig fordi jeg stolede på du var den rette og nu gør du det her mod mig! Jeg kan seriøst ikke holde til de her ting, var den person du var sammen med så meget bedre end mig"

Man kunne hører hendes stemme var begyndt at ryste en del og kunne dårligt holde sine følelser tilbage. "Alle de ting du har sagt til mig, var det virkelig bare løgn, hvordan kunne du. Og du kommer og siger det bare skete, hvordan kan du sige det sådan, HVORDAN!"

Hun holdte sine arme op foran brystet og kunne mærke hun fik det dårligt. "Jeg føler mig så brugt lige nu, Jeg er mega glad for dig og troede det var noget specielt vi havde sammen, men jeg tog vidst fejl igen.

Kira sad bare stille og accepterede allle de verbale slag han fik. Hun havde jo ret han var ikke bedre.. Han fortjente hende ikke... Da hun var færdig rejste han sig og gik roligt over til hende... "Lacus hør her. Jeg har det af helvede til. Jeg har aldrig gjort sådan noget her før og jeg hadr mig selv.. Jeg forstå godt du hader mig, jeg kan ikke engang holde mig selv ud.." han stoppede lidt før han fortsatte "Der intet galt med dig.. Du perfekt, det mig der noget galt med.. Jeg ka ikke engang lide vedkommende, faktisk hader jeg ham..." han trak vejret dybt, hun havde ret til at vide hvad der var sket "Det var Tyson.. Jeg kan ikke fordrage ham så jeg aner ikke hvad der skete... Det var som om jeg mistede kontrollen og vågnede op midt i det hele og stoppede det."
Han skulle til at lægge hånden på hendes skulder men lod være, det var nok det sidste hun ville have lige nu "Undskyld.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. Jeg kan ikke holde mig selv ud..." han kiggede op på hende med et mere alvorligt blik "Jeg mener det.. Du fortjener bedre, det ikke okay det jeg har gjort og jeg vil aldrig tilgive mig selv for at sårer dig"

Hun kiggede shokeret op på ham "Tyson? Jeg vidste ikke engang du var til fyrer?" Hun fik det bare dårligere af at det var Tyson han havde været sammen med, den fyr der hele tiden svinede hende til og ikke gjorde andet end at sårer hende, han var engang hendes bedsteven.

Hun kunne mærke sin vrede vokse og hun blev så sur at hun pr refleks, gav ham den hårdeste lussing hun nogensinde havde givet før. "Jeg fatter dig ikke, det får mig ligefrem ikke til at få det bedre, at du var sammen med Tyson! Han sviner mig til hver eneste gang han ser mig og du hører endda selv på det, men du nyder det måske og da du endelig havde chancen for at være alene med ham, brugte du den. Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke om dig Kira! Jeg ved det virkelig ikke!" Hun brød helt sammen og kunne dårlig nok stå på sine egne ben. Hun brugte alle sine kræfter for at prøve at holde sig sammen og hun tog sine hånd op til sin mund for at holde sine hyl tilbage.

Hun kunne stadig ikke kigge på ham og hendes øjne var blevet helt røde. "Havde du været en anden så havde jeg slået op med dig, men det kan jeg ikke for jeg holder for meget af dig, og jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre hvis du forsvandt, men jeg har svært ved at tro på hvad du siger til mig, du gør det ikke nemt for mig!"

Han mærkede lussingen der ramte perfekt og hans ømme næse brokkede sig lige en gang også så han kneb øjnene sammen... Han drejede hovedet og kiggede på hende det knuste ham at se hende sådan. Han hadet sig selv for det her.. Hvordan kunne han gøre det, og hvordan skulle han forklarer det når han ikke engang vidste det selv...
"Jeg er ked af det Lacus. Jeg hader virkelig mig selv for det her, og jeg forstår godt du ikke tror på mig. Ville jeg nok ikke selv have gjort.. Jeg har det af helvede til jeg har kvalme, og har ikke sovet." han sukkede og gik over og satte sig igen han kunne mærke han var blevet svimmel. "Jeg ved ikke hvorfor, og vil ikke kunne forklarer det. Han er en idiot og jeg har givet ham nogle slag, og jeg hader ham for hvordan han taler om dig, og om andre.. og nu... Jeg ikke en skid bedre.. Du fortjener bedre!" han sagde det på intet tidspunkt for at få medlidenhed, han mente hvert et ord, det var hvad han følte inderst inde.. "Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det, du ved jeg hader ham.. Jeg hader ham så inderligt, men alligevel hader jeg ham endnu mere.. Jeg.. jeg.." han stoppede sig selv, han ville ikke sige det.. Det var ikke fair overfor hende at gøre det værre

Lacus drejede hovedet og kiggede ned på ham og hun kunne mærke hendes øjne brændte en del, fordi hun græder så meget. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, så hun stod bare og kiggede på ham. "Jeg forstår det bare ikke, du siger du hader ham så meget, men det kan jeg ikke rigtig få til at hænge sammen, hvis du hadede ham så meget hvorfor være sammen med ham. Du må virkelig have nydt det! jeg forstår ikke engang du kom her, du kunne jo bare have fortsat med ham og have ladet mig være uvidende omkring det hele, jeg ville jo ikke have lagt mærke til det afligevel fordi jeg er så glad for dig. Kan du overhovedet lide mig, eller er jeg bare dit legetøj, du vil bruge når du en gang for lyst og du så sætter mig på hylden når jeg er blevet for kedelig?!"

Han sad lænet fremad med sine albuer lænet på sine knæ. Han kiggede ned i gulvet og prøvede at tænke klart hvilket var helt umuligt. Han kunne ikke have nydt det, men.. det gjorde han jo.. Det hele var et stort forvirrende rod. Han hørte hende tale om sig selv som et legetøj og rejste sig op med det samme og gik med raske skridt hen til hende og tog hende om livet. Den anden hånd tog han blidt fat i hendes hage med så han kunne se hende i øjnene "DU er intet legetøj og må du aldrig tro! ALDRIG!" han lød bestemt, han kunne ikke have når hun eller andre talte dårligt om hende uanset hvor ond han havde været så fortjente hun det ikke. Det var ham den var gal med.. Han overvejede om han skulle slippe hende igen men havde ikke lyst så han holdt løst fat i hende så hun komme fri hvis hun ville.
"Jeg siger det til dig fordi jeg rent faktisk har det dårligt med det her, jeg føler mig ussel og ond. Jeg hader mig selv for at sårer dig... Jeg har ingen ide om hvad der skete imellem Tyson og jeg, jeg har tænkt og tænkt men jeg kan ikke finde ud af hvad det er. Og det pisser mig af, men en ting er sikkert det vil aldrig ske igen. Jeg ville ikke sårer dig mere." han kiggede hende stadig i øjnene. "Du spørger om jeg kan lide dig? Nej det kan jeg ikke... For jeg elsker dig, du har fejet benene væk under mig og derfor det her er så meget værre. Jeg hader mig selv, og kan ikke tilgive mig selv.. Du fortjener noget der meget bedre, en der ikke sårer dig." han slap hende og gik over og lænede sig på vindueskarmen. Såret på hans skulder kunne ses halvt i siden af hans tanktop.

Hun kiggede på ham og en enkelt tårer trillede endnu engang ned af kinden på hende. Hun var helt mundlam og var lidt overrasket over han sagde han elsket hende, det havde hun aldrig hørt ham sige før. og hun følte en lille glæde over det, men var stadig ked af det, der var sket. Hun fulgte ham med sit blik og så at han havde et sår på skulderen og kunne mærke at hun blev lidt bekymret selvom hun var sur og ked af det.

Hun tænkte lidt over om hun skulle spørge om hvad der var sket. men ventede lidt. "Jeg har altid en regel, som jeg må overholde og det er at jeg altid giver folk en chance til. og det får du også, hvis du siger det ikke vil gentage sig. Og jeg håber for dig at du holder hvad du lover! Og er du er sikker på der ikke er mere jeg skal vide, som du ikke har fortalt mig i nu? "

Hun kiggede fortsat på ham "Hvad har du lavet med skulderen?"

Han stod stadig og kiggede ud af vinduet. Var hun seriøs? han ville aldrig have tilgivet sig selv, hvorfor ville hun så? "Jeg forstår ikke du vil tilgive mig, uanset om det vil gentage sig eller ej så fortjener jeg det ikke..."
han vendte sig om da hun spurgte til hans sår og havde glemt det "Tyson smed en sæbe ting efter mig som ramte." han sukkede lidt og lænede sig imod vindueskarmen "Jeg vil godt fortælle dig præcis hvad der skete, men kun hvis du vil vide det. jeg har ik lyst til at sårer dig mere.."

Hun kiggede på ham "Det lyder som op om du ikke ville have jeg tilgav dig, men nu gør jeg det fordi jeg elsker dig og jeg stadig vil beholde dig, som min kæreste. Du må jo bare sige til hvis du ikke gider mere. Så går jeg" Hun kiggede alvorligt på ham "Jeg vil gerne vide det, hvis du selv vil fortælle det!"

Han lagde hovedet på skrå.. "hvis du vil vide det fortæller jeg.... Det ikke ligefrem noget jeg stolt af" han sukkede lidt. "jeg forstår ikke du vil tilgive mig, men hvis det det du vil vil jeg respektere det. Jeg har det dog stadig dårligt med det jeg har gjort og bliver jeg nok ved noget tid. Jeg har misbrugt din tillid, og vil gøre hvad jeg kan for at vinde den igen.." han kiggede på hende med et seriøst blik og skyldfølelsen kunne også stadig ses

Hun kiggede lidt surt på ham stadigvæk, hun havde ikke rigtig så ondt af ham, men valgte dog at hun ville tilgive ham. Hun var dog stadig sur og ville nok være det noget tid, indtil han havde bevist at han var værdig nok og at han virkelig ville være sammen med hende. "Det håber jeg virkelig for dig, for du har ikke ligefrem gjort det nemt og det værste ved det hele var at vi var i svømmehalen sammen samme dag, kunne du bare ikke få nok?. Jeg er rimelig frustreret over det her. Jeg vil gerne vide det!?"

Han var lidt overrasket over det spørgsmål han fik... Selvfølgelig var hun nok, så hvad var det der var sket.. Han trak vejret dybt før han svarede "Selvfølgelig er du nok. Jeg stoppede det inden det blev færdig med ham.. det blev aldrig fuldført.. Jeg ved godt det ikke gør det bedre.. Men jeg vil gerne være ærlig.. Jeg vil svarer på alle de spørgsmål du stiller. Så godt jeg kan"

Hun kiggede på ham og sukkede "men hvad var det der gjorde at i gik igang, jeg ved godt du lige har sagt du ikke ved det, men der må jo være en grund til det, hvis du siger du hader ham, forstår jeg bare ikke hvad der gjorde det, medmindre du godt kan lide at ham, og bare siger noget andet til mig?

Hun kiggede ventende på ham og vidste ikke rigtig hvad hun skulle vente at hører.

Han kunne forstå hun ville vide det, men han vidste ik hvad hun skulle svarer. Han kiggede op på hende. "jeg aner det ik.. Ene øjeblik stak jeg ham et blåt øje og det næste" han gøs lidt ved tanken... "jaa du ved"

Hun kiggede ned på ham "Hvorfor fanden stak du ham et blåt øje? hvad har du mere gjort, hvad har i lavet? Jeg forstår det bare ikke, det hænger jo ikke sammen det du siger, tænder du på ham?"

Han kunne godt mærke det ikke var nemt og snakke om men han blev ved for hendes skyld... "Han generede dig, og jeg slog ham... og nej jeg tænder ik på ham... Ikke når jeg tænker på ham.. men jeg ved ik hvad der skete i går.. jeg aner det ik.. var som om jeg så det hele udefra og ikke kunne stoppe det"

Hun sukkede lidt "Hvorfor skal i to altid komme op at slås, jeg fatter det ikke, det kan godt være han ikke taler så pænt om mig, men det ændre jo ikke noget at slå ham. Jeg bebrejder ham heller ikke jeg har været et svin, men han var heller ikke bedre. Han kan kalde mig hvad han har lyst til, han har jo ret og det ved det du! Du kommer bare i problemer og jeg fatter dig stadig ikke, hvis der ikke var noget, forstår jeg ikke hvad der var grunden til at det startede, og hvem var det der startede?"

Han kiggede op på hende. Hvordan kunne hun være ligeglad med hvad han sagde om hende.. Hans dårlige samvittighed nagede ham, og grunden til det hele var fordi han havde forsvaret hende. Fordi han var blevet gal på Tyson og så var det som om noget havde taget over.
Han rejste sig og gik hen til hende og kiggede på hende "Hvis jeg acceptere han taler sådan om dig er jeg intet værd. jeg slår ikke bare folk der skal meget til og han beder selv om det.. Du bliver ved med at bede om en grund jeg ikke kan give dig. Han generede dig længe og til sidst fik jeg nok, og slog ham. Derefter var det som om noget tog over."
Han stod foran hende og kiggede på hende "hvis du ikke kan acceptere jeg ikke vil acceptere han taler sådan om dig, så forstår jeg ikke hvad vi laver her..." han kiggede på hende med et bestemt blik, dog var det tydeligt han stadig var ked af det

Hun kiggede ikke på ham. Det kunne hun ikke, hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige eller gøre. "Det er bare svært for mig at håndtere at i kommer op at slås fordi han ikke kan lide mig, jeg vil bare ikke være årsag til det, jeg håber bare virkelog ikke at du begynder at gå i retning af at slå op, det vil jeg ikke lige meget hvad du siger! Og det bliver du nød til at forstå!" hun begyndte at få tårer i øjnene igen og holdte sig for munden for ikke at undgå et sammen brud igen.

Hun kan jo ikke klarer det, hun kunne mærke en tung følelse i maven og vidste ikke hvordan hun skulle reagerer.

Han sukkede lidt og tog fat i hendes hage med den ene hånd og smilede lidt til hende "hør her.. Jeg forstår ikke hvorfor du er så sød ved mig efter jeg har behandlet dig sådan.. Og jeg vil gøre alt for dig, men du får mig ikke at acceptere at nogen taler sådan om dig og behandler dig sådan.. Og er du nødt til at forstå" han tørrede en tårer fra hendes kind.. "Elsker jeg dig for meget til"