Et, to, tre fire - og igen! [[engelsk, privat]]

Minato smilede. Hun passede så perfekt der - det var som om de var skabt til at være sammen... sikke noget vrøvl. Men..
"Skulle du ikke træne?" spurgte han modvilligt.

"Tjoo... Men med så meget som jeg har trænet for nyligt kan det nok godt vente en smule... Jeg har det for godt til at bevæge mig." hun grinede let, gav ham et blidt klem.

"Heh...." hans grin blev langsomt bredere. Ville hun virkelig ... bare for hans skyld? Og sin egen, men stadig... "Nu var det heller ikke fordi du behøver flytte dig eller noget.."

"Godt..." hun smilede, og hendes arm rykkede til om hans hals mens hun kyssede ham igen. "For det har jeg ikke rigtigt lyst til..."

"Næ, heller ikke mig..." Han smed boksepuden ad helvede til og lagde begge arme om hende.

Et smil, og, med et måske lidt frækt glimt i øjet, bed hun let i hans underlæbe da kysset sluttede.

Han kom med en lille lyd bagest i halsen da han mærkede den lette smerte. Hvad...? Overrasket så han ned på hende og sank en klump i halsen.

Hun grinede let, gned sin næse mod ham. "Tænkte nok at du ville kunne lide det," sagde hun lettere henkastet, og kyssede ham igen, igen efterfulgt af det lette bid.

Fuck. Når hun gjorde sådan noget blev han jo helt... fuck. "Skal.. vi ikke gå et andet sted hen?" Midt i gymnastiksalen var ikke ligefrem superromantisk. Og efterhånden som han kunne forestille sig flere og flere ting de kunne gøre... blev gymnastiksalen et dårligere og dårligere sted.

"Hvor helt præcist foreslår du...?" spurgte hun med et smil.

"Øøøøeh..." Ja, den havde han så ikke lige overvejet. "Væk fra gymnastiksalen til at starte med?" Han kløede sig forlegent i nakken.

"Mmhmm... Men begge vores værelser har nysgerrige roomies... Omklædningen? Der er alligevel ikke andre på den her tid af dagen."

"Jaeh..." Han vidste ikke helt hvornår Madara var der. Nogle gange var han væk på mærkelige tidspunkter... men uanset hvad havde han ikke lyst til at hans roomie skulle vade ind og se dem igang med... noget. Men omklædningsrummet.. var ikke lige det hyggeligste sted i verden. De kunne godt bruge et eneværelse et sted, tænkte han, og så blev han rød i hovedet igen.

Et grin. "Hvorfor blev du pludselig så rød i hovedet?"

"Æeh..." Hans blik flakkede mens han søgte en fornuftig forklaring. "Ik' for noget..." aaaand FAIL.

"Riiight. So you just blush at random? I'm not buying that. Tell meeee~" she purred, a finger sliding up his chest as she looked him in the eye.

Nnngggaaaahhhooohhgooddammit. She looked like - like a damn sex goddess, that's what she did. "I was just. Uh. Thinking. About. Stuff."

"'Stuff'?" cue innocent blinking of long lashes. "What 'stuff', 'Nato?"

"Uhm. You, mostly," he confessed, looking down at his shoes.

She grinned, shook her head, gave him another hug, not saying anything. Just hugging him, smiling.

He held her close, exhaling slowly, then breathing in the scent of her hair. "I was going crazy, you know. With not telling you..."

"Heh... Much the same here. I'm just better at hiding it, I guess." she mumbled into his shoulder, still with that same smile reciding upon her lips.

"I was convinced you only saw me as a friend," a small, relieved laugh.

"Same here." a laugh in return. "I've... Really never been good at this sort of thing."

"I've... never done it before," he told her in a low voice.