Minatos Massageklinik [privat ;) ;) ;)]

Han var langt fra stille og roligt. "De skulle sgu da i fængsel" Han bandede ellers aldrig, men når det gjaldt hende - så - så gjaldt det alt.

"Arh, tag det nu roligt. Så slemt var det heller ikke. Det gjorde ikke engang særlig ondt. Og jeg heler hurtigt."

"Det er sgu da fuldstændigt sygt i hovedet," blev han ophidset ved. "Var der slet ingen lærere eller andre der gjorde noget?"

"De smed dem ud af skolen. Det var hvad de gjorde." hun trak på skuldrene.

"Ja men først efter alt for lang tid? Det er fandme da for dårligt! Hvis nogen mobber dig igen, så skal jeg.." han stoppede. "...det kan du vel godt selv.. men altså..." Ja, flot idiot.

Hun grinede. Nej, snarere lo. "Ja, det kan jeg, men stadig... tak." hun sendte et stort smil til ham over sin skulder.

Langsomt smeltede alle hans indre organer sammen til en stor lykkelig klump i maven. "Vi kan tæve dem sammen."

"Yup. uden problemer. De vil ikke ane hvad der ramte dem." grinede hun - og de blå øjne glimtede nærmest med glæde mens hun så Minato ind i øjnene.

Åh... bare han dog turde kysse hende. Lige nu. Og. Og.. og det var en åndssvag ide. Han slog blikket ned og rødmede let. Gik igang med at massere igen.

"Mmm." og hun vendte hovedet tilbage mod madrassen med et suk. "Ville ønske jeg havde andre venner som dig."

Av. Ondt. Lige der. I hjertet. Hans hænder stoppede af sig selv mens han lige skulle finde den gnist der gjorde livet værd at leve. "Nårh.. en skam der kun er en af mig," jokede han.

"Nah, ikke rigtigt." hun smilede let. "For så ville du jo ikke være speciel længere, right? Det ville egentligt være kedeligt hvis der var flere af dig. Så ville du jo ikke være interessant. Og derfor ikke værd at være venner med. Så godt der kun er en af dig. For så er du speciel. Interessant. Og en jeg er glad for at være ven med."

Han rødmede lidt mere. "Tak," sagde han hæst. "I lige måde." Han kunne fortælle hende en masse mere om hende, men så ville han sige for meget.

Endnu et smil, og så strakte hun lidt. "... Hey, du er virkelig god til det her. Det gør ikke ondt længere," grinede hun.

"Jaeh... Min sensei syntes jeg skulle lære det. Så havde jeg ingen undskyldning for at brokke mig over at have ondt, de steder jeg selv kunne nå," forklarede han. Han kunne slet ikke tænke når hun smilede. Munden kørte bare på ham uden forbindelse til hjernen.

"Heh... Det kan han så have ret i." hun smilede, og vendte sig om, gav ham uden videre et kram uden tanke for at hun stadig kun havde bh på overkroppen.

Han havde kun lige åndsnærværelse nok til at gengælde det. Al anden intellektuel kapacitet var lammet af det faktum at han kunne mærke hendes bryster. Meget. Tydeligt...

Hun trak sig tilbage igen, efter nogle gode sekunder, og smilede igen til ham. "Tak... Igen."

Han opbød maksimum viljestyrke og kiggede IKKE ned på hendes bryster, men så hende i øjnene. "Det var så lidt.. du kommer bare igen.."

Endnu et smil, en ivrig nikken der uden hendes viden fik brysterne til at hoppe en smule.

Årh nej... nu kiggede han...
....tak, Gud, for den piges bryster.
"...skal... vi... øh.. læse. Læse nogle lektier. Eller. Eller noget."

Hun lagde ikke mærke til noget, og smilet blev. "Tjo, det ville nok være godt... Jeg har ikke fået lavet det sidste på fysik/kemi lektierne til i morgen, endnu..."

Jeg kan godt finde på nogle fysiske lektier at lave med dig, tænkte Minato. Og rødmede endnu mere. "Yes. Ja! Okay, har du dine bøger med?"

"Ehm. Nej. De ligger inde på mit værelse," hun grinede let, dog med en svag rødmen.

"Okay. Du kan bare. Altså. Hent dem. Jeg venter bare. Her." Han pegede på sit skrivebord.