hygge i kantinen

Lacus kiggede alvorligt på ham "du kan ikke stoppe mig i at gøre det" hun Gik udenom ham og begyndte at gå videre på vej til kontoret.

Han tog fat i armen på hende udend det gjorde ondt, og kiggede alvorligt på hende... "Vil du godt være sød og høre efter hvad jeg siger?"

Hun kiggede bekymret på ham "hvorfor er det er så vigtigt for dig, jeg kan ikke tilgive mi selv, hvis du tager skylden for noget jeg startede!" hun kiggede alvorligt på ham

Han kiggede stadig alvorligt på hende og sørgede for at holde øjenkontakt.. "hvis du tager skylden for det her, kan jeg lige så godt rejse tilbage.. jeg ny, og hvordan ser det ikke ud jeg gør noget som en pige så skal tage skylden for... Jeg ved du mener det godt, men det vil ikke have nogen god virkning. Så lad nu være og gør noget.. Jeg ikke engang kaldt på kontoret. ikke sikkert jeg bliver det" han kiggede på hende med et roligt blik

Hun kiggede trist på ham "fint men hvis du bliver kaldt om, tilgiver jeg ikke mig selv" hun kiggede fornærmet væk og så på de andre studerende som stirrede på dem og hun sagde vredt "sig mig en gang har i ikke noget andet at tage jer til end at glo på os..." hun mumlede lidt til sidst "forbandede fjolser" de andre studerende skyndte sig og gå imens de sagde "lad os komme afsted før hun slår os ihjel. Lacus kiggede fornærmet væk

Han sukkede lidt og lagde en hånd på hendes kind "Lacus.. Du ska ikke bekymre dig så meget.. Han behandlede dig ikke pænt, og det kunne jeg ikke blive ved at acceptere. Lad være og straf dig selv for det" han gav hende et kys på kinden

Lacus undgik øjenkontakt "jeg kan jo ikke bare glemme det med det samme, det går mig jo meget på endda også at blive kaldt for en prostitueret forab alle mennesker, men det er sikkert sandt, nu skal jeg også komme over det her problem." hun sukkede lidt "jeg giver snart op, kan squ ikke holde til der her lort"

Han sukkede og tog lidt fat i hende og så alvorligt på hende "Hold så op med det der... Du skal lade være med at hører på hvad han siger! Han er skide sur fordi han ikke får sin vilje og siger hvad som helst. Han opfører sig som en forkælet møgunge. DU nødt til at holde op med det der, ellers så ... Jeg kan ikke holde ud at hører ham sige sådan om dig, tror du så det bedre når det dig der nedgør dig selv?"

Lacus fik tårer i øjnene og løb ind i ham så hendes hoved støttede på hans bryst. Hun bankede lidt med hænderne på han bryst mens hun græd "jeg kan ikke gøre for det, jeg aner ikke hvordan jeg skal reagere, jeg aner det virkelig ikke!" hun græd højlyt og forsatte med at slå på hans bryst, indtil hun stoppede da hun besvimede.

Han kiggede overrasket på hende og stod bare med hænderne løftet op og tøvede lidt, da hun besvimede greb han hende hurtigt. Han tog hende op i prinsesse stilling og gik hen imod døren til kantinen. Han så en smule bekymret på hende "For fanden tøs.. jeg sagde du skulle slappe af" Han lød bekymret og gik ud af døren til kantinen og hen til sygeplejersken //Rykket til sygeplejerske//

BÅret til sygeplejersken

// sygeplejersken //