hygge i kantinen

Kira var ved at få nok.. Uanset hvor sur og såret man var så var det bare ikke okay det der. Man kunne ikke bare smide alle manér over bord.. Han knyttede hånden der ikke lå på hendes skulder og fjernede den anden og gik hen og tog fat i skjorten på Tyson "Det vist på tide du går nu" han kiggede vredt på ham og slap hans trøje igen og blev stående tæt på ham

Lacus rejste sig op fra bordet og løb hen til kira og stilte sig foran ham "du må ikke blive sur, det er det han vil have, lad han bare fortælle os sandheden, det er jo det han siger der er sandt. Det var jo det jeg sagde" hun lagde sit hoved på hans bryst og begyndte at græde.

"Præcis," Tyson løftede sin ene mundvige, "jeg siger jo bare sandheden. Din lille skøge gik fra at elske en person til en anden person på en enkelt dag. Og det synes jeg ikke er i orden."

Kira lagde uroligt armen om Lacus, han kunne ikke lide hun havde det sådan. Han strøg blidt hendes hår imens han kiggede koldt på Tyson, selvom hans stemme lød blid da han svarede Lacus "Han aner ikke hvad han snakker om.. Han er emo fordi han ikke får sin vilje.."
Han stod lidt efter Tyson havde snakket. han kunne mærke han begyndte at ryste, de skulle være gået før.. Det her kunne kun ende på en måde... Han slap hende og rykkede hende blidt om bagved sig, og hun ville tydeligt kunne mærke han små rystede.. Han stod lidt og kiggede ned i guvlet før han knyttede sin hånd og hamrede den i synet på Tyson så den ramte ham halvt på den ene kind halvt på næsen. Nu havde han fået nok.

Lacus holdte sig for munden da kira hamrede tyson ham i ansigtet. Hun var chok over hvad der skete og tog fat i kiras hånd "stop det kira han har fået nok, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at gøre ham tilfreds, men det skal ikke give dig problemer kira, please hør på mig" hun stod og skreg lidt og holdte ham rundt om livet.

Tyson der før havde stået med et selvtilfredst smil, røg nu baglæns ind i væggen. Han udstødte en høj, beklagende lyd, mens han stod foroverbøjet med øjnene knebet sammen. Hans hænder havde af ren refleks rykket op og dækket for hans næse, der blødte kraftigt.

Kira blev stående efter han havde slået ham, han trak vejret lidt hurtigt og kiggede bare på Tyson. Han kiggede på Lacus der så helt desperat ud og holdt rundt om ham "Hvad du skal gøre for at gøre ham tilfreds?" han kiggede på hende med et spørgende blik. "vil du virkelig tilfredsstille en der taler sådan om dig, og behandler dig på den måde?" han var mere rolig men det var tydeligt hans temperament stadig var der. Dog virkede han ikke truende overfor Lacus mere, uforstående

Lacus bakkede stille og roligt tilbage hvor hun rystede på hovedet "jeg ved det ikke vil bare ikke have han hader mig, det øsnker jeg ikke. Hvordan ville du have det hvis det var dig." hun faldt ned på knæ og holdte dig for øjnene "jeg vil bare ikke miste dig!"

Tyson gloede ondt på Kira. "Det skal du få betalt..." mumlede han lavt. Han gik hurtigt forbi dem og hen til servietterne, der lå pænt i en lille bunke. Han tog en og lagde den op for sin næse for at stoppe blødningen. Alle stirrede på ham.

Kira sukkede lidt, han brød sig ikke om at slå folk, men når hans temperament tog over kunne han ikke gøre så meget. Han kiggede på Tyson der gik hen til servietterne og vendte sig så og gik hen til Lacus og satte sig på hug ved hende imens han strøg hendes hår "Sweety.. Han hader allerede mig, og jeg ligeglad." han gav hende et kys i panden. "Er ked af du skulle se mig sådan.."

Hun kiggede op på ham, med tårerne trillende ned af sine små røde kinder. Hun tog fat i hans hÅnd, hvor hun derefter kyssede ham på kinden "bare for fordi han pissede dig af, ændre det ikke mit syn for dig. Jeg elsker dig lige så højt som jeg gjorde før det her skete. Nu føler jeg så også at jeg kan føle mig tryg i dit nærvær. Så du skal ikke være bekymret for om jeg ikke kan lide og ser dig sådan her. For det har jeg inter imod. Jeg føler mig bare beskyttet."

Tyson lagde mærke til de stirrende blikke fra de nysgerrige elever. Et godt tidspunkt at skride. Han tog en ekstraserviet og gik.

//Værelse//

Kira lagde mærke til Tyson der gik, men han var egentlig også ligeglad. Han kiggede på Lacus der stod foran ham "Jeg blev sur på ham fordi han talte sådan til dig. Jeg forstår ikke du gider finde dig i det. Du virker mere bekymret over om han hader dig eller ej.. Er det ikke ligemeget hvis du ikke gider ham?" han kiggede bare på hende med et roligt blik

Lacus kiggede ned i gulvet... Jeg ved ikke hvad jeg skal svarer tilbage til ham. Jeg ikke engang hvorfor han gÅr mig så meget på...jeg ved det ikke. Hun rejste sit op og gik forbi ham stille og roligt og sagde "jeg ved det ikke selv" en tårer trillede ned af kinden på hende, hun vendte hoved mod ham og prøvede at smile imend hun gik videre.

En masse elever stod og stirrede på dem.

Kira ignorerede eleverne han var fuldstændig ligeglad med dem. Han kiggede på hende da hun gik forbi. Han overvejede lidt hvad hun havde sagt og alt det der var sket. Han gik roligt efter hende og gik hen og lagde armen om livet på hende og gav hende et kys på kinden og ramte tåren fra før så den forsvandt. "Måske du skal have lidt ro? Det har vist været en hård morgen"

Hun stopped da han tog hende om livet og tog sin ene hÅnd på hans arm der var rundt om hendes liv. "nej jeg klarer mig," hun kiggede lige ud og prøvede at holde sine tårer tilbage

"hold op med at lyve.. Det klæder dig ikke" han sendte hende et trøstende smil. "Tro mig.. du vil godt ha lidt ro, måske det bedre at tænke lidt...?"

Hun bøjede hovedet nedad og kiggede ned i gulvet "jeg har ikke brug for at tænke, der gør det bare værre. Jeg har det fint..." hun havde et desperat toneleje.

Han gik om foran hende og tog fat om hendes skuldre med begge hænder "Hør nu her sweety. Du ikke okay og det klart for enhver" Han kiggede op og sendte eleverne der kiggede på dem et strengt blik før han kiggede på hende med blide øjne "Måske du skal sove lidt... Det kan være det kan hjælpe dig?"

Hun prøvede at undgå hans blik og kiggede på hans bryst istedet. "jeg har lige sovet, så det har jeg ikke lyst til, mit humør er ikke det bedste lige nu. Du kommer i problemer begrund af mig, jeg stor skyld følelse begrund af der, jeg er bekymret for dig. Kan du ikke forstå det" hendes tone var trist.

Han tog blidt fat i hendes hage med den ene hånd og løftede hendes hoved så han kunne se hende i øjnene. "Det ikke din skyld hvad han har sagt, han er bare sur skal du ikke gå og bekymre dig om." han smilte sødt "Hey hør her.. Jeg vælger selv hvad jeg gør, ingen tvinger mig til noget. Det var min beslutning at blande mig, så du skal ikke tænke på det. Jeg har selv rodet mig ind i det og jeg tager eventuelle problemer som en mand" han grinte lidt

Hun så ham i øjnene "m-men..." hun tog sin hånd op til hans kind og nussede den lidt "jeg lader dig altså ikke i stikken, jeg tager straffen for dig"

Han kunne ik lade være og smile over hendes kommentar og gav hende et kys "Hør her.. hvis du tager straffen så ville jeg ikke kunne tilgive mig selv.. Lad være og tænk så meget over det. Det kun en episode og ender normalt ikke i sådanne ting." han sendte hende et beroligende smil "desuden ville jeg ik være meget værd hvis jeg lod dig gøre det"

Lacus kiggede lidt på med et skrÅ hoved "men hvis jeg tager straffen, går det ikke udover mig. Mine forældre betaler for at denne skole kører som den skal. Så jeg kan ikke straffes" hun kiggede ned i gulvet og flyttede lidt rundt på sin fod. "lad mig i det mindste gøre det her for dig, ellers føler jeg ar jeg er intet være!"

Han smilte til hende med et roligt smil og nussede hende blidt med hånden på hendes kind "Det kan jeg ikke.. Hvis jeg gør det vil jeg ikke kunne se mig selv i øjnene elller tilgive mig selv. Jeg gjorde det og i sidste ende er det mig der skal have straffen" han kyssede hende på kinden "undskyld men du får mig ikke til at ombestemme mig"