Kun i min musik er jeg i sandhed fri

Hun så bare på ham stadig.. Hun registerede dog de ting han gjorde, men hun sagde ikke noget. alt der kørte i hovedet på hende var hvorfor??? Hun sad lidt tid og kiggede på ham før hun rykkede en smule på sig, rettede sit hoved lidt så det lå let på siden og med store spørgende øjne og stadig røde kinder spurgte hun ganske forundret "hvorfor?" hun havde prøvet og lade være.. Men.. hun kunne ikke lade være... hun ville... hun var nødt til at spørge..

Han tog hånden ned og så kort væk og så direkte på hende igen og sagde "Fordi jeg.." Han så igen kort væk og forsatte i en mumlen "Fordi jeg godt kan.. Jeg syntes du er interessant.." Han så igen på hende og havde lyst til at gå, men han blev og strakte hånden ud og rodede rundt i hendes hår igen, denne gang vildere end før og sagde "Jeg siger det ikke igen, så håber du fangede den.."

Fandt hende interessant? hvad betød det.. vent... havde han.. da han spurgte til lucas, var det så ikke det ord han brugte?? Hun sad lidt før det lidt gik sådan op for hende hvad han sagde.. han fandt HENDE interessant..?? Nej nej nej.. hun måtte hører forkert hun måtte hører syner, hun måtte ha forestillet sig alt muligt. Hun kunne ikke tro det. hun rystede derfor også bare let på hovedet og kiggede ned i sit skød.. "Jeg synes altså ikke det sjovt du driller mig på den måde.."

Han så direkte på hende og lagde en hånd på hver side og sagde alvorligt "Jeg driller dig ikke! Har jeg ikke sagt at jeg ikke er sådan?" Han så forsat på hende med alvorlige øjne og knugede sine næver, han så på hende og sagde "Men hvis det ikke er det samme for dig, skal jeg nok gå, skal nok lade dig være.. Og ikke kontakte dig igen.." Han fjernede sine hænder og så på hende, stadig lige alvorligt.

Lily kiggede op på ham, da han lagde sine hænder på hendes kinder. Han virkede.. oprigtig.. han virkede ikke som om han løj.. men... hvad nu hvis hun igen tog fejl, hvad nu hvis hun igen fik sit hjerte knust... Hun var fyldt af negative tanker om sig selv.. men som han fortsatte og snakkede om hendes følelser blev hun let forvirret. Spurgte han til hendes følelser??
Hun følte nærmest en sorg da han igen rykkede sine hænder og hun sloges med at finde ud af om hun skulle sige noget, hvis hun ikke gjorde ville han jo gå. men hvis hun intet sagde, så gik han. Og.. hun så ham måske ikke igen. Uden at tænke over det greb hun hans hånd og kiggede op på ham "Noel. du.. du må ikke gå.." hendes kinder blev igen røde, men hun kiggede direkte på ham

Noel så på hende med store øjne, han havde ikke forventet at hun ville stoppe ham, han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre mere og han lod de to ord der var i hans hoved ud "Hvorfor ikke?" Og han så på hende med et blik der ikke rigtig kunne beskrives, der var både tænkene, trist, glade toner i hans blik. Kunne det være at hun også gerne ville ham? Eller var det fordi hun ville beholde ham som ven? Hvad ville hun sige? Hans tanker knagede.

Hun havde ikke sluppet hans hånd. Faktisk lagde hun ikke rigtig mærke til det.. "jeg.." hun sank en klump. Sidst hun havde prøvet noget lignende. der havde hun endt sønderknust. Hun ville ikke igen, men på en måde. så var tanken om han gik endnu værre.. "jeg.. altså.. du... " hvad troede hun lige? Minato havde ikke ville hende, og Noel.. Noel var SÅ meget mere end minato.. Hvis minato ikke ville hende, hvorfor skulle Noel så ville hende? Hun kunne mærke uroen og frygten i hende og hun kiggede ned i skødet. "Jeg vil ikke have du går.. det.. det forvirrende.. jeg.. jeg kan ikke finde ud af hvad du tænker, hvad du føler.." hendes stemme var lav og usikker og hun kiggede stadig ned.

Han tog hendes hånd og gav den et kærligt klem og så på hende og sagde med røde kinder og en rolig stemme "Lily, jeg ville ikke sige at du var interessant, hvis ikke jeg mente det.. Jeg vil gerne.." Han tog en dyb indånding og forsatte "..Være mere end bare din ven." Han flettede sine fingre ind imellem Lily's og håbede at det ikke ville gøre noget. Han havde lyst til at kysse hende i håret igen, nej også på kinden, og- Nej, han vidste at det ville ende galt, hvis han tænkte længere end det og han rystede det af sig. Han rømmede sig stille og lod sin frie hånd kører igennem sit lyse hår.

Lily kiggede overrasket op på ham. Hendes tanker kørte rundt og hendes hjerte hamrede afsted, hun kiggede på deres hænder, hvor fingrene blev flettet ind imellem hinanden. Hun kunne mærke hendes kinder blev røde og varme. Hun kiggede op på ham, hun forstod ham stadig ikke. han kunne da få hvem som helst han ville hvorfor. Hvorfor så hende. Hvorfor kunne hun slet ik håndtere det, han sagde jo det hun ikke havde turde håbe på, han ville være mere end hendes ven. Hendes øjne lyste helt op da det ENDELIG gik op for hende hvad han sagde. Sommerfuglene i maven virkede som om de havde overtaget helt.. "Noel." hun sendte ham et smil.. "jeg.. jeg.." hun vidste slet ik hvad hun skulle sige til det, men hun blev ved med at kigge på hende, og man kunne godt se på hende hun var glad. Hun havde gengældt sit greb i hans hånd, og holdt blidt fat i den.

Han så på hende og følte på sin vis en lettelse, men han følte sig også utrolig over ikke at have fået et helt svar, men han lænede sig ned og lagde læberne på hendes pande og trak sig kort efter tilbage og så på hende og spurgte "Så.. Hvad siger du til det?" Han smilede lettere usikkert, dog stadig med en vis charme. Og han gav hendes hånd et kærligt klem.

Hans læber på hendes pande, de var varme og de fik hendes hjerte til at springe et par slag over. Hun ville aldrig overleve det her... Hun kiggede op på ham "siger til hvad?" hun var ikke helt sikker på hvad han ville have svar på, men så igen. Det hele virkede lidt som om det ikke var virkeligt og hun kunne ikke helt finde rundt i det.

Han så på hende med et opgivende smil og sagde "Til at være mere?" Han nussede hendes kind med sin frie hånd og tilføjede "End venner altså." Hans hjerte sad oppe i halsen på ham og var hamrede som om det aldrig ville slå igen.

Lily kæmpede for ikke at lukke sine øjne da hun mærkede hans hånd imod sin kind. Den virkede så rigtigt, måske.. Måske var det ikke en drøm.. Hun nåede dog at lukke øjnene kort men åbnede dem da han tilføjede det sidste.. Hun kiggede op på ham med sine blå øjne, der var ikke noget hun hellere ville. Selvom hun ikke helt vidste hvad det betød... "jeg..." hun sank en klump og prøvede at samle sig om at få stykket nogle ord sammen så sætningen gav mening. "Jeg, jeg har aldrig..." hun bed sig let i læben. "Jeg har aldrig været mere end venner med nogen..." hun forsøgte at få ro på sit hjerte ved at trække vejret roligt et par gange men det virkede ikke... Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige så hun nikkede bare stille. Hun håbede han forstod det... Hendes kinder var helt røde nu af generthed, og hun kæmpede for ikke at kigge væk.

Han smilede let og sagde forstående "Jamen, så kan vi starte ud langsomt, i dit tempo." Han smilede og sagde "for et eksempel, bare holde i hånd, som vi allerede gør." Han smilede og gav igen hendes hånd et kærligt klem og tilføjede "Uanset hvad, vil jeg med glæde vente på dig."

For hvert ord sprang hendes hjerte et slag over. Hvis det blev ved sådan her, ville hun da aldrig kunne fokusere med ham i nærheden. Men noget nagede hende.. "uhmm Noel.. jeg... jeg nødt til at vide noget.." Hun kiggede let skamfuldt ned, hun hadet at spørger men hun kunne ikke lade det ligge. "Hvorfor..?" hun kiggede op på ham med tvivl i sine øjne.. "Der så mange flotte piger på skolen. Jeg.. jeg forstår bare ikke. Du.. du kan få hvem af dem du vil.. så hvorfor.." hun sank en klump og bed sig i læben i et forsøg på at styre sine nerver. Hun havde svært ved at få sagt ordene.. "h-hv... hvorfor er du ikke hos en af dem?"

Han så på hende og kom med en lille latter inden han sagde "Fordi ingen af dem kan få mit hjerte til at banke som du kan, desuden de er ikke andet en nogen der propper make-up i hele fjæset og går efter dem med penge.. Desuden, så er der ingen andre der ville kunne se på mig uden at dø af grin på grund af mit nattøj." Han smilede af hende og så på hendes pæne blå øjne.

Og på et split sekund var hendes kinder helt røde igen. Det var ikke kun hendes hjerte der hamrede i brystet? Hun kunne ikke lade være at smile ved tanken, det gjorde hende glad.. "jamen , jeg kan altså godt lide din natbukser." Hun lavede en smule fornærmet trutmund med et halvt smil.

Han grinte lidt og sagde "Jamen, så var det da godt, at det lige var dem jeg havde på, hva'?" Han smilede til hende og nussede igen hendes kind, denne gang med oversiden af hans fingre.

Hun smilte let over hans kommentar, og da hans kinder igen nussede hendes kind lukkede hun øjnene og slappede af. men kun for en kort stund da noget gik op for hende.. "Shit...!" hun så en smule bekymret ud.. "uhmm... min søster og... hendes kæreste... de.... vi skal nok passe på. jeg..jeg vil ik have der sker dig noget.." Hun så bekymret på ham

Han så på hende med store øjne og spurgte "Hvad er der med dem? Er de .. Farlige eller?" Han så bekymret på hende og turde slet ikke tænke på hvad for nogle typer de mon var?

uhmm... Hun tog sin hånd og sad nervøst og fumlede med sit hår.. "de bare... de vil ik ha der sker mig noget, og de... de har en tendens til at overreagere..." hun skammede sig lidt over det, det gjorde det svært at få venner..Hun havde derfor kigget ned. "Lotus er værst. Hun reagere bare på følelser. jeg mener.. Nii er stærkest, men.. han stopper da op nogle gange og tænkter sig om." hun drejede pludselig sit blik op på ham igen.. "jeg vil bare ikke have der sker dig noget.. jeg... jeg kan jo godt lide dig" det sidste blev sagt meget lavt og hun fik lyserøde kinder igen.

Han så på hende, og da han hørte det sidste, mærkede han igen en let varme i sine kinder, men valgte at ignorer den. Han nussede hende oven på hoved og sagde "Tror ikke der sker mig noget, måske du kunne prøve at fortælle din søster det? Sådan stille og roligt? Måske hun så ikke ville reagere så slemt?" Han smilede blidt til hende.

Hun rystede let på hovedet. "Jeg. jeg kan ikke.. hun. hun vil ik lytte. slet ik lige nu" hun kiggede lidt trist ned. "Nii-chan har været væk længe, og hun... man bør gå en lang bue uden om hende.." Hun så op på ham "Undskyld.. jeg.. jeg ikke andet end problemer" Lily mente bestemt det var hendes skyld

Noel tog hendes hænder i sine og sagde "Lily, du er alt andet end problemer, tro mig.. Hvis der er nogen problemer, så er det ikke din skyld. Kom her." Han lagde armene om hende og hviskede "Jeg er villig nok til at tage chancen, så bare slap helt af." Han holdt tæt om hende og nussede let hendes ryg.

Hun fik et chok. Hun var slet ikke vandt til at nogle viste omsorg for hende på den måde, udover fra lotus og grimmjow. hun vidste derfor heller ikke hvordan hun skulle reagere.. "Noel...." hun lagde armene om ham, men puttede sig ik hel op af ham. Det ville betyde hendes spinkle krop ville blive presset imod hans. det kunne hun ikke overskue... Hun lukkede dog øjnene og nød at være tæt på ham. Hvorfor duftede han så godt. han var jo kun lige stået op?