nægter at bliver efterladt igen

Chika gik nervøst ind i drengenes omklædningrum fra svømmehalen af. hun så lidt rundt "Adrian?..." sagde hun lidt højt for at være sikker på han ville kunne høre hende. hun bed sig svagt i læben og håbede virkelig på han ikke var for pinlig over det der var sket til at han ville snakke med hende. hun gik helt ind og kiggede sig lidt omkring. hun havde stadig sit håndklæde om sig og Adrians hue i hånden. hun stoppede op og betragtede rummet lidt tid. det lignede pigernes lidt og så alligevel ikke helt rrigtigt.

Adrian stod under bruseren, stadig med sine badebukser på. Han havde skruet helt op for det iskolde vand, hvilket havde fået erektionen til at forsvinde. Og selvom hans krop efterhånden føltes stiv som en pind af den ekstreme kulde, der ramte hans hud, blev han stående. Han var flov. Faktisk havde han aldrig nogensinde været så flov før. Hvordan kunne han nogensinde se Chika i øjnene igen efter det?
Et suk undslap hans læber, idet han hørte hendes stemme. Hun kaldte på ham. Han slukkede stille for vandet men blev stående, lettere rød i hovedet og rystende af kulde.

Chika kunne høre noget vand risle ned og gik mod lyden, men stoppede op da der blev stille "Adrian er du okay?" spurgte hun forsigtigt og gik lidt tættere på, men gik ikke helt ind til der hvor bruserne var. hun var ikke sikker på om han ville se på hende lige nu, så hun ville ikke presse på. hun ville bare være sikker på han var okay. en lille klump havde sat sig fast i hendes hals da hun kom i tanke om han kunne stå nøgen derinde. hun rødmede svagt og fik sunket den lille klump i halsen. hun kunne mærke sin generthed kom mere tilbage igen og hun blev nervøs for om det nu var rigtig af hende at være gået ind til ham.

Adrian svarede først ikke. Stod bare og kiggede på vandet, der forsvandt ned i risten. Men han vidste godt, han ikke kunne ignorere Chika på den måde. Intet af det, der skete, var jo hendes skyld, og hun var måske mindst ligeså pinlig berørt over det som Adrian var.
Han løftede sit hoved en smule, tog en dyb indånding og sagde med en halvkvalt stemme, "ja, jeg har det fint."

Chika stod bare og ventede på hans svar og begyndte at blive lidt nervøs. men hun blev helt lettet da hun hørte hans stemme og at han var okay. stille knyttede hun sine hænder og bed sig lettere nervøst i læben "godt... uhm.. mange tak for kysset... det var... det var utrolig rart" sagde hun stille og lænede sit hovede lidt op af muren der skilte dem ad. hun sank endnu en klump og pillede lidt ved en tot af hendes sorte hår "du... må undskylde.. hvis jeg kom for tæt på" sagde hun så og bed sig let i læben igen. hunhavde mpske ikke været så forsigtigt lige før, men hun havde ikke kunne lade være, det var hendes instinkter der tog over, så alt det med at være mere forsigtigt havde hun ikke lige tænkt over.

Adrian frøs utrolig meget men mærkede alligevel en svag varme i brystet, da Chika nævnte kysset. 'Utrolig rart'. Hm... ja, det var det vel egentlig. Ærgerligt at den dumme... tingest skulle ødelægge det hele på den måde.
Han vendte sig om mod flisevæggen, der adskilte dem, og lagde sit hånd på den, "det var faktisk mig, der startede. Jeg... jeg ved ikke, hvad der gik af mig," han smilede forsigtigt for sig selv og tilføjede, "nok bare teenagehormonerne, der går amok."

Chika smilte lidt af hvad han sagde. det var vel rigtig nok da var ham der havde forsat, men det havde hun jo heller intet imod. egentligt syntes hun bare det var rart at han var med på den, det var jo det hun havde håbet allermest på. hun så lidt på huen i sin hånd og tænkte lidt over alle de gange de havde mødtes "jeg.. kunne nu godt lide det... det var rart" sagde hun med at lavt fnis og pillede lidt ved sit hår "om det var teenagerhormoner eller ej så.. var det rart" sagde hun stille og lyttede efter for at prøve at høre han bevægelser og vejrtrækning, men det var jo ikke bare lige til. hun sank stille en klump og stilte sig lidt tættere på væggen, lagde sine hænder på væggen så både håndklæde og hue faldt til gulvet

Adrian sukkede lavt. Han var forvirret. Hun sagde, det var rart, og det var tydeligvis også rart for ham, og alligevel ville han ikke engang overveje at gøre det igen. Måske fordi han var bange for at gå for langt og så ikke kunne stoppe. Måske var han bare ikke parat. Måske var det en blanding af de to ting. Uanset hvad ville han ikke gøre det igen. Niksen. Aldrig.
Men... hun kunne jo lide det...
Adrian pressede sine læber sammen til en tynd streg, før han stille sagde, "er du... er du sikker? Jeg mener... du skal ikke sige det for at gøre mig glad. Virkelig. Jeg kan godt forstå, hvis det var over grænsen og derfor en smule ubehageligt. Hvis det var... så vær sød at sige det."
På et eller andet punkt ville han ønske, hun sagde det. At det var for meget. Det ville hjælpe ham til at holde sig tilbage og ikke gå så langt igen.
Men på den anden side, ville det også være utroligt, hvis hun rent faktisk mente det. Adrian var trods alt en 15-årig dreng med lyster og fantasier.

Chikas smil forsvandt stille da hun hørte hvad han sagde og sank en lille klump. hvorfor spurgte han dog om det? hvorfor skulle hun lyve om det? ja han havde været lidt uheldig med de nedre regioner, men det havde ikke som sådan generet hende. måske var det underligt for ham hun ikke synes det var generene. hun svarede ikke med det sammen. hun stod bare og stirrede ind i den hvide klinke væg. hvad skulle hun svare? hun havde j nyt det, men siden han spurgte på den måde ville han måske høre noget andet. hun sank en lille klump "Adrian.. jeg siger sandheden" sagde hun meget forsigtigt og bed sig hårdt i læben. måske var det ikke så smart alligevel at været gået efter ham, for han virkede ikke glad for hun var der "adrian hør... jeg ved ikke hvad der er galt men.. du må ikke tro jeg følte nogen ubehag... selv ikke til sidst.. det.. du ved... det generede mig ikke..jeg lover jeg siger sandheden" sagde hun stille og håbede lidt på det kunne hjælpe, men hun var også lidt nervøs for det bare ville gøre det hele værre. hun havde jo indtil videre haft en tendens til at gøre tingene værre.

Adrian slog lydløst sit hoved ind i væggen og så op i loftet. Han burde være glad for, at hun havde nydt det, men var det overhovedet ikke. For det betød, han kunne gøre det igen. Og han ville ikke ane, hvornår han skulle stoppe. Hvornår nok var nok. Hvad med næste gang, hun gav ham et kys? Så ville han jo have lyst til at gå videre, og tanken om, at hun ikke ville have noget imod det, ville ikke ligefrem gøre det lettere at holde tilbage. Han ville gå...
En klump samlede sig igen i hans hals.
... hele vejen.
Han kunne slet ikke klare det. Alle de spørgsmål og konkluderinger, der susede frem og tilbage i hans hoved. "Chika..." sagde han lavmælt og skulle virkelig anstrenge sig for at sige det næste, "hvis du selv måtte bestemme... hvor langt ville du så gå...?"
Årh, fuck... nu ville hun tro, han var som alle andre drenge. Besat af sex. Men det var for sent at trække det tilbage. Nu var det sagt.

Chika bed sig svagt i læben og sank nervøs en klump. hun var ret nervøs for hvad dette skulle ende med. hun var bange for alt dette skræmte ham væk og når han var så stille ja det hjalp slet ikke. hun rettede sig stille op og lyttede til hvad han sagde. hvor langt hun ville gå? det var et underligt spørgsmål. hun sank så en lille klump da hun tænkte tilbage til hjemme. hun ville sådan set godt gå hele vejen med adrian hvis han ville, men en ting forstyrrede det en smule. stille rystede hun på hovedet og sank nervøs en klump "uhm... jeg vil...ville nok godt.. uhm gå hele vejen med dig, men jeg ville nok være lidt... nervøs først... lige hvis du ved det handler om.. uhm samleje, ja så... så har jeg... uhm været lidt uheldig... men jeg vil gerne med dig, men der må du være en smule... uhm tålmodig med mig.. men jeg vil gerne" hun fik sagt det. det havde været svært, men hun fik det sagt. hun vente sig om og lænede sig op af væggen, hvorefter hun lod sig dumbe ned på gulvet. måtte hun fortælle ham sin hemmelighed hjemme fra? hvis de kom sammen, skulle hun nok, men hvordan ville han ikke reagere på det. hun tog sig lidt til hovedet.

Adrian lyttede til, hvad hun sagde. Han undrede sig; hun havde været uheldig...? På hvilken måde? Han bed sig i læben for ikke at spørge, da det jo egentlig ikke ragede ham og lyttede bare videre.
Da hun havde snakket færdig, havde han det utrolig dårligt med sig selv. Han var jo forfærdelig. Snakkede til hende, som om han kun kunne lide hende fysisk.
"Det er ikke, fordi jeg... Jeg kan altså ikke kun lide dig, fordi... Jeg tænker ikke kun på..." forsøgte han at forklare, men han kunne ikke færdiggøre sætningerne. Fuck...

chika var lidt nervøs om Adrian ikek havde forstået hvad hun sagde ordenlig eller ikke synes det var okay hun havde det sådan. hun bed sig hårdt i læben så der gik et lille hul og tog sig lidt til hovedet, hvorefter hun let slog hovedet ind i væggen bag sig. hun sank en lille klump og anede ikke hvad hun skulle sige til det han sagde. han så hende ikke kun som en ting.. det var jo nået af det bedste hun kunne få af vide, men alligevel fik hun tåre i øjnene, da hun ikke på den måde havde fået det afvide fra en dreng før. hun havde et lille smil på læben og et lille snøft forlod hende "jeg ved hvad du mener,... og det takker jeg for" sagde hun med et lille snøft, efterfulgt af et lille grin. nu sad hun der og græd igen... det var så mærkeligt. hun træk benene op under sig og lagde sine arme om sine ben.

Adrian drejede sit hoved en smule, da Chika begyndte at snøfte. Et lettelsens suk forlod hans læber, da hun bagefter grinede, og i det øjeblik vidste han, at han måtte tage sig sammen. Han ville ikke være sådan en kujon, der var bange for at gå for langt. Han kunne sagtens kontrollere sig selv. Små kys - ikke mere end det. Han ville ikke sådan lade hende gå bare på grund af hans dumme lyster.
Med de opmuntrende tanker til sig selv, trådte han et skridt frem og ud fra bruseområdet. Han fik øje på Chika og satte sig ved siden af hende. Han hverken så på hende eller sagde noget i et godt stykke tid, indtil han så modent som muligt sagde, "... jeg kan godt lide dig. Det, der lige skete, var utrolig pinligt, og det, jeg lige sagde, virkede utroligt ufølsomt, men du gjorde hverken nar af mig eller lod dig skræmme væk, og... det er jeg virkelig glad for," han så endelig på hende og smilede forsigtigt, "tak, Chika."

chike hørte hans lettede suuk og lidt efter hans skridt. hun så lidt op og så kun kort på ham, hvorefter hun så ned og tørrede sine øjne, med et lille akavet grin og rysede lidt på hovedet af sig selv. hun så ned i gulvet og nussede lidt på sit eget ben son hun stadig holde om. den lange tavshed generede hende ikke rigtig, det var en god ting at kunne være sammen selv i tavshed. hun så så lidt overrasket på ham da hun hørte hans ord og sank en lille klump. hvorfor skulle hun gøre nar af ham og hvordan skulle det være muligt for ham at skræmme hende væk? hun rystede stille på hovedet og smilte sødt til ham "du skal ikke takke... jeg har ikke set noget af det der er sket som noget forfærdeligt.. jeg er bare glad for vi kan snakke om det" sagde hun stille imens hun smilede et lille sødt smil til ham og betragtede ham.

Adrians smil blev en smule bredere på grund af hendes svar, og han så ned på sine knæ med en let rødmen, "det er jeg også."
Han burde sige mere men vidste ikke hvad. Han var for overvældet af sine følelser til at kunne tænke klart.
Til sidst løftede han sit hoved en smule og så på sit tøj, der lå krøllet sammen på bænken et stykke væk fra dem, "så... hm... er der noget, du vil snakke om, eller skal vi sige, det er det?"

Chika smilte til ham imens hun betragtede ham og lyttede til hans stemme. hun rystede stille på hovedet det meste var jo blevet sagt.. og de manglede ikke rigtig noget. de havde fået snakket tingne rimelig godt igennem "nej... det er fint med mig... jeg trænger nu også til at blive tørre" sagde hun med et lille fnis og tog sit håndklæde og huen op "vil du have den tibage nu eller?" sourgte hun om imens hun holdte huen lidt frem mod ham. hun havde gået med den hue siden han havde lånt hende den og det kunne jo være han gerne ville have den tilbage.

Det var ikke, fordi Adrian hade lyst til at gå fra hende, men det var lige lovlig overvældende på at så kort tid - en kærlighedserklæring, et kys og... en utrolig pinlig hændelse.
Han så på huen, da hun rakte den hen mod ham og smilede stort. Han havde helt glemt den, "niks!" han gav hendes hånd et lille skub tilbage og smilede sødt til hende, "den passer dig meget bedre, end den passer mig!"
Han rejste sig og rakte hånden ned mod hende for at kunne hjælpe hende op. Stemningen var lidt bedre. Selvfølgelig var han stadig en smule flov, men hun virkede meget rolig og hengiven omkring det hele, så han forsøgte at tage det med ro og lade være med at være så nervøs.

Chika fniste lidt af det han sagde og knugede stille huen ind til sig. det var rart at måtte låne den noget mere, så ville hun altid havde et lille minde om ham på sig. det var virkelig rart. hun tog huen på så den sad nogenlunde og fik viklet håndklædet om sig. da Adrian begyndte at bevæge sig, fulgte hun ham med blikket da han rejste sig op og tog imod hans hånd. hun kom hurtigt op og stå og stilte sig en smule tæt på ham "jeg tror nu den passer dig bedre, men jeg er virkelig glad for den" sagde hun med et sødt smil og trykkede kort hans hånd, som hun stadig holdte fast i "jeg håber vi snart kan ses igen så... men det gør vi nok så stor er skolen jo heller ikke..." sagde hun med en glad tone og kyssede ham først på kinden. det fik hende til at tænke lidt. hun var ikke helt sikre på hvad de var, men hun ville ikke bare gå uden en ordenlig slutning på det hele. med et blidt blik så hun op på ham igen, stilte sig tæt ind til ham og stragte sig op mod hans ansigt. meget forsigtigt og langsomt lod hun deres læber mødes i et forsigtigt kys, som hun lod holde lidt og gjorde det lidt mere inderligt. hun slap forsigtigt kysset og så ind i adrians øjne med et sødt blik "vi ses Adrian og tak for alt" sagde hun med en forsigtig stemme og stilte sig lidt tilbage, hvorefter hun luntede hen mød døren til svømme halen, så lidt tilbage på ham og sendte han et sødt smil, hvorefter hun luntede ud og videre ind på pigernes omklædningsrum.

// chika er ude//

Adrian lagde sin frie hånd på nakken og smilede drenget, "selvfølgelig gør vi det. Vi har jo også timer sammen, og--" hans plapren stoppede og blev erstattet af en let rødmen, da hun kyssede ham på kinden. Han lod sin hånd glide ned af sin hals og lod den hænge ned langs siden, hvorefter han igen smilede, dog lidt mindre pga. overraskelsen i kysset.
Han åbnede sin mund en smule, da han skulle til at komme med en drillende kommentar omkring hans hånd, der stadig blev holdt fast, idet han pludselig mærkede Chikas læber mod sine. Varmen, der kørte rundt i hans bryst, var tilbage, og en klump samlede sig i hans hals - dog fik han lige taget sig nok sammen til at gengælde kysset en smule.
Da hun brød kysset, hørte Adrian knapt nok, hvad hun sagde. Han løftede bare sin hånd i et forsigtigt vink og sendte hende et lettere bøvet smil. Og så var hun væk.
Han så på udgangen, Chika lige var gået ud af, og sukkede så. Ikke irriteret, frustreret eller trist. Måske en smule forelsket...

//Adrian er ude//