Så er man næsten klar igen <3

Lacus kom gående nede af gangen. Hun havde ikke været i skole, da hun stadig skulle passe på hendes ryg. Hun havde fået at vide at hvis ryggen havde det fint om en uges tid, kunne hun begynde at gå i skole igen. Hun gik hen til sit skab, for at ryde lidt op. Sidst hun havde brugt det var bøgerne blevet kastet ind, så det lignede noget der var løgn. Hun rejste bøgerne op og satte dem op efter hvert fag. Hun havde et spejl hængende på lågen og kiggede kort ind i det og derefter på bøgerne og sukkede lidt.

Hun kunne godt mærke hun savnede at komme til time. Men lærerne vidste nu godt besked og hun fik stadig opgaver hun skulle lave på sit værelse, og som skulle afleveres. Hun kiggede kort rundt og ind i skabet og så en seddel. Hun åbnede den og så det var et kærligheds brev. Hun kiggede undrende på den og kunne ikke finde ud af hvem det var fra. Der stod ikke noget navn.

Lily gik i sine egne tanker. Hun krammede nogle bøger ind til sig og kiggede ned i jorden.. Tankerne kørte i hovedet på hende, hun var fortvivlet. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun sukkede lidt og lagde ikke mærke til hun gik ind i nogen.. Hun faldt bagover med bøgerne ud over det hele og kiggede genert på personen.. "Undskyld jeg.. jeg så mig ikke for... Undskyld.. er du okay?" hun rødmede vildt.. Hun var virkelig smuk... Lily følte straks sin usikkerhed ramme... "Undskyld" hun nærmest mumlede nu og kiggede ned i jorden

Lacus var i sine egne tanker og blev en smule forskrækket da Lily gik ind i hende. Hun vendte sit blik imod Lily og smilede og bukkede sig ned til hende "Det gør ikke noget, er du okay, du kom ikke tilskade vel?" Hun kiggede lidt bekymret på hende og begyndte at samle hendes bøger op.

Hun rystede let på hovedet og turde næsten ikke kigge op på hende. Hun var virkelig smuk.. Lige som Lotus... og mange andre her på skolen.. Hun sukkede og samlede sine bøger op en efter en.. "jeg så mig ikke for.. gik vist i mine egne tanker..." hendes stemme var lav og usikker

Lacus rakte hende bøgerne og kiggede på hende med et smil "Det skal du ikke tænke på, det sker, jeg stod også selv i mine egne tanker. Det har sikkert været vigtigt det du havde i tankerne. Så du skal ikke tænke mere over det." Hun rejste sig op og lukkede sit skab. "Men du kom ikke til skade vel?" Hun kunne godt mærke en lille stikken i ryggen efter slaget, men undlod og vise det.

Hun rystede genert på hovedet og krammede sine bøger til sig igen.. "Nej.. jeg.. jeg vandt til at komme ud for en masse uheld" hun smilede lidt akavet...
"Vigtige tanker.. Måske.. jeg ved bare ikke.. Synes det forvirrende" Hun trak opgivende på skuldrene og sukkede

Lacus grinede lidt "Det lyder lidt som mig, jeg er en meget klodset person, kommer hele tiden til skade" Hun samlede kærlighedsbrevet op som hun havde tabt da lily gik ind i hende. Hun kiggede lidt på den igen og smilede da lily snakkede om at være forvirret. "Ved godt det lyder underligt, men det kan være jeg kan hjælpe dig med dit problem. Jeg vil gerne lytte til dig, så du også kan få det ud" Hun kiggede smilende på hende og lænede sig op af skabet med armene over kors, med papiret i hånden.

Lily så op på pigen.. Burde hun snakke med hende? Måske var det godt.. Hun var jo sød, og hun.. hun virkede som om hun mente det. Hun bed sig lidt nervøst i læben, hun lagde mærke til brevet i hendes hånd.. "Jeg vil tænke over det okay?" hun smilede lidt.. "Forstyrrede jeg dig i noget vigtigt?" hun kiggede kort på brevet og så op igen

Lacus kiggede på Lily. "Du gør bare, hvad der falder dig bedst ind, ingen tvang her" HUn lagde godt mærke til at Lily kiggede på brevet og smilede lidt akavet. Hun tog brevet frem og viste hende det "Det er et kærlighedbrev...dem har jeg fået en del af...men der har været en periode hvor jeg ikke har fået nogen, hvilket jeg var glad for...men det ser ud til de er kommet tilbage. Troede det stoppede efter jeg fik kæreste på. Men jeg tog vidst fejl... Og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre med dem" hun kløede sig lidt i håret med den ene hånd og sukkede lidt.

Kæresteri.. kærlighed. Hun anede intet om det. Hun var aldrig blevet kysset, ikke sådan. og hell kærestebreve, hun havde aldrig fået eller skrevet noget lign. Hun rødmede helt.. "Uhmm jeg.. jeg ved ikke noget om sådan noget" hun stod lidt og fumlede med fingrene og kom i tanke om hun var uhøflig "Undskyld .. jeg hedder Lily Raine" Hun smilede sødt til hende

Hun smilede til hende "Du ligner ellers en der har mange drenge efter dig, hvordan kan det være?" Hun vendte sig om mod hende og grinede lidt "Orv ja det må du undskylde, mit navn er lacus tamako....Raine, så må du jo være i familie med Lotus ikke sandt?"

Hun rødmede vildt over komplimenten og rystede genert på hovedet.. "Nej... jeg ikke smuk som dig, så det har jeg ikke. Desuden... Ja Lotus er min storesøster. Hende og Nii-chan passer på mig hele tiden... Det svært bare at have venner med dem i nærheden." hun fumlede lidt med hænderne igen.. "Må jeg spørger dig om noget underligt?" hun så stadig genert op på hende

Hun grinede lidt "Jamen, det lyder som om, du ikke er glad for de passer på dig, hvem er din nii-chan?" Hun kløede sig lidt i nakken og smilede "Bare spørg løs min egen" Hun lagde kærestebrevet i lommen og kiggede spørgende på Lily.

"Grimmjow er Nii-chan.. han har altid passet på mig." hun sukkede lidt.. "Nogle gange er det måske for meget. jeg kan jo godt leve mit liv.. men de forstår det ikke..." hun så pludselig nervøst op på hende "Lov mig du ikke siger noget... Lov mig det!" hun så bedende på hende

Lacus fik en smule gåsehud, da hun ikke havde snakket med grimmjow, siden hun kom til at skubbe ham ned af trappen. "Ah ja kan godt se dit problem, og hvis de ikke forstår det er det jo svært" Hun smilede til hende og kiggede ventende på hende "Jeg siger ingenting, det er ikke noget slemt vel?"

"Nej... jeg. jeg vil bare ikke have folk kommer i problemer.." Hun så sig kort over skulderen.. "da du... da du var forelsket.... sagde du det så til din kæreste?" hun rødmede helt vildt.. hun var lykkelig for der ikke var andre på gangen

Hun begyndte at rødme, da det mindede hende om, da hun confessede til Kira "Ø-øhm....ja det gjorde jeg, men det kom ud på en underligt måde og nok lidt for tidligt, jeg har det med at dumme mig. I sådanne situationer" HUn grinede akavet og kiggede kort væk, da hun blev lidt rød om kinderne. "Er du da forelsket Lily?"

Gudskelov. Hun var ikke den eneste... Hun rødmede lidt og havde lagt sine bøger ned på gulvet med sin taske. Hun kløede sig genert i håret.. "yeah... jeg er.. men.. jeg har ikke sagt det til ham eller nogen.. Det ... det meget kompliceret og tror ikke jeg bør sige det... Vil skabe for mange problemer" hun sukkede lidt opgivende

Lacus kiggede på hende "det har du nok ret, hvis det er en følelse du har" hun smilede til hende "du skal gøre det du føler for, og nogen gange er det bare bedst at sige ingenting" hun kiggede lidt rundt og sukkede lidt. Hun savnede Kira, hun havde ikke set ham et stykke tid. Da hun havde holdt sig inde på værelset. "Du skal nok komme igennem, det jeg sikker på du kan"

Hun tøvede lidt... "Jeg ved det ikke... J-jeg... Jeg kan slet ikke finde ud af om jeg skal sige det... En del af mig vil gerne, men.. en anden del... jeg ved det ikke" hun tog sig forvirret til hovedet og kiggede op igen "Burde jeg lade være?" hun så spørgende på hende

Lacus kiggede smilende på hende. "Du kan også vente med at sige det til du er sikker, det nytter jo ikke hvis du nu fortryder" hun gav hende et smil "kærlighed er forvirrende, jeg har selv svært ved at finde ud af der nogen gange" hun trak lidt på skuldrende og kiggede lidt rundt.

Hun så overrasket op på hende.. "Men du.. du har jo en kæreste?" hun lagde hovedet lidt på skrå og så på hende med store øjne og halv åben mund.. Hun forstod det virkelig ikke. Efter lidt tid rejste hun hovedet op igen og lagde efter tænksomt en pegefinger på læben imens hun rødmede.. "Uhmm jeg.. jeg er sikker... tror jeg da.. Jeg mener.. Jeg får sådan en underlig fornemmelse i kroppen når jeg ser ham, og jeg helt håbløs når jeg snakker med ham.. jeg rødmer, og jeg siger en masse ting der ikke giver mening.." hun rødmede lidt mere.. "jeg ved godt jeg rødmer tit, men... det anderledes" hun så en smule trist ned i jorden, hvordan skulle hun nogensinde have en chance? Han var så meget mere end hun var.

Lacus kiggede forvirret på Lily "Bare fordi jeg har en kæreste, kan kærlighed stadig være forvirrende nogen gange. De ting forsvinder ikke hvis man får en. Det er nogle ting man skal tackle." Hun lænede sig op af skabende og kiggede på Lily. "Det lyder som om du er forelsket, du minder mig lidt om mig, angående den der generthed, hvem er det så? Jeg siger det ikke til nogen." Hun blinkede til hende med det ene øje og kiggede nysgerrigt på hende.

Hun rystede let på hovedet.. "Undskyld men.. jeg jeg kan ikke sige det til nogen hvis jeg ikke kan sige det til ham.. Det.. det virker forkert.. Jeg jeg bare bange for det vil give for mange problemer" Hun sukkede lidt og sank ned af skabet så hun sad ned i stedet... "Føler mig så ubrugelig"

Lacus smilede til hende "Okay, det er også iorden" Hun satte sig ned ved siden af hende og lagde en hånd på hendes hoved "Nej du er ikke ubrugelig, du ved bare ikke hvad du skal gøre, og det er orden, bare tag det med ro, det skal nok komme" Hun nussede hende i håret og drejede hovedet så hun kiggede lige ud.