Nu kan den her dag, bare ikke blive værrere "PRIVAT"

"Mente heller ikke et... Desideret forhold. Åbent forhold, frinds with benefits, kald det hvad du vil. Jeg kan ligeså lidt holde mig til en enkelt som du kan, det ved vi begge."

Hun kunne mærke hun var kølet lidt ned...han fik hende på en eller anden måde kølet hende ned uden at vide det. Han var nu meget sød og virkede også interreseret som han plejede... "Hmm....Lad mig overveje, selvom det ikke er så meget forskel i forhold til hvordan det er nu..." Hun kom med et lille smil...han gjorde hende faktisk en smule glad og fik hende til at tænke på noget andet... end at hun skulle arbejde i kantinen senere... hvilket gjorde hun kom med et stort suk... "Havde lige glemt jeg skulle arnejde i kantinen idag, man hvor jeg bare ikke gider..."

"Hvis jeg kunne hjælpe med det, ville jeg gerne... Men... Det er sikkert det Pepsi bestemte du skulle gøre, ikke?"

Hun kikkede ned i gulvet og mumlede "jo....det var præcis det hun mente skulle være min straf...de forklæder man skal have på er så usexede og klæder mig ikke... Det er mega nedern, hvorfor skal mit liv være så uretfærdigt"

Han lagde stille en hånd på hendes skulder, klemte let, og smilede svagt. "Det skal nok gå. Du er en fighter, trods alt. Du kan klare alt."

Hun kiggede på ham og kom frem med et lille smil "Ja...det ligger vel nok til familien i guess...selvom der er en der får mere end hun fortjener..." Hun syntes virkeligt det var uretærdigt....og hvad tænkte hendes forældre dog på at sende hende på samme skole som hendes søster, de vidste hvor mange problemer de havde med hinanden.

"Tja... Jeg vil gøre mit bedste for at den anden også får hvad hun fortjner." et skævt smil. "Så op med humøret, 'kay?" han gav hende et af sine sjældne kram.

Hun smilede blot af hans ord og lod ham kramme hende, det trængte hun lidt til kunne hun godt mærke. Hun krammede ham igen. "Jeg er i lidt bedre humør end jeg var før, takket være dig"

Hans smil bredte sig en smule. "Godt at høre... Det dur jo ikke at have dig helt nede i kulkælderen elelr så rasende at folk ikke vil i nærheden af dig. Det er ikke dig. Men det er det her." hans smil blev en smule skævt, som det oftest var, og han strøg let en hånd igennem hendes hår.

Hun holdte stadig om mig og kiggede på eleverne som gik forbi dem, man kunne se de tog det roligere nu, hvor hun var køllet lidt ned. "Sikkert ikke, men det var jeg rimelig glad med, jeg var rasende og ville bare væk"

"Forståeligt." et skævt smil. "Men bare sig til hvi du har brug for at komme af med noget, okay? Jeg vil være her til at lytte."

hun brød krammet og kiggede på ham "Hvis du virkelig mener det, kan det være du heldig" Hun smilede drilsk til ham og placerede sine hænder på sin hofte.

"Siger du virkelig det..." han grinede let og lænede sig op af skabet igen. "Jamen jeg mener det skam. Hold ikke noget inde, selvo jeg tvivler på du ville. Bare kom til mig og jeg skal se hvad jeg kan gøre." et skævt smil, et lettere flirtende blink.

Hun kom med et lumsk smil og kiggede på ham "Ja ja..hvis du siger det Kakashi" Hun lændede sig op af skabene og kiggede op i loftet.

"Du ved trods alt altid hvor du kan finde mig. Nå... Må hellere komme ned og få trænet lidt. Ses senere, Shee." og med det tog han en mindre chance, gav hende et kys på kinden og gik ned af gangen.

hun stod lidt og kiggede og kiggede efter ham "Huh...??" Hun lændede sig op af skabet endnu engang og smilede lidt. og begyndte at gå ned til kantinen

// Sheena ude //