Opførsel overfor lærere og elever (privat)

Kensei kom gående op til Rektor Pepsi's dør og bankede på før han åbnede den og guidede både Tyson og Sheena indenfor.. Han fulgte efter dem og lukkede døren bag sig..

"Frøken Pepsi de to elever her har et problem med opførsel over for både lærere og elever.." Han kikkede strengt på dem og foldede hænderne over brystet..

Pepsi der sad og nød sin morgenkaffe kiggede op på døren da der blev banket på.. Da hun så Kensei med eleverne var hun ikke i tvivl om de havde lavet noget de ikke skulle.. Hun sukkede opgivende og gjorde tegn til at de kunne sætte sig ned.. Hun rejste sig og fandt en ekstra stol til Kensei...
Hendes tanker kørte i hovedet ¤en morgen... bare en morgen... men næææ...¤ hun viste det dog ikke.. Hun satte sig ned da hun havde sørget for de andre kunne sidde ned og lænede sig tilbage i stolen.. "Jamen så lad mig hører.. Hvad har i 2 at før jeg beder hr. Muguruma om at fortælle hvad der sket?" hun så afventede på dem med et roligt blik

Sheena kiggede på Pepsi "Jeg sagde bare nogle ting Kensei ikke lige kunne snuppe, det er ikke det helt storer og desuden var det Lacus der startede det, hun kunne ikke holde sin kæft" Sheena kiggede fornærmet væk og ville allerhelst sidde i en time lige nu. Men det kunne hun jo ikke lige komme til fordi hun sad der. Hvorfor skulle lærere være så irreterende.

Tyson skulede til Kensei og satte sig så. Hold kæft, en højrøvet idiot. Han begyndte at tromme på katederet med sine fingre og stirrede på bordpladen, mens Sheena forklarede. Hvor var hun ynkelig at høre på. Nej... nej nej, hun gjorde det jo helt forkert.
Da hun endelig var færdig, så Tyson op. Han så på Pepsi, rettede sin ryg og smilede roligt, "frk. Pepsi... det hele var en misforståelse. Jeg forklarede bare hr. Muguruma her, at jeg følte mig sløj og bad om lov til at gå. Desværre..." han sukkede dybt og overdrevent, "desværre misforstod han det vist. Han troede, af hvad jeg kunne forstå, at jeg bluffede, og... ja, jeg vil nødig pege fingre, men han udviste en hvis aggresivitet, hvilket jeg blev en smule foragret over, så... jeg sagde nogle ting, jeg ikke skulle have sagt. Men sådan noget sker jo. Det forstår de vel, ikke, frk. Pepsi...?"
Og med de ord smilede han en lille smule bredere. Alle de fine ord... de hjalp som regel i en situation med voksne mennesker til stede.

Kensei satte sig blot på den stol han havde fået anvist med foldede hænder over brystet og ventede toldmodigt til Tyson og Sheena var færdig med deres side af sagen..

Kensei flyttede blikket til Sheena og kikkede koldt på hende "For det første Frøken Tamako er det Hr. Muguruma da vi på intet tidspunkt er eller nogensinde vil blive på fornavn.. og for det andet så bryder jeg mig ikke synderligt meget om folk der lyver.. Og specielt ikke over for mig.. Jeg kan uden problemer se igennem dine og hr. tale's små løgne.." Han kikkede derefter på Tyson med et koldt men roligt blik "Og hr. Tale's.. Så vidt jeg ved havde du de skarpeste ord da jeg ikke ville lade dig forlade klassen af en grund som man tydelig kunne se ikke var den.. Dit problem var at både frøken tamako her og hendes søster var i klassen inkusiv hr. Takuma også.. Så med mindre du faktisk har en anden grund end at du ville ryge eller at du bare ikke gad og være i samme rum som dem så vil jeg ikke lade dig gå fra en time.."

Pepsi sad roligt og kiggede på dem.. Hun var begyndt og få sin stol til at vippe en lille smule som den kunne. Hun trode ikke helt på hvad de sagde og da Kensei havde snakket færdigt kiggede hun op på Sheena.. "Frk. Tamako. Jeg ved at deres søster ikke opfører sig sådan, hun er en af de få elever her på skolen som rent faktisk laver sine ting, selv når hun er sengeliggende.." hun holdt en kort pause før hun fortsatte "Dig der imod har jeg hørt lidt om. Det kan godt være du ikke før har været heroppe men det betyder ikke jeg ikke ved hvad der sker i timerne, og at dømme på det hele har du handlet ganske respektløst også overfor mine ansatte, og du gjorde det lige igen, og nu også overfor mig." hun lænede sig lidt frem og hendes tone blev mere hård "Jeg finder mig ikke i du taler til mig på den måde, og slet ikke det fornærmede blik der.."

Hun lænede sig tilbage og kiggede på Tyson.. "Dem hr. Tale, for mig at dømme ser de bestemt ikke syg ud. Når de kan tale sådan og forsøg at sno mig om deres lillefinger, så fejler de intet. Men til deres uheld så har det ingen virkning.." Hun krydsede sine fingre ind imellem hinanden med albuerne lænet på bordet da hun lænede sig frem. "Dem kender jeg også en del til, og jeg ved de har noget udestående med Frk Tamako og hr Takuma, så jeg finder det ret sansynligt hvad hr . Murguruma siger er sandt." hun lænede sig tilbage og vippede lidt med stolen og sad og så afslappet uden men hendes blik og tone var streng.
Hun kiggede på dem begge to lidt skiftevis. "reglerne er klarer her på skolen, og det virker som om det på tide jeg gør et eksempel ud af jer, i har tydeligvis ikke forstået det.." Hun så over på Kensei kort og så på dem igen

Sheena var godt klar over hun måske skulle tale lidt pænere til dem, "Ved i hvad, i må undskylde jeg ikke snakker så pænt, jeg har bare en dårlig og ved godt det er en dårlig undskyldning, mig og min søster har bare problemer, som ikke kan løses og så var det ikke den bedste løsning at vi skulle have time sammen hende og hendes dumme kæreste. det gjorde mig ikke lige glad" Hun mente det hun sagde og var udemærket klar over, at en undskyldning kunne hun ikke komme udenom. "Men det må i undskylde, jeg ænker mig om næste gang jeg siger noget"

Tyson sukkede indeni sig selv over Sheena. Prøvede hun at efterligne ham eller hvad? For det virkede overhovedet ikke. Under den lyserøde paryk, måtte hun være blond.
Han rømmede sig efter pænt at have ventet på, at alle var færdige med at tale, og svarede så, "jeg prøver skam ikke at sno Dem om min finger, frk. Pepsi. Jeg forsøger bare at forklare, hvad der skete," han bukkede en smule med hovedet for at vise hende respekt og rettede det op igen, "og I bliver ved med at snakke om mine medskoleelever, og jo, der har været problemer mellem os, men jeg kan forsikre Dem om, at det ikke var derfor, jeg ville forlade klassen. Jeg tror ærligt talt Sheena her har et større problem med dem, så hvis I vil være efter nogen vedrørende det, må det være hende. Jeg foreslår psykolog-hjælp," han smilede falskt til Sheena. Nød at putte skylden på hende. Mase hende som den forræderiske myre, hun var. Han så igen på Pepsi, "og nu hvor jeg har ordet, vil jeg gerne tilføje, at jeg med glæde ville være taget ned til vores sygeplejerske, hr. Arkwright, så han kunne fortælle jer, at jeg faktisk havde det dårligt. Jeg har det heldigvis bedre på nuværende tidspunkt, men en anden gang... så husk lige på det, ikke?" han så på Kensei og sendte ham det samme falske smil, han lige havde sendt Sheena.

Kensei fnøs blot at Tyson's kommentar men lod sig ikke pire af det.. Han besluttede sig for at Sheena ikke var vær at bruge så meget tid på så han koncentrerede sig bare om Tyson.. "Hr. Tale's vil de godt fjerne det falske smil fra deres ansigt.. Og lad vær med at give Frk. Tamako hele skylden for en opførsel som du så udemærket selv har været lige så meget indblandet i.." Kensei kikkede blot koldt på tyson imens han snakkede og rykkede ikke sit blik fra ham et sekund "Men hvis du så gerne vil snakke om andet end dine medstuderende så kan vi jo snakke om din opførsel overfor dine lærere.. Det sprog du vælger at bruge overfor frk. Pepsi er vist ikke helt det du plejer at bruge overfor alle andre.. Men vi kan da godt få kaldt hr. Arkwright herop så han kan forklare.. Jeg har vist hans nummer så jeg kan jo ringe til ham med det samme.."

Pepsi der var ved at få nok rejste sig op med en meget bestemt tone "SÅ DET NOK!" hun kiggede koldt på dem begge.. "De Frk. Tamako.. Om du havde en dårlig dag eller ej er bestemt ingen undskyldning! Uanset hvor dårlig en dag det har været skal du behandle dine medstuderende og ikke mindst dine lærer med respekt.. Jo før du forstår det jo bedre for dem selv."

Hun vendte blikket imod Tyson, "Og dem. Hr Tale.. Jeg bryder mig ikke om deres tone og den måde du anklager mine ansatte på.. Hr. Murguruma er en anerkendt kampsportslærer, det kan godt være han ikke er sygeplejerske, men han kan godt se på folk om de har det dårligt eller ej, så lad være med at prøve og snig dig uden om!" hun så koldt på ham..

Hun rejste sig og gik lidt rundt i lokalet før hun stoppede bag sin stol med hænderne bagved ryggen.. "Jeg mener i begge skylder hr Muguruma en undskyldning for den opførsel, og jeg vil hører den fra jer begge lige nu!" hun så på dem med et bestemt blik og det var tydeligt hun mente hvert et ord. Hun havde nået sin grænse og fandt sig ikke længere i den respektløse opførsel.

Sheena rejste sig op og vendte sig imod Hr. Murguruma, hun bukkede kort og sagde direkte til ham "Undskyld Hr. Murguruma, for mig opførsel idag, det vil ikke ske igen" hun kiggede på ham og derefter på Pepsi, og satte sig derefter ned og nænnede ikke og glo på Idioten Tyson, som troede han kunne klarer det hele.

Tyson rullede med øjnene, da Pepsi sagde, de skulle sige undskyld, indtil han fandt ud af, at hun var seriøs.
"Mener du det...?" røg det ud af ham, selvom han allerede kendte svaret. Han så måbende på Sheena, der pænt undskyldte og lænede sig tilbage i stolen - orkede ikke at rette ryggen, hvis de alligevel ikke gad lytte til ham. Han fnøs og lagde armene over kors. Nægtede at undskylde.

Kensei nikkede med hovedet til Sheena som godkendt svar til hans undskyldning men han kikkede hurtigt op på Frk. Pepsi.. "Ah Frk. Pepsi der er hvis noget du må have overset.. Jeg er ikke den eneste lærer som de to have været på kant med.. Frk. Milady bla har de også været meget på kant med.. Hun har det vist ikke alt for let med eleverne.." Kensei havde mere end løst til og gå hen og slå Tyson i baghovedet for hans ubehøvlet attitude men holdte sig tilbage og holdte et helt neutralt ansigt som kun en person fra hæren kunne præstere..

Pepsi stod stadig rankt og roligt hun nikkede til Kensei.. "Frk. Tamako jeg forventer at få at vide af Frk. Milady fortæller mig i morgen du har sagt undskyld til hende på en ordenligt måde.. Derudover så har du en uges arbejde i kantinen hver dag fra kl 18-21. Jeg forventer du møder til tiden" Hun viste ingen tegn på at hun var til at forhandle med.. "Du må godt gå nu Frk. Tamako"
Og med de ord vendte hun sig imod Tyson.. "Jeg skulle mene jeg er meget seriøs hr. Tale.. Jeg er godt klar over du tror du kan tillade dig en masse på grund af din far, men han er ikke den eneste der betaler til denne skole, og jeg tror bestemt ikke han ønsker at få at vide hans søn opfører sig sådan.." hun gik roligt om på den anden side af bordet så hun stod tættere på ham. "Hvis du ikke har tænkt dig at sige undskyld til både hr. Muguruma og frk. Milady så vil jeg ikke garantere for hvilke konsekvense det vil få!" hendes blik var blevet mere strengt

Sheena nikkede og rejste sig op og gik ud fra kontoret.

// sheena ude //

Tyson ville helt ikke smides ud af skolen. Men det ville hun heller ikke gøre... vel? Kunne hun finde på det? Var hans families penge ikke for magtfuld.
......
For en gangs skyld turde han ikke at tage flere chancer og mumlede, efter et langt og højlydt suk, "undskyld...."

Kensei kikkede blot på Tyson og løftede et øjenbryn han havde godt hørt den svare mumlen men det var kun fordi Genma havde for vane at mumle i stedet for faktisk at snakke..

"Kan du gentage det hr. Tales.. Er ikke sikker på om jeg faktisk fik fat i det.."

Pepsi der stod roligt med armene over kors nu kiggede bare på Tyson. Hun måtte være enige med Kensei, hun havde heller ikke forstået det han sagde.. Hun sukkede lidt.. "Hr. tale.. en undskyldning kræver man kan hører det, og det er også frk. Milady du skylder en undskyldning!"

"Undskyld!" nærmest råbte Tyson og så irriteret på først Kensei og så Pepsi, "hvad fanden skal jeg ellers gøre? Kysse jeres fødder?! Jeg har taget min straf, så giv mig dog lov til at gå!"
Cigerat... Cigeraaaaaaat... Han måtte have en nu...

"Ja tak hr. tales jeg kan godt høre ingen grund til og råbe.. Du burde lære at have noget respekt for dine ældre i stedet for at tro du kan slippe af sted med alt på grund af en rig familie.." Kensei lænede sig blot tilbage i stolen og havde stadig hænderne foldet foran brystet..

Pepsi stod roligt og trak vejret tungt et øjeblik. "hr. tale der bestemt ingen grund til det stunt der.." hun sukkede opgivende og gik rundt om bordet og satte sig ned.. "Da du stadig ingen respekt har og ikke forstår at følge vores regler, så jeg nødt til at sørge for du forstår det fremover." hun rodet let i nogle papire... "De næste 2 uger, der vil du hjælpe vores vicevært uanset hvad opgaver han skulle give dig. Du vil gøre det uden spørgsmål og hører jeg det mindste om du har brokket dig, så vil straffen blive værre." hun kiggede på intet tidspunkt op... "Når du ikke er til timen eller hjælper viceværten skal du befinde dig på dit værelse, og din mobiltelefon aflevere du her... Måske kan det lærer dig og respektere skolens regler" hun så koldt op på ham.. "Er det forstået Hr Tale?" hun så strengt på ham og hendes tone var hård og kold

Tysons skulder sænkede sig flere centimeter. Den rektor... var jo ondskabsfuld! Han mistede sin telefon! Han mistede sin frihed! Og han skulle udføre fysisk hårdt arbejde! Det var uretfærdigt!!
Han så fra Pepsi, til Kensei, til Pepsi igen, "hvorfor skal jeg dolkes i ryggen i to uger, når Sheena får sådan en blid straf?! Hun er meget værre, end jeg er!"

"Måske du skulle have tænkt dig lidt mere om før du svarede så.." Kensei havde ikke tænkt sig at uddybe sit svar for hvis Tyson ikke selv fattede det ud fra det så var knægten sku helt tabt..

Pepsi der sad med en stol der rokkede lidt nu kiggede bare roligt på ham.. "Hr. Tale.. jeg uddeler straffene individuelt, og frk Tamako fik en straf der var mildere fordi hun kunne acceptere sin fejl og sige undskyld.. Dig derimod.. Du nægtede først, så mumlede du noget og så råbte du. Derudover har du talt ubehøvlet til både mig og hr. Muguruma, og det finder jeg mig ikke i.." hun rejste sig op og så lidt truende ned på ham.. "jeg vil foreslå du slukker din telefon og ligger den her, til dine 2 uger er overstået. Når du har gjort det kan du jo nyde din sidste dag i det du kalder frihed.. I morgen starter du ved viceværten" hun sendte ham et blik der viste hun ikke var til at spøge med og hun stod rankt og uden den mindste smule tøven.

Tyson gloede op på Pepsi og så ned i gulvet. Ikke på grund af skyldfølelse, mere pga. den sorg, han vidste han skulle gennemgå de næste to uger. Alligevel tog han med et mopset ansigtsudtryk sin mobil frem, slukkede den og lagde den på katederet. Han kunne nok godt overtale sine bror til at give ham hans i de to uger. Det havde han gjort hver gang han havde tabt sine mobiler eller med vilje smadret dem for at få en ny af sine forældre.
"....... Må jeg gå?" sagde han mopset uden at se på nogen af dem.