Se min næse! *privat*

Tyson havde brugt det meste af dagen på at rende rundt udenfor i det forholdsvis gode vejr. Han havde næsten glemt, at det endelig var tid til at få forbindingen af næsen. Den grimme, grimme forbinding, der havde plaget ham i flere uger.
Han gik hen til sygestuen med lette, hurtige skridt og skulle til at banke på, men valgte i stedet at gå ind.

Acher sad ved sit skrivebord, nød en cigaret og læste journaler igennem, nød stilheden lige indtil...
Døren pludselig gik op, og der stod Tyson Tale, den mest arrogante, og ifølge Acher, en af de mest sørgelige mennesker, han længe havde mødt.
"Har du nogensinde hørt om at banke på, hva', Tale?" spurgte Acher irriteret og rejste sig op fra sin stol og sagde "Du vil gerne have forbindingen midt i dit ansigt af, vil du ikke?"
Og Acher slukkede sin cigaret i det dybt blå askebæger der stod i vinduskarmen til det store vindue, der altid stod åbent.

Tyson stoppede op. Han lukkede døren efter sig, lige inden han fnyste irriteret over Achers attitude, "nej, det er meningen det skal være der. Selvfølgelig skal det af, Arkwright. Fjern det fra mit ansigt."
Han kiggede et kort øjeblik på askebærgeret og fik lyst til at ryge, men kiggede hurtigt direkte på Acher for ikke at virke svag eller nervøs på nogen måde.

Acher så irriteret på ham og mørkede at hans tålmodighed faldt drastisk.
"Så kom her hen og sæt dig." Og han smed sig ned på sin stol igen og gjorde gestus til en hård lille stol ved siden af hans egen stol og tilføjede "Kom så! Skynd dig lift, du skulle nødig gro fast til gulvet derovre!"

Tyson orkede ikke at svare tilbage. Sukkede i stedet for og satte sig. Han vendte sig en kvart omgang, og kiggede på Acher med et stift blik og et let løftet øjenbryn.

Acher så på Tyson og tog fat i forbindingen og begyndte blidt at hive, dog vidste han at det gjorde frygteligt ondt. Og mens han hev forbinfingen af Tysons næse, sad han med et smørret smil på læberne og forklarede "Du kan godt risikere at du har nemmere ved at få blodtud, og at du kan opleve en ømhed du ikke helt er vant til. Og du må for alt i verdenen ikke fnyse eller snøfte da det ka fremprovokere en blodtud."

Tyson pev ynkeligt, da Acher begyndte at hive i forbindingen. Smerten skar i hans ansigt, der var ekstremt anstrengt.
Han åbnede sine øjne, der før havde været knebet sammen, op til to små sprækker og så på Acher. Hans hårde blik var falmet fuldstændig, "hva'...? Skal jeg rende rundt og have blodnæse konstant?"

Acher så irriteret på ham og sagde "Ikke hvis du holder op med din dårlige vane! Og hold så op maed at pive, eller jeg får dig til at holde mund." Hans blik var koldt og roligt som han fårtsatte med at hive forbindingen af, han var manglede kun 3/4.

Tyson fik endelig taget sig sammen. Han åbnede sine øjne helt og kiggede på Acher med en blanding af vrede og træthed, "..... Piv."

Acher så utrolig irriteret på Tyson og rev det sidste stykke af hans forbinding og tog et fast greb i hans skjorte og sagde "Jeg advarede dig.." og trak ham ind til sig og deres læber mødtes.

Endnu et lavt piv, undslap Tysons læber, da resten af forbiningen blev revet af. I et øjeblik havde han troet, at Acher ville slå ham, og skulle derfor til at løfte sine arme for at parere, men nåede kun at løfte dem op foran sin brystkasse, før han mærkede Achers læber mod sine.
Hans fingre var let bøjede og øjne spærret helt op i overraskelse.

Acher trak sig tilbage og så irriteret på Tyson og spurgte "Jeg sagde at jeg ville få dig til at holde kæft, gjorde jeg ikke, hva Tyle?" der var næsten afsky i hans stemme og han tænkte for sig selv *Hvorfor er alle ubge piger så vilde med ham? Hans læber smager jo ikke engang godt!* og så dukkede der et lusket smil op på hans læber og spurgte "Var det ikke det du havdd tænkt dig? Måske havde du troet at jeg ville slå dig?" han kiggede misbillinde på Tysons arme.

Tyson tog en lang og dyb indånding. Idet han pustede ud, kunne han mærke en vrede blusse op i ham, han ikke havde følt, siden Kira slog ham.
Han rejste sig op med en så stor bevægelse, at stolen faldt tilbage, hvorefter han tog fat i Archers krave og trak ham op at stå, "det der skal du fandeme ikke gøre på mig, din møghomo!!"
Han strammede grebet lidt og kiggede med truende øjne på ham.

Acher smilede blot af den voldsomme reaktion, lagde hånden på Tysons højre håndled og sagde "Vi ved udemærket begge to at du ikke kunne finde på at slå mig. Desuden jeg er ikke homo, men bisexuel!" Han rev så Tysons hånd væk fra sin krave og satte sig igen. "Men hvis det skulle være, kan jeg sagtens gøre det igen."

Tyson kiggede ned på Archer. Han vejrtrækninger var hurtige og let rystende.
Han gik hen til døren og skulle til at gå, men følte sig til grin. Hvis han ikke gjorde noget, ville Archer have det på ham for evigt.
Han vendte sig om og gik med faste skridt hen til Archer, tog fat i stoleryggen og pressede hele stolen tilbage, indtil den ramte væggen. Han tog fat i begge Archers håndled og tvang dem op mod væggen, hvorefter han kyssede ham, langt mere kraftigt end Archer havde gjort det.

Acher så blot på Tyson, og blev ikke overrasket da han vendte om på.hælene og gik hen imod ham, det der overraskede ham mest var at Tyson først vippede hans stol, det andet var at han blev holdt fast op imod væggen og så var der kontakt imellem deres læber igen og nu var det faktisk hans tur til at spærre sine øjne op, men han fandt hurtigt fatningen igen og han valgte at gengælde kysset, jo, nu kunne han smage Tysons læber og de smagte bedre end før.

Før Tyson vidste af det, havde hans tunge valgt at slutte sig til, og i et tidsrum, der var umuligt at sætte tal på, havde hans tunge undersøgt både oppe, nede, højre og venstre af Achers mund.

Acher lukkede forsigtigt øjnene helt og gengældte blot kysset, og nød Tysons tunge, især når den mødte hans egen, hvilket havde været spøjst at de begges tunger syntes at ville slutte sig til samtidig. Achers arme blev slappe og han vidste at hvis han havde haft frie arme så havde han lagt armene om Tyaons hals.

Det var som om Tysons tanker var gået i stå. Det eneste, han kunne gøre, var at nyde Achers læber og tunge. Selv det at kunne røre ved hans håndled, gav ham en underlig, tilfreds følelse i maven.
Det var nok det længste kys, han havde haft med nogen før, men da han lod sin tunge glide tilbage i sin egen mund og tog lidt afstand til Achers læber, følte han alligevel, at der var noget ufuldendt over det.
Tyson slap hans håndled, rettede sig op og gik uden at sige et ord.

//Tyson ude C://

Og tilbage sad Acher og kiggede hen imod døren.
Og fik så givet sig selv en mental lussing så han selv rejste sig og gik hen til vinduet og tændte en cigarret, og efter sit første sug i den, lagde han fingrene på sine læber og rødmede meget let, dog rystede han det af sig og pustede ud.