Den nye roommate [Privat]

En ny skole. Nye mennesker. Nyt rum. Nyt miljø.
Madara kiggede misfornøjet rundt i sit nye værelse. Og dog... Det så ud til at den anden seng var optaget. Madaras tanker om et privat værelse forduftede.
Gad vide hvem den lille territorie-pisser var? Set udfra ordnen og renligheden, en mors dreng.

Madara slentrede hen til den frie seng, og smed sig på den. Bagage ventede på at blive pakket ud.

Efter noget tid gik Madara igang med at personliggøre sit halvdel af rummet.

Minato kom ind med en stak bøger under armen og standsede forbløffet op da han så alle de nye ting i sit værelse. Kiggede forvirret over på den nye dreng på sengen. "Hej...?" han smilede.

Omsider kom roommaten ind. Madara havde frygtet, at det skulle være en ekstrem nysgerrig møgunge uden grænser. Men ind kom en lille, ufattelig sød og genert dreng. Det meste af Madaras fjendtlighed forsvandt som dug for solen. Han havde mest af alt lyst til at bruge den lille cutie som sove krammedyr.
Dog kan skindet bedrage. Derfor prøvede Madara stadig på at aflæse cutiens følelser og tanker, via kropssprog, ansigt og stemme.
Uden at vise en eneste af disse følelser udadtil, gengældte Madara hilsnen med et smil og hilste tilbage med et neutralt 'Hej. Jeg er din nye roommate.'

"Fedt." Han smilede venligt og rakte hånden frem til et håndtryk. "Minato, Minato Namikaze." Han var indstillet på at være venlig men var selvfølgelig også nysgerrig efter hvem den nye dreng var. Han så meget.. eftertænksom ud?

Madara kiggede ind i cutiens store blå øjne. Ekstremt cute... Hvis Madara kunne slippe med det, havde han givet cutien halsbånd, med et 'Madaras ejendom', på.
"Madara Uchiha" mens han gengældte håndtrykket, med et venligt smil.

///LOLOLOLOLOL///

Et fast håndtryk, så slap han hånden igen. "Nåeh, du er også startet sent? Hvad for nogle valgfag skal du have?" Så kunne Madara selv bestemme hvad han ville svare på.

"Valgfag? Hmmmm.... Jeg får min kamptræning privat, men det ville være klogt at se hvordan, hvad og hvilke træningsgrene i har."
Madara kiggede på cutien. Han havde åbenbart trænet, og trænede stadig. Han havde muskler, selvom han lignede en gennemsnitlig jævnaldrende dreng.
"Jeg tager muligvis noget kampsports orienteret. Det ville også være spændende med noget let jura og tegning/kaligrafi"
"Ved du om i har croquis her på skolen? Og om det er eleverne der går op som modeller?" Selvom Madara udemærket godt anede at de nok ikke havde det, var det nu alligevel en rar tanke at have cutien nøgen oppe og stå model.

Trænede alle på denne her skole kampsport? "Vi har idræt, det er det der kommer tættest på," han trak på skulderen. "Min... veninde har haft sit taekwondohold hernede. Men der er mange der træner. Vi kunne jo sparre engang." Han rodede i sin hjerne efter ordet croquis - han havde hørt det et eller andet sted før. "Det... tror jeg ikke. Hvad er det nu lige det er?"

Madara kunne ikke lade være med at smile indvendigt over cutiens naivitet, dog viste han ingen tegn på ydersiden at han morede sig over cutiens bemærkning.
"Croquis er tegning af nøgen modeller. Det er en god måde at studere anatomi på. Man kan selvfølgelig også tegne efter modeller med tøj på."

Madara blev overrasket. Med det liv han havde haft inden skolestart, var det aldrig faldet ham ind, at der ville være en skole uden kampsport.
"Idræt? Så der er kun kampsport i fritids hold? Okay." "Men det ville være rart at sparre, for at holde sig i form. Hvad træner du?"

"Shaolin kung fu... og jeg tror ikke der er nogen der tegner efter, øh, nøgenmodeller..." Var der nogen skoler der gjorde det?!

...De store undrende blå øjne, og de lettere rødmende kinder. Indvendigt grinte Madara over cutiens ansigts udtryk.
"Jeg tror jeg vælger noget tegning som valgfag" Man kunne jo altid håbe at cutien ville stå model. Eller bede ens cute roommate om at smide tøjet, for at kunne lave et grundigt anatomi studie.
"Jeg har altid været facineret af Kung Fu'ens alsidighed. Rart at vide at der er andre der er glad for det, her på skolen"
"Vil se frem til at skulle have dig som sparrings partner!"

Pyha. Endelig en der ikke var skrupskør, kom til skade hele tiden, eller bollede på gangene. "I lige måde," et stort smil. "Hvad træner du selv?"

Hvad Madara trænede? Det ville være bedst ikke at fortælle hvad og hvordan de trænings metoder bestod i. Selv fuldvoksne mænd ville være traumatiseret, hvis de blev kastet ud i den slags ekstreme trænings metoder.
Madara var ikke selv glad for at blive trænet på den måde. Men kunne godt se, at som næste overhoved for en stor hemmelig klan, der har flere tusind års historie, var det ikke noget han kunne undgå.
Det var nok bedst ikke at nævne det for cutien eller for nogen her på skolen. Han blev trods alt trænet i hemmelighed.

"Tro det eller lad være, jeg træner faktisk også noget i retning af Kung Fu. Dog har min træner det med at blande andre stilarter ind, for at gøre en forskel og for at få indblik i andre kamp genrer."
Blande andre stilarter ind. Var nok et klogt valg, at sige. Så havde han en undskyldning for hvorfor han kendte så meget til forskellige teknikker.

"Okay, det lyder fedt," han smilede. "Har også trænet lidt taekwondo. Jeg glæder mig til at se dine teknikker."

Madara var blevet sendt til skolen for at leve blandt mere normale mennesker, frem for den skjulte klan han stammede fra. Staten katoriserede hans klan og familie, som en slags mafia. Og det selvom hans klan stort set ikke lavede noget kriminelt.
Som næste overhoved for klanen, mente Madara og resten af de højerestående fra klanen, at han havde godt af at få et indblik i den mere generelle verden.
Cutien så frem til at se Madaras teknikker. Det skulle cutien være velkommen til, dog tænkte Madara mere på teknikker på et lagen, end teknikker på måtter.
Gad vide om det vil lykkedes Madara at gøre cutien til hans egen ejendom. At tatoverer hans egen personlige mærke på cutiens blege bløde umærkede hud.
En let sitren gik gennem Madaras ryggrad.

"Og jeg glæder mig til at se dine teknikker. Kan næsten ikke vente."

Minato vidste selvfølgelig ikke noget af alt det her, så han regnede med at alt bare var helt normalt med den nye fyr. Selv om ... der var et eller andet der gjorde ham usikker. Men det var noget pjat. Det var jo bare en almindelig dreng, han var ikke engang særligt høj. "Vi kan da bare sparre i eftermiddag. Hvis du har fået flyttet dine ting ind og sådan."

Det her var ikke godt. Madara kunne se at cutien havde opfanget nogle af Madaras signaler.
Cutien faldt dog til ro igen, men Madara var ikke sikker på om det var skuespil.
Måtte hellere holde følelser og tanker under streng disciplin.
"Jo, jeg har sat alle mine ting på plads. Ihvertfald de vigtigste"

Det ville være spændende at se, hvor meget cutien kunne i selvforsvar. Kunne måske få brug for den info senere i fremtiden.
"Det ville være opfriskende med noget sparring!" sagde Madara mens han smilte så venligt han kunne til cutien.

"Sure.. klokken fire? Ved du hvor gymnastiksalen er?" Nå, han var vist god nok. Måske var Madara bare lidt nervøs fordi han var ny.

"Nej, har ikke rigtig haft mulighed for at udforske skolen." Skulle han lade cutien slippe af syne, eller skulle Madara analysere cutien yderligere?... Madara ville tage det som det kommer.

"Så kan vi bare følges derned. Åh.. hvis der dukker en pige op, så er det en jeg hjælper med lektier. Hun er vant til at jeg bor alene, så hvis hun er overrasket er det derfor," han smilede for at vise at det ikke gjorde noget.

Pige? gad vide om det var den samme pige han nævnte i starten af dette møde? Det lød som om cutien bekymrede sig om denne pige... Cutien nævnte tøvende at det var en veninde. Og nu var der lige pludselig taget højde for at denne pige kunne blive hidsig, hvis dullen så cutien med Madara.
Måske havde cutien en crush på denne dulle?
Det skulle nok blive spændende.
"Hvis hun bliver overrasket eller reagerer på den ene eller anden måde, fortæller vi hende situationen."

Minato undrede sig lidt over det velovervejede svar, som han ikke helt havde forventet fra en 16-årig. Eller hvor gammel fyren nu var. Han var i al fald ikke helt almindelig. "Ja, det gør vi. Tror ikke hun bliver overrasket eller noget, men bare så du vidste det."

Madara fik lige pludselig lyst til at tjatte lidt verbalt til ham, for at se hvordan cutien reagerede.
"Hjælper du mange piger med lektier, eller er det bare denne ene? Det er måske din søster? Du virker til at bekymre dig om hende?"

"Næh... hun er bare min veninde," skyndte han sig at svare. "Jeg kan godt lide at hjælpe." Lalalalala lad som ingenting.

Det undvigende blik. Det hurtige svar. Den undskyldning. Ingen tvivl om at cutien havde et crush på denne dulle.
Hvis han via sin klan fik denne dulle til at forsvinde i havets dybe mørke, med hurtigtørrende cement om anklerne, kunne Madara muligvis få afledt cutiens opmærksomhed fra dullen i længden.
Men det ville tage tid, risiko, og en mulig personlighedsændring, til det værre, hos cutien.

Madara lod som om han havde slugt cutiens undskyldning råt.
"nååå, ok. Det var da venligt af dig. Hvad hedder din veninde?" Spurgte Madara i et roligt og venligt tonefald.