Med vilje eller et uheld? (Mini Kakaomælk)

Kira der kun lige nåede at dukke hovedet så den kun lige snittede ham, på grund af sin kamp træning kunne mærke hans skulder brokke sig over det.. Han tog fat i begge Tysons arme og pressede ham irriteret op imod en væg og holdt ham fast "det var da utroligt med dig. Så snart jeg siger noget der ikke passer dig slår du ud efter mig...?" han kiggede surt på ham. Fuck hvor han hadede den dreng her. han trængte til at lærer en lektie, og jo før jo bedre. Han var godt nok træt af ham

"Slip!!!" råbte Tyson, og vred sine arme så meget han kunne, dog sørgede han for ikke at slippe toiletbørsten. Hvorfor helvede var den knægt så stærk?! Det var ikke normalt...
Tyson tog igen en dyb indånding, kiggede Kira stift i øjnene og sagde med en lav men vred stemme, "jeg vandt utallige spyttekonkurrencer, da jeg var mindre. Tving mig ikke til at bruge dit grimme fjæs som skydeskive."

Kira holdt bare fast uden at virke som om han havde problemer, selvom det gjorde ondt i hele hans venstre skulder.. Han smilede provokernede og med en flabet undertone i stemmen "AHh så var det dig der var skyld i det var som et kysse en vaskeklud.. Du har alt for meget spyt med i det fra dengang af.. " han smilede flabet.. "forstår sku bedre du ingen tøs har så hvis det som at kysse en vaskeklud..."

Lige som han havde afsluttet sætningen, prøvede Tyson at tage føringen ved at aflevere en spytklat i hovedet på Kira. Det skulle nok tørre smilet af hans fjæs!

Kira nåede kun lige at lukke sit øje så han ikke fik spyttet i øjet og med den hånd der ikke holdt Tysons med en toiletbørste i tørrede han det irriterede af med ærmet... han tog derefter en smule hårdt fat i hans hage og holdt ham fast og lænede sit hoved imod hans og kiggede irriteret på ham "Helt klart karklud" han smilede stadig flabet og fortsatte inden Tyson nåede at svarer "Utroligt sådan en lille møg hund du er.. Hvis det ik var fordi jeg har mere fornuft end dig så havde jeg smadret dig på stedet...." han kiggede bare koldt på ham og stod stadig helt tæt på ham

Så tæt på. Og Tyson var fanget. Han kunne umiddelbart kun se to muligheder; at sparke Kira i skridtet eller bide ham i læben.
Men skridtet var et helligt sted. Et hankøn sparker ikke et andet hankøn i skridtet. Det var en uskreven regel. Og læben. Læbekontakt... føj, nej!!
Han kunne ikke gøre andet end at stirre vredt på Kira, "fornuft? Dig? Tsh, du er en skændsel for denne her skole."

Han blev stående uden og rykke sig og var stadig lige selvsikker. Der var ingen tøven i hans stemme. "skændsel?? Og hvorfor er jeg så en skændsel? I det mindste går jeg ik og flirter med alle tøserne på skolen, og skaber drama hvor jeg går" han kiggede stadig lige koldt på ham og afventede hans svar.

"Jeg flirter med de nemme. Der er en grund til at de er nemme - de vil gerne. Derfor gør jeg ikke noget forkert," Tyson så med smalle øjne på Kira. Hans arme var ved at gøre ondt på grund af den ubehagelige stilling, de blev holdt i. Han fnyste lavt og tilføjede, "ikke ligesom dig. Det kan godt være du kun går ud med en. Men til gengæld er hun den klammeste, mest forfærdelige, mest oppustede, grimmeste, latterligste møgluder, jeg nogensinde har kendt!"

Kira der holdt fast i Tysons ene arm, og hans hage med den anden kunne mærke frustrationen i ham stige.. Han kunne sq da ikke sige sådan. Da han begyndte at svine Lacus til på den måde ville han bare lukke munden på ham, men da han ingen hænder havde fri gjorde han det eneste han lige kunne finde på.. Han pressede hårdt sine læber imod Tysons så Tysons hoved ramte ind i væggen og han havde stadig fast i hans hage. han fortrød det kort efter, men kunne ikke bare bakke ud på nuværende tidspunkt, så ville han virke svag så han blev stående og holdt ham fast

Tyson spærrede sine øjne vidt op i overraskelse og løftede sin frie hånd op til Kiras skulder for at skubbe ham væk, men kunne af en eller anden grund ikke få sig selv til det. Han lod i stedet for sin hånd hvile på hans skulder og nød øjeblikket, hvor Kiras læber mødte hans. Hans øjne havde næsten lukket sig helt sammen i nydelse.

Kira mærkede hans hånd imod sin skulder og forberede sig på en smerte når han nu blev skubbet væk. Men der skete intet. Han havde stadig øjnene en smule åbne og undrede sig over det, kunne han rent faktisk lide det? Det var jo ikke meningen! Han pressede sin tunge ind imellem Tysons læber. Måske fik det ham til at trække sig. Alt imens forsøgte han at ignorere den stemme i det bagerste del af sit hoved der sagde han selv kunne lide det..

Tyson mærkede Kiras tunge møde sin, idet han lukkede øjnene helt, og åbnede sin mund lidt mere for at give ham plads. Hans borede sine fingre lidt ned i Kiras skulder og holdte fast i hans trøje.
Det var en hallucination, det var han sikker på. Kira havde slået ham ud, og nu hallucinerede han om underlige ting. Jeps, det var det. Hvorfor ville Kira ellers kysse ham?

Kira mærkede en smerte i skulderen i men ignorerede den, han mærkede Tyson der åbnede sin mund lidt mere. Han slap hans hage så kysset blev mere afslappet og lod den venstre hånd støtte på væggen bagved Tyson. Han slap dog ikke med den højre. Han glemte alt omkring hvad der var foregået og havde lukket øjnene helt, han kunne ikke lyve for sig selv om han nød det, selv hvis han havde haft overblik. Men det var som om hans hjerne bare slog fra. han flyttede sin hånd fra Tysons arm og tog i stedet fat i hans skjorte på siden af hoften og trak Tyson ind til sig i et hårdt ryk, imens han lod sin tunge bevæge sig smidigt omkring Tysons

Tyson lod sin hånd glide ned fra Kiras skulder, hele vejen ned til hans hofte, ind under skjorten og opad igen. Han kærtegnede Kiras hud og undersøgte hans overkrop mens sine fingre, alt imens han nød tungekysset i fulde drag. Han var så optaget af det hele, at hans højre arm forblev det samme sted, stadig med et fast greb om toiletbørsten.

Kira mærkede hans hånd imod sin hud, og nød hvert eneste kærtegn. Han pressede ham bestemt op imod væggen og placerede sit ene ben imellem Tysons og skubbede det ind imod hans skridt imens han brød kysset og bed ham i halsen for derefter at kysse samme sted. Han vidste ikke helt hvad der fik ham til det. Han burde hade ham, ikke opfører sig sådan, men noget i ham kunne ikke få sig selv til at stoppe.

Genma hørte noget inde fra drengenes toilet og åbnede døren lige så stille og kikkede ind. Han nikkede med hovedet og kom med et stort smil inden han lige så stille luskede af igen. Det her ville blive den bedste ide han nogensinde havde udført.

//Genma ude//

Tysons åndedræt var lettere rystende, da Kira begyndte at bide og kysse ham på halsen. Han bed sig i underlæben og kunne ikke holde tilbage længere. Han smed børsten fra sig og lod med en hurtig bevægelse også sin højre hånd glide op under Kiras skjorte.
Men så skete det. Børsten ramte gulvet, og lyden fik af en eller anden grund Tyson til at åbne øjnene, og med et stoppede han alle bevægelser. Om det var det skarpe lys i øjnene eller lyden, vidste han ikke, men han indså nu, hvad det var, han havde gang i. Han stod og ragede på Kiram Takuma, personen han hadede allermest.

Kira hørte aldrig døren, han var alt for langt væk i sine tanker. Han hørte svagt noget falde på gulvet, men først da Tyson ikke rørte sig gik det op for ham hvad han havde gang.... Han forstod det ikke helt, hvad lavede han egentlig.... Det var jo Tyson og han havde Lacus.. han rykkede sig med et hurtigt ryk væk fra Tyson og kiggede bare tomt på ham.. Hvad fanden skete der lige? Hvorfor fanden havde han gjort det. Det hele virkede tåget for hans hoved og han bakkede lidt bagud til han ramte toiletboksen og kunne mærke en smerte i skulderen og lagde hånden op på den imens han skar en grimasse.. Han håbede lidt på og vågne op om lidt og indse det hele var en drøm

Tyson stirrede i et kort øjeblik på Kira, lige inden han med et svuptag tog sine cigeratter og gik ud af døren med hastige skridt. Hans 'jeg går ud af rummet sidst' - stolthed var ligegyldig nu, hvor alle andre former for stolthed, han havde, var forsvundet fuldstændig.

//ude af tråd//

Kira sank sammen på gulvet da han så Tyson farer ud.. Han kørte en hånd igennem håret og så fuldstændig forvirret og opgivende ud. Han fattede intet af hver der var sket... Han hadet Tyson, ikke bare hadet. Han kunne ik fordrage ham og hans irriterende måde og være på. Og han hadet især måden han talte om lacus på og generelt behandlede folk. Han var selv ekstrem glad for Lacus så hvad fanden skete der lige? han kunne mærke en dårlig smag i munden og fik dårlig samvittighed over hvad der var sket. Det var ikke fordi han var tiltrukket af Tyson, han var trods alt bare en irriterende snotunge. Han sukkede og rejste sig med lidt besvær. han skulle nå og skifte trøje inden næste time. Han gik ud af døren tryg ved tanken om ingen havde set dem. Så kunne han nå og finde ud af først hvad fanden der var sket..

//kira er ude//