Med vilje eller et uheld? (Mini Kakaomælk)

Kira kom gående ud fra en toiletboks og gik hen for at vaske sine hænde. Han kiggede sig i spejlet og rettede på sit hår.. Han havde været tidligt oppe for at træne, og det kunne egentlig godt mærkes lidt. Men han havde også været lidt udkørt på det sidste. Han gik hen imod døren da han var færdig. Hans tanker var langt væk, han kunne stadig huske den dag hos Lacus og det sad lidt fast i hovedet på ham.

Tyson havde skyndt sig hen til drengenes toilet. Han var kommet til at fnyse igen, så han havde fået blodnæse, og havde løbet hele vejen fra kantinen.
Hans hånd var presset mod hans næse, for at blodet ikke skulle dryppe over det hele.
Han skubbede sig forbi folk, som han løb, og svang med en hurtig bevægelse døren til toilettet op, så den med en voldsom kraft ramte Kira.

Kira der var i sine egne tanker opdagede først døren da den smækkede op i hovedet på ham og ramte ham lige på næsen og fik ham til at vakle ind i væggen som han gled ned af. Hans hånd var for næsen "Av for fanden!" han kiggede på sin hånd og fik øje på noget blod og kiggede så op og fik øje på Tyson.. Seriøst.. det var da skæbnens ironi. Han sagde ikke noget han holdt bare hånden ved næsen og kiggede op på ham. Havde han vidst han var på den anden side? Han vidste bare han var pænt irriteret pt. "Så når du ikke selv kan slå bruger du døre? Svagt..." han rejste sig langsomt op og støttede med den anden hånd til væggen

Tyson hørte beklagelserne og skyndte sig at kigge på det uheldige offer, han havde ramt. Da han så det var Kira, stod han og stirrede lettere lamslået på ham, indtil han begyndte at snakke til ham.
Han glemte alt om sin blodnæse og fjernede sin hånd for at Kira bedre kunne se, hvor irriteret han var, "ja, undskyld, at jeg ikke kan se igennem døre. Jeg ville ikke slå dig med vilje, fordi jeg ikke vil synke ned på dit taberniveau."

Kira der efterhånden var kommet op at stå lagde mærke til Tysons blodnæse? Havde han stadig problemer? Han havde slået hårdere end han troede, men han havde fortjent det.. Han gik forbi ham hen til vasken og vaskede det værste blod af og tog en serviet som han holdt op og holdt hovedet lidt bagover. "Taberniveau? Siger ham der står og sviner en pige åbenlyst foran alle i en kantine" han kiggede koldt på ham "Du fortjente det slag for den måde du behandlede lacus på.." hans stemme var om muligt endnu mere kold end hans blik

"Hvis det var så forfærdeligt for hende, kunne hun have svaret igen, i stedet for at sidde på hendes flade og vente på, der kom en, der kunne slå for hende," Tyson gik forbi Kira, hen til vasken længest væk fra ham, og kopirede hans blodnæse-stopning. Med hovedet tilbage og næsten lukkede øjne, tilføjede han, "du faldt lige i hendes fælde. Hun vil hele tiden reddes. Det bliver spændende at se, hvornår du indser det."

Han forsøgte at ignorer det Tyson sagde men kunne ikke helt lade være og kunne mærke han igen blev irriteret på ham "Hvad er det du ikke forstår? du kender hende jo tydeligvis ikke. Hun er en stærk pige og ville du indse hvis du gad se ud over din egen næsetip! Hun har ikke brug for at blive reddet, men når en fyr står og sviner en på den måde og kalder en en luder, så det sq da klart man reagere sådan..." han skiftede papiret ud da det var fuld af blod på nuværnede tidspunkt "Men går ud fra du ikke er intelligent nok til at kunne se det. Du ser kun det du selv vil!" han holdt hele tiden sti blik fast på Tyson og tøvede på intet tidspunkt

Tyson sukkede og fjernede papiret, hvorefter han kiggede på Kira og talte i et bedrevidende toneleje, "jeg har kendt hende i længere tid, end du har, lille Kira. Så du skal ikke engang prøve at redde den."
Han gik hen til skraldespanden, smed papiret ud og duppede forsigtigt sin finger under sin næse. Det så ud til at være stoppet. Han vendte sig om mod ham og nikkede forstående, "men jeg kan godt forstå, hvad du mener. Problemet er, at vi er så forskellige, os to. Jeg mener... jeg prøver at løse tingene gennem snak. Du løser tingene gennem vold. Hulemandsmåden. Du er bare ikke ligeså civiliseret som jeg er, hm? Men det er okay. Det er der ikke mange, der er."

Han kiggede bare koldt på Tyson inden han fjernede papiret og lagde mærke til det ikke blødte mere. Han vendte derefter sit blik imod ham igen "Og hvordan synes du så selv det går?? Så vidt jeg har forstået gemmer du dig altid bagved dem med muskler.. Det handler vel i bund og grund om du er for svag til andet" han gik lidt tættere på ham og kiggede koldt på ham "Jeg slog dig fordi du fortjente det, hvis du har lagt mærke til det slog jeg kun 1 gang, og har ikke slået andre her. så fortæl mig lige igen hvordan jeg løser alt ved at slå"

Tyson gik også lidt tættere på Kira og så ligeså koldt på ham, "slog fordi jeg fortjente det? Der er flere personer, der ikke kan lide mig, men ingen af dem har slået mig. Ved du hvorfor? Fordi de ikke tænker med næverne, som visse andre gør."
Tyson fnyste, dog ikke med nok kraft til at han fik blodnæse igen, og spredte sine arme lidt ud, mens han smilede flabet til Kira, "og hvis du siger, du slog mig, fordi jeg fortjente det, så fortjener jeg det vel også nu, ikke? Jeg er jo så frygtelig. Så slå mig. Lige i hovedet. Kom så, hulemands-Kira, vær en 'mand', og giv mig et ordentligt slag."

Kira kiggede bare på Tyson der var lavere end ham og fik et flabet smil på læberne. Han knyttede sine hænder men lod dem hænge ned langs siden. "Bare fordi du gerne vil have jeg slår dig, så betyder det ikke jeg gør det... Jeg kan godt se du tydeligvis mener at have fundet ud af hvad jeg er" hans smil blev større men stadig flabet da han lænede sig lidt ned imod ham "det tydeligt du intet ved.." han satte en hånd på Tysons bryst og skubbede irriteret til ham "og smut så.. jeg gider egentlig ikke bruge min tid på dig.. Du ikke det værd.. Ser du, jeg har rent faktisk et liv. Jeg ved godt du nok ikke ved hvad det er, men det betyder ikke jeg ikke kan leve mit" hans tone blev hånlig og han lod sin hånd falde igen og slappede af i begge hænder

Tysons smil blegnede, da han blev skubbet til, og hans ryg ramte ind i en af dørene til toiletbåsene. Han sørgede for hele tiden at holde sit kolde blik på Kira, mens han talte, og svarede så, "hvorfor skal jeg gå? Er det nu pludselig dit territorium?"
Han tilføjede hurtigt, før Kira kunne nå at svare, "men jeg skal nok gå, hvis det er så vigtigt for dig. Jeg kan måske endda hente din kvinde herned til dig," hans mundvige løftede sig lidt, og han begyndte at tale lidt tydeligere, "hvis du forstår, hvad jeg mener? Kira. Kvinde. Toilethule. Kneppe. Formerer sig. Hulemandsbørn. Forstår du...? Oh, eller skal jeg først lære dig at lave ild eller vise dig en mønt, for at du tør stole på mig? Skinnende ting, du ved. Fra den civiliserede verden."

Kira blev stående og trak vejret roligt. Hvad fanden var der galt med den her fyr? Hvorfor skulle han altid været så forbandet provokerende. Det var helt ufatteligt så hidsig han altid formåede at gøre ham. Han nåede heller ik at svarer på det første da Tyson fortsatte, og om muligt blev han endnu mere provokerende. Kira kunne mærke hans vrede der igen boblede i ham, men han stod stadig stille "tror det på tide du overvejer dine ord. Jeg gider egentlig ikke hører på dit pis, bare fordi du ikke kan beholde pigerne ordenligt så de rent faktisk gider have dig.. Ikke mit problem. I var ikke kærester. Og styr dig lige.. Hvis nogen her er hulemand er det da vist dig, du tænker fandme ikke på andres følelser kun dig selv. Men jeg har nyheder til dig smarte. At trække en pige rundt på den måde og behandle hende som du gjorde hjælper dig ikke..!" Han kiggede koldt på ham og begyndte at gå hen imod døren, han kunne godt mærke hans raseri ikke ville lægge sig på nuværnede tidspunkt og han havde ikke lyst til at miste kontrollen igen

Tyson blev stående og kiggede efter Kira, "jeg behandler hende, som jeg gør, fordi hun behandlede mig, som hun gjorde. Lev med det."
Han så på ham med et smil. Ventede bare på at han ville gå ud fra toilettet og smække døren efter sig, så Tyson for en gangs skyld kunne føle, han havde vundet. Han havde savnet den følelse, lige siden alt og alle omkring ham forsvandt.

Kira stoppede og kiggede over skulderen "behandlede dig? Har du nogensinde tænkt på folk behandler dig som du behandler dem. jeg har ingen ide om hvad der foregik imellem jer to før jeg kom, jeg er egentlig også ligeglad.. For jeg ved at havde du behandlet hende ordenligt havde jeg ikke haft en chance.. Så hvem af os er det lige der har tabt på det her?" han sendte ham et flabet smil.

"Dig," svarede Tyson hurtigt med et løftet øjenbryn, "det er dig, der sidder tilbage med den kælling. Held og lykke."
Han smilede stadig. Ingen skulle tage sejren fra ham. Ikke denne gang.

Han grinte lidt og rullede med øjnene "Er lidt synd for dig du er så dum du ikke kan se det. Nej vent det er det egentlig ikke. du ligger som du har redt.. Hyg du dig med din ensomhed." han lavede en ligegyldig bevægelse med armene og gik hen og tog fat i døren

"Hyg dig med din fanatiske møgkæreste. Vi ses, når I en gang slår op. Så vil jeg stå og grine af dig på sidelinjen," sagde Tyson og tog sin cigeratpakke frem. Når den idiot til Kira var gået, ville han udenfor og ryge en smøg. Så han kunne godt lige tage at skride...

Kira der ellers var overbevist om han havde kontrol over sig selv, men da han hørte Tyson sige det sidste kunne han mærke han ingen kontrol havde og i et split sekund vendte han om og tog fat i Tysons skjorte med begge hænder og skubbede ham en smule hårdt ind imod døren til et af toiletterne "Det var da utroligt så flabet du er! Du skal lærer og holde din kæft!" han kiggede koldt på ham men slap ham ikke

Tyson tabte i forskrækkelse sin pakke og stirrede i et øjeblik forskrækket og overrasket på Kira med udspilede øjne og lidt åben mund. Dog fik han hurtigt taget sig sammen og prøvede at stirre koldt på ham igen, desværre uden held, "du understreger min hulemandspointe med det der."

Han så stadig direkte på Tyson og tøvede ikke spor "Jeg ret ligeglad.. Hvis det gør mig til en hulemand at forsvarer det jeg tror på, og dem jeg holder af så kan du kalde mig en hulemand lige så meget du vil.." han holdt stadig fast og stod urokkeligt "Jeg vil hellere være en hulemand end som dig!" han slap ham og kiggede stadig bare på ham med det samme intense kolde blik og man kunne se vreden i hans øjne

"......," Tyson fjernede i et kort øjeblik sit blik fra Kira og så i stedet for på sin skjorte, der var blevet lidt krøllet. Han rettede på den og stirrede igen ind i Kiras øjne, "så er det godt, du ikke er mig, hva'?"
Der var en lang stilhed, og han fortsatte, "jeg forstår ikke, hvorfor du bliver ved, hvis du er så ligeglad, som du siger. Jeg bliver ved, fordi jeg ikke er ligeglad. Jeg synes du virker helt okay, og mine venner kan også godt lide dig. Du har bare truffet et meget, meget dumt valg. Så hvorfor bliver du ved, når du er ligeglad? Hvis du var ligeglad, ville du have gået lige før."

Kira som havde været så sikker på alt tøvede pludselig en smule. Han kiggede bare på Tyson.. Hvorfor var han ikke ligeglad? Det måtte være fordi han generede Lacus.. Ja det var det. Han samlede sig og talte lige så selvsikkert som før "Fordi du konstant beslutter at genere og svine min kæreste til.. Hvad regner du med? at jeg bare ignorer det og lader dig gøre det? Desuden hvis du synes jeg virker okay, hvorfor er det så du insistere på konstant at genere mig?" han rullede opgivende med øjnene og vendtede ikke på Tysons svar før han vendte sig om og gik hen til vasken og tog noget vand i hovedet for at samle sig lidt igen

Tyson rettede lidt mere på sin skjorte. Han følte et pres lette sig, da Kira gik hen til vasken. Siden episoden med Acher, havde han været lidt ukomfortabel med at have mænd for tæt på sig.
"Jeg bliver jo nødt til at få ind i hovedet på dig, at det, du gør, er latterligt og idiotisk. Fornærmelser er vist den eneste måde at få din opmærksomhed på," svarede Tyson monotont og kiggede hen mod Kira med sin ene hånd halvt nede i lommen.

Kira kiggede på Tyson via spejlet og sagde ikke noget længe, han tørrede vandet væk fra sit ansigt og kørte den fugtige hånd igennem sit hår og vendte sig så og kiggede på Kira "Latterligt og idiotisk? Siden du er SÅÅÅ klog, så fortæl mig da hvad det er du mener jeg gør forkert?" han lagde tryk på det ironiske og kiggede bare tomt på Tyson... "Du tror du er så fantastisk klog, men i sidste ende er du den her der alene... SÅ fortæl mig lige hvordan kan det JEG gør være latterligt og idiotisk?"