Hygge på værelse 4 [[kakaomælk]]

Hendes mund stod åben, trak mindre luft ind end hun havde brug for. Hendes arme sneg sig rundt om hans hals, fingre gled op i de bløde nakkehår og tog godt fat.

Et kort gisp mod hendes hals ved den pludselige smerte, og han bevægede hånden lidt hurtigere.. meget hurtigere end han troede hun ville have det...

Der blev kortere og kortere tid mellem vridene af hendes hofter, og vridene selv blev større og større, hun gispede efter vejret, hendes krop sitrede, mere af hendes væsker lækkede ud forneden, ned af hans fingre... Der var ikke langt igen...

Igen det lille vride med fingrene inden i hende, hans mund fandt hendes øreflip og bed instinktit i den. Han registrerede fjernt en let krampe i hånden men ignorere den.

"'N-'Nato.." hendes kinder blussede, hun mærkede hvordan heden indeni steg og steg...

Han svarede kun med en lille lyd ved hendes hals, smagte på hendes bløde hud.

Før hun vidste af det, røg hun over grænsen... Mærkede hvordan hendes krop spændtes, kunne ikke trække vejret i et sekund, det hele sitrede...

Han gispede overrasket da han mærkede den første sammentrækning omkring sine fingre, var lige ved at stoppe bevægelsen men blev så ved, lidt forsigtigere, mens han så intenst på hendes ansigt. Hun var så smuk...

Efter hvad der virkede som en evighed for hende, men hvilket i virkeligheden kun var et øjeblik, faldt hun tilbage mod madrassen, trak vejret tungt, dybt, langsomt.

Han trak forsigtigt fingrene ud af hende.. overvejede hvad han skulle gøre og endte så bare med at lade hånden hvile på hendes lår. Rejste sig op på albuen og lå og kiggede på hende.

"Ah..." den lille lyd undslap hende da han trak fingrene ud, og hun lå bare der, med lukkede øjne, faldt langsomt til ro igen.

Han lå bare stille og betragtede hendes ansigt. Turde ikke røre sig, hvis han nu... forstyrrede hende eller noget.

Et øjeblik senere, og hendes øjne åbnedes halvt igen - et blidt smil blev sendt hans vej.

Han smilede tilbage, genert.. der var så meget han gerne ville sige til hende, men lige nu havde han ikke ord.

Hun hævede sig stille og roligt op på hendes albuer, gav ham et blidt kys.

En følelse af lettelse strømmede igennem ham - så var han alligevel ikke helt idiot til det her - nej, måske var han ligefrem god nok til hende.. Han gengældte kysset og strøg forsigtigt hen over hendes kind.

"Mm.." hun smilede, sukkede lykkeligt og lænede ind i kærtegnet.

"Var.. var det godt?" Han kunne alligevel ikke nære sig for at spørge. Trak hende lidt tættere ind til sig.. det var småkoldt i rummet.

"Mm.." hun nikkede, smilede, kyssede ham igen og lagde armene om hans hals.

Han lod sig falde ned på ryggen og trak hende helt tæt til sig, mens hans hænder kærtegnede hendes ryg og hår.

"Du... Du er virkelig dejlig." hendes opførsel før havd ehelt sikkert også sagt det, men... Hun syntes bare hun også var nødt til a sige det højt. Og give ham et godt kys for hans anstrengelser.

"S..synes du det," sagde han overrasket, men glad. "Det er du også," skyndte han sig at forsikre hende.

Et let grin. "Jeg ville ikke have sagt det hvis jeg ikke mente det... Og tak." hun smilede, krammede ham, puttede sig helt tæt ind til ham og lagde hovedet på hans skulder.

"For hvad?" Det forekom ham at det var ham der havde mest at takke for. Som foreksempel - hende.

"For det hele..." hun vred sig let, lagde derved mærke til... Ja, at en bestemt del af ham vistnk var kommet til live igen. Der blussede vistnok en ny rødmen i hendes kinder.