Værelse nummer 4.

Hmm. Så alle pigernes værelser var lige numre, alle drengenes værelser var ulige numre. Det gav vel en eller anden form for mening, på et langt ude plan.

Suk.

Nå, skoledagen var ovre, nu til at komme tilbage til det værelse hun indtil videre var alene om. Gid der dog snart var en anden pige der flyttede ind på det her værelse. På den ene side var det fedt at have så meget plads til sig selv, men på den anden side kunne aftenerne godt blive lidt ensomme. Altså, de aftener hun ikke var til træning.

Med endnu et suk lukkede hun døren efter sig, smed skoletasken på gulvet, smed tøjet og kom i natkjole istedet, hvorefter hun i ren kedsomhed gik igang med at øve sin taekwondo, slå og sparke ud i luften.

Sakura kom gående ind på værelset og så Kushina øve sit taekwondo. Hun kiggede på hende og sagde "hey forstyrre jeg?, jeg kommer til at skulle bo på samme værelse som dig!. Hun satte sine ting på sengen og satte sig ned og så på hende.

"Nejnej, du forstyrrer så sandelig ikke," hun gav et let grin. Derefter smilede hun stort. "Skal du? Ej, dejligt! Jeg har været mutters alene her de uger jeg har været her."

Sakura grinte lidt og sagde "Så var det vidst godt jeg kom herhen afligevel. Det går jo ikke du er alene." Hun smilede til hende og begyndte at pakke hendes ting ud. Hun lagde sig på sengen og sagde "Når ja for resten, jeg er Sakura...Sakura Naiya"

Hun smilede. "Kushina Uzumaki her, dattebane!"

Okay. 1. års pigegangen. Han var slet ikke sikker på om han måtte være her.
Nervøst tørrede Minato sine håndflader af i bukserne.
Hun havde ikke været på gangen da han kom ud, forpustet efter at have brugt alt for lang tid i omklædningsrummet fordi han for det første skulle snakke med Gwaine, for det andet lige skulle sætte håret. (Det havde ikke hjulpet overhovedet.)

Han kunne ikke lade Kushina tro at han bare havde droppet hende. Så nu ledte han efter hendes værelse - ooo, opslagstavle! Hun havde værelse 4... Det var lige derhenne. Han kunne høre stemmer bag døren.

Han tog sig sammen og bankede på døren.

"Ja?" lød Kushina's stemme indefra.

Han rømmede sig og åbnede døren på klem. "Hej," sagde han forsigtigt. Shit. To piger.

Sakura så på Minato og sagde "Jamen det er jo Mr blondi... har set dig flere gange på skolen, har du et ærne med kushina eller ville du bare hygge dig med to piger"

"Minato? Hvad laver du her?" spurgte hun med et overrasket grin.

"Jeg ville.." han var blevet lidt flov og forvirret over Sakura. "Jeg ville bare sige hej. Og undskyld jeg missede dig på gangen. Der var en der havde glemt sine sko," forklarede han lidt nervøst.

"Ah. Nårh ja, det minder mig om det jeg ville spørge dig om." sagde hun med et stort grin.

Sakura griner lidt og venter på at se hvordan det udvikler sig "så i to kan altså lide hinanden, eller ved i det bare ikke i nu?"

"H-hvad?" spruttede Minato. "Jeg - jeg har altså først lige mødt... Jeg har været her i en dag, jeg har lige mødt Kushina." Var det så tydeligt? Han blev lidt rød i hovedet.

Kushina var totalt mundlam i nogle sekunder. "Vent - hvad - nej da!" udbrød hun så hurtigt at ordene nærmest snublede over hinanden.

Sakura begyndte at flække af grin "hahaha i er jo knald røde begge to, mig snyder i squ ikke...jeg kan se det med det samme, jeres kemi er helt i top...i burde gøre noget ved det i to" hun kunne ikke stoppe med at grine og deres pinlighed.

Nu var han i hvert fald knaldrød i hovedet. Han lukkede øjnene et kort øjeblik og prøvede at bruge en meditationsøvelse til at falde lidt ned. Det lykkedes... rimeligt dårligt. "Jeg kom.. faktisk bare for at sige hej," forsøgte han at redde ansigt.

"Og nu går vi ud og snakker. På gangen. Nu." hun praktisk talt hev Minato med sig ud på gangen for at redde dem fra flere af Sakura's kommentarer og yderligere rødmen for dem begge.

Sakura lagde sig på sengen helt rød i hovedet af grin, imens hun tænkte "Det var nu meget morsomt, jeg skal helt klart hører hvad de snakkede om når hun kommer tilbage "

Minato lod sig selvfølgelig bare trække med. Selv om han ikke vidste om han kunne finde på noget at sige til hende nu, der ikke mest var "øøøh."