hygge i kantinen

Lacus var gået ned i kantinen efter en god nat søvn. Hun gik lidt og smilte for sig selv, hvor hun derefter gik op til skranken og hentede en skål nudler og satte sig ned ved et bord, for at spise. Hun kunne ikke glemme natten med Kira og fik lidt røde kinder.

Tyson, der havde alvorlige tømmermænd, slentrede ind i kantinen. Han rodede lidt rundt i en skål med frugt og trak et tilfældigt æble op.
Han var midt i et gab, da han fik øje på Lacus. Hun sad alene. Hmm, hvorfor gjorde hun det? Hun burde sidde med Kira. Tsk, Kira...
Herligt, nu fik han det elendigt, fordi han kom til at tænke på det fjols. Tyson gik hen og satte sig ved bordet bag hendes. Han sad med ryggen til.

Lacus opdagede at tyson havde sat sig lige bag hende. Fedt nu hang hun på eller sådan da, men hvorfor satte hans sig lige bag mig, er det for genere mig igen.... Hun kiggede ned i sin mad og prøvede at ignorere ham.

Tyson tog en bid af sit æble og mumlede, "jeg håber han har gjort dig gravid..."

Hun vendte sig hurtigt om af overraskelse "undskyld hvad sagde du lige! Jeg er altså ikke så hurtigt ude som du er, du leger med pigers hjerter" hun kiggede surt på ham.

Tyson kiggede fascineret på sit æble og snakkede videre, som om han ikke havde hørt, hvad Lacus sagde, "og så får du en grim Kira-unge. Så forlader han dig. Og så finder du pludselig ud af, at han ikke er så perfekt. Ja... ja, jeg er sikker på, det ender sådan." Han tog en bid til.

Hun kiggede ned i bordet og der trillede en tårer ned af kinden på hende "hvis det er det du tror vil ske, så må du jo tro det, jeg tror på Kira og han forlader mig ikke, det håber jeg da ikke, hvad er dit problem egentlig..?"

"At du skred hen til ham, dagen efter du havde plapret løs om, hvor højt du elskede mig. Jeg har kendt dig i lang tid efterhånden. Jeg troede ikke, du var sådan en stor løgner," Tyson sad lidt lænet ind over bordet, stadig med blikket stift rettet mod æblet.

Hun kiggede ned i bordet "undskyld men du havde ingen interresse for mig og jeg gav op da du sagde du stadig ville kigge på raku og flirte med andre piger, det kunne jeg ikke leve med og kira behandlede mig så jeg følte jeg var noget være"

"Jeg havde interesse for dig. Det havde jeg haft i flere år. Jeg blev nødt til at sige nej, men jeg troede godt nok ikke, at du ville kaste dig over den næste fyr, der behandlede dig bare lidt godt. Løgner og desperat. Jeg har pludselig fundet ud af, hvordan du virkelig er," Tyson gabte lavt og spiste det sidste.

Lacus mumlede lidt "og jeg burde have vidst at du var en følelses løs kold skid, der kun tænker på dig selv. Måske har du ret jeg er en løgner og desperat skid, hvad vil du have jeg skal gøre... Droppe kira er det, det du ville. Vil drt gøre dig glad. Jeg led før, jeg jagtede noget jeg ikke kunne få.. Og jeg gav op. Du kunne have været lidt mere omsorgsfuld"

"Jeg var omsorgsfuld nok til at afvise dig, fordi jeg vidste, det ikke ville holde," han rejste sig, smed æblet ud og stillede sig lettere foroverbøjet for enden af Lacus' bord. Han kiggede nedværdigende på hende med et lille smil, "nøj, du er jo også dum."

Kira kom gående ind i kantinen.. Han smilte lidt for sig selv og gik op til kassen og købte en bolle med pålæg og noget vand før han kiggede rundt. Han fik øje på Lacus og Tyson.. Great.... Han havde en skidt fornemmelse da han syntes han kunne se på Lacus kropssprog hun var ked af det. Han gik hen til dem og stillede sin bolle på bordet og stod lige ved siden af Tyson og kiggede på ham med et flabet smil "Nååh genere man nu damerne fordi de ikke vil have en.. pff og jeg troede ikke man kunne synke længere"

Lacus så på tyson og så kira komme hen til dem "kira..." hun sad med tårer i øjnene og kiggede på dem begge.

Tyson rettede sig op og kiggede vredt på Kira, "jeg tror, du har glemt, at hun kun tog sig til takke med dig, fordi jeg ikke ville have hende. Du er ligesom... det andet valg."
Hans vrede blik ændrede sig, og han smilede selvsikkert.

Hinata kommer halende hen til kantine døren og ser tre andre mennesker, hun kan ikke rigtig genkende dem efter hun slog hovedet og så efter Minato.
hun begyndte at over stresse sit hoved efter at have gået fra skole sygesplasken.

Han smilte lidt "ellers indså hun bare at der fandtes nogen der behandlede hende pænt" han gik bagom tyson og hen og lagde en beroligende hånd på hendes skulder og kiggede op på ham igen "du bestemt ikke meget værd, ikke når du skaber dig på den måde. Jeg aner ikke hvad du har sagt, men uanset hvad har det gjort Lacus ked af det og det ikke okay.. Så tror du ikke bare det på tide du smutter ud til dine små tøser her på skolen.. Hvis de da gider dig nogen af dem" Han sendte ham et vredt blik, han kunne mærke vreden i sig, og han kæmpede for at holde den i ro

Lacus kiggede forvirret på dem begge to "øhm drenge rolig nu, tag det med ro, jeg forstår ikke du bliver så sur tyson nåe du ikke ville noget afligevel"

Tyson smil blev bredere og bredere, jo mere Kira talte. Han rystede til sidst på hovedet og sukkede, "kært. Du tror, hun er en perfekt lille pige, der ikke kan glo på andre end dig."
Han rettede sit blik mod Lacus, og han smil forsvandt med det samme, "jeg er sur, fordi du opfører dig som en meget desperat prostitueret. Du gør det bare ikke for pengene. Du gør det for at få omsorg... fra mange forskellige personer."

Han kiggede hånligt på Tyson "ingen her i verden er perfekte..og vil de aldrig blive.." han holdt sin hånd på Lacus skulder og trak vejret roligt et par gange imens han kiggede på Lacus. Da han kiggede op på Tyson igen kunne man se vreden i hans øjne, hvor havde han virkelig lyst til at slå ham... Hvad fanden bildte han sig ind at sige sådan noget pis? "Jeg synes det på tide du går, du ved tydeligvis intet om Lacus.. Men forstår jeg godt sådan som du behandlede hende.. Så hvorfor finder du ikke nogen der gider lege dit lille spil.. For jeg har ikke tænkt mig at gøre det". Han kiggede bekymret på Lacus og sendte hende et smil "Kom lacus.. Lad os finde et andet sted"

Hun kiggede på kira "nej jeg vil have svar hvorfor han er dådan imod mig"

"Jeg ved mere om hende, end du gør. Hvor lang tid er det nu, du har kendt hende? En uge? Mindre?" Tyson lagde spørgende sit hoved på skrå.

Han blev stående "Handler ikke om hvor lang tid man kender en, men hvor godt... Uanset hvor længe man har kendt en person så ændre det ikke på at hvis man ik kender nogen, så får de ikke lov at se dit sande jeg" han kiggede bare tilbage på ham før han vendte sit blik imod Lacus "Mit gæt er han er pige fornærmet, det ret tydeligt på hele hans attitude faktisk"

"men hvad er der at være fornærmet over hvis du ikke gad mig tyson!! Nå nej du siger ko det var for mit eget bedste, kan jeg ikke se"

"De sidste par dage har jeg fået lov til at se Lacus sande jeg. Det er ikke kønt. Hun er desperat. Hun er en løgner. Og hun er dum - virkelig dum. Derfor er jeg glad for, at I er sammen. I passer sammen," han kiggede på Lacus igen, "du gør min pointe klarere. Jeg har forklaret dig, hvorfor det var for dit eget bedste. Du er mere tumpet, end jeg troede."