Hygge på værelse 4 [[kakaomælk]]

Man kunne godt se det splitsekund af panik, han følte, i hans øjne. Så kom der ro på.. hun havde jo vist ham det. "Hmm.. Det lyder som en udfordring.. Nu har du jo også fanget mig så jeg ikke kan stikke af - nu må jeg finde på noget andet."

Et let grin. "Det er en udfordring."

Han trak sig forsigtigt ud af hende.. skar en grimasse ved den våde, kolde følelse - og lagde sig om på siden, ved siden af hende. Kyssede hende så stille og roligt. Indtil... fuck!
"For helvede," bandede han, "jeg - vi brugte jo ikke noget, kondom mener jeg!"

Hun grinede let. "Bare rolig... Jeg er på en lille pille, du ved." hun blinkede, grinede igen.

Synligt lettet lod han hovedet falde ned på hendes bryst. "Jeg troede lige.. Hey. Stop med at grine," han grinede selv. "J-jomfru, du ved."

"Mmhmm.." hun smilede, lod sine fingre lege med hans hår igen. "Men jeg har taget den de sidste 5 års tid. Er lidt rart ikke at skulle tænke på den slags."

En lille grimasse ved det der med de 5 år. Han kunne jo godt regne, også uden Kakashis hjælp. Lige nu var det imidlertid den ældre drengs hånlige stemme der fyldte hans tanker.
'Og hun elskede det!!!'
"Det var tidligt," kommenterede han bare nogenlunde neutralt.
Hvad fanden lavede han da han var 11? Legede med Pokemonkort?

"Tjaa... Måske. Han var rimelig bestemt. Og jeg ville egentligt gerne, så..." hun rødmede en smule da hun huskede tilbage på det. "Det... Ja... Det skete bare."

Han blev grebet af kold, hæslig panik. "Hvad vil det sige - han var rimelig bestemt?" Kunne ikke skjule frygten i hans stemme og øjne, da han kiggede på hende. Hun var elleve år gammel.. havde han.. havde Kakashi... tvunget hende?

"Altså, han tvang mig ikke eller noget, men, altså, jeg har måske ikke været helt 100% klar til det... Men det var nu meget godt så snart vi kom i gang. Jeg fortryder det i alt fald ikke." hun smilede stadig let.

"Hvad sagde han til dig?" Raseriet vældede op i ham. Det her.. det skulle Kakashi fandme komme til at fortryde.

"... Han spurgte kort sagt om jeg ville... Ja. Tage vores forhold et skridt videre. Jeg fattede det ikke så han, ja. Gik igang ved mine bryster, kort sagt. Jeg kan ikke huske om han sagde mere, for, ja, nye følelser og alt det der. Det var alt sammen nyt og føltes så godt, så..."

"Og du sagde aldrig ja eller nej?" Han forsøgte virkelig at holde sin stemme neutral. Forsøgte.

Hun rystede let på hovedet. "Nej... Men.. Som sagt, jeg fortryder det ikke. For det var godt." hun smilede let.

For satan i hedeste huleste helvede det svin. Han skulle kraftedme... han blev jo fucking nødt til at give ham tæv.. Så blev han smidt ud af dojoen, hvis de fandt ud af det. Ligemeget. Hun var det værd.. hun var alting værd. Overvældet af følelser kyssede han hende pludselig, heftigt, besidderisk.

"Mm!" den overraskede lyd undslap mod hans læber. ".. 'Nato?" mumlede hun ind i kysset.

Han svarede ikke, kyssede hende bare igen... så slap han. Kunne godt se han havde gang i det samme som han var vred på Kakashi over. "Undskyld..."

Hun sukkede let, strøg en finger over hans ene kind. "Lad være med at tænke over det. Jeg fortryder intet, så lad det ligge."

"Ja... okay," han smilede til hende, men det var falsk. Han kunne ikke lade det ligge. Ikke sådan som Kakashi var, og han kunne levende forestille sig det: hvordan han manipulerede Kushina til at give efter, som om hun ikke var mere værd end den lille luder han havde ligget og hugget i der på omklædningsrummets gulv.. han bed sig i læben.

Hun kunne godt se de var falskt, men hun sagde intet til det. Kyssede ham bare igen. "Prøv, idet mindste. For min skyld. Okay? Vil ikke have du skal tænke over noget der skete flere år siden."

Han sukkede. "Jeg prøver...det er svært. Jeg - kan ikke holde ud at tænke på ham sammen med dig," fortalte han hende, måske mere ærligt end han burde.

Hun sukkede. "Han var nu altså god ved mig. Han er. Der er en grund til han stadig er min ven efter så mange år." hendes hånd gled igen gennem hans hår.

Arrrrgh. Fuck. Han fik myrekryb. Og fik lyst til at græde, på en gang. Så meget for en god stemning. Kunne han virkelig ikke bare acceptere at de var venner? Det var jo ham, Minato, hun var sammen med. ..nej. Han fattede virkelig ikke hvorfor Kushina gav et eneste sekund af sin dyrebare tid til den kæmpe nar. "Jeg.. kommer ikke så godt ud af det med ham," sagde han afmålt.

Hun sukkede. "Det... Har jeg godt hørt."

"Hvad? Har han fortalt dig om det?" Idiot.. selvfølgelig havde han det. Minato trak sig lidt væk fra hende. Fik fat i hendes dyne og pillede nervøst ved den. "Hvad har han sagt?" spurgte han stille.