En rasende ven... [Privat]

"Jaeh.. han kunne vel heller ikke fortsætte med at have det dårligt," mumlede Minato. Han rykkede en lille smule tættere på hende. Ville egentlig gerne holde om hende. Men mest for sin egen skyld, så han lod være.

Hun rykkede dog tættere på, lagde sit hoved på hans skulder. "... idet mindste har jeg da stadig dig." et svagt smil.

Måske var Kakashi alligevel ikke så slemt. Faktisk helt okay. Bare han holdt sig væk rigtig længe. Et par år.
Forsigtigt, nu han praktisk talt var blevet inviteret, sneg Minato armen rundt om Kushinas liv. "Jeg går ingen steder."

"... Tak." hun puttede sig en smule ind til ham. "... Du er virkelig den bedste ven jeg kunne ønske mig."

Han mumlede noget om at det var så lidt, mens han mærkede hendes varme mod sin side. Hvorfor kunne Kakashi ikke.. efter de ting han havde fortalt, hvorfor kunne han så ikke selv se at den var gal? Og behandle hende ordentligt? Han forstod ikke at nogen kunne være vred på den pige.

"Så... Jeg går ud fra... så bliver det kun os to i biffen i aften." et svagt smil, på trods af alt hvad der var sket.

Den havde han sgu da helt glemt. Han blev helt varm i maven, og lidt rød i hovedet. "Jaeh.. hvis du stadig har lyst, altså." Han kunne måske godt forstå hvis hun ikke var i superhumør til at tage afsted.

"Har ikke særlig meget lyst til det, men... Det kan nok distrahere mig. Ellers vil jeg bare sidde og være trist henne på værelset, jo. Så hellere komme ud og hygge mig sammen med dig."

Awwwwwwwwwww yeah. "Vi kan også lave noget andet. Du bestemmer." Bare han var sammen med hende...

"Nah, jeg har gerne villet se den film i et halvt års tid nu. Det skal sådan noget her ikke forhindre." endnu et lille smil, mens hun tørrede de sidste tårer væk.

"Nej.. det skal det ikke." Igen måtte han smile af beundring over hende.. Andre piger, hvad gjorde de? Satte sig til at tude sammen med veninderne? Ikke hende her...

Igen lagde hun hovedet på hans skulder, med et svagt smil. "... Tak, Minato."

"Det... er virkelig ikke noget problem. Jeg vil gerne. Altså. Både i biografen, men også det her." Argh, det lød jo pervy. "Være der for dig. Du ved."

Et lille smil sendt i hans retning. "Stadig... Du skal stadig have et tak for det." og med det lagde hun begge arme om ham, gav ham et tæt kram.

Hans stemme knækkede over da han mumlede noget der lød som 'selvtak'. Måske burde han sende Kakashi chokolade eller noget, når de nu låste ham inde på tosseanstalten. Bare som tak.

Hun trak hovedet tilbage igen, et lille smil på læberne. "Så... Ses ved hovedindgangen klokken halv syv?" spurgte hun, stadig med det smil, mens hun så ham ind i øjnene.

Jeg elsker dig. Jeg vil gøre alt for dig. "U.. uhuh, " fremstammede han. "Helt fint. Halv syv."

Smilet lysnede en smule. "Great! Så ses vi der. Jeg må vist hellere se at komme afsted... Skulle nødig komme for sent til en eftersidning så jeg får endnu en," hun grinede lettere flovt, kløede sig let i nakken mens hun rødmede.

"Nej.. det skal du vel ikke.." Et skævt smil. "Hvad er det for denne gang?"

"... At jeg kun dukkede op til de sidste fem minutter af første time," et svagt grin.

"Jeg tror godt jeg ved hvorfor du har svært ved lektierne," drillede han.

Hun rødmede, så ned i gulvet. "Jeg var ude og morgentræne..." mumlede hun. "Jeg glemmer meget let tiden."

Han havde lyst til at drille hende mere.. bare fordi hun (også) så så sød ud når hun var rød i hovedet. "Måske skulle du have blevet væk fra anden time også... så kan det være du kan fange mig næste gang vi træner sammen." Han øvede sig på det der med at være lidt mere fræk... det kunne jo være det virkede...

Hun grinede. "Er det en udfordring?" der var en vis gnist i hendes øjne da hun så på ham igen.

Shit, de øjne der.. "Jaaa... lidt," sagde han, lidt stakåndet. "Altså.. ikke til at blive væk fra timerne!"