1. g engelsk [random stenertråd for alle]

"Ehm... Nej. Ser du... Jeg vil gerne have begge mine bedste venner med," hun smilede. "Så... Selvfølgelig kommer Kakashi også. Har du egentligt mødt ham før?"

OH WHOOP DEE FUCKING DOO. "Ja... kender ham godt lidt," løj han. Men alligevel... han var også bedsteven. Okay, måske ikke bedsteven. Men anden bedste ven. Det var noget. Det var godt. Det kunne han arbejde med. "Det bliver fedt."

"Det gør det nemlig," hun grinede let. "Ville dog ikke have bebrejdet ham hvis han havde sagt nej, de har jo et gig her på lørdag omkring midnat så han er sent tilbage.. Og sikkert træt når vi skal se filmen... Men, nuvel, han insisterede på at komme og at jeg ikke skulle bekymre mig." hun trak let på skuldrene.

"Okay. Han lyder vældig flink." Han håbede virkelig han blev bedre til at lyve efterhånden. I det mindste var det let at smile når han var nær ved hende.

"Er han også," hun smilede. "Der er en grund til at han var min første kæreste," hun grinede. "Sjovt nok at tænke på at det er næsten 2 år siden nu..."

Grrrrrrrrr. Okay, de havde virkelig ret når de sagde hun ikke forstod hints, for han var sikker på han lignede en tordensky i hovedet nu. Endnu et anstrengt smil. "Nå for søren. Hvordan kan det være I slog op?" Fordi han var et kæmpe røvhul, Minato. Du er meget sødere, Minato. Jeg ville ønske vi var kærester, Minato.

"På grund af Rin." hun trak på skuldrene. "Han satte familien højest, forstår jeg udmærket godt. Jeg ved hvor tæt et sammenhold de to har, jeg ville ikke stå i vejen for det. Vi blev enige om at det var for det bedste."

SUK. Nå, fremad med skuespillet.
"Okay, hvem er Rin?"

"Hans adoptivsøster." hendes ansigt faldt lidt. "Han har ikke noget som helst af sin egen familie tilbage, ser du." mumlede hun stille. Det var tydeligt på hendes ansigt hvor meget hun følte med ham.

Bwadr. Han skulle i al fald ikke have nogen frokost nu. Havde totalt mistet appetitten over alle de følelser spildt på en nar som Kakashi. "Det var synd for ham," mumlede han akavet.
...hvad hvis han fortalte hende om... Nej, han behøvede ikke medlidenhed.

Hun nikkede stille. "han har ikke haft det let, det er sikkert." hun sukkede. "Der er en grund til at han nogen gange er et værre røvhul overfor folk han ikke kender så godt. Han har noget med at holde folk på afstand."

Ja, det kan du fandme bilde mig ind, tænkte han. Højt sagde han dog: "Tja... han, eh, virker ikke så udadvendt." Skulle han fortælle at de havde ... nærmest været oppe at slås, vel? Næ... var der ingen grund til. Hvis han skulle lade som om han og Kakashi var cool med hinanden, var det vel bedst at fortælle så lidt som muligt.

"Er han heller ikke." mumlede hun. "Eller, så igen, på ét punkt er han. Hvis nogen lægger op til sex er han der med det samme." hun sukkede og rullede med øjnene. "Han tænker næsten ikke på andet indimellem."

Hvad var dette? Kakashi var ikke perfekt?
Det var hans bedste dag nogensinde.
Bortset fra at nu skulle han tænke på at Kushina og Kakashi.. havde ... havde...
ARRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRGHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHH.

"Nej... han virker lidt... øh, aktiv," igen en mumlen. Som i, render rundt og knepper andre fyre midt på gangen.

Hun nikkede. "Jeg forventer at se ham med en ny cirka hver anden uge. Det plejer at passe." hun trak let på skuldrene. "Og så er der jo også den ene han vender tilbage til hele tiden. Tør ikke tænke på hvordan det lyder i 2g drengenes sovesale. Ham og Genma har fået værelse sammen i år." hun grinede dog. "Stakkels alle de andre drenge der, siger jeg bare."

Aha. Ja. Spændende, Kushina. Virkelig. Snakkede piger bare om sådan nogle ting? Som om det var helt okay og almindeligt? "Det... lyder ret vildt," måtte han lige klemme af. "Han er ikke interesseret i faste forhold? - Længere?"

Hun rystede let på hovedet. "Han siger at han ikke er interesseret i det. Jeg tror nu han lyver. Jeg tror bare han ikke tør lukke folk ind længere. At han er bange for at knytte sig."

Det lød godt nok som et problem. "Men.. er han så ikke ret svær at være ven med?"

Hun rystede let på hovedet. "Nej. Det er kun det sidste halve år han har været sådan her. Da jeg lærte ham at kende var han en del mere udadvendt. Han lærte at stole på mig før... Ja. Før han ændrede sig."

"Hvad skete der da?" Okay. Siden Kakashi var så vigtig for hende, så måtte han jo prøve, på en eller anden måde, at interessere sig for fyren.

Hun bed sig let i læben. "Jeg siger det ikke før du lover mig ikke at sige det videre. Og love at du ikke snakker om det i nærheden af ham. Han bliver... Mærkelig når man taler om det."

"Jeg sladrer ikke." Det passede i hvert fald. "Men hvad mener du med mærkelig? Ikke voldelig eller sådan, vel?"

Hun rystede på hovedet. "Nej... Men resten af dagen taler han ikke til nogen som helst. Sidder bare og stirrer ret ud i luften når han ikke lige spiser eller sådan. Hvilket er sjældent da han som regel glemmer det hvis det er."

Det lød faktisk ikke godt.. Det lød som noget han kendte. "Tror du ikke han er ked af det? Som i... noget... depression eller noget?"

Hun nikkede let. "Jeg har prøvet at sige det til ham, men han nægter at få hjælp." hun sukkede. "Og jeg kan jo ikke ligefrem tvinge ham til at gå i terapi selvom han har brug for det. Hvilket han selv nægter at indse. Han påstår han har det fint. Men han har været sådan siden ulykken for et halvt år siden."