Efter det pinlige værelse

Phew - endelig ude derfra, og ved en mere afsides del af gangen. "... Det der må du undskylde." mumlede hun. "Skulle have hevet dig ud fra starten, hun har lidt tendens til at snakke uden at tænke sig om."

"Øh..." startede han intelligent. "..det' okay. Er hun din værelseskammerat?"

Stadig med lettere røde kinder, nikkede hun. "Ja... Sakura, hedder hun."

"Hun.. virker rar?" forsøgte han sig. ...Kushina rødmede.. betød det.. at hun kunne lide ham?

"Ja, det er hun, men... ja." hun trak let på skuldrene.

Der var en pinlig pause.
"SÅØEH," han rømmede sig. "Du ville spørge mig om noget?" Han så forventningsfuldt på hende.

"Ehm... Ja... Joeh... Ser du..." hun snoede en lok af sit hår om sin ene finger. "Siden du lød interesseret og sådan. Kunne du måske tænke dig at tage med mig i aften til taekwondo?"

Var det en date? Nej.. han havde jo lige mødt hende.. men.. men det føltes nu alligevel lidt som en date.
Han sank noget og sagde: "Ja, gerne," med et stort smil. Godt nok skulle han egentlig selv træne, men... skide være med det.

Et større grin. "Great! Det er så om cirka to timer her at jeg smutter. Møder du mig ved hoveddørene?"

"Ja.. selvfølgelig," sagde han, halvt bedøvet af det smukke smil.

Endnu et stort smil. "Dejligt! Nå, men jeg er skrupsulten, så jeg skrider i kantinen." helt umotiveret gav hun ham et kram. "Vi ses!" og med et vink forsvandt hun i retning af kantinen.

Miinato brugte ca. 5 minutter på at stå og grine som en idiot. Så spænede han tilbage til sit værelse for at pakke sit pæneste træningstøj.