Efter gymnastiktimen

Gwaine kiggede overrasket og lettere fascineret på Adrian.
"virkelig? aldrig? altså jeg har godt nok svært ved det, men hvis nogen på en eller anden måde truer mine venner går jeg i sort..."
Gwaines blik blev mørkt et øjeblik da han tænkte tilbage på nogle ting få år tilbage hvorefter han sukkede.

"er heldigvis blvet bedre nu."

Adrian trak på skuldrene, "jeg ved ikke, hvordan jeg ville reagere. Ingen af mine venner er blevet truet. Heldigvis." Han kiggede på Gwaine og lagde med det samme mærke til hans forandrede blik, "urh... Er du okay, Gwaine...?"

Gwaine rystede på hovedet.
"jeg har det fint... kom bare til at tænke på noget..."
Gwaines blik virkede fjernt et øjeblik hvorefter han smilede til Adrian.
"jeg har det desværre med at få mine venner i flere problemer end jeg løser... men det har du vist opdaget."

Hun smilede svagt. "Lad være med at se så trist ud, Gwaine. Du gør jo det hele i den allerbedste mening. Det er tanken der tæller."

Gwaine smilede lettere trist til Kushina.
"sandt men stadig..."
Gwaine sukkede.
"nå, det var så min dosis af *dysterthed* i dag!"
Gwaine grinede.

"Ja, det håber jeg. Det er ikke pænt til dig at være dyster," Adrian lagde sine pegefingre på Gwaines mundviger for at holde dem oppe. Han grinede, "du ser meget bedre ud sådan!".

"Hmm. Jeg er enig! Det klæder dig, dattebane!" hun gav sin klassekammerat ret med et stort grin.

Gwaine grinede af adrian. hvorefter han sprang et par skridt tilbage og lavede en klodset efterligning af en piruette.
"TADAAHH!!! Alt dysterthed er nu erstattet med fuld PANDEKAGETHED!!!"
Gwaine smilede til adrian og kushina.
"hvilket også vil sige at nu er det tidspunkt hvor i faktisk kan få mig til at love at bage jer jeres ynglingskage eller lave jeres ynglingsret til jer en dag."
Gwaine grinede.

Kushina grinede højlydt af den klodsede pirouette, og det store smil blev på mens han snakkede, hvorved hendes bøjle, som hun normalt prøvede at skjule for folk, blev helt tydelig. "jamen så tro rjeg jeg vil bestille noget shio ramen fra dig en dag!" grinede hun.

Adrian grinede, "så vil jeg have en perfekt banan/chokoladekage. Det er det bedste jeg ved!" han foldede sine hænder og savlede næsten ved tanken. Pludselig ændrede hans ansigtsudtyk sig, "en af jer der ved hvad klokken er?

Gwaine smilede stort til Kushina.
"en KÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆMPE portion shio ramen er noteret i min mentale huskeblok!"
Gwaine lagde mærke til bøjlen men kommenterede det ikke. han havde selv gået med en i 2 et halvt år så vidste hvor irriterende det var at folk hele tiden skulle kommentere på det.

"og en perfekt banan/chokoladekage er nu også noteret! den vil blive bedre end du nogen sinde har drømt om!!!"
Gwaine smilede hvorefter han hørte adrians spørgsmål om klokken.
Han undrede sig over den pludselige ændring i sin vens ansigt hvorefter han tøvende rystede på hovedet.
"går aldrig med ur... eller... det gjorde jeg indtil nogen smed det ud af vinduet så det gik i stykker..."

Kushina, derimod, trak sin mobil frem og tændte den hurtigt. "Den er cirka halv 4."

Gwaine kiggede fra kushina til adrian og tilbage igen.
"uhhm...?"

"Adrian?" hun knipsede en gang foran hans ansigt, besluttede sig så for at det ikke betød så meget alligevel. "Nå. Jeg må nok hellere se at komme tilbage til mit værelse og få skiftet så jeg kan komme til træning. Ses, begge to," med et smil og et vink forsvandt hun ned af gangen.

Adrian, der havde stået lidt i sine egne tanker, så, at Kushina pludselig var på vej væk. Han løftede hånden og vinkede, "vi ses, Kushina!". Han vendte sin opmærksomhed mod Gwaine og smilede over hans småforvirrede ansigtsudtryk, "jeg har bare lovet mig selv at begynde at løbetræne. Hver dag lige før aftensmaden. Jeg må jo holde mig fit". Adrian viste sin (ikke veltrænede!) overarm og blinkede.

Gwaine rødmede let og smilede så til sin ven.
"uhhm... jeg synes nu ikke at det er så slemt..."
Hvorefter han rakte sin egen arm frem. det kunne tydeligt ses at det meste motion han fik var når han tegnede.
"måske skulle jeg også begynde på en eller anden form for motion..."

//heya er væk fra nu af til i morgen eftermiddag - bare skriv i morgen så er jeg der igen!!!!!!!!!!!!!!! X3
ses!!!!!!! //

"Jamen... Vi kunne da løbe sammen. Hvis du har lyst," Adrian kiggede lidt ned, som om han havde sagt noget latterligt. Han kiggede på Gwaine igen og smilede forlegent, "men jeg kan ligeså godt sige med det samme, at jeg er ret glemsom, så jeg misser det nok nogle gange."

Gwaine grinede.
"lad være med at se folegen ud! håbede næsten at du ville spørge! får ALDRIG taget mig sammen til at dyrke sport hvis ikke jeg har nogen at gøre det med!"
Gwaine smilede og klappede sin ven på skulderen.
"og apropos glemsomhed... jeg kan glemme mine SKO hvis folk snakker om pandekager... du kan umuligt være værre end mig!"