Lidt eftermiddags studie

Victor sad ved et bord imellem nogle reoler i biblioteket. På bordet lå der et par bøger, og en notesblok hvor der var skrevet lidt. Han sad med sin blyant i hånden og bladrede igennem sin bog med titlen 'erhvervsøkonomi for øvede'. Han nynnede let en melodi imens, dog ganske stille så det ikke var til gene for andre på biblioteket. Det var egentlig ikke lektier, men han kunne godt lide at læse, og havde ikke noget bedre at tage sig til. Han bladrede en side og fortsatte med at nynne

Som ny elev på skolen, ville Wren følge en af lærernes råd om at læse op på alt det de andre elever havde haft om, så hun havde valgt at tage en tur på biblioteket, hun skulle have fat i lidt af værd af bøger. Hun skubbede forsigtigt døren op til biblioteket og som hun trådte indenfor døren, blev hun overvældet af synet af det to etagers bibliotek, dog gik hun straks igang med at lede efter bøgerne, som stod på en seddel læreren havde givet hende.
Efter at have rendt rundt i lidt tid og hun var stoppet op ved en reolrække, hørte hun en svag nynnen. Hun blev nysgerrig, hvem nynnede? Hvad nynnede person?

Victor nynnede med på en af hans ynglings sange. nemlig Green day - boulevard of broken dreams. Han lagde slet ikke mærke til pigen der stod i nærheden. Han var alt for langt væk i at læse og nynne.
Han bladrede en side mere før han lagde bogen på bordet og satte sig til at notere lidt. Han læste om nogle advanceret bogførings teknikker, og fra tid til anden øvede han sig i dem. Nogle drenge gik forbi og hviskede om at han var en stræber, men Victor ignorerede dem bare, han gad ik spilde sin tid på sådan noget barnligt noget.

Wren genkendte nynnen, og hun gik forsigtigt i retningen af lyden, hun kunne godt lide den måde han nynnede på, den var beroligene. Hun skulle til at dreje om hjørnet og få set ham, i det at der kom nogen gående den modsatte vej og de bankede sammen, der lød et bump, og pludselig sad hun på jorden og de bøger hun havde holdt lå foran hendes fødder, hun så op på personen hun var gået ind i, med et irriteret blik, dog rejste hun sig og sagde "Undskyld." Drengen hun var gået ind i så bare på hende og fnøs af hende, hvor efter han forsatte videre.. Åh en flabet møgunge.. Kunne hun ikke lade være med at tænke, men hun håbede ikke hun havde forstyrret ham der sad og nynnede.. Hun børstede kort sit tøj af og begyndte ellers med et stille suk at samle bøgerne ind.

Victor hørte noget støj og lyden af bøger der faldt og han stoppede med at nynne og kiggede op. Han så en ung pige og en fyr støde sammen, det så ikke for heldigt ud. Han forventede lidt at fyren ville hjælpe hende, men det gjorde han ikke. Han sukkede opgivende. Det var nogle forkælede unger på den her skole. Han lagde sin blyant og gik op og begyndt og hjælp hende med at samle bøger op.
"Hey er du okay?" han kiggede på hende kort inden han igen samlede bøgerne op. Da han havde halvdelen og hun resten, rejste han sig op og kiggede på hende. "Folk her på skolen er ikke helt så ordenligt opdraget, jeg plejer bare at ignorer det" han sendte hende et venligt smil

Hun så op på ham, og mens de samlede bøgerne sammen, fik hun en overvældende lyst til at selv at nynne, eller spille på sin guitar, eller endnu bedre, sin bass. Men hun rystede lysten til at spille af sig og rejste sig blot, da de begge havde halvdelen af bøgerne og hun svarede "Ja, jeg er helt okay. Og ja, har indtil videre kun mødt to personer som var venlige.." Hun så blot op på ham, han var noget højere end hende, han lod til at være omkring samme højde som hendes bror.. Hvor hun dog savnede ham. Dog uden at ændre undtryk i ansigtet tilføjede hun "Og mange tak for hjælpen."

Han smilte let, hun havde nogle kønne øjne, meget venlige. "Ohh jeg hedder forresten Victor." han følte ikke for at give sit efternavn, det virkede så formelt, og lige nu var det upassende. "Jeg ville godt give dig hånden men så skal vi vist af med bøgerne først" han grinte lidt og kiggede på hendes bøger, det var ikke 3 årgangs niveau det var sikkert. "Det ret meget og læse er det ikke? er du kommet bagud, eller er du ny?" han så afventende på hende. Han havde ikke virket nedladende på nogen måde, mere oprigtigt interesseret

Hun så på ham, Victor, pænt navn, hun overvejede om hun skulle give sit for- eller efternavn.. Hun præsenterede sig også "Wren Olwen, men bare kald mig Olwen." Hun forsøgte et lille smil, men vidste ikke om det blev vist. Og hun svarede pænt på hans spørgsmål "Jeg lige ankommet til skolen, så jeg har en masse at indhente." Hun bevægede sig hen imod bordet, som han havde vist havde siddet ved og lagde dem der på. En tanke strejfede hende, hendes accent, hvor ville hun egentlig gerne af med sin accent, bare mens hun gik på skolen, ikke  fordi den var tyk, men den var tydelig.

Han smilte lidt. Hun havde en sød accent, Irsk hvis hans ører ikke snød ham. Han smilte og fulgte efter og lagde bøgerne oven på hendes andre. "Well så er der også lidt at indhente, året har trods alt været i gang noget tid." Han kiggede på hende igen. "hvis du har brug for hjælp må du sige til" han kiggede på sine bøger på bordet "det her er alligevel bare ekstra". Hun virkede som en sød pige og han havde derfor ikke noget imod at hjælpe

Hun nikkede taknemmeligt. Var sødt at han ville hjælpe hende, hvis hun havde brug for det og hun sagde "Spørger nok, jeg har kun rigtig forstand på musik." Hun satte sig på en af stolene, hun havde fået fat i det bøger hun kunne finde og hun måtte hellere komme igang, hvis hun var heldig, havde hun allerede haft om det meste tilbage i Irland. Hun trak den øverste bog til sig g åbnede den og kunne ikke lade være med at sukke lidt, da hun så indholdfortegnelsen igennem. Hun havde haft om de ting, i det kapitler som hendes klasse var nået til. Men ikke synderlig meget om det der kom før de kapitler.

Victor satte sig på sin egen stol og sendte hende et smil. Han ville ikke presse på, hun spurgte hvis hun havde brug for hjælp. "Musik er jeg ikke ligefrem så god til, er mere bolig" han grinte lidt før han tog sin bog op og begyndte at læse videre. Det var nu hyggeligt nok der sad en anden ond, så længe det var en med ordentlige manér som han ikke blev træt af at hører på.

Hun nikkede kort, og gik selv i gang med at læse, dog gik hun hurtigt i stå. Hun havde ikke lyst til at læse, hun ville hellere sidde og spille, eller lytte til musik. Hun sukkede lydløst og tog sig sammen, så hun kunne læse op på det hele, og efter et par sider blev hun nødt til at spørge om hjælp og hun så op på ham og sagde "Øhm.. Der er noget jeg ikke forstår."

Victor lagde bogen fra sig og kiggede på hende "lad mig hører, vil se om det noget jeg ved noget om" han sendte hende et lille smil. Han havde ud fra bøgerne gættet at hun nok var 1 års elev, det burde han kunne i søvne efterhånden det materiale. Han sagde det dog ikke, der var ingen grund til at prale vildt med hvad man kunne. Han fandt det arrogant.

Hun så ned i bogen og skubbede den over imod ham og kapitlet havde titlen SYSTEMS OF EQUATIONS IN TWO VARIABLES og hun sagde "Forstår intet af det her." Hun sukkede lydløst, hun havde intet imod at spørge om hjælp, men følte at det var lidt åndssvagt hun ikke kunne det, men nu havde hun jo heller ikke været der, egentlig var skolen ikke det hun havde brugt mest energi på, det var mere hendes operation og check-ups som havde fyldt mest i hendes liv, og var nok derfor at hun ikke kendte til selv noget af det mest basale.

Victor kiggede i bogen, han læste kort.. Well det var heller ikke nemt materiale de havde gang i på 1 år her. Han forstod hende godt. Han kiggede på hende da han svarede "det er en meget meget fin måde at sige procent regning. Jeg kan godt forstå det forvirrer, for er et underligt system." han kunne huske han selv havde sloges med det. Han pegede på en passage i bogen. "kan du se det?" han rykkede bogen over imod hende. "Det her er en fancy måde at skrive procenter på" han kiggede op på hende igen "giver det mere mening eller skal jeg uddybe?" hans stemme var venlig og imødekommende

Hun så på ham og sagde lavt "Jeg har aldrig lært at regne med procenter." Hun sad lidt og følte lidt at hun blev nødt til at forklare "Eller da jeg skulle lærer det tilbage i Irland, var jeg ikke i skole, så har aldrig rigtig fået styr på det med procenter." Hun så op på ham og ventede næsten på at få et blik der bare sagde at hun godt kunne skride eller at hun var dum.

Han var lidt overrasket, det var noget alle lærte. Han blev endnu mere overrasket over hun ikke havde været, i skole og man kunne da også se det på ham. Han forsøgte egentlig ikke at skjule det. Han ville dog ikke blande sig i hvorfor, det var uhøfligt og spørger ind til han kendte hende jo ikke. I stedet smilte han et charmerende smil og hev sin blok og blyant over til sig. Han rykkede sin stol og satte sig ved siden af hende. han lagde bogen længere op på bordet og fandt en blank side bag i blokken. "Så må vi jo lærer dig det" han smilte stadig, og begyndte at skrive og forklare på blokken. Han lavede så nogle regnestykker med procenter og gav hende. "Her.. prøv og se om du kan forstå det, jeg skal nok hjælpe" han så på hende med blide øjne

Hun nikkede og lyttede opmærksomt, og da hun selv fik regnestykkerne, sad hun i lidt tid og prøvede, og det lykkedes da også i sidste ende, og hun kunne ikke lade være med at komme med et lille smil, hver gang hun fandt frem til et svar. Det var en rar følelse at hun kunne finde ud af det, og endda så hurtigt, men det beskyldte hun Victor for, da han sikkert bare var god til at lærer andre sådan noget og hun sagde midt i det hele "Du skal altså lige vide at det ikke var fordi jeg ikke ville i skole den gang, jeg.. Kunne bare ikke."

Han sad bare og holdt øje med hvad hun lavede. Hun virkede ret begavet. Ikke alle lærte det så nemt. Han kiggede overrasket da hu nåbenbart følte hun skulle forsvare sig selv. Han sendte hende et beroligende smil. "Jeg har ikke troet du ikke havde en god grund, jeg synes bare det upassende at spørger ind til når jeg jo ik kender dig." Hans smil nåede hans øjne. "Du er en begavet ung kvinde, du får indhentet det hurtigt".

Hun så op på ham og måtte se væk fordi hun følte at det var pinligt at hun bare havde forsvaret sig på den måde, han var jo sød og havde hjulpet hende og sagde "Undskyld, jeg er bare ikke god til det med andre mennesker." Hun så på ham igen med et undskyldende blik og følte en varme brede sig indeni efter at han havde sagt at hun var begavet. Dog vendte hun hurtigt tilbage til regnestykkerne.

Han klappede hende blidt hende på hovedet og smilede sødt. "Der intet og sige undskyld for" han tog sin bog og satte sig og læste i den igen. Han rykkede dog ikke sin stol væk fra hende. "Du siger bare hvis der mere, jeg går ingen steder lige foreløbig."
Han sad lænet godt tilbage og læste og lagde så mærke til duften af hendes parfume, den var nu ganske god, han sagde dog ikke noget, og viste heller ikke nogen reaktion.

Hun kunne godt mærke at hun ikke var vant til at andre mennesker. Hun så ned i papiret, lod som ingenting, dog mærkede hun en lidt hurtigere hjertebanken, og hun nikkede "Yeah, skal nok sige til, hvis der opstår andre problemer." Dog kunne hun godt mærke at hun var nysgerrig, han virkede en el ældre end hende selv og hun gættede på at han var omkring tredje år. Hun havde lyst til at spørge ham om hans nynnen, og uden at tænke over det begyndte hun selv at nynne Boulevard of Broken Dreams.

Han kiggede på hende ud af øjenkrogen da hun begyndte at nynne den sang han nynnede lige før. Han nynnede med i nogle minutter før han stoppede.. "jeg vist ikke den eneste der er fan af green day hva?" han sendte hende et roligt smil

Hun stoppede med at nynne og så på ham og sagde "Nej, er du vist ikke. Men jeg kan generelt bare godt lide musik." Hun så lidt gladere ud end før og sagde "Selvom jeg nok er bedre til at spille den, end at nynne den." Hun smilede kort, utrolig kort og så så ned i sin bog igen, uden at vide hvordan hun skulle reagere.

Well nu kunne smile, ikke at han helt havde troet hun ikke kunne, men hun havde bare ikke gjort det. Var en skam, det fik hende til at se mere levende ud. Han fjernede ikke sit blik fra hende, "Så du spiller musik? Jeg kan kun spille klassisk på klaver, det var min mors ønske jeg lærte det" han trak lidt på skuldrene "det ikke noget jeg gør i dog, det fanger ikke helt min interesse, selvom jeg godt kan lide musik"