Byturen

London havde husket turen i skiliften som langsommere, end den egentlig var. Men det var nok, fordi han rent faktisk havde en at snakke med denne gang i forhold til, da han ankom på skolen.
Han havde fået taget en lysebrun frakke med store lommer på samt rullet bukserne ned, så nu følte han sig bedre tilpas. Okay, han havde det en smule varmt, men det kunne ordnes. Han begyndte at knappe sin frakke op, mens han gik dybere ind i byen med et tilfredst blik, "her er da hyggeligt. Se, de har endda en Taco Bell. Man får næsten lyst til nachos," sagde han smilende, "hvad er din yndlingsting på deres menu, Corey?"

Corey havde skiftet til en varmere jakke havde den let åben, han havde også løsnet sit slips og skjorte et par knapper. Han gik ved siden af London og kiggede på byen, han havde været her før, da hans forældre første gang viste ham skolen.. og de havde medbragt hende. Hvorfor skulle hun også med overalt, det var ikke fordi det ville få ham til at ændre mening jo.
Han blev revet ud af sin tanker da London snakkede til ham. "uhmm hvad?? ohh.. well.. nachos er fantastisk, men de laver nu også en god brunch, fantastisk sprøg bacon" han sendte ham et smil og kiggede på nogle butikker rundt om. Hvorfor føltes det her en smule akavet?

"Ah, ja, deres bacon er fantastisk," sagde London, der stadig kiggede fascineret på samtlige butikker, de gik forbi. Han kom til at tænke på turen i skiliften, hvor han ikke have kunnet tænke på andet end at undskylde til Corey. Han havde godt nok undskyldt, men han havde desperat brug for at undskylde igen. Men han turde ikke helt, for hvad nu, hvis han syntes, han var irriterende? Eller hvad nu hvis han kom til at spørge ham, hvorfor han egentlig blev så vred over det, og Corey så bare ville blive endnu mere vred over endnu et spørgsmål. Nej, han måtte hellere lade være og bare... glemme det.
Han valgte i stedet at fokusere på en stribet cardigan i en tøjbutiks vindue, de gik forbi, og gik uden at sige et ord til Corey derind.

Corey der havde gået i sine egne tanker og kigget på en butik, blev lidt overrasket da han igen drejede sit blik imod London.. hvor? vent. hvor var han henne? Han kiggede sig forvirret omkring, altså han kunne da ikke bare forsvinde... Wow den her dag var da bare FANTASTISK.. Han sukkede opgivende og endte med at sætte sig på en bænk lige ved siden af. Det hjalp ikke han begyndte at farer rundt efter London, så ville de bare gå helt galt af hinanden, så han satte sig i stedet og kiggede på folk der gik forbi, forsøgte at få øje på London.

London gik hen til trøjen, han så, og pillede studerende ved den, før han vendte sig om, "Corey, hvad synes du om--" og opdagede, at hans blonde ven ikke var gået med ham ind i butikken. Han panikkede en smule ved tanken om, at han ville få en gigantisk skideballe af inspektøren, hvis han sneg sig ned i byen OG mistede en af hendes elever der.
Han skyndte sig hen mod butiksdøren og fik så øje på Corey sidde et stykke udenfor på en bænk. Pyha.
London valgte at lade ham være lidt i fred. Han greb cardiganen og gik op for at betale for den, da han så en hvid T-shirt med teksten 'Sir Douchebag' skrevet på med sorte blokbogstaver. Et smil formede sig på hans læber, da han tog trøjen, betalte for tingene og gik udenfor igen.
Han listede sig om bag Corey og klaskede med et sæt sine hænder ned på hans skuldre, "bøh!"

Corey der var langt væk i sin egen verden fik et chok da nogle pludselig sned sig op bag ham, og pr ren reaktion hev han fat i vedkommendes ene arm og trak dem ned til sig så han kunne se dem ved siden af sit hoved. "London?" han slap hans arm så han kunne komme op igen og drejede hovedet og kiggede op på ham. "hvor?" han nåede ikke at sige mere før han opdagede en pose i hans hånd. Seriøst? han var næsten lige så slem som tøser, skulle han virkelig også holde så meget øje med London? han smilte lidt opgivende. "en anden gang så hiv mig lige med når du pludselig vil shoppe".

"Whoah!" udbrød London, der ikke havde forventet at blive hevet fremad på den måde. Det var første gang, han havde set en reagere på den måde, når de havde fået et chok. Han rettede sig ordentligt op igen, da der var blevet givet slip og rettede en smule på sit pandehår, mens han lyttede til Corey, "undskyld, men jeg troede, du var lige bag mig," sagde han, mens han rodede rundt i posen og hev så T-shirten frem og smed den i hovedet på Corey, "her, til dig."

Corey der bare havde kigget på London imens han snakkede, nåede ikke at reagere før han fik en t-shirt smidt i hovedet. Han tog den og holdt den op foran sig. "Sir Douchebag" han løftede et øjenbryn og kiggede op på London. han sagde ikke noget længe og vendte sig halvt om på bænken og hev fat i Londons arm "ohh den er sååå fantastisk! Jeg vil altid gå med den og aldrig tage den af, hvor du sød at du køber ting til mig... hvordan har jeg dog gjort mig fortjent til det" det var meget tydeligt hvor overdrevet hans tone var og han sendte London et flabet smil. Han flyttede sig dog ikke og kiggede på ham med store hundeøjne som om han var en love syg lille hundehvalp, alt imens han kæmpede for at holde masken.

London virkede rolig, selvom han faktisk var spændt på, hvordan Corey ville reagere på trøjen. Var det for meget at give ham en gave? Ville han blive pinlig berørt? Ville han synes, han var mærkelig?
Han begyndte næsten at fortryde beslutningen af frygt for, Corey ikke ville reagere positivt, men pustede så lettet ud i et lille grin over det, han sagde, "pffff, la' være med at drille," han rev sin arm til sig, stadig smilende, "jeg køber de ting, jeg har lyst, til dig, og du tager bare imod dem som en god lille dreng, okay?" han smilede lidt bredere ned til ham og gik om på den anden side af bænken.

Corey kiggede på London som han hev ham om på den anden side, og hev ham ned og sidde ved at gribe fat i hans hånd med et let bestemt tag. Han sat nu lige ved siden af ham og hviskede provokerende "Og hvad så hvis jeg ikke vil?" han lod ikke London få en chance for at svarer før han havde sluppet ham igen og lagde trøjen pænt sammen. "Men tak stadigvæk, er en sød tanke, selvom den har den tekst den har" han sendte ham et lille smil ud af øjenkrogen

London kunne mærke, det begyndte at banke hårdt i hans bryst igen. Hans hjerte. Men før han vidste af det og kunne nå at reagere overhovedet, opførte Corey sig pludselig igen, som han plejede.
Han så kort ned i jorden, tog en dyb, lydløs indånding, for han lige kunne samle sig, og smilede så let tilbage, "så lidt," han drejede hovedet mod tøjbutikken, han lige havde været i, og bed sig tænkende i underlæben. Måske skulle de få noget at spise. Han havde i hvert fald desperat brug for noget sukker efter en hel uge på skolen uden nogen former for slik. Han havde brug for chokolade!

corey havde ud af øjenkrogen kigget på London. han så ham derfor også bide sig selv i læben. han kunne ikke sætte en finger på hvorfor det generede ham og han rejste sig pludselig. "is!" han rømmede sig. " jeg giver en is, hvis du da kan lide is. har hørt der en rigtig god butik et par gader henne." han kiggede ned på London

London gloede først overrasket på Corey over hans pludselige udbrud men smilede så stort, "helt sikkert. Jeg elsker is," han rejste sig og strakte armene en smule, før han med en dramatisk undertone sagde, "vis vejen!"
Imens undrede han sig over, hvorfor Corey havde sagt det på den måde. Måske lignede London en, der kedede sig, og han følte, han skulle underholde og babysitte ham. Urgh, han havde lyst til at sige til ham, at han altså havde det hyggeligt og sjovt, men det ville nok virke akavet.

corey pegede videre ned af gaden og med en lidt mørk stemme "its adventure time!" han kunne dog ik selv holde masken og flækkede af grin før han gik ned af gaden.
butikken lå ikke langt nede så de var der snart og corey gik hen og holdt døren så london kunne komme ind.

London grinede med ham og fulgte så med ned af gaden. Det var ikke en særlig stor by, og han havde kun set 10-11 mennesker indtil videre, men det var godt nok hyggeligt. Det var sådan en by, han gerne ville slå sig ned i, den dag han blev gammel og grå.
Han trådte ind i butikken og mærkede hjertet ryge helt op i halsen, da han opdagede, at det ikke bare var en ispinde butik. Man kunne få blandet forskellige slags is i et bægre, hælde chokolade, jordbær - eller vaniliecream ovenpå og så toppe det med næsten lige hvad man havde lyst til fra maskiner, der stod henne langs den ene væg.
London ville ikke virke som et pattebarn og gik derfor roligt hen til maskinerne og kiggede på de forskellige ting, "wow..." mumlede han, "chokoladekrymmel, havrefras, chokopops, M&M, oreoknas..." han så på Corey med et smil, "jeg er så dårlig til at vælge, når der er så meget godt."

corey smilte lidt over lodons udbrud, men det var nu også det han selv havde tænkt.. han gik hen ved siden af london " du nok nødt til at vælge medmindre du lever farligt som jeg" han grinte lidt og der kom en ung pige hen til dem. hun var ironisk nok høj og blonde med fregner.
"hvad skulle det være?" hun kiggede på dem begge skiftevis og smilte venligt.
corey smilte tilbage " bare overrask mig. kan lide alt her alligevel".

London løftede et øjenbryn af Corey og smilede. Levede farligt? Virkelig? Han så på pigen og smilet blegnede forsigtigt, da han kom til at tænke på deres skænderi. Ville han blive trist hver gang, han så en høj blond pige fra nu af? Det måtte ikke ske. Han måtte tale det igennem med Corey... på et tidspunkt. Når han havde modet til det.
Han forsøgte at skubbe det væk og kiggede så ned på smagende. Han så ekstra længe på en is med pæresmag men ville ikke gøre sig til grin over for Corey og sagde også bare, "ja, også mig. Bare to kugler, tak," han smilede varmt til hende.

pigen smilede til dem før hun gik i gang med at ordne id til dem.
corey kiggede på london "er du sikker på det er okay? du lignede en der måske havde fundet på noget" han smilte til ham og i samme nu kom pigen. hun stillede begge is på disken. londons var en pære og vanilje is men noget chokolade drys og hasselnødder. corey fik melon og chokolade. ovenpå var der noget jordbær sovs og m&ms.
"det bliver 65kr." pigen kiggede på dem i tvivl om de skulle betale sammen. " jeg giver." pigen så lettet ud over det, og corey gav hende sit guldfarvede visa..

London nikkede, "jep. Jeg er ikke kræsen," han smilede kort og så på isen, pigen gav dem. Han kunne mærke lettelsen, da han så pæreisen (det lignede i hvert fald den) og en eller anden hvid is. Det betød, det i hvert fald ikke var kaffeisen, han havde set. Det var mærkeligt, for han kunne godt lide kaffe, men han havde aldrig brudt sig om is med kaffesmag.
"Jeg må bare skylde dig," sagde London i et fast toneleje, så Corey forhåbentligt forstod, at det ikke kunne diskuteres. Hvis det var en pindeis til 15 kroner, ville det være okay, men det her var altså to kugler til over 30 kroner, så han nægtede at lade ham betale.
Han tog to små plastikskeer og stak dem ned i hvert deres bægre, hvorefter han tog sin egen og tog en lille bid af den ukendte, hvide is. Vanilje - perfekt.

Corey skrev under på papiret pigen kom med og fik sit kort og takkede hende før han pakkede sit kort væk og kiggede på London. "Næ næ du.. Du gav mig en trøje, jeg gav is." han havde ikke lyst til at prædjke om hvor mange penge han havde. Han tog sin is og gik ud af døren igen og fandt en bænk og satte sig. Han regnede med at london bare fulgte med

London tog endnu en lille bid og lod det smelte på tungen med ordene, "trøjen var nu mest for min skyld, så det går ikke lige op," han ville ikke diskutere det. Han ville give ham pengene tilbage, om han så skulle snige dem ned i lommen på ham.
Han sendte et smil til pigen som et farvel og gik med ham uden for og satte sig. Han vendte sig halvt om på bænken, så hans ben lå udstrakte langs den, og han kunne bruge Corey som rygstøtte. Han førte endnu en bid is ind i munden, "hvad fik du? Jeg kunne kun genkende M&M'sene."

Corey der sad og spiste sin is blev en smule overrasket over at London satte sig op af ham. Okay det var nyt, havde han ik oplevet før, han flyttede ham dog ikke, eller bad ham om at flytte sig. det gjorde ham ikke så meget. Han tog en bid mere før han svarede. "uhmm melon, chokolade og så jordbærsovs.." han smilte til ham, selvom han ikke var sikker på han kunne se hans ansigt.
Han havde halvt opgivet og diskutere det med pengene med ham, den måtte blive på et andet tidspunkt. "Hvad med dig?" han kiggede nysgerrigt på Londons is

"Hmm, pære og vanilje," sagde London, der nærmest virkede som om, han måtte tænke over det, selvom han allerede kendte svaret i forvejen.
Han drejede sin overkrop omkring, så langt han kunne, og snuppede en M&M fra Coreys is med sin ske og tog den i munden. Chokolade... der var nu ikke noget bedre guf end det. Det havde han altid syntes.
Han rodede lidt i højre side af sit hår, hvilket kun pjuskede det mere, end det allerede var naturligt og spiste ellers videre. Han tænkte i få sekunder over, hvad han skulle bringe på bane af emner, men indså at han nød bare at sidde i stilhed med Corey at spise. De snakkede normalt konstant og hele tiden, når de var sammen, så det var rart til en forandring.

Corey lagde godt nok mærke til det lidt sene svar, han sagde dog ikke noget. tog bare en bid mere af sin is. Og han nåede heller ikke at reagere før at London havde stjålet en af hans m&ms. "heeey..!" han trak sin bøtte lidt væk "hvem siger jeg vil dele?" han så på ham med et flabet smil.
Han spiste dog videre af sin is og sagde ikke noget længe. Han ventede bare. Og efter noget tid lænede han sig ned til London så de var kind imod kind.. "ved du hvad jeg godt kunne tænke mig?" han hviskede så kun de 2 kunne hører det

London rykkede af ren refleks sit hoved lidt væk, da han mærkede Coreys kind mod sin, fordi han regnede ud, at det måtte være et uheld. Men han virkede nu som om det var med vilje og rykkede det derfor stille tilbage, dog ikke helt så tæt på som før, "hvad?"
Han følte sig helt rolig i netop dette øjeblik. En rolig mavefornemmelse, rolige tanker, og han sad i en behagelig position. Det var virkelig rart. Han lukkede roligt øjnene i.