Når virkeligheden rammer (Privat)

Kira gik ned af gangen.. Han havde en dårlig smag i munden, han havde det af helvede til. han havde kort inden haft et opkald, og nu stod han uden noget valg.. Han stoppede foran en dør, hendes dør.. han bankede på og ventede.. han følte ubehaget i ham stige..

Lacus som sad ved skrivebordet, og lavede lektier, undrede sig over det bankede på. I stedet for at rejse sig blev hun siddende og valgte at råbe "Kom ind" i stedet for.

Kira sank en klump inden han gik ind.. han lukkede døren bagved sig.. "hey.. vi nødt til og snakke.." yeah det her var bestemt ikke nemt

Da Lacus så det var Kira, kunne hun godt se der var noget i vejen. Hun fik en dårlig fornemmelse i maven og kiggede nervøst på ham "Hvad sker der Kira?" Hun holdte sine hænder samlet og blev siddende.

Han stod lidt før han gik hen og satte sig ned i sengen... "min mor ringede, hun ringer aldrig.. skriver kun mails.. det fordi..min far han..." han kiggede tomt ud i rummet lidt og kiggede så på hende.. "jeg nødt til og rejse hjem... min far, han er døende.. jeg nødt til at rejse.. jeg bliver hentet om en time"... Det hele var gået så hurtigt for ham at han klumrede rundt i det og gentog sig selv lidt

Lacus kiggede på ham og vidste ikke rigtig hvor han ville hen med det. "Det jeg ked af at høre Kira". Hun så bekymret på ham og svarede så hurtigt igen " Så denne her gang kommer du altså ikke tilbage?"

og der var det.. det han godt havde vidst, og som var grunden til det her var så svært... selvfølelig var hans far døende og var hårdt, men.. han rystede let på hovedet.. "Jeg kan ikke.. jeg har lovet ham for mange år siden jeg ville overtage efter ham.. jeg trænet til det, og uddannet til det.. fik lov og komme herover for og få pause før jeg skulle, men.." han kiggede op på hende og var tydeligt han ikke kunne lide det.. "jeg kan ikke lide og forlade dig..."

Hun prøvede inderligt at holde tårerne tilbage. Nej hun ville ikke begynde og græde dette ville bare gøre det hårdere for ham end det allerede er. Hun kiggede væk og hun fik tårer i øjnene "Jeg tænke nok det ville komme en dag, det var for godt til at være sandt" hun kiggede stadig væk, selvfølgelig kunne han ikke gøre for det men afligevel følte hun sig forladt endnu engang. "Der er vel ikke noget der kan gøres ved det, så den eneste mulighed tilbage er vel at vi slår op..."

Det gjorde ondt, han kunne tydeligt hører hun havde tårer i øjnene, han var ikke i tvivl og han kunne mærke det tog hårdt på ham, men det var okay.. han forlod hende.. "lacus... jeg elsker dig.. jeg ville ønske jeg kunne blive hos dig, men.. jeg nødt til og holde mit løfte"

Hun kiggede på ham med tårer i øjnene og en tårer trillede ned af hendes kind "Og det løfte skal du selvfølgelig holde Kira, jeg siger skam ikke det modsatte og jeg elsker også dig!" Hun rejste sig op og gik hen til ham og tog hans ene hånd og kiggede ham i øjnene med tårer i øjnene. Hun smilede lidt og sagde " Jeg er ked af det med din far, jeg er ked af han skal lide sådan, og jeg håber virkelig du får en dejlig fremtid af hele mit hjerte."

Han blev siddende og kiggede op på hende.. han kunne ikke holde det ud og han rejste sig og tog hendes hoved i sine hænder så han kunne kysse hende intenst. Han holdt kysset lidt tid og slap så.. "tag med mig... kom med til miami og bo sammen med mig.. " han kiggede på hende med et dybt seriøst blik

Lacus blev overrasket over hans pludselige reaktion. Hun kyssede ham igen indtil kysset blev afbrudt. Hans spørgsmål var meget overraskende og det var slet ikke noget hun havde regnet med overhovet. Hun kiggede på Kira "Jeg vil meget gerne flytte med, men firmaet, det kunne min søster selvfølgelig overtage istedet for mig, det er jo hendes drøm..."

han stod og kiggede på hende. han vidste det var meget og bede om og han ville ikke tvinge hende, eller overtale hende.. det skulle være hendes valg.. han tog fat i hendes hænder med sine og kiggede på hende.. "det dit valg.. jeg forstår godt du i tvivl... men.. jeg vil ik rejse uden og spørger, ville hade mig selv for det.. men når det sagt" han kiggede på hende med blide øjne "så kan jeg godt forstå hvis du siger nej" han var ærligt, og han mente det med han godt kunne forstå det. var meget og bede om.. måske for meget

Hun kiggede på Kira " Rent faktisk, havde jeg overvejet at forlade skolen, fordi det ikke rigtig er mig mere, men jeg ville heller ikke tage hjem fordi jeg ikke vil overtage min families firma. Jeg er begyndt kun at gå her fordi du var tæt ved min side" Hu smilede lidt "Jeg ringer til mine forældre og hører om det er noget min søsterkan overtage, hvis jeg forklarer dem situationen, de plejer at kunne forstå det."

Et glimt af håb ramte ham og det var tydeligt i hans øjne... "Jeg bliver hentet om en time skat, du har lidt travlt.. skynd dig og ring" han gav hende et kys på kinden og kiggede på hende med et smil...

Hun drejede hurtigt rundt og tog sin mobil der lå på hendes skrivebord. Hun gik ind i kontaktpersoner og ringede til sin mor. Hun plejer at være forstålig. Moren tog telefonen og Lacus begyndte at forklarer hende hele situationen. Der blev lidt stille i røret og men da hendes morsstemme kunne høres igen blev hun overrasket. Hun måtte gøre hvad hun følte var rigtigt, og moren sagde Sheena bare kunne overtage i stedet for, bareså længe hendes datter var glad. Lacus blev glad og sagde farvel og takog lagde røret på. Hun vendte sig om mod Kiraog kiggede på ham "Det var intet problem sagde hun, så jeg begynder at pakke med det samme og hun ville ringe til pepsi med det samme og melde mig ud" Hun gik hen imod skabet tog nogle tasker og begyndte at pakke tøj ned.

Kira der havde stillet sig og kigget ud på sneen der faldt for at dumle sine nerver vendte sig om da der blev lagt på.. Han stod længe bare og kiggede fuldstændig overvældet af glæde.. Og så da hun stod og ledte efter tasker fløj han hen og hev hende op i sine arme i prinsessestilling... "Du gør mig så utrolig lykkelig du tror det er løgn.." han kyssede hende dybt og inderligt.

Lacus der var i fuld gang med at pakke, blev hevetop i armene på kira og blev kysset intenst og hun kyssede selvfølgelig igen. hun holdte sine arme omkring hans hals og lukkede sine øjne.

han ville gerne være fortsat men de havde travlt så han satte hende ned igen efter han havde brudt kysset og satte sig i sengen så han ikke var i vejen... "Troede ikke du ville sige ja.. troede du havde dit liv her" han smilede sødt til hende

Hun blev sat ned og begyndte at pakke videre samtidig med hun svarede "Mit liv startede først da du startede her" Hun grinede lidt "Og det er jeg taknemlig for" Hun lagde alt sit tøj ned i taskerne og gik ud på badeværelset med en taske og tog alle sine toilet ting.

han kunne ikke lade være og få et kæmpe smil, det var umuligt og smile mere. han var lykkelig... "jeg elsker dig så meget min skat.."

Da hun havde pakket alle sine ting lagde hun alle bøgerne på skrive bordet så skolen kunne komme og hente dem senere. Hun lagde taskerne på gulvet ved døren og satte sig hen ved siden af Kira og kiggede på ham med et smil " Jeg elsker også dig"

Hun nåede kun og ligge få sekunder før han hev hende med ned i sengen med et kæmpe smil på læberne.. han krammede hende bare ind til sig. han kunne slet ikke tro at hun sagde ja..

Lacus begyndte at grine lidt da han begyndte at kramme hende "Nu forsvinder jeg ihvertfald ikke" Hun havde et kæmpe smil på læberne og krammede ham ind til sig.

Han begravede sit hoved i hendes hår.. "aldrig.. du min og jeg din..." han kom med en veltilfreds lyd og nussede sit hoved mere ind til hende