spændt og højt musik.

Øjenkontakten gjorde det ikke ligefrem lettere for Adrian. Han slugte en klump og forsøgte på at give sig selv selvtillid ved at tænke en masse gode ting om sig selv; han kunne jo godt. Det var bare et kys. Hun sagde, hun godt kunne lide det sidste gang, så han kunne da ikke være en helt elendig kysser. Og desuden virkede hun så glad for ham, så han kunne godt lige gøre den lille ting for hende. Hun havde tilstået sin kærlighed til ham. Været modig. Nu var det hans tur.
Han så lidt ned, men der var hendes barm, så han blev nødt til at kigge op igen. Et par sekunder gik, før han tog sig sammen, bøjede sig en smule fremad og lod deres læber mødes. Idet han lukkede øjnene, gik det op for ham, at han havde savnet det, fordi... ja, det føltes rart at kysse Chika. Han måtte bare ikke rive sig med som sidste gang, og han skulle for alt i verden kontrollere sit nederste parti.

Chika knyttede forsigtigt sine hænder som lå på hans brystkasse. hun blev en smule nervøs fordi der gik så længe. hvad nu hvis han egentlig ikke havde lyst til at kysse hende og det kun var fordi hun havde vundet spillet og derfor måtte bestemme. hun sank en lille klump og betragtede ham med et let nervøst blik. hun begyndte at sidde lidt uroligt, da hun egentlig fortrød hun havde bedt ham om det for det virkede jo ikke som om han egentlig havde lyst. hun stivnede så i kroppen, da han lænede sig frem og et lille smil formede sig på hendes læber. nu kom det. en dejlig ro faldt over hende, da hun mærkede hans vrame og bløde læber mod sine. hun sank en lille klump, hvorefter hun kyssede med og lagde forsigtigt sine arme om nakken på Adrian. hun lukkede stille øjnene og nød det bare i fuldedrag. hun havde savnet fornemmelsen af at have ham så tæt på og det føltes vidunderligt endelig at kunne kysse de dejlige læber igen.

Adrian vidste ikke helt, om han skulle stoppe, men da Chika lagde sine arme om hans nakke. Han rødmede en smule og lagde så selv sine arme om hende og trak hende længere ind til sig, hvilket gjorde kysset dybere. Desværre gjorde det også, at deres nedre dele blev presset godt sammen. Men... Han kunne styre det. Han kunne godt!

Chika rødmede da hun mærkede hans arme om sig og kom med en lille lyd der mindede lidt om et piv, fordi hun ikke lige havde regnet med at kunne mærke ham så tydeligt mod sin krop, men det generede hende ikke. hun syntes bare det var rart og det gjrde det kun bedre at kysset blev dybere. hun lagde så mærke til at hendes barm havde trykket sig ind mod hans brystkasse, blev hun lidt mere rød i kinderne. hun kunne huske at sidst hendes barm ramte ham sådan gik det galt, men hun håbede inderligt a det ikke ville påvirke noget denne gang, for det var så rart at være så tæt på ham og kysset.. åh det måtte ikke stoppe endnu. hun ville nyde det lidt endnu.

Kysset havde varet længe nok, besluttede Adrian. Det føltes godt, men sådanne ting skulle ikke trækkes ud i så lang tid - desuden anede han ikke, hvad Chika syntes. Om hun i dette øjeblik havde en brændende trang til at grine, fordi Adrian havde en dårlig kysseteknik, eller det varede for længe eller noget i den retning. Derfor gav han slip omkring hende og trak sig væk, hvorefter han igen så ned på Chikas ben.
Han følte ubehag pga. de negative tanker om sig selv, men forsøgte at lukke dem ude. Det var jo synd for Chika, der bare sad der og intet vidste.

Chika kom med et utilfreds 'mmh' som tydeligvis var over at kysset allerede skulle stoppe. hun knyttede stille sine hænder og så ned af sig selv. han havde sikkert ikke haft lyst... ellers ville han ikke være stoppet sådan.. han havde sikkert kun gjort det fordi hun bad om det og han skulle gøre hvad hun bad om. hun bed sig hårdt i læben og flyttede sig frsigtigt ned fra ham, så hun ikke sad på ham. hun vidste godt han skulle tage det i hans tempo, men dette var mærkeligt. han stoppede det så hurtigt.. havde hun gjort noget forkert? var hun ubehagelig at være tæt på? arg hun kunne ikke forstå det mere. hun turde ikke rigtig se på ham, da hun var bange for hvordan han så ud. forsigtigt kørte hun en tot hår om bag sit øre og sank en lille klump.

Adrians tanker blev afbrudt, da Chika bevægede sig væk fra hans skød. Han så forvirret på hende og kunne mærke, han oprigtigt blev ked af det. Hende, der ellers virkede som om, hun blev glad, når de var tæt på hinanden. Hvorfor rykkede hun sig pludselig væk på den måde? Havde han gjort noget forkert?
Han sank en klump, samlede kortene sammen og lagde dem på plads. Han stod ved reolen i noget tid og vidste ikke, hvad han skulle sige. Nøj, det var akavet... Han måtte tage sig sammen. Få det gode humør frem. For hun så ærligt talt ud til at være langt mindre glad, end hun var, da han mødte hende - før hun havde indrømmet, hun kunne lide ham.
Han tog sin t-shirt af og smed den hen på sengen og gjorde det samme med bukserne, hvilket viste et par løse boxershorts, der hang udover hans tynde ben. Han så på hende og smilede drenget, "tilfreds, min dronning?"

Chika elskede at være tæt på Adrian og hun havde egentlig ikke haft lyst til at flytte sig fra ham, men hun havde det bare mærkeligt med at Adrian stopepde set så hurtigt og hun havde tænkt lidt det så måske var træls hun sad på ham. hun så ned selvom han flyttede p åsig og var sikker på at han skulle til at gå. hun havde ødelagt alt. hun lukkede sine øjne hårdt samme og knyttede sine hænder hårdt sammen. pludselig hørte hun noget lande på sengen og åbede derefter øjnene. med det samme fik hun øje på hans trøje og så så hurtigt undrende op på ham. hun blev så helt rød i hovedet da han stod der kun iført underbukser og var først meget forbavset. men da han sagde dronning kunne hun huske det hele igen og et lille grin rød ud af hende "næsten" sagde hun med et lille grin og sad og betragtede ham i lidt tid med et fjollet smil på læben. han så nu meget godt ud... spinkel, men meget meget pæn. hun kunne godt ide hvordan han så ud.

"Hvad? Kun næsten?" sagde Adrian forfærdet og placerede snobbet sin ene hånd på sit bryst. Han prøvede virkelig at leve sig ind i rollen som tjener og så på det hele som en stor leg. Det ville måske også gøre Chika i bedre humør. Hun grinede trods alt allerede.
Han gik hen til hende, stillede sig ned på sit ene knæ og tog hendes hånd, mens han dramatisk så op på hende, "hvad skal jeg ellers gøre for min dronning? Er hun tørstig? Sulten? Eller vil hun bare spille kort igen? Hjælpes med at skifte til pyjamas? Puttes med natlæsning måske?"

Chika grinet af hans snobbede atitude og dramatiske skuespil. hun smilte stort tl ham og så ned på ham da han satte sig på knæ foran hende. hvor var det sødt.. han havde set hun var blevet lidt trist og ville gøre hende i godt humør igen. han var en god dreng, utrolig sød og hun vidste nu han ikke ville såre hende eller det prøvede hun at bilde sig selv ind, da hun ikke ønskede andet. hun så lidt på deres hænder og tænkte lidt "ja altså... den hue der... den gemmer dit ildrøde hår.. og jeg sagde kun underbukser så den skal af ooog dine sokker skal af2 sagde hun bestemt og så ham i øjnene med et barnligt blik "også vil jeg have noget at drikke" sagde hun og prøvede at lide mere fornem, men det var ikke ligefrem noget hun var god til.

idet hun havde snakket færdigt, rejste Adrian sig op og bukkede dybt, "s'gerne, min dronning," da han rettede sig op igen, forsøgte han at se galant of fisefornem ud me kunne ikke holde masken og endte bare med at stå med et stort smil.
Hans fine holdning forsvandt også, da han hev sine sokker af på en utrolig ugalant måde - ved at balancere på først den ene fod og så den anden. Han smed dem hen til resten af sit tøj og så så på Chika igen, denne gang lidt bedre til at holde masken. Drmamatisk tog han fat i toppen af sin hue og sagde, "og nu... Det vi alle har ventet på. Løvemanken. Den ildrøde fuglerede," han bøjede sig fredmad mod Chika, så deres ansigter var tætte på hinanden og smilede så, "vil dronningen have æren...?"

alt Adrians legen rundt havde fåer Chika til at glemme alt om hvad der lige var sket og hun sad bare og hyggede sig med Adrians drama show. hun rettede sig så lidt op da Adrian kom tæt på hende og så direkte ind i hans øjne "jeg takker" sagde hun roligt, tog fat i pandahuen og med en meget dramatisk pause tog hun den af ham og kyssede ham barnligt på næsen, hvorefter hun begyndte at grine. hun lagde pandahuen oven på den hue hun allerede havde på "jeg forventer en kombliment" sagde hun så og igen prøvede hun at lide fornem hvor det faktisk lykkedes hende. hun kunne odg slet ikke holde maske og fniste lidt med et glad smil på læben.

Adrian begyndte at grine samtidig med Chika, og de matchede utrolig godt stemmemæssigt, når de grinede samtidig.
Han rettede sig op igen og sagde så i en snobbet tone, "åh, den måde, De tog min hue af på. Det var mere perfekt, end nogen anden nogensinde kunne gøre det. Ligesom alt andet De gør - perfekt!"
Han bukkede igen for Chika og fandt så sin halvtømte flaske frem fra sin taske. Han rakte den til Chika, "og her er noget til at slukke din tørst. Det fineste mærkesaftevand, man kan få i hele landet. Det bliver kaldt... Fun Light med hyldeblomstsmag. Jeg håber, det beærer Dem."
Han lagde sit skuespil på hylden til sidst og smilede stort til hende.

Chika fulgte ham med blikket og nikkede kort "jeg er perfekt" grinte hun og rystede idt på hovedet af sig selv. hun var langt fra perfekt, men det var da sjovt at joke med. hun smilte glad for sig selv og betragtede den næsten nøgne dreng der rendte rundt på hendes værelse. hun så lidt på flasken og tog imod den. hyldeblomstsaft... et selsom smil tegnede sig på hendes læber og hun så lidt tid på flasken. det var nok det bedste barndoms minde hun havde.. hyldeblomstsaft. hun så så på ham igen og begyndte så at grine lidt igen "det bedste min gane kunne ønske sig" sagde hun så og smilte stadig det selsomme smil. hun åbnede så flasken og tog en lille slurk. mmh lige som hun huskede det fantastisk. måske ikke helt som den gang, men meget meget tæt på. hun grinte lidt igen og tog noget mere at drikke, hvorefter hun smilte glad til ham.

Adrian satte sig på sengen ved siden af hende og pakkede sig ind i dynen, så kun hans hoved stak op, "ah, meget bedre."
Han så på hende og smilede, "det er godt, du kan lide det. Jeg elsker selv hyldeblomstsaft. Man bliver helt i sommerhumør af det," varmen var begyndt at vende tilbage til hans krop efter at have stået på det lille, kølige værelse iført kun de ternede, blå boxershorts. Han klukkede kort og tilføjede, "hvilket er godt, når man går på denne her skole. Her er altid koldt."

CHika så lidt på ham som han sad der puttet godt ind i dynen. et lille fint sødt smil sad godt plantet på hendes læber og igen tog hun en lille slurk "ja sommer...og sol... varme.. dejlige minder" grinte hun lidt og satte sig lidt tættere på ham imens hun betragtede ham "du er et sommer menneske kan jeg forstille mig" sagde hun roligt og blev ved med at drikke af den nu næsten tomme flaske. hun havde ikke fået hyldeblomst i meget meget meget langt ttid. hun sukkede glad og lukkede sine øjne lidt "mmmh.... min mor var sommer menneske" mumlede hun helt stille og så ud til at nyde situationen meget.

"Det er jeg i hvert fald," Adrian lukkede øjnene og drømte sig væk til et mere solrigt sted, mens han fortsatte, "selvfølgelig elsker jeg også at kyle snebolde i nakken på mine venner, men det slår ikke en is på stranden."
Han sukkede tilfredst og åbnede så øjnene, da Chika sagde det med hendes mor, "var?" han lagde hovedet på skrå og så på hende med et spørgende blik. Hvor var hendes mor? Gået bort måske?

Chika åbnede sine øjne og så på ham i lidt tid uden at sige noget. ja mor.. hun kunne tydelig huske den kvinde som stod der i solen. hendes smil blev mere trist i det og kort så hun ned på sine hænder og hyldeblomstsaften "ja... var... hun elskede somme..solen, varmen, stranden og selvfølgelig hyldeblomstsaft" sagde hun med et lille svagt grin og så op på ham igen "hun døde da jeg var ja 4 tror jeg..." fortalte hun og sank en lille klump. hun havde aldrig fortalt om sin familie før, men af en eller anden grund ville hun gerne fortælle ham om hendes liv for hun stolede sådan på ham og hun håbede også på hun måske kunne høre om hans liv.

"Oh," Adrian så på hende i et stykke tid og så ned. Han skulle nok ikke have spurgt. Det måtte være hårdt for hende at fortælle om det, og de havde trods alt ikke kendt hinanden i særlig lang tid, så hun stolede nok ikke hundrede procent på ham endnu. I hvert fald ikke nok til at fortælle en masse hemmeligheder.
Han rømmede sig lavt og så på hende igen, "det... er jeg ked af," han smilede forsigtigt til hende og rykkede sig trøstende tættere på hende.

Chika grinte lidt da han sagde han var ked af det og rystede bare på hovedet af ham. da han kom tættere på lænede hun sig ind til ham og puttede sig forsigtigt indd til ham, hvor dynen selvfølgelig stadig skilte dem ad. hun så op på ham "det skal du ikke være... har kun gode minder om hende, så det er helt okay" forklarede hun med det små triste smil på læben, dg var det blevet mere glad. tanken om hendes mor var altid meget blandet både trist men også glad og lykkelig. hun drak det sidste af hyldeblomstsaften og skruede låget på, hvorefter hun så rundt i værelset "hvad med dig... må jeg høre om din familie??" spurgte hun så og så sødt op på ham.

Adrian blev utrolig lettet, da hun sagde, det var okay. Normalt ville han stadig have det dårligt med det, men hun virkede så ærlig omkring, at det virkelig var okay. Han nikkede og smilede ned til hende, "det er jeg glad for at høre. Jeg kan godt lide måden, du ser tingene på."
Han sukkede lavt og løftede et øjenbryn, da der pludselig blev spurgt ind til ham, "min? Øhm..." han fyldte sine kinder op med luft og svarede først, da han havde pustet det hele ud igen, "tja... mine forældre blev skilt for tre år siden. Jeg er nu ret glad for det, for ja, de skændtes ret meget, og de er lykkeligere nu. Så har jeg en storebror på 18. Han hedder Alex og er ved at uddanne sig til... tømrer, tror jeg. Eller også er det snedker, jeg kan ikke lige huske det," han kneb tænkende sit ene øje sammen og tilføjede så med et stort smil, "nåh ja, og så har jeg to hunde! Celia og King, hedder de. Store, tykke Sankt Bernhardshunde. Celia har unger i maven lige for tiden, så... ja, jeg går og er lidt spændt."

Chika træk lidt på skuldrene og grinte lidt. hvis hun skulle kunne overleve sin fortid, så måtte hun se lyst på nogle ting "tja... godt du kan det" sgade hun så med et lille fnis og lukkede sine øjne. det var måske også den eneste ting ved hendes familie hun så så positivt på. hun blev helt lykkelig da hans stemme afbrød hendes tanker da de var ved at ryge et sted hen hun ikke havde lyst til. hun åbnede så sine øjne og betragtede ham imens han fortalte. skiltmisse barn... "hvorfor skændes de?" spurgte hun så med en forsigtig stemme da hun ikke var sikker på hun egentlig kunne tillade sig at spørge, men hun ville bare gerne kende til hans fortid også. hun rettede sig op da hun hørte ordet hunde og sad nu med fronten til ham imens hun så på ham med store nysgerrige øjne "skal den have babyer... jeg elsker hvalpe" hun fik det sagt meget piget og meget barnligt, men hun elskede bare dyre unger, det var noget af det sødeste. det var nu også meget tydeligt at se hvor begejstret hun var for at høre om hunde og unger. dejlige søde små hunde babyer.

"Bah, økonomien, du ved. Penge ødelægger altid alting," sagde Adrian med en lille rysten på hovedet, da Chika pludselig sad og så på ham med store øjne, og hendes humør virkede fuldstændig ændret. Dyreunger - han havde helt glemt, hvor vilde piger var med dem. Han lagde sit hoved en smule på skrå og smilede, "det skal hun nemlig. Så hun er helt vildt fed," han grinede og kort og sagde så drillende for at få Chika mere op at køre, "hvis en af hvalpene bliver en pige, skal jeg så kalde den for Chika?"

Chika nikkede lidt af det han sagde. ja økonomi var også med til at fucke hendes familie lidt ekstra op "penge er en forfærdelig opfindelse" sagde hun velviden at penge var bødvendige, men hun syntes bare det var for forfærdeligt at penge skulle betyde så meget. da hun så hørte orden fed begyndte hun pludselig at grine igen og kunne bare se en kæmpe stor fed hund for sig. hun rystede lidt på hovedet og smilte stort.men hun blev helt stille da hun hørte han måske ville opkalde en hvalp efter hende. hun sad bare og stirrede på ham i langtid med de store grønne øjne, med et helt uimodståelig blik. efter en lang stilhed overfaldte hun ham pludselig og endte med at vælte ham omkuld så hun lå oven på ham "JAAA!!" sagde hun med en rigtig tøsse stemme og krammede sig ind til ham "oorh vil du ikke noook!!" hun var tydeligvis helt vildt glad for det han sagde og havde taget det helt alvorligt.

Adrian regnede ikke med at Chika ville blive så overgearet og blev derfor småforskrækket, da hun pludselig overfaldt ham på den måde. Hans overraskede udtryk blev dog hurtigt ændret til lykke, og et stort smil prydede hans ansigt, "selvfølgelig! Jeg skal nok passe på lille Chika, når hun kommer så," han lagde venskabeligt sine arme om Chika og holdte om hende. Det var første gang, de var så tæt på hinanden, uden han var nervøs eller rødmede.