spændt og højt musik.

Chika dansede lidt rundt på sit værelse til den høje musik hun havde sat på, imens hun sang med. hun havde et kæmpe smil på læben og glædede sig bare til at Adrian ville komme. hun regnede med han kom, for hun havde inviteret ham op til hendes værelse. kort stoppede hun op og fik taget en trøje på da hun ellers havde danset rundt i hendes bh, hvorefter hun træk nogle bukser på. hun gjorde ikke på den måde noget ud af sig selv, hun havde bare tænkt lidt mere over sit tøj. hun skruede lidt mere op for musikken så hun ikke kunne høre andet og begyndte igen at danse rundt, med ryggen til døren.

Adrian var på vej ned af gangen, hen til Chikas værelse. Han havde været ekstremt nervøs og havde ikke anet, hvad han skulle gøre, da han var blevet inviteret op på hendes værelse. Men som tiden gik, var han blevet mere og mere rolig. Gwaine og Adrian sov jo på værelse sammen, og de sad tit derinde og grinede og snakkede og spillede kort. Han... han skulle bare være med hende, som han var sammen med Gwaine! Så enkelt var det! Bortset fra at han ikke ville have noget imod, hvis Chika kyssede ham. Det ville være lidt mærkeligt med Gwaine. Ja... meget mærkeligt.
Adrians tanker blev afbrudt, da han endelig stod foran døren. Han havde ikke gjort noget ud af sig selv overhovedet (en mørkerød T-shirt, et par halvstramme sorte jeans og en nuttet pandahue med pomponer hængende ned fra ørerne), fordi han var meget opsat på, at det skulle være fuldstændig afslappet.
Han kunne tydeligt høre musikken derinde fra og løftede småforvirret et øjenbryn. Han bankede forsigtigt på - ingen reaktion. Han rømmede sig lavt, tog i håndtaget og blev mødt af et syn, han ikke lige havde forventet.
Han løftede sin ene mundvige en smule uden at sige noget, mens han så på Chika danse.

Chika dansede forsat rundt og hørte ingen banken eller at døren blev åbnet. hun dansede bare rundt og var fuldstændig i sin egen verden. hun tog huen hun havde lånt på imens hun forsat dansede rundt. så var hun klare. grå stramme jeans og en løs tynd langærmet trøje i blå som hang lidt udover den ene skulder også den alt for store hue hun jo havde lånt. hun sang så med da det kom til omkvædet og drejede rundt. med det samme fik hun øje på Adrian og bliver meget hurtigt stille. hurtigt og meget klodset fik hun væltet sig hen til sit anlæg og fik slukket musikken, men den klodsede bevægelse fik en del væltet på gulvet. hun stod så helt stille og stirrede lidt på de ting der var faldt på gulvet. papir, blyanter og et glas der nu var gået i stykker. hun så forsigtigt op på adrian og smilte lidt genert. hun var fuldstændig rød i hovedet. dette var noget af det mest akavede hun havde oplevet "uhm... hej.. Adrian" sagde hun flovt og så lidt ned igen. hun rystede lidt på hovedet af sig selv og satte sig ned på hug, hvorefter hun begyndte at samle op "det var virkelig ikke meningen du skulle se det..." sagde hun og var tydeligvis meget flovt over det. det var så pinligt. for at gøre alt meget være skar hun sig på det ødelagt glads da hun ville til at samlede det op "av" sagde hun stille og så lidt på den små dybe flænge der havde tegnet sig over hendes håndflade. hun så lidt tid på blodet, men rystede så lidt på hovedt. det gjorde ondt, men hun skulle rydde op. så hun forsatte med et rydde op og fik samlet det meste op udover de sidste glas skår.

Adrian smilede lidt bredere, "hej Chika." Han kunne ikke lade være med at finde det lidt kært og blev nok også en smule lettet over, at han ikke var den eneste klodsede.
Da hun sagde 'av', fik han med det samme øje på blodet, og mens hun ryttede det sidste op fandt han et plaster frem fra sin skuldertaske og rakte det til hende, "her. Jeg har altid plaster og sådan noget på mig. Mors ordre," han grinede flovt over det sidste. Han var vist lidt af en mors dreng. Men... Chika fandt det sikkert bare sødt. Forhåbentligt.

Chika så lidt på Adrian da han rakte pladsteret frem. ordre fra mor.. hvor sødt. et lille smil tegnede sig over hendes læber, hvorefter hun tage tingene på bordet og tog imod plasteret "det er klogt at lytte til din mor så.. for jeg kommer tit tilskade" sagde hun med et lille flovt smil og så ned, imens hun fik plasteret puttet på. hun tørrede lidt blod væk med et stykke papir, som hun smed ud efter og så så på Adrian igen. hun gik så hen til ham og gav ham et forsigtigt kys på kinden "velkommen til mit værelse" sagde hun lidt fjollet og smilte sødt til ham. han var så sød og nu hvor hun vidste han også var lidt af en mors dreng, ja det var bare endnu mere sødt også fordi det altid ville være rart at vide han havde et pladster til når hun kom til skade.

"Samme her!" grinede Adrian og rodede sig i det ildrøde hår, "hele tiden! Jeg er lidt klodset. Så der er vi vist ens!"
Ikke fordi hun ikke allerede vidste, han var klodset. Det fandt folk ret hurtigt ud af med de utallige gange, han snublede, ødelagde ting og slog diverse kropsdele ind i alt muligt. Tanken fik ham til at beholde smilet på sine læber.
Hans kinder blev en smule lyserøde, da hun kyssede ham på kinden. Han var slet ikke vant til sådan noget endnu. Han rodede sig i håret igen og smilede forlegent, "mange tak. Her er så..." hans blik vandrede rundt på værelset, "... rent. I forhold til mit."

Chika grinte lidt af det han sagde "det er vel kun godt... så forstår vi jo hinanden" sagde hun med et lille fnis og lagde hovedet på skrå med det søde smil på læberne. hun betragtede hans rødmen og forsvandt lidt væk i hans kønne ansigt og det ildrøde hår. så køn.. hun rystede så på hovedet da hun hørte han stemme igen og så lidt rundt "tja... der er ikke altid så rent... jeg rydder op når jeg skal have gæster" sagde hun med et lille skulder træk og så så op på Adrian igen. hun havde sådan lyst til at kysse ham, men hun var ikke sikker på hun kunne tillade sig at kysse ham endnu. hun bed sig forsigtigt i underlæben "en dag vil jeg se dit værelse" sagde hun stille og stilte sig lidt tættere på ham, hvorefter hun helt forsigtigt tog fat om hans hånd. så blød og varm. hun rødmede svagt uden selv at ligge mærke til det-

Adrian trak også selv på skuldrene, stadig med et lille smil, "ah, ja, det burde jeg nok også gøre. Jeg er bare for doven," han så på Chika og vidste ikke helt om stilheden var akavet eller dejlig. Hm... uanset hvad blev den afbrudt af hende, og Adrian svarede med et lille nervøst grin, fordi hun tog hans hånd, "eheh, ja, selvfølgelig," han ville ikke have stilheden tilbage igen, når hun nu stod og holdte ham i hånden, for tænk nu hvis hun forventede, at han skulle gøre noget. Hvis hun syntes, at det var hans tur. Derfor trak han stille sin hånd væk, gik hen til reolen og kiggede på et kortspil, som om det var noget af det mest spændende i verden, "skal, øhm... skal vi spille kort?"
Vildt romantisk og charmerende... 'skal vi spille kort, Chika?!?!'. Pfffff!

Chika så lidt ned på hendes hånd da han havde sluppet og var gået igen. hun sank en lille klump. han havde brig for tid til at vænne sig til det det vidste hun, men hun håbede han hurtigt kunne vænne sig bare lidt til det for det var ikke noget at det mest behagelige at blive 'afvist'. hun rystede kort på hovedet af sig selv og smilte til ham. han havde jo bare brug for tid og det skulle hun bare huske på. hun så lidt på kortene og lagde hovedet på skrå "kort? uhm jo det kan vi vel godt Adrian...hvad vil du spille" først lød hun lidt undrende, men endte med at lyde som om han var med på den. hun havde ikke lige tænkt de skulle spille kort og hun tænkte da også den nok også bare var fordi han var nervøs. hun fniste lidt for sig selv "du er altså sød adrian" sagde hun så pludselig da hun egentlig syntes hele denne situation var så akavet at det var sjovt.

Da Chika sagde ja til hans forslag, tog Adrian kortene og begyndte at blande dem. Han vendte sig om mod hende og stod i et par sekunder og tænkte over, hvad de skulle spille, da hun sagde noget til ham igen. Denne gang rødmede han ikke men smilede i stedet stort, "pfff, det man siger, er man selv!"
Han gik hen til hendes seng, tog sine farverige sneakers af og satte sig i den i skrædderstilling, mens han stadig blandede kort. Han kiggede tænksomt frem for sig, "hmmm... hvad meeed... uh, krig! Eller... eller fisk!" han så forventningsfuldt op på Chika som et lille legesygt barn.

Chika fniste lidt af det han sagde og rystede lidt på hovedet "jamen så er det jo kun mig der er sød" sagde hun drilsk og satte sig i sengen overfor adrian også skraderstilling. hun sad bare og tbetragtede ham i lidt tid med et dejligt varmt smil. hun var så glad for han var der og så længe de var sammen var det ligemeget for hende hvad de skulle lave, udover fisk, det gad hun ikke. hun grinte lidt af ham "så bliver det krig... fisk er en dumt spil" sagde hun og lagde armene over kors som, uden hun lagde mærke til det, fik hendes barm til at se lidt større ud. hun så lidt på kortende "nu er de blandet nok Adrian" grinte hun, da han stadig sad og blandede de kort.

"Jeg er også selv mest til krig. Fisk er jo et huskespil, og det er jeg ikke heelt skarp til," sagde Adrian efterfulgt af et kort grin. Han delte kortene op i to bunker og lagde den ene foran Chika, "sådan! Okay, okay, hvis jeg vinder, så... så må jeg bestemme noget, du skal gøre. Og hvis du vinder, bestemmer du noget, jeg skal gøre! Okay! Okay, start!"
Adrian smed sit første kort og så lettere utålmodigt på Chikas bunke med tungespidsen stikkende ud mellem læberne.
Der var gået fuldstændig vennehygge i det. Han vidste ikke, om det var det, Chika havde forstillet sig, de skulle lave, men... Adrian kunne ikke finde ud af at være romantisk, og det vidste han udmærket godt selv. Derfor gjorde han det, han var god til; at socialisere og hygge sig. Men alligevel havde han lidt skyldfølelse. Han ville ikke skuffe Chika og være så... usej og umoden.

Chika grinet bare lidt af ham, fordu hun syntes han var vildt sød og kært han var så barnlig. hun så lidt p på hendes bunke og fik et drilsk smil på læberne "pas på hvad du siger" sagde hun slesk og så drilsk på ham. hun fik sådan lyst til at drille ham og bare lave sjov med ham. hun havde selvfølgelig lagt mærke til han utålmodighed og vente der for sit kort MEEEEEGET langsomt, bare for at drille den barnlige og utålmodige dreng. men da hun så så hun havde det bedste kort jublede hun selv alt for højt i fprhold til det bare var et lille kort spil "ha!" grinte hun og tog kortende op. pludslig var hun lige så spændt som ham og ville bare se om hun ville vinde. hun vente endnu et kort og så så lidt på Adrian med et skævt smil. det var tydeligt Chika godt kunne liide at være i barndommen på den måde og hun morede sig over det de lavede. det var ikke romantisk nej og det var ikke særlig kæreste agtig, men de var sammen og det var bare rart for hende. hun vil nok på et tidpunkt kysse ham igen, men ligenu nød hun bare de var barnlige sammen og hyggede sig.

"Awh!" Adrian slog sin hånd ned i madressen, da Chika fik hans kort, "og det var endda en 10'er!"
Smilet kom dog hurtigt på igen. Hun så ud til at have det lige så sjovt, som han havde det, hvilket var en lettelse. Det kunne selvfølgelig også være skuespil fra hendes side af, men... nej. Nej, det ville hun ikke gøre. Chika var nemlig en ærlig pige.
Adrian knækkede sine fingre og rystede dem, hvorefter han spændt vendte sit næste kort kun for at blive skuffet igen, "hva-- de kort er ikke blandet ordentligt, det er jeg sikker på," sagde han falskt fornærmet, "næste gang blander du altså!"

Chika grinte bare da hun så hans lave kort udbrød hun med en lille jubel og tog igen kortene op og lagde dem hen til de to andre kort "jeg synes nu de er blandet meget godt... jeg ved allerede hvad du skal gøre for mig når jeg vinder" sagde hun drilsk og meget selvsikkert. hun hyggede sig så meget som hun viste, for det var meget hyggeligt. hun trak igen et kort "yes endnu et godt kort" sagde hun og var sikker på hun nok skulle få kortene igen. dette spil handlede jo selvfølgelig om held så hun kunne intet vide, men hun var nu meget sikker. hun smilte skævt til ham og grinte lidt igen.

Adrian så koncentreret ned på kortet, Chika lige havde lagt. Han tog en dyb indånding og vendte langsomt sit eget kort - dramatisk effekt hjalp nemlig altid på heldet.
Og ganske rigtigt. Han lagde det samme kort som hende og udbrød hurtigt, "uh, krig krig krig!" hvorefter han lagde tre kort ekstra frem og så det sidste afgørende - en 4'er. Møg!
"Ahaha, se bare om du kan slå min vilde 4'er," sagde han drillende og rodede sig i håret.

Chika blev helt spændt da der pludselig blev krig, det var det bedste ved krig, nemlig krig. hun lagde tre kort på række og tænkte meget over hvilket hun skulle trække. hun vente et og slog sig let på hovedet "neeej..." sagde hun helt øv agtig. en 3'er så tæt på og dog så lang fra. hun vente så de andre kort og det blev slet ikke bedre "også for du en konge og et es... det er snyyyd" sagde hun mut og meget barnligt. hun lagde armene over kors og så rigtig barne sur ud i ansigtet, dog med et svag smil på læben fordi hun simpelhent ikke kunne holde masken.

Adrian, der var ved at miste håbet for at vinde, jublede, da han vandt. Måske lidt højere end han egentlig burde. Han pegede på hende og sagde hånligt, "blaaah, jeg har godt nok ikke tænkt mig at tabe til en pige!" idet han samlede alle kortene sammen og lagde dem i en bunke for sig selv. Han klappede hænderne sammen og gned dem op af hinanden, "okay, jeg er tilbage i kampen."
Tiden gik og efter 20-30 minutter, havde de endelig spillet færdigt. Chika havde vundet, hvilket fik Adrian til at kaste sig fladt tilbage i sengen med udstrakte arme, da hun endelig havde vundet det sidste kort, "okay, jeg tabte. Nederlag til mig. Alle skal hylde Chika - dronningen af kortspil."

Chika hoppede op fra sengen og jublede rundt, da hun havde vundet og havde et kæmpe smil over hele ansigtet "jeeeg vandt" grinte hun glad og dansede rundt om sig selv "haha, du tabte til en pige.. jeg vandt jeg vandt" jublede hun og dansede rundt. det var en god følelse at vinde. hun stod så stille på så lumsk på Adrian og satte sine knyttede hænder i sidderne på sig selv "når... du skal jeg bestemme hvad du skal" sagde hun lumsk og havde et endnu mere lumsk smil på læben. hun gik hen til sengen og satte sig oven på adrian og så ned på ham "du skal vide at selvom jeg er kan lide dig sådan rigtig rigtig meget du ved... så kan jeg altså godt være rigtig ond" sagde hun med et lille fnis og smilte skævt til ham "okay jeg vil have at du skal tage en af mine kjoler på og gå rundt i den resten af dagen og sige jeg er dronning og og og og så skal ddu være min tjener" sagde hun barnligt og med et stort smil på læben.

Adrian sukkede, dog med et smil på læben. Han ville hovere præcis på samme måde, så han kunne ikke tillade sig at beklage sig, "ja, du vandt. Du vandt, du vandt, du vandt."
Et lavt 'uhf!' undslap hans læber, da hun pludselig satte sig på ham. Han så på hende og kunne virkelig ikke lide det lumske smil. Og det blev ikke meget bedre, da hun fortalte om hendes 'befaling'.
"Tjener og at kalde dig for dronning kan jeg gå med til men..." han lagde sine hænder på hendes hofter, pressede hende ned af sidde på hans skridt og satte sig op med et nervøst og spørgende smil, "en kjole? Virkelig?"

Chika nød at have vundet og synes bare det var sjovt hun skulle bestemme hvad Adrain skulle. hun lod ham flytte på hende og lagde sine ben om ham da han havde sat sig op, så hun sad helt tæt på ham. hun så på ham med et sødt og uskyldig smil "ja kjole... og jeg skal bestemme hvilken" sagde hun med et fnis og syntes jo bare det var sjovt. hun lagde sine hænder på hans brystkasse og lagde hovedet på skrå "jeg har en jeg tror du vil kunne passe rigtig godt" sagde hun drilsk og hyggede sig rigtig med idéen. hun havde ikke lige tænkt over om det at folk så ham i kjole kunne gøre han ville blive drillet eller noget, hun syntes jo bare det var sjovt. hun lyste pludselig op da hun fik en ny idé "okay du for at valg... enten en kjole eller så skal du gå rundt i underbukser" sagde hun så med et lille fnis og så sødt på ham med et glad barnligt smil.

Nervøsiteten steg en smule pga. de forskellige ting Chika gjorde og måden, hun blev ved med at røre ved ham på. Men tanken om at gå i kjole eller kun underbukser flyttede hans fokus mere hen på det. Hans fingre strammede fast omring dynen og han sagde forsigtigt, "men, Chika... du ved godt, jeg får virkelig meget ballade, hvis jeg render rundt på skolen i det, ikke? Hvis jeg render rundt i underbukser, får jeg ballade med lærerne, og hvis det er en kjole, så vil jeg få så mange høvl af 3.g'erne. Så, Ehm... kan vi holde den til herinde? Be be?"

Chika så lidt tid på Adrian og kunne godt forstå hans bekymring. hun bed sig lidt i læben og så lidt ned "ja okay.. undskyld... tror jeg lod mig rive med" sagde hun undskyldene og så på ham med et undskyldene blik og et svagt smil "vi kan bare holde det til herinde... men... du skal stadig sige til alle jeg er dronning og være min tjener.." sagde hun så lidt drilsk bare for at få stemningen lidt op igen og smilte sødt til ham "og så... skal du give mig et kys" tilføjede hun meget forsigtigt og bed sig let i læben af nervøsitet, da hun var lidt nervøs for hvad Adrian vil sige til det. hun håbede på han bare ville kysse hende, men hun var lidt bange for han måske afviste det og ikke kunne få sig selv til det.

Adrian grinede lavt. Han havde revet sig ligeså meget med selv, så det var hans egen skyld - han havde påvirket hende, "det er okay. Det er altid sjovere at lade sig rive med."
Han var bare lettet over, at han ikke skulle gå rundt på skolen iført en kjole eller ingenting. Det ville have gjort ham til skolens mindst populære fyr. Selv når han engang blev 3.g'er, ville det stadig blive husket.
Så sagde Chika det med kysset, hvilket endnu en gangs fik Adrian til at rødme en smule. Han så ned på hendes slanke ben og grinede så kort, stadig med lettere lyserøde kinder, før han så på hende med et smil, "du er trods alt min dronning, så jeg skal gøre, hvad du siger."
Han så direkte på hende og kunne mærke nervøsiteten vokse. De havde godt nok kysset før, men han havde ikke taget initiativet. Hvordan startede man? Hvad skulle han gøre? Skulle tungen med, eller ville hun bare blive skræmt af det? Et tantekys måske? Eller et kys på kinden? Gaaah, han vidste det ikke, og de uendelige tanker om et enkelt kys, gjorde ham skør og endnu mere forvirret, end han allerede var.

Chika så lidt tid på ham med et sødt smil og nikkede idt af det han sagde. han havde jo nok ret, det var sjovest at lade sig rive med, som da man var børn. hun grinte lidt og så ham lidt ind i øjnene "det har du ret i... jeg er bare ikke van til at kunne være så... barnlig sammen med nogen anden, så jeg lader mig nok ret nemt rive med" sagde hun med et lille grin og smilte til ham. han var så sød. da hun så hans rødmen igen farve hans kinder røde fniste hun lidt, det var så sødt at han blev så genert over de ting. hun fulgte hans blik ned på hendes ben og derefter op igen så deres øjne mødtes. hun så ind i hans smukke øjne med et sødt smil på læben. en svag rødmen tegnede sig over hendes kinder over det han sagde og fniste lidt. hun satte sig forsigtigt bedre til rette "ja.. det skal du nemlig.." sagde hun med et lille smil og fugtede diskret sine læber. hun regnede selvfølgelig med et kys på munden og hun håbede på det ville blive et dybt kys, måske det kunne udvikle sig. men hun ville acceptere hvad som helst, for hun vidste han havde det svært med det og derfor skulle have lov til at tage det i hans tempo.