Lidt søvn måske? (Privat)

Hun forsøgte ikke at komme væk mere. Hun blev bare liggende og igennem sin gråd kunne hun hører hvad han sagde. Det gav hende en smule ro og mærke hans hjerte slå.... hun rystede let på hovedet.. "n-nej.. m-men..." hun bed sig nervøst i læben.. "jeg.. jeg har... jeg.. jeg ligner en dreng.. j-jeg.. jeg har jo... ingen... bryster" hun fumlede henover ordene.. det var svært og sige det der altid havde pint hende ud højt

Acher lukkede øjnene og sagde "Du ligner ikke en dreng og du behøver ikke bryster for at få en kæreste, og hvis det virkelig var det eneste andre vil have, så er de ikke det værd!" han blev ved med roligt at ae hendes ryg og holde om hende.

Hun blev lidt overrasket over det han sagde... Hun var en pige hun burde have bryster... "Jo.. for.... jeg.... jeg... jeg har jo ikke noget man kan se.. og .. alle..alle andre.. piger på skolen har... og de... de har fyrer... der vil... dem.. og..... jeg... jeg har ingen" hun græd lidt mere igen og puttede hovedet ind til ham

"Bare fordi du ikke har noget der kan ses, så er der nok en dreng der falder for dig, du skal bare være tålmodig og forsigtig, der er så mange falske drenge her, men du skal nok finde en en dag, okay?" og han forstsatte som ellers.

Hun lå længe uden at sige noget.. Hun troede stadig ikke på det... Men stemmen i hendes hoved var begyndt og blive mere rolig i hvert fald lige nu.. "jeg.. jeg har jo ikke engang.. kysset nogen .... eller... nu .. nu har jeg.." hun følte en smule sorg over hendes første kys havde været til en der ikke kunne lide hende, og som i følge hende ikke syntes hun var god nok.. hun sukkede lidt

Han nussede hende og sagde "Tro mig, du skal nok finde en.. en som vil have dig lige som du er." Han vukkede hende så let frem og tilbage igen.

Hun havde svært ved at tro på nogen ville have hende.. Hun havde kun været forelsket i 2 i sit liv, og kun sagt det til den ene af dem.. Det ville ikke gøre nogen forskel uanset hvad... Hun følte sig stadig ikke god nok. Hun gravede sit hoved helt ind til ham og lukkede øjnene.. Hendes gråd var holdt op og hun slappede bare af.. det var faktisk rart bare at slappe lidt.. Hun trak vejret roligt og lyttede til hans hjerteslag

Han vukkede hende blidt og roligt og nussede let hendes ryg og mærkede at hun var holdt op med at græde og bare slappede af, slappede helt af og han smilede let og følte at dette var en lille bitte sejr, selvom det sikkert ikke betød så meget, så følte han sig lidt mere hjælpsom.

Hun følte sig selv falde hen igen og før hun vidste af det sov hun igen.. Lyden af hans hjerte måtte have beroliget hende. Hendes krop blev mere tung og hun lå bare afslappet i hans arme og sov

Han sad nu fast, med en sovende Lily i sine arme og han tænkte at der nu ikke måtte komme nogen ind af døren, for så ville han have svært ved at forklare situationen.

Lily lignede mest af alt en lille pige der sov.. Man kunne lige nu ikke se på hende alt det hun havde gennemgået det sidste døgn.. Hun sov fredfyldt og puttede sig i søvne lidt mere ind til ham..

Han smilede og blev siddende, med hende i sine arme og han prisede sig så lykkelig for at det var en nogenlunde behagelig stol han sad i og han holdt stille op med at nusse hendes ryg.

Lily sov tungt i en time.. Hun vågnede ikke og rykkede sig ikke ret meget... Hun åbnede svagt sine øjne og gned dem med den ene hånd.. De gjorde voldsomt ondt... Hun blinkede et par gange og opdagede at hun lå i armene på Acher.. hun rødmede let... Hun måtte være faldet i søvn

Han så på hende og spurgte "Sovet godt?" Han smilede let til hende og strøg blidt en hånd over hendes ryg igen.

Hun nikkede let... "bedre..." hun kiggede lidt rundt.. "uhmm... har du bare... jeg mener.. har jeg ligget ved dig hele tiden?" hun så overrasket op på ham.. Hvor længe havde hun mon sovet?

Han nikkede og sagde "Ja, du har ligget på mig og sovet i godt vel en time." Han smilede undskyldende til hende uden rigtig at vide hvorfor.

"ohh.." hun så let forlegen ud.. Hun havde forhindret ham i at lave noget andet. Hun forsøgte at få sig selv op at sidde "Undskyld.. jeg.. jeg har taget din tid... det... det må du undskylde" hun så en smule skamfuldt ned.. Hun var kun en byrde for alle andre

"Jeg havde intet imod at hjælpe dig, desuden der var intet andet der havde brug for min opmærksomhed, så det er helt i orden." Han smilede til hende og lod en hånd ae hendes hår og smilede let.

Hun stoppede op og kiggede på ham da hun sad op... "uhmmm o-okay... Tak.." hun kiggede genert ned.. Hun var opdraget til at takke folk når de hjalp hende, så selvfølgelig gjorde hun det også nu... "Må jeg spørger om noget?" hun så genert ned i sit skød

Han så på hende og smilede som han svarede "Ja, selvfølgelig, må du spørge."

Hun rømmede sig lidt og fumlede lidt med hænderne "hvorfor... hvorfor er du så sød ved mig?" hun kunne ikke selv forstå det.

Han smilede og sagde "Jeg har to grunde den ene er bedre end den anden, her er den der er dårligst; jeg har pligt til at tage mig af eleverne på skolen som skolelægen. Og den bedre grund er; jeg syntes du er en sød pige, som fortjener at blive behandlet ordentlig." han smilede let til hende.

Hun kunne ikke lade være og rødme lidt over grund to.. Det var rigtig sødt af ham.. "Ohh.. tak.." hun opdagede hun stadig sad på hans skød og skyndte sig febrilsk at hoppe ned. Hun rettede lidt på sit tøj.. "Undskyld havde glemt jeg.. jeg.. at jeg sad i dit skød" hun smilede let genert. Hun kiggede ud af vinduet og så sin egen genspejlning og opdagede hendes hår der var ja, all over.. Hun begyndte at forsøge og få lidt kontrol over det, selvom det virkede håbløst

Han smilede let til hende og sagde "Det er helt i orden." og da han så at hun prøvede at rette på sit hår, spurgte han "Vil låne en børste? Jeg har en ekstra liggende et sted her.." Han så spørgende på hende og rejste dig op, hvorefter han strakte sig.

Hun fumlede lidt nervøst med hænderne.. Okay det her var lidt pinligt.. Hun nikkede stille. Hun var nødt til og se bare LIDT ordenligt ud når nu hun skulle ud imellem de andre elever.. Så godt hun nu kunne i hvert fald... Hun satte sig på en stol henne ved hans bord, hun kunne huske hun havde siddet der før men dengang, dengang havde hun været vild med ham. Hun rødmede lidt ved tanken og var et eller andet sted glad for ingen havde fundet ud af det...